Læsetid: 5 min.

Dronning Meeka er tilbage igen-igen

Mandag begynder årets Wimbledon-turnering, hvor altid opsigtsvækkende Serena Williams skal vise, om hun nok en gang kan vende tilbage til tennistoppen og sætte skabet på plads
Mandag begynder årets Wimbledon-turnering, hvor altid opsigtsvækkende Serena Williams skal vise, om hun nok en gang kan vende tilbage til tennistoppen og sætte skabet på plads
18. juni 2011

For 10 år siden spillede Serena Williams en ubehagelig tenniskamp i Californien. Det var finalen i den store Indian Wells-turnering, og med flettet hår, pink træningstrøje og en buket blomster i hånden trådte 19-årige Williams, 'Meeka' blandt venner, spændt ud på banen. Det skulle vise sig, at hun ikke var blandt venner. Williams blev mødt af en massiv pibekoncert. Flere tusinde publikummer buh'ede ad hende, rejste sig op og råbte de mest hæslige ting, og det blev kun værre, da hendes storesøster og far ankom til stadion.

»Go back to Compton, nigger!« lød det blandt andet fra den arrige folkemængde, bestående af hovedsageligt hvide, midaldrende, country club-lignende tilskuere, der piftede, pegede og grinede af Venus og Richard Williams, mens de gik ned ad trapperne til spillerboksen.

To dage tidligere skulle Venus og Serena Williams have spillet mod hinanden i semifinalen. Kampen blev aldrig til noget, fordi Venus Williams kort før kampstart trak sig med en knæskade. Publikum blev rasende, råbte op om aftalt spil og besluttede sig for at lade vreden gå ud over familien Williams under finalen.

Der blev jublet over lillesøster Williams' servefejl og ikke sagt en lyd, når hun slog en vinder. Hendes modstander, en 17-årig belgier ved navn Kim Clijsters, vandt første sæt, bragte sig foran 2-1 i andet, og under sideskiftet gemte Serena Williams sit hoved i håndklædet og græd.

Det er ingen hemmelighed, at tennis traditionelt set har været en sport for de privilegerede. Og det er ingen hemmelighed, at privilegier traditionelt set har været, skal vi sige, mørkerædde. Måske derfor er det så meget mere iøjnefaldende, at det netop er hos The All England Lawn Tennis and Croquet Club, sportens konservative højborg, hvor spillerne stadig skal optræde i hvidt tøj, at Williams-søstrene (der lærte spillet til lyden af drive-by-skyderier på offentlige cementbaner fyldt med ukrudt og glasskår i L.A.-bydelen Compton) har understreget deres dominans af moderne kvindetennis på det kraftigste.

Tilsammen har de vundet ni af de seneste 11 års turneringer, stået over for hinanden i fire finaler og, som en sidebemærkning, snuppet doubletitlen fire gange. På mandag går det løs igen, og de er klar til kamp, 31-årige Venus og 29-årige Serena.

Sidstnævnte ankommer til det sydvestlige London som forsvarende mester. Hun ankommer også som feltets ubekendte faktor. Den bomstærke amerikaner har været skadet, siden hun kort efter sidste års triumf trådte i et glasskår og sidenhen måtte opereres i foden. For at gøre ondt værre blev hun i februar ramt af blodpropper i lungerne.

Tennis tilgiver ikke og dog

Det er historien om hendes karriere om igen: Så er hun her, så er hun væk. I 2002-2003 vandt hun alle fire grand slam-turneringer i træk. Så lavede hun en piruet på et diskotek i Los Angeles og ødelagde sit knæ. Hendes storesøster blev skudt og dræbt efter et skænderi med nogle lokale hjemme i Compton. Hun kom igen og vandt Australian Open i 2005. Så forsvandt hun ned i dybt hul med triste tanker og terapi til følge. Underlegne spillere slog hende overlegent, hun var opløst i tårer, da Daniela Hantuchova sendte hende ud af Australian Open i 2006, spillede blot en enkelt turnering resten af sæsonen, og da hun stillede op i Melbourne igen året efter, var det som nummer 81 på verdensranglisten.

Den tidligere dronning af kvindetennis erklærede selvsikkert, at det kun var et spørgsmål om tid, før hun igen ville trone øverst. Eksperterne tvivlede. Tidligere Wimbledon-mester Pat Cash erklærede i The Sunday Times, at hendes karriere var et overstået kapitel.

»Tennis tilgiver ikke,« skrev han. »Man kan ikke lade det glide ned på sin prioritetsliste for så pludselig at indse, at sporten hele tiden har været det, man gerne ville.« Cash kaldte Williams' udtalelser en fornærmelse over for den nye verdensetter, Maria Sharapova, der ifølge Cash tilhørte »det nye vinderkuld«. Serena Williams svarede igen ved at slå sig frem til finalen, hvor hun udspillede selvsamme Sharapova 6-1, 6-2 på blot en time.

Siden har hun, som varslet, sat sig tungt på tennistoppen og føjet yderligere fem grand slam-titler til samlingen for altså at træde i et glasskår og forsvinde igen.

Nu er hun tilbage, udråbt af bookmakerne til at være favorit sammen med netop Maria Sharapova. På mange måder minder de om hinanden. Ingen kvinder i verden tjener så mange penge på deres sport og sponsoraftaler, som de to. På banen slår de begge to kompromisløst hårdt til bolden fra alle mulige og umulige positioner, noget der er særligt effektivt på det hurtige græsunderlag. Deres psyker er tilsyneladende lavet af noget fra en anden planet; Sharapova med sit dræberblik og insisterende pumpen sig op, selv når det ser allermest håbløst ud, lidt på samme måde som Serena Williams, der har vundet tre af sine 13 grand slam-titler efter at have været nede med matchbold undervejs.

Danske Caroline Wozniacki har også prøvet at have matchbold mod Serena Willams. Tre af slagsen, sågar, tilbage i 2009, inden hun alligevel tabte deres første møde. Verdensranglistens nuværende etter bliver ikke spået mange chancer

Hendes ydmygende tredjerunde-nederlag til verdens nummer 28 ved de nyligt overståede åbne franske mesterskaber syntes kun at bekræfte det voksende kor af skeptikere i, at Wozniacki i øjeblikket mangler både slagkraft og mod til at vinde en af de fire helt store turneringer. Danskeren er heller ikke hjulpet på vej af en mildt sagt ubehjælpsom sæsonplanlægning. Overgangen fra grus til græs, fra det langsomste til det hurtigste underlag, er kendt som en af de sværeste i løbet af året. Blot to uger er der mellem Paris og London. Mens resten af førerfeltet har brugt tiden på at spille opvarmningsturneringer mod hinanden på græs, har Caroline Wozniacki været nødsaget til at agere hovednavn og altafgørende trækplaster i den lille TV 2-transmitterede turnering fra Farum. Mod sekundaspillere. På hard court. Intet under at den unge verdensstjerne var mere end almindelig mut og fjern i blikket på vej mod det forventede titelforsvar.

En bonus

Tidligere på ugen gjorde Serena Williams så comeback i en græsturnering i Eastbourne. Hun slog sidste års Wimbledon-semifinalist Tsvetana Pironkova i første runde, inden verdens nummer tre, Vera Zvonareva, slog hende 7-5 i tredje sæt efter at have været nede med et sæt og 5-3.

»Efter alt, hvad jeg har været igennem, er det hele ligesom sjovt for mig nu. Det er virkelig en bonus, det hele er som en bonus,« lød det fra hende under turneringen.

Hun er ikke altid lige populær blandt fans og kommentatorer. Hendes tunge spil og massive fysik har fået mange grimme ord med på vejen. Hun twitter billeder af sig selv fra soveværelset i høje hæle og blondeundertøj og fra træningsbanen i kropsnær pink heldragt. Hun omtaler sig selv, sit spil, sin krop og sine Hollywood-ambitioner i befriende skamløst rosende vendinger, og når den etablerede tennisverden vender sig mod hende, står hun kun stærkere tilbage.

Som dengang i Californien mod Kim Clijsters, da hun tørrede øjnene, kæmpede sig ind i kampen, vandt turneringen, og kort efter stod på banen med en mikrofon i hånden. Unge Williams takkede de få tilskuere, der havde heppet på hende, og fik så tilføjet, trods knude i halsen:

»Og til alle jer, som ikke gjorde. Jeg elsker jer alligevel.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu