Læsetid: 7 min.

Dyb indånding, tak for alt, det er fantastisk

Det er finaletid efter 14 dages åbne franske mesterskaber, som har udstillet et gabende tomrum i toppen af kvindetennis, hvor generationsskiftet lader vente på sig. Heldigvis er ventetiden fyldt med livlige overraskelser
Løvinden. Italienske Francesca Schiavone er forsvarende mester i Paris, og i dag står hun igen i finalen — denne gang mod kineseren Li Na.

Løvinden. Italienske Francesca Schiavone er forsvarende mester i Paris, og i dag står hun igen i finalen — denne gang mod kineseren Li Na.

MIGUEL MEDINA

4. juni 2011

Med tanke på at lynet aldrig rammer to gange, troede de færreste på Francesca Schiavones chancer ved dette års åbne franske mesterskaber. I 2010 vandt den lille italiener det franske publikums hjerter ved at spille sit eget ud, inden hun kastede sig omkuld i gruset, kyssede det og løftede pokalen som en af de mest overraskende grand slam-vindere i nyere tid.

Denne lørdag står hun der så igen, i finalen, 30-årige Schiavone oppe mod 29-årige Li Na, de sammenlagt ældste grand slam-finalister på denne side af årtusind-skiftet. Og det sker som afslutning på en turnering, der fra begyndelsen blev spået til at være ungdommens længe ventede gennembrud på den store scene. For der er snart ikke flere tilbage af de rutinerede stjerner. 00'ernes grusdronning, Justine Henin,
The Sister of No Mercymed fire titler i Paris på cv'et, måtte tidligere på året indstille karrieren i en alder af 29 år på grund af en albueskade. Hendes jævnal-drende rival, amerikanske Serena Williams, trådte i et glasskår kort efter sin 13. grand slam-triumf ved sidste års Wimbledon, måtte efterfølgende opereres og har ikke været i kamp siden. Hendes søster, Venus, er stadig ikke klar efter den hofteskade, hun pådrog sig i januar måned, og for at gøre lazarettet komplet, vrikkede vinderen af de seneste to grand slam-turneringer, belgiske Kim Clijsters, op på foden under et par muntre dansetrin til sin nevøs bryllup i april. Hun stillede op her i Paris med ømme ankler og tabte i anden runde til verdens nummer 114.

Så linjerne kunne ikke have været flottere fejet for Caroline Wozniacki og hendes følge af morgendagens stjerner. De ramte uden for, hver og en.

Tag for eksempel Agnieszka Radwanska, den spagfærdige polak med det ninjalignende benarbejde og en særlig evne til at tage bolden tidligt i opspringet og dirigere den følt rundt på banen. Når hun gør det bedst, vækker det minder om halvfemser-fænomenet Martina Hingis, men det sker for sjældent og alt for sjældent i de vigtige øjeblikke. 22-årige Radwanska, der ikke har vundet en turnering i tre år, var i ottendedelsfinalen foran 4-1 i første sæt og 5-3 i andet mod rutinerede Maria Sharapova, der vandt begge.

Så er der Anastasia Pavlyuchenkova, den store russiske teenager, der er som skabt til moderne kvindetennis med sine hammerhårde slag fra alle flanker og sågar en kælen stopbold i ny og næ. Hun er tredobbelt junior-grand slam-vinder, og hendes seniorgennembrud så længe ud til at skulle komme her i Paris. Efter at have slået tredjeseedede Vera Zvonareva ud i ottendedelsfinalen førte 'Nasta' 6-1, 4-1 mod Schiavone med udsigt til en overkommelig semifinale mod upåagtede Marion Bartoli. I skæret af en mulig finaleplads mistede russeren sit fokus. Hun forklarede efterfølgende, at koncentrationen glippede i to sølle partier, og mere skulle der ikke til for at vende kampen. »Derefter fik hun mod,« sagde Pavlyunchenkova om sin italienske modstander, der endte med at vinde 7-5 i afgørende sæt.

Overvejede at stoppe

Den vel nok mest talentfulde fra det unge kuld er 21-årige Victoria Azarenka. Hun minder på mange måder om Maria Sharapova: høj, blond (hvide)russer med hidsige, flade slag fra baglinjen akkompagneret af et skrig så højlydt og langstrakt, at det med jævne mellemrum sætter gang i diskussionen om en form for øvre decibelgrænse for udøvernes auditive udtryk. Men i modsætning til Sharapova, der hele tiden pumper sig selv op, slår sig på låret, nidstirrer sin modstander og kun bliver mere intens af at være presset, er Azarenkas psyke i konstant nedsmeltningsfare, når det brænder på. Lige så let og ubesværet hun kan få et baghåndsslag til at se ud, lige så anstrengt et forhold har hun til bolddrenge, fans, journalister og især sin egen formåen. Eller rettere, havde. For der er sket noget med Azarenka dette forår. Efter et skuffende førsterundenederlag i Doha i februar tog hun hjem til Minsk. Hun var ikke glad sådan grundlæggende utilfreds med sit liv. Et kort øjeblik overvejede hun at stoppe med at spille tennis. I stedet vendte hun tilbage og spillede sit livs tennis foråret igennem.

»Jeg er blevet ligeglad med at tabe. Jeg er der bare for at gøre mit bedste,« var hendes forklaring, da journalisterne spurgte ind til hendes nyfundne rolige gemyt efter karrierens største turneringssejr i Miami.

»Nogle gange kræver det tid og ensomhed at finde ud af, hvad man vil i livet. Så jeg tager til træning og prøver på at være glad hver dag.«

»Jeg ved godt, det lyder latterligt, men se for eksempel hvad der sker i Japan, og vi løber rundt her og spiller tennis og er i stand til at gøre noget, vi elsker, så hvorfor gøre så stort et nummer ud af det?«

På det franske grus slog Azarenka sig til kvartfinalen i rekordtid. Her ventede Li Na og halvanden times
take no prisoners-tennis. Hun tabte de afgørende bolde, Azarenka, men ligner trods nederlaget mere og mere en fremtidig mester.

Der var ikke noget mesterligt over Caroline Wozniackis præstation i Paris. Efter at have slået en 40-årig japaner i første runde, knoklede verdensetteren sig akkurat forbi en canadisk kvalifikationsspiller, inden hun i tredje runde blev spillet ud af banen af 28.-seedede Daniela Hantuchova.

Den 20-årige dansker symboliserer på mange måder den uro og uforudsigelighed, der præger tennistoppen hos kvinderne for tiden. Trods sine blot to år i top-ti er hun den spiller, der i øjeblikket har befundet sig længst i det fornemme selskab.

Hos mændene har de samme fire spillere toppet ranglisten ved hver sæsonafslutning siden 2008. Roger Federer og Rafael Nadal har skiftevis taget sig af førstepladsen, mens Novak Djokovic og Andy Murray har ligget lige efter. Alle fire spillede sig frem til semifinalerne her i Paris. Hos kvinderne nåede ingen af de fire øverst seedede frem til semifinalen. Ranglistens førsteplads har siden 2008 skiftet indehaver 13 gange mellem syv forskellige spillere, senest Caroline Wozniacki.

Imponerende og pinefuldt

I fraværet af de etablerede storspillere har den stabile og hårdtarbejdende Wozniacki førerpositionen for sig selv. Hendes præstation er på én gang imponerende og pinefuld. Hun topper ranglisten suverænt, men bliver gang på gang ydmyget af jævne modstandere i de helt store turneringer. Selv far og træner Piotr Wozniacki rejste sig op for at klappe af Hantuchova efter kampen på court Suzanne Lenglen, der vækkede minder om den 6-2, 6-0-endefuld, Caroline Wozniacki løb ind i mod Petra Kvitova ved sidste års Wimbledon.

Danskeren har ikke svært ved at vinde tenniskampe. Hun har vundet mange flere og mange flere turneringer end nogen anden spiller i de seneste tre sæsoner. Problemet opstår, når modstanderen ikke lader sig frustrere af Wozniackis ukuelige defensiv. Når modstanderen holder koncentrationsniveauet, venter på sine chancer og rammer linjerne med de vinderslag, som Wozniackis spil mangler.

Lektien er ikke til at tage fejl af:

»Vi skal have fundet den joker, som skal på bordet, næste gang hun møder en spiller, der rammer dagen,« sagde en roligt smilende Piotr Wozniacki efter nederlaget.

Mens Caroline Wozniacki sled forgæves og slog opgivende ud med armene, så han anderledes afslappet ud kampen igennem. Der er ingen grund til at hidse sig op, når modstanderen spiller så overlegent, lød hans egen forklaring. Han så gerne, at datteren også lærte at slappe lidt af i den slags situationer. Det kan være den joker, der skal til for at vende kampens forløb.

»Når du er afslappet, bliver det muligt at tænke anderledes og reagere på en anderledes måde. Men jeg ved ikke, om det er muligt nu, for Caroline er kun 20 år gammel.«

Der kan være inspiration at hente i dag klokken 15, når de erfarne kvinder spiller finale: Kinesiske Li Na med den risikable spillestil, som hun først sent i karrieren har lært at acceptere, blandt andet takket være sin træner, danske Michael Mortensen, som hun takkede på pressemødet efter sin semifinalesejr over Maria Sharapova:

»Han har lært mig, at alle mennesker laver fejl. Så jeg skal give mig selv lov til at lave fejl,« siger Li, der aldrig før har vundet en turnering på grus.

Og Francesca Schiavone,
la Leonessa,Løvinden, der sprutter af liv med hver topspunden forhånd, hver slicet baghånd og hvert rene hopsmash, hun sender af sted. Sidste års finale var en uforglemmelig kamp. Den forsvarende mester glæder sig på ny, hvad enten lynet slår ned igen eller ej.

»Jeg vil gå på banen og nyde det, trække vejret, sige tak for alt, fordi det er fantastisk for mig at være i finalen. Det er store følelser. Og så vil jeg spille tennis. Nogle gange glemmer vi at spille tennis, og vi forsvinder ind i os selv, og vi ødelægger alting, og vi bliver kede af det. Men det er bare tennis. Det er fantastisk.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu