Baggrund
Læsetid: 8 min.

Frygten for dommedag

Frygtelige scenarier, der forudser, hvordan computerangreb lammer et helt lands vitale infrastruktur begrunder en stor it-sikkerhedsoprustning. Ingen ved rigtigt, om det er teenagehackere, digitale jihadister eller Kina, vi skal frygte. Men bange, det bør vi være
Moderne Tider
11. juni 2011
Frygt. I takt med at det går op for os, hvor stor en del af vores behagelige liv der er afhængig af kompliceret teknologi, bliver vi mere modtagelige for frygten for, at det hele går i stå.

Frygt. I takt med at det går op for os, hvor stor en del af vores behagelige liv der er afhængig af kompliceret teknologi, bliver vi mere modtagelige for frygten for, at det hele går i stå.

Kinesiske hackere sprænger oliefelter i luften, får tog til at støde sammen, forårsager sammenbrud i elforsyningen og sætter Pentagon ud af spillet. Tusinder dør, økonomien går ned, og USA er hensat i totalt kaos efter de fjendtlige computerhackeres hærgen. Scenariet stammer fra en bog af Richard A. Clarke, der er tidligere cybersikkerheds- og terrorrådgiver for den amerikanske regering under både Clinton og Bush. Ifølge Clarke er katastrofen bestemt ikke urealistisk, men kan udføres på 15 minutter og lamme hele landet.

Cyberdoom-scenarierne har, lige så længe der har eksisteret computere, været teknologiens ultimative dystopi. I science fiction-filmen WarGames fra 1983 er en ung hackers indbrud i det amerikanske militær tæt på at forårsage en atomkrig med Rusland, og Bruce Willis forsvarede verden mod ondsindede hackerterrorister i den seneste Die Hard film. Ifølge Sean Lawson, der er adjungeret professor ved University of Utah, er Cyberdoom-scenarierne dog ikke kun produkter af manuskriptforfattere og pensionerede sikkerhedsrådgiveres fantasi, men i høj grad styrende for de politiske diskussioner, om hvordan verdens førende militære magter skal håndtere den stigende trussel fra cyberspace:

»Cyberdoom-scenarierne er en taktik, der bliver brugt af folk, der er fortalere for øgede sikkerhedsforanstaltninger. Det er en taktik, der bruger skræmmebilleder og installerer frygt, usikkerhed og tvivl ved at tale om hypotetiske scenarier, hvor et cyberangreb fører til massive nedbrud i vital infrastruktur,« siger Sean Lawson, der har forsket i sammenhængen mellem sikkerhed, militære diskurser og nye medier.

»Scenarierne spiller meget på frygt for terrorisme. Efter 11. september blev amerikanernes følelse af usårlighed for alvor rystet, da noget så mondænt som en flyrejse, som tusindvis foretager hver dag, pludselig blev en kilde til utryghed. Et våben imod os,« siger Sean Lawson

En voldsom oprustning inden for cybersikkerhed har de seneste år fundet sted på baggrund af de nævnte scenarier.

USA har investeret milliarder i ny militær it-sikkerhedsteknologi og oprettet en særlig Cyberkommando i 2010, efter at præsident Barack Obama erklærede, at »cybertruslen er en af de mest alvorlige udfordringer for den nationale sikkerhed og økonomien, vi står overfor som nation«. Også NATO er igang med at oprette et fuldt funktionelt cyberforsvar, der skal stå klar i 2012 med en særligt nedsat centralledelse.

Virkeligheden halter efter

Med udbredelsen af computere og netværksteknologi i alt fra kraftværker, togdrift og forsvarssystemer til finansøkonomien og den samlede politiske administration er frygten rodfæstet i vores afhængighed af teknologiske systemer, der udvikler sig langt hurtigere end de tilhørende sikkerhedssystemer.

Men de dramatiske scenarier står til en vis grad i kontrast til virkeligheden, hvor eksemplerne på alvorlige cyberkrigshandlinger er relativt få.

I sikkerhedskredse henviser man oftest til Estland, der i 2007 blev udsat for massive cyberangreb rettet blandt andet mod bankvæsenet, og som lagde landets digitale infrastruktur ned i flere dage. Angrebene skete i forbindelse med en konflikt med Rusland om flytningen af en sovjetisk bronzestatue, men Rusland nægtede al forbindelse til angrebene, og efterfølgende undersøgelser kunne ikke fastlægge, hvem der stod bag. Også Kina har løbende været mistænkt for at stå bag indtrængninger i det amerikanske elnet og forsvarssystemer. Så sent som for to uger siden blev Kina anklaget for at stå bag forsøg på at tvinge sig adgang til gmail-konti fra flere hundrede brugere, der blandt andre talte amerikanske embedsmænd, militært personale, journalister og kinesiske politiske aktivister. Kina nægtede al forbindelse til angrebene, der dog var medvirkende til, at USA for alvor skruede op for cyberkrigsretorikken og i sidste uge varslede en ny strategi, hvor man i fremtiden vil betragte cyberkrigsførsel som handlinger, man skal kunne svare igen på med konventionelle våben.

Det er dog USA selv, der sammen med Israel er mistænkt for at stå bag ormen Stuxnet, der er det mest avancerede eksempel på cyberangreb til dato. I juli 2010 trængte Stuxnet ind i blandt andet det iranske atomanlæg ved hjælp af en højst avanceret teknologi. Ifølge orlogskaptajn Peter Jacob Blædel Gottlieb, analytiker ved Forsvarsakademiet med fokus på cybersikkerhed, fungererede Stuxnet som et målrettet digitalt misil, der forsøgte at volde skade på atomanlægget ved at påvirke centrifugesystemerne:

»Traditionelt har skadelige programkoder (malware) ikke kunne udpege specifikke systemer, som det ville angribe. Nogle typer har spredt sig efterhånden som brugere har ladet sig lokke til at acceptere koden, andre typer har selv kunne bevæge sig rundt og angribe systemer. Men generelt har det spredt sig vilkårligt, deraf navnet 'virus' og 'orm'. Stuxnet var skrevet så præcist, at det kun ville angribe specifikke styresystemer,« forklarer han.

Samtidigt kom Stuxnet igennem forsvarsværkerne på en af de mest konventionelle sikkerhedsstrategier, som er fuldstændigt at holde de industrielle systemer adskilte fra internettet for netop at undgå indtrængningsforsøg:

»Normalt vil man sikre sådanne anlæg ved at koble dem af nettet, så de ikke kan angribes. Det lykkedes Stuxnet at forcere denne barriere via en USB-nøgle,« siger han. Ingen ved, hvem der placerede USB-nøglen, og USA og Israel nægter at have noget med angrebet at gøre, der forvoldte en ikke nærmere oplyst skade på det iranske atomprogram.

Alt kan brydes

Selv om Stuxnet brød grænserne for, hvad man hidtil har set, har der i sikkerhedskredse længe været en erkendelse af, at sikre systemer stort set ikke findes. Det fortæller Kenneth Geers, sikkerhedsanalytiker og USA's udsending til NATO's forsknings- og træningsenhed Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence, der symbolsk er blevet placeret i Tallinn, Estland:

»Det er nærmest umuligt at løse sikkerhedsproblemet på internettet. Den software og hardware, der bruges af både firmaer og regeringer, er så kompliceret, at hackere, hvis de bruger de nødvendige ressourcer, vil kunne underminere sikkerheden. Det er et faktum,« siger Kenneth Geers

»Hvis du har tilpas dygtige folk på dit hold samt tid og penge, så vil de kunne komme ind i stort set hvilket som helst netværk. Og selv om man har et netværk, der ikke er forbundet til internettet, så vil hackerne ikke acceptere det som en grænse. De vil finde hullerne eller selv skabe systemer, der gør det muligt«.

I selve hackerkulturen er der da også en udbredt kritik af, at for mange systemer bliver koblet op på netværk, forklarer Christopher Kullenberg ph.d i videnskabsteori fra universitetet i Göteborg, netaktivist og forfatter til Det netpolitiske manifest:

»Det er et interessant paradoks, at hackerne er teknikoptimister på den ene side, men samtidigt også teknik konservatister. Hackerne ved, hvordan man kommer ind i systemerne, fordi sikkerheden ofte er lav. Og de er også klar over, at der er mange andre, der ved det. Konservatismen handler om sikkerhed og integritet, fordi de ved hvor sårbare systemerne er,« siger han.

Stort set alle komplicerede systemer er på en eller anden måde sårbare over for angreb og imens bliver vi mere og mere forvænte med forbundetheden. Hele det menneskelige liv er omgivet af teknologier, hvad der kun styrker Cyberdoom-fortællingen og frygten for det store katastrofale sammenbrud, fremhæver Sean Lawson.

»Vi frygter denne afhængighed af teknologi. Det er gået op for os, at vi i stigende grad lever inden for teknologierne, og at vores hverdagsliv helt er afhængige af den vitale infrastruktur som kommunikationssystemer, vand,- og elektricitetssystemer,« siger han.

»Det er det, der muliggør vores komfortable liv. Cyberdoom-scenariet spiller på frygten for, at alt det pludselig holder op med at virke og forsvinder«.

Dansk sensorsystem

I Danmark sidder 12 personer i GovCERT (Governmental Computer Emergency Response Team) og yder hver dag deres til, at Danmark ikke rammes af cyberdommedag.

Ved hjælp af et sensorsystem skal de opdage, hvis et cyberangreb er under optræk og varsle de relevante myndigheder i f.eks. Energistyrelsen eller ministerierne. Enheden har det første halve år af sin levetid været hæmmet af en manglende hjemmel i loven, men et enstemmigt folketing har netop godkendt øgede beføjelser, så de snart er bedre rustet.

Ifølge chef i GovCERT Thomas Kristmar har Danmark, i den tid enheden har eksisteret, ikke været udsat for nogle målrettede angreb af større karakter, men han vil ikke sige noget nærmere om, hvad der er at frygte:

»Trusselsbilledet udtaler vi os ikke om. Vores rolle er at opdage og imødegå angreb,« siger han og erklærer sig skeptisk overfor, om det er realistisk, at der bliver udført store angreb på den samlede vitale infrastruktur, som Richard A. Clarke forudser i sine dystre scenarier:

»Du skal kende sårbarhederne, du skal være i stand til at udnytte, at din modstander ikke har opdaget dem. Du skal sende angrebet af sted inden de retter det, og du skal have en kapacitet til at koordinere det samtidigt. Det er langt ude,« siger Thomas Kristmar. Selv de relevante store infrastrukturrelle aktører er ikke særligt meddelsomme. Hverken om hvad de gør for at beskytte sig, eller om de anser truslen for at være reel.

»Det har vi ingen kommentarer til, for det har vi ingen interesse i at dele med omverdenen. Det er et spørgsmål om sikkerhed,« siger Louise Münter, pressechef i DONG. Hos DSB anerkender man, at et stort it-angreb kan betyde driftsforstyrrelser, men vil ikke udtale sig om, hvad de konkret gør for at forhindre det.

»Vi har løbende folk, der forsøger at trænge ind, men ikke noget som ikke bliver afvist. Det er ikke mere end det, som andre virksomheder også bliver udsat for,« siger René Munk Nissen, der er it-direktør i DSB.

Hvordan bekæmpe det?

GovCERT's rolle er at advare de relevante myndigheder om angreb, men det vil sjældent lykkes nogen at finde frem til, hvem der står bag, da det er så nemt at skjule sin identitet, forklarer Peter Jacob Blædel Gottlieb. På den måde er det svært at finde frem til, om det er en teenagehacker, internetterrorister, et fremmed lands efterretningstjeneste eller cyberkriminalitet, der er tale om.

»Hvis et angreb opdages, er det typisk, efter det er afsluttet, og i de fleste tilfælde er det ikke muligt at spore angrebet tilbage til aktøren. Cyberspace kan forstås som et globalt nervesystem, hvor man kan agere anonymt og med noget nær lysets hastighed,« forklarer han og påpeger, at udviklingen af jura og normer slet ikke har fulgt med den teknologiske udvikling, da det er de økonomiske interesserer, der har drevet udviklingen frem.

Kenneth Geers mener, at der er nogle særlige forhold ved nettets struktur, der betyder, at de traditionelle krigsteknikker, man kan bruge til at forhindre angreb ikke virker.

Det gør det svært for staterne at opretholde orden og svare igen:

»Hvis en angriber bare router sin trafik igennem et land, som din regering har et dårligt retsligt samarbejde med, så er det meget nemt at forblive anonym. Og så nytter ingen af de klassiske værktøjer for staterne som retsforfølgelse, afskrækkelse og gengældelse,« siger han.

Serie: Hvem passer på netværkssamfundet?

Større og større dele af vores samfund har med voldsom hast flyttet sig over i cyberspace.

Vitale dele af infrastrukturen som el-nettet, finanssektoren og hospitalsvæsnet styres via digitale netværk, men vi er først lige begyndt at tænke over, hvordan vi beskytter det nye samfund mod fjendtligsindede hackere.

Hvor kommer den nye trussel fra, og kan vi sende hæren efter den?

Serie

Cyberkrig

Større og større dele af vores samfund har med voldsom hast flyttet sig over i cyber­space. I dag bliver samfundsbærende institutioner som el-nettet, finanssektoren og hospitalsvæsnet styret via digitale netværk, men vi er først lige begyndt at tænke over, hvordan vi beskytter det nye samfund mod fjendtligsindede hackere. Hvor kommer den nye trussel fra, og kan vi sende hæren efter den?

Seneste artikler

  • Private virksomheder må selv forsvare Danmark i cyberspace

    20. juni 2011
    Vitale dele af Danmarks infrastruktur som elnettet og finanssektoren styres via private digitale netværk. Men de private virksomheder må selv beskytte sig mod cyberangreb. I modsætning til vores naboer har Danmark ikke en national cyberstrategi
  • Hackere stjæler informationer fra IMF

    15. juni 2011
    Eksperter mistænker 'en fremmed stat' for stå bag et målrettet cyberangreb mod Den Internationale Valutafond
  • Hvem sender du raketter efter i en cyberkrig?

    9. juni 2011
    Det er praktisk taget umuligt at afgøre, hvornår et andet land står bag et cyberangreb. Alligevel truer USA med militære gengældelsesangreb. Det handler om våbenindustriens nye guldgås og om at gøre computerangreb mere risikable, siger eksperter i cybersikkerhed
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Selvfølgelig findes helt sikre systemer ikke, men det var interessant med lidt informationer om GovCERT.

Mere her:

https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=...

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137593

Jesper Wendt

Digitale jihadister??? En anelse useriøst.

En økonomi som kan settes ud av spil ved nogle tastetryk fortæller mer om den slags ballonghusholdning, enn om al verdens "ondsinnede undergravere".

Dersom vi går en "doom" i møde, vil den være av økologisk karakter -- en nemesis som følge av bobleøkonomiernes hybris. Skal denne nemesis undgåes, haster det ikke så rent lite med at rodfeste økonomien på ny i 'physis' snarere end i militære æventyr og spekulation.

Dårskabens tid er definitivt forbi. Og kappløbet mellem Kina, USA og EU om "verdenshegemoni" er intet annet end et totalt ansvarsløst og uverdig rotterace ind i den økologiske apokalypse -- blottet for sivilisert anstændighed.

Dan Johannesson

Det her er første Cue / anvisende signal.
Første akt i den kommende kampagne som skal sikre at borgerne giver efter for de kommende love til regulering af internettet.

Igen er det så simpelt: Internet aktivisme har vist sig at fungere. At producere en grad af reelt demokrati, at give adgang til viden uden for de primære manuskripter i en medialiseret matrix konstruktion.

Dette skal standses, og bl.a. derfor sidder Danmark i al hemmelighed, (dette har information tidl. dokumenteret) på udemokratisk vis, og forhandler kontrol og censur af internettet i form af ACTA loven.

Som med the war on terror, N1H1 og alle de andre frygthistorier / kampagner er det som vi ser her, hvad jeg kalder "tidlig cueing". Det vil sige at vore opmærksomhed henledes på et "nyt problem".

Næste fase er "optrapning". Her vil vi opleve at "problemerne / sagen" vurderes som "værre end først antaget" eller lign.

Så kommer "chock and ore" her vil vi blive præsenteret for noget grusomt, som ingen tør tale imod. Ifht. internettet vil det mest sandsynligt være pædofili / børneporno eller lign. Alternativt vil der opfindes nye globale "sikkerhedstrusler" osv.

Alt sammen efter samme faste manuskript, som vi har set det siden 2001.

Journalisterne vil beskæftige sig med "sagen" i stedet for med motivet.
En pointe som rummer en fuldstændig afgørende forskel på fortolkning, formidling og borgernes "definition af situationen".

Alt det gøres fordi at det virker. Fordi at vi lever i en olie, krigs og kapitaldreven virkelighed, hvor mindre end tusind mennesker ejer majoriteten af de toneangivende nyhedsmedier, og samtidig har aktier i olie og våbenindustrien.

Det er ganske enkelt et globalt teaterstykke, og når vi mærker vores indre mavefornemmelse, eller ligefrem intuition gøre os opmærksom på netop dette, ved vi det inderst inde godt.

Ægte demokrati, med fri adgang til alternative vinkler og informationer, med mulighed for fænomener som wikileaks eller internet aktivisme som den der har været en del af den verdenshistoriske forandring vi nu ser udfolde sig i mellemøsten, er simpelthen for besværlig.

Det er det, dette her drejer sig om, og jeg garanterer dig for, at vi fra i dag af kommer til at høre langt mere om hvorfor internettet skal "reguleres".

Demokratiets sidste relle bastion, internettet, skal bankes på plads, og stækkes så meget, at du er nødt til at vende tilbage til "The Tube" og igen lytte til "primær historien" inkl. dens evige ensidighed, frygtfokus og polariserende diskurs.

Jeg vædder gerne en femmer på at jeg har ret, det bliver de lettest tjente penge i mit liv.

Enjoy the show..

Man må vel på en eller anden måde begynde at begrænse den frie udveksling af information på internettet. Frygten og sikkerhedsforanstaltningerne er en god måde at få begyndt at få internettet tilbage under statslig og corporate kontrol.

Lars Poulsen

@Dan Johannesson:

Jeg tror du har helt ret. Der har netop her på det sidste været udtalelser fra Frankrigs president om at internettet skal reguleres og samtidig (surprise surprise) har der været en del uforklarlige angreb på bla. Google, Sony og nu senest IMF (hvor man envidere mener at det er en stat der står bag). Velogmærke angreb som ingen har taget ansvaret for.
Det er selvfølgeligt selvsagt at disse angreb vil blive brugt som en grund til at regulere internettet.

De fleste almindelige mennesker vil så kalde os 'paranoide' og 'conspiracy-theroister', men heldigvis er det ved at gå op for flere og flere hvordan de bliver manipuleret af medierne. Specielt efter fiaskoerne i Irak og Afghanistan.

The show must go on...

odd bjertnes

At grundformålet med centralisering, globalisering etc. er andet end at en fornærmet part (evt. magten selv) bare kan hive stikket ud og så kan de ha' det så godt ......
... kommer det bag på nogen ?
Hvordan skal man ellers kunne udøve den højeste 'godhed', når de andre kommer for godt i gang.

Dan Johannesson

@Lars Poulsen, tak for de supergode tillægspointer / eksempler vedr. Frankrigs præsident, Google, Sony og IMF. Illustererer pointen meget klart.

Disse ting er altid perfekt orkestrerede, og det eneste som kræves er evnen til at zoome blot en smule ud og se efter sammenhænge, og aktuel kontekst.

Aktuelt har vi f.eks. netop set hvor stor en trussel internettet er for den nuværende globale topstyrede magtstruktur. Mellemøsten har skreget et kollosalt skift i bevidsthed, og forståelsen for internettets muligheder ud.

Kort efter kommer så reaktionen, det er det med konteksten, og i dette tilfælde, er det så ny, og mere frygt, der kan retfærdiggøre at også dette real-demokratiske potentiale kvæles.

Og er enig med dig vedr. konspirrations og paranoia labelen, dog tror jeg stadig flere er ved at erkende, at den label, blot er en McCarthyistisk retorisk reproduktion til vores tid. Effektive betegnelser, som er skabt til at stemple afvigende pespektiver som utroværdige, og latterlige. Princippet er kendt helt tilbage fra middelalderen, hvor folk som du og jeg fik mærkaten blasfemiker, kætter osv. Klassiske tricks til fastholdelse af en´primær dagsorden - magthavernes.

Men som sagt, det dages, jeg håber blot det når at dages nok, til at folk simplethen ikke vil acceptere likvideringen af internettes kæmpe demokratiske potentiale.

Anne Marie Pedersen

Personligt ville jeg nu også mene, at det er et større sikkerhedsproblem, at multinationale sikkerhedsfirmaer som CSC får lov til at behandle personfølsomme oplysninger.

Vile Werneby

De "profeter" har det med at blive desavoueret på dato..;-)

Niels-Holger Nielsen

Dan Johannesson

Det er bare så hørt! De som har kontrolantambitionerne vil jo i første omgang ikke gå ind og forvanske fakta og udrydde al konsensus (Et menneske er et menneske). Nej i første omgang er målet "blot" at begrænse frihederne på nettet, for sidenhen at benytte det som corporate propaganda, udelukkende. Man må forstå hvor pressede magthaverne er med hensyn til klimakatastrofen, den fortsatte og eskalerende økonomiske krise og peak oil; de er i risiko for at blive overmandet af den gennemsigtighed, som er internettets natur - trods alle anfald til dato. Det er bestemt rigtigt, at kampen om cyberspace er et nøglepunkt; blot på en helt anden måde end "doomerne" prætenderer.

Den vigtigste kamp, som forekommer på internettet er klassekampen - kampen for at vi alle har lige adgang og kampen mod korporativismens overtagelse af internettet.

Tænk på krigen mod narko og krigen mod terror. Vi står over for krigen mod ytringsfrihed.

Ja, tak Dan Johannesson for det velskrevne referat af elitens agenda. Jeg hørt om det i detaljer via USAs mest populære 'talk radio'-program på infowars.com. Og interessant, som du nævner historiens mange fortilfælde af stemplinger af de der stiller spørgsmål til autoriteterne. 'Konspirationsteoretiker' er netop den moderne tids udtryk for de der ubehagelige mennesker, som forstyrrer os med deres sandheder - og så lige midt i vores yndlings-TVprogram...
Newsflash: Sandheden gør ondt, men løgne dræber.

Morten Kjeldgaard

Der er opstået piratpartier i flere lande, og det svenske piratparti sidder allerede nu i europaparlamentet. Trods det noget uheldige navn , er piratpartierne hovedsaglig optaget af forsvaret og udbredelse af demokrati og civile frihedsrettigheder på nettet og i den analoge verden. Jeg forudser, at masser af piratpartier vil opstå og at de grundlæggende frihedsrettigheder vil blive en af de betydeligste politiske kamppladser i fremtiden.

Set i historisk perspektiv kan man sammenligne Internettet med datidens skibstrafik, som var økonomiske, militære og politiske hovedfærdselsårer, og ønskede man at anfægte en konkurrerende nations suverænitet var midlet at genere eller helt standse dens skibstrafik. Mange krige i historien er udkæmpet for at få kontrol over vigtige havne, smalle stræder og centralt liggende handelscentre.

Som nævnt af andre i tråden vil magthaverne i stigende grad se nødvendigheden af at begrænse borgernes fri færden på Internet, omvæltningerne i nordaftika in spe. Politikerne har fået øjnene op på den fare, Internet udgør for deres magt. Her vil blive oprettet virtuelle grænsebomme, censurforanstaltninger, kontrol og registrering. Fremtidens frihedskamp kommer til at stå på Internet.

@ Morten Kjeldgaard

Helt enig, med en lille, men vigtig tilføjelse: Kampen er allerede i gang, og har været det i flere år.
Nu tager Obamas rådgiver den til et nyt niveau. Velkommen til 1984:
http://www.americanthinker.com/blog/2009/07/cass_sunsteins_despicable_id...
http://the-classic-liberal.com/cass-sunstein-conspiracy-theory-introduct...
http://en.wikipedia.org/wiki/Cointelpro

Thomas Nielsen

Jeg tror sq at folk er blevet rimelig dumme til at forstå den komplekse infrastruktur i cyberspace. Indtil videre har der været millioner af mindre og større cyberangreb på Pentagon og intet er sket. Det nærmeste vi er kommet, var da en intern computerfejl i Pentagons computere i midten af 90'erne var ved at udløse en atomkrig, men det blev afværget efter tre minutter. Flyene var ved at lette, men blev heldigvis stoppet. Fejlen viste sig at være deres egen, selvom USA's forsvar prøvede at skyde skylden på indtrængen udefra.

Grunden til at vi pludselig skal høre dette som et Doomsday-scenarie er fordi det amerikanske "military-industrial-intelligence complex" er i gang med at ta' de sidste skridt mod en endelig militarisering af internettet. Inden web 3.0 overtager hele systemet skal den amerikanske efterretningstjeneste ha' sine følehorn ud i hele systemet og det kræver selvfølgelig en lovændring. I fremtidens internet sendes information over dedikerede forbindelser og ikke som i dag, hvor "pakkerne" er spredt over flere forbindelser og er det der bl.a. kan opleves som "lagging". Dvs. at det er meget sværere at spore "forbryderen" hvilket en dedikeret linje ville kunne gøre lettere.

En militarisering af internettet er imod alle etiske regler, så USA gøre hvad de er bedst til: at opfinde fjender imod sig. Ikke fordi de ikke har nogen, men et så højteknologisk, kapitalistisk land som USA kan ikke klare sig med mindre de har magten over alt i civilsamfundet. De får det til at se ud som om de er meget sårbare og at hele infrastruktur, pengevælde og sikkerhed står på spil ved et enkelt angreb. Sådan er det bare ikke. Men det lyder farligt, og wupti, så har deres "Echelon" magten og kan derfor bekæmpe alverdens "fjender" endnu hårdere. Faktisk vil dette scenarie resultere i - ikke en politistat - men et regulært militærdiktatur, som man kan se de "spæde" tegn på i USA!

Man kan roligt tale om et USA v. 3.0! Og hvis sandheden skal frem, så er det flere gange påstået, fra afhoppere i det amerikanske militær og efterretningstjenester, at de fleste cyberangreb faktisk kommer fra CIA, NSA, FBI, og mange andre! USA er de flittigste til spionage og har angrebet alle nationer og firmaer gennem årene. De stjæler, manipulerer og ødelægger - Det som den amerikanske elite er bedst til! Hvad kan man ellers regne med fra KAPITALISTER!!! Wake Up!

Thomas Nielsen

Min kommentar er ikke vendt mod andre kommentarer her : ) men mod journalisten og den fordummede del af samfundet! Det irriterer mig, at journalisten skriver artiklen så kritikløst. Der mangler sq noget kød, hvis det skal være Information værdigt, men det sørger kommentatorerne for - heldigvis!

Anne Marie Pedersen

Der hvor det bliver fuldstændig til grin, er når man dykker ned i nettets infrastruktur. I USA findes en hel del institutioner, der har et parallelt net. Altså fysiske ledninger trukket seperat. Så truslen over det net alle vi andre bruger, er mange steder til at overse.

Morten Kjeldgaard

Der er mange interessante tanker i denne tråd. Kunsten består i at balancere på kanten mellem konspirationsteorier på den ene side og forudsigelser om en ukendt fremtid på den anden.

Vi ser allerede nu tegn på en militarisering af Internet som Thomas Nielsen beskriver, Stuxnet virus som spredtes fra 2009 er måske det tydeligste eksempel. Endvidere vil staterne vil slå ned på borgernes færden på Internet under dække af at ville bekæmpe kriminalitet, men alt tyder på at Internet vil blive "Iraniseret": man kan kun se det, magthaverne giver lov til og har blåstemplet. En så stor del af menneskers liv vil være knyttet til nettet, at alene truslen om at det bliver lukket ned kan passivisere befolkningen. En stor del vil måske have deres primære indtægtskilde ved hjælp af nettet. Truslen om lukning eller spærring vil være som når fortidens hære ødelagde bøndernes marker og dræbte deres kvæg.

Nu vi er ved spådommene: jeg kan sagtens forestille mig en (fjern?) fremtid, hvor menneskeheden er delt op i "virtuelle" nationer, på tværs af sprog og geografisk-nationale tilhørsforhold, hvor man deler sig efter økonomiske, sociale og kulturelle tilhørsforhold. Jeg kan også sagtens forestille mig de geografisk-nationale magthavere forsøge forskellige krigshandlinger i denne parallelle, virtuelle verden, og jeg kan forestille mig krigshandlinger internt mellem de virtuelle nationer.

Dan Johannesson

@Lars Hansen, Niels-Holger Nielsen, Anne Marie Pedersen - Enig, tak for væsentlige, udbredende perspektiver.

Og hvor er det dog skønt, at vi i dag er stadigt flere som er begyndt at betragte nyhederne i et makroperspektiv ifht. kontekst og ikke alene udfra de enkelte sagers perspektiv.

Dette tror jeg er en helt afgørende egenskab, hvis vi som borgere skal se igennem mængderne af slør og afledning, og indtil de egentlige mekanismer som driver, politik, kapital, nyheder og i sidste ende vores forståelse af hvad "virkeligheden" reelt er for en størrelse.

Lad os se om vi kan lokke journalisterne med på vognen ;)

Nic Pedersen

Man kan jo også anlægge den optimistiske synsvinkel, at alt kan saboteres jvf. eksemplet med Stuxnet og de fysisk isolerede iranske anlæg.

Således også et "Big Brother"-censursystem!

Grundlaget for megen unødig og utilstedelig lovgivning, starter med frygt. Måske en reel frygt, men somme tider også en skabt frygt!! Et godt eksempel er vel vores lovgivning om terror efter 11. september. En stribe af tåbelige love, som straffer almindelige mennesker hårdt for små-ting og en begrænsning af folkets rettigheder...

Skab frygt og hold helst fakta uden for debatten! Så løber lovgivningen nemmere igennem..

Hm -sad lige og hørte denne med Runrig:

The landlords came
The peasant trials
To sacrifice of men
Through the past and that quite darkly
The presence once again
In the name of capital
Establishment
Improvers, its a name
The hidden truths
The hidden lies
That once nailed you
To the pain

They did a dance
Called America
They danced it round
And waited at the turns
For America
They danced their ladies round

To the candles
Of enlightenment
Once lit they say don't burn
To turn the darkest room of suffering
To a greater state of pain
Don't tell me that's behind you now
Don't greet me
Don't meet your dying blind
It's our very last stand together
So let’s sever
No regrets

Hm, nuvel. Det bliver jo lett en noget anti-amerikansk stemning i en sådan debattråd. "Man giver med den ene hånd og tager tilbage med den andre...", osv.

Hvad verdenssituationen og menneskehedens fremtidsudsikter angår, har nok internettet alltid hatt sine begrænsninger. Selv har jeg hatt marginal nytte av nettet i forbindelse med studier -- det drejer sig primært om dets gode muligheder til at søge frem litteratur som kan bestilles i bogform fra diverse antikvariater verden rundt, etc.

Det er i denne sammenhæng verdt at bemærke kinesiske myndigheders omgang med nettet og sine egne borgeres rettigheder og friheder. Kolodsen i øst -- "katten" som har lært sig "at fange mus med hvilke midler der end måtte være tilgjængelig" (fritt efter Deng Xiaoping) -- er nu i ferd med at tage kontrol over det afrikanske kontinent, efter at store områder av landet selv er raseret gjennem hodeløs industrialisering og tilhørende sur nedbør, forørkning og generell økologisk degradering.

Amerikanerne har på sin side i det minste kommet opp med banebrydende forskning på ulige felt som kan pege i retning av en verdig og ansvarsfuld respons på vor tids misærer. Med mindre der lægges pres på Kina, fra andre end amerikanerne selv, vil imidlertid ikke det filantropiske og økologisk orienterede potentiale der over Atlanteren kunne realiseres.

Anne Marie Pedersen

Morten Kjeldgaard:

"Der er mange interessante tanker i denne tråd. Kunsten består i at balancere på kanten mellem konspirationsteorier på den ene side og forudsigelser om en ukendt fremtid på den anden"

Efter min bedste overbevisning er det bedste man kan gøre, at undlade at bruge ordet konspirationsteori. Det er nysprog. Vi skal turde tro på, at de bedste argumenter og en åben dialog er den bedste vej til oplysning. (Ja ja. Så sneg Harbermas sig vist ind :)

Der findes ord, der stopper dialogen. Vi så det da Trier røg ud fra Cannes.

Jeg håber ikke, at dette indlæg ses som afsporende. Men det er vigtigt, at mennesker ikke begrænser egen ytringsfrihed pga. angst for stempling som konspiratoriker.

Lars Poulsen

@Thomas Nielsen:

Du skriver:
" I fremtidens internet sendes information over dedikerede forbindelser og ikke som i dag, hvor “pakkerne” er spredt over flere forbindelser og er det der bl.a. kan opleves som “lagging”. Dvs. at det er meget sværere at spore “forbryderen” hvilket en dedikeret linje ville kunne gøre lettere."

Der er en del misforståelser her. Information vil ikke sendes over 'dedikerede forbindelser' for de ville i realiteten betyde at så skulle du have en ledning fra dit hjem og ud til hver website du ville bruge.
Det med at pakkerne er spredt over flere forbindelser har ikke noget at gøre med 'lagging' som i øvrigt blot er udtryk for hvor langt væk den server man benytter er (det er altså tiden det tager for signalet at nå modtageren). Det er overhovedet ikke svært at spore en 'forbryder' på nettet med mindre denne bruger f.eks. en VPN eller på anden måde 'hopper' igennem en anden server og den sporing eller mangel af samme har ikke noget at gøre med 'dedikerede' forbindelser.

Ellers et udemærket indlæg. Dog med fare for at blive stemplet som 'conspiracy-nut' ved brugen af 'wake up'.

Morten Kjeldgaard

Anne Marie Petersen skrev:

det bedste man kan gøre, at undlade at bruge ordet konspirationsteori. Det er nysprog.

Nåh, og "nysprog" er ikke et ord der stopper dialogen?

Undskyld mig, men du vrøvler. Selvfølgelig kan man tale om konspirationsteorier. Læg mærke til, at det var en helt generel bemærkning og ikke rettet mod nogen specielt.

Konspirationsteorier handler typisk om at "nogen uendeligt magtfulde personer har planlagt noget, det er hemmeligt og ingen vil indrømme det, men det er sandt og jeg ved det."

Med andre ord, uverificérbare påstande som ej heller kan tilbagevises. En kategori af argumenter som stor-trives på Internet.

Anne Marie Pedersen

Jeg fangede nu godt, at det var en generel bemærkning. Men jeg er nogle gange bange for, at ytringsfriheden er under pres fra oversete kanter.

Hvis folk vrøvler og er paranoide uden grund, så kan man godt tilbagevise deres argumenter uden ordet konspirationsteori. Og det synes jeg, at et hvert menneske fortjener.

Vi skal heller ikke sige, at unge får "cafepenge", at eksperter er smagsdommere eller at humanister er hallal-hipier. Vi skal heller ikke sige, at enhver, der stemmer på DF eller er kritiske overfor indvandrere er racist.

I USA skal man ikke høre på folk, hvis de er venstreorienterede. I Kina gælder det de højreorienterede. Nogle steder skal man ikke tale med folk, hvis de ikke er rettroende. Andre steder skal vi ikke tale med fundamentalisterne.
Det kan ikke nytte noget, at vi sætter et mærkat på et menneske, og så er dennes argumenter ikke længere hver at efterprøve.

Hvis vi ikke vil lade de gode argumenter vinde i dialogen, så kan den lige så godt stoppe. Og hvis mennesker har paranoide vrangforestillinger, så kan deres påstande også godt afvises vha. det gode arguments kraft.

Anne Marie Pedersen

Jo Lars

En konspirationsteori har to betydninger. Den traditionelle, hvor de to ord tages bogstaveligt. Her er politiets anklage altså en konspirationsteori (når to er anklaget sammen forståes) indtil dommeren har talt.

En nyere diskurs er gennem de sidste år kravlet ind og har taget over. Her tages begrebet konspirationsteori og løftes op på et metaniveau. Nu handler det ikke længere om sagen. Nu skal der metateoretiseres, som om teorien var en religion.

Nu bliver spørgsmålene:
"Hvorfor har nogle behov for at tænke sådan", "Hvor er samfundspatalogierne, der har udløst sådanne patalogier hos svage individer", "Hvad kan samfundet gøre for at stoppe den slags. Tror du også på Marsmænd med stråle-global-opvarmere?"

Vi spørger ikke: Kan det være rigtigt, at H.C. Andersen kunne få så fordelagtige vilkår uden hjælp? Og vi bliver slet ikke ved emnet - men skifter til vilkårlige, ånssvage emner. Den slags tolereres normalt ikke i en samtale.

Ordet konspiration skal få dig til at glemme sagen og hoppe op på metaniveauet, hvor vi har en pose af argumenter klar a lá: "Det er for stort til, at det ville kunne skjules" og "Du tiltror dine modstandere for stor magt".
På den måde undgår man at skulle tage stilling til indhold.

Se eventuelt dette korte indslag med Vincent Hendricks på Danskernes Akademi på DR2 for en lignende analyse af begrebet terrorisme.

Anne Marie Pedersen

Lover ikke, at forrige indlæg var struktureret...

Vi er helt enige. Det er 'the magic buzz word' hvor
massemedierne og deres tilhængere stemmer en potentiel diskussion hjem ved blot at nævne ordet.

Tænk på alle de historiske tilfælde, hvor samme princip blev benyttet med stor succes.

Dan Johannesson

OPDATERING: For tre dage siden, d. 12 juni, beskrev jeg hvordan at vi nu skal cues / have vores opmærksomhed henledt, på en række historier som skal retfærdiggøre regulering, overvågning og censur af internettet.

Jeg gjorde opmærksom på at vi i løbet af kort tid i den forbindelse kunne forvente en større sag om internetpædofili.

I dag, tre døgn senere har radioavisen netop bragt en historie om internetpædofili af kæmpe proportioner omhandlende en større række aktører i New York.

Jeg håber inderligt at denne historie, koblet med historierne om hackerangreb på bl.a. Google, Sony og IMF begået af "ukendte gerningsmænd" gør det helt tydeligt at der, som jeg beskrev, følges et klart og forudsigeligt "manuskript", hvor en række historierer produceres, for at skabe en stemning hvor internettets demokratiske potentiale kvæles.

Som nævnt i min tidl. kommentar i denne tråd hænger dette sammen med at internettet har vist real-demokratisk potentiale i form af wikileaks, og vigtigere endnu, i form af en milliard mennesker i mellemøsten som med afsæt i internettet nu arbejder på at afsætte diktaturer og iværksætte relle demokratiske samfund.

Denne form for kontroltab, er ikke ønskelig i en olie, våben og kapital dreven virkelighed, hvor ganske få ejer de institutioner og kooporationer som kontrollerer og informerer masserne.

Håber at dette vil give anledning til bekymring - og handling - hos enhver der læser dette indlæg.

Få et større indblik over ovenstående ved at læse min artikel om hvordan vi nu igen skal til at cues / have henledt vores opmærksomhed på en række "sager", som alle har til formål at indføre nye udemokratiske lovgivninger her.

http://www.danjohannesson.dk/660/

Nic Pedersen

Hehe, at man er paranoid betyder jo ikke, at man ingen fjender har!
På den anden side bør man ikke blive paranoid bare fordi man har fjender!

@mikael petersen

skrev:
Når jeg ikke kan få mere sølvpapir i Netto, så ved jeg hvorfor

--------------------------------------------------------------------

en velkendt inspirationsteori

-----------------------------------------------------

og a'propos teorier om:

constructioner, socialconstructioner,

conspirationer, socialconspirationer

( lidt dobbeltkonfekt, for conspirationer er vel altid sociale ),

de-conspirationer.. ,

så er en oplagt og tiltrængt de-conspiration jo:

proletarer i alle lande foren jer,

de fleste af de nuværende samfund er nemlig

capitalisternes conspiration mod proletarerne.

Henrik L Nielsen

@ Anne Marie Pedersen

Jeg er grundlæggende fuldstændig enig med dig i det du skriver. Blot med den lille krølle, at det ikke hjælper med et paralelt fysisk netværk der ikke er "rigtig" online. Hvis man virkelig vil ind kommer en dygtig fjende ind. De Iranske centrifuger er et godt eksempel. De var på papiret helt isolerede. Men stuxnet kom ind.

Jeg tror personligt ikke vi vil se et dommedagsscenarie som beskrevet i artiklen, men jeg spekulere en del over hvor længe jeg kan søge og kommentere som i dag.

Australien har allerede et nationalt filter der hindrer visse sider i at blive vist hvis et råd finder dem forkerte. Men ingen kan få at vide hvilke sider der er censureret eller hvorfor.

Kineserne har deres Great Fire Wall og 5 mao's net spioner.

Danmark og EU har....

Så det er ikke et spørgsmål om hvornår vi bliver censureret men hvor hurtigt det udvikler sig.

Mvh Henrik

De Iranske centrifuger er et godt eksempel. De var på papiret helt isolerede. Men stuxnet kom ind.

-------------

i det mindste det er jo let gennemskuligt, hvis det bruges som påskud for at censurere internettet, hvis såvel de net, som den slags virus, kører for sig.

Kaspar Olsen

Det er sikkert rigtigt, at internettet står overfor en censurering
I og med at ytringsfriheden og den fri information via Internettet danner øget intelligens og indsigt til at gennemskue politikernes propaganda og løgne.
Kan man ikke derfor med rette konkludere, at ikke Internettet men den stigende IQ i befolkningen i virkeligheden er politikernes hovedfjende i denne sag?!?

Eller som man lærer det af Orwells Kammerat Napoleon; Skide være med at hundene er uvidende og dumme som et bræt bare de kan følge en ordre og udføre et arbejde.

Censuren på nettet har været et faktum i lang, lang tid -- i den forstand at væsentlig information så godt som holdes utilgjængelig.

Det blir som i mediesamfundet under den korporative, kvasi-fascistiske kapitalismen i øvrigt.