Læsetid: 4 min.

Det handler om at være utryg

Utryghed og tryghed er tæt forbundne størrelser, hvis forbindelse kan være særdeles effektiv. Når de to væsker blandes, danner de det eksplosive brændstof, der sikrer vore dages værdipolitik et fast greb i den neutraliserede befolkning
Utryghed og tryghed er tæt forbundne størrelser, hvis forbindelse kan være særdeles effektiv. Når de to væsker blandes, danner de det eksplosive brændstof, der sikrer vore dages værdipolitik et fast greb i den neutraliserede befolkning
11. juni 2011

I en reklamefilm for forsikringsselskabet Tryg forlader en kvinde et S-tog en sen aften på en mennesketom station. En ung mand med hætten trukket op over hovedet følger efter hende ud af toget og lægger en hånd på hendes skulder, da han når frem til hende. Musikken er stille, men også lidt faretruende, og man frygter, at det værste vil ske. Det viser sig dog, at kvinden blot har glemt sin taske i toget, og den vil den unge mand, der ser ud til at være af anden etnisk herkomst end Pia Kjærsgaard, aflevere. På youtube, hvor filmen kan findes, får den begejstrede kommentarer som »smuk« og »fordomsafkræftende« og »viser hvordan folk burde hjælpe hinanden mere«. Til Huset Markedsføring har Trygs nordiske marketingsdirektør da også forklaret, at den unge mand »spontant viser sine gode egenskaber«, og at »den krybende utryghed hos iagttageren viser sig at være baseret på fordomme«. I virkeligheden er vi som regel trygge i toget, og denne tryghed vil selskabet gerne være med til at »give videre«, hvilket er kampagnens slogan.

Men hvorfor virker reklamen overhovedet? Hvis ikke der var en »krybende utryghed«, ville der jo åbenlyst heller ikke være nogen afvæbnende glæde i det smil, den unge mand sender til sidst. Hvis ikke der var utryghed, ville der ikke være tryghed. Siger reklamen ikke lige præcis: »Denne kvinde var utrolig heldig tør du stole på, at du også vil være det i en sådan situation?«

Hvad vil det sige at føle sig tryg? At sidde i en varm stol med kakao og vingummier, mens stormen brager udenfor. At komme hjem til sine forældre efter at have været i børnehave, hvor nogle af de andre drillede. Kan man forestille sig at være tryg uden også at have været utryg?

Mistankens politik

Det ligger altså i tryghedens væsen, at den skabes sammen med en fiksering af utryghed. Men det ligger desuden i dens væsen, at den må optræde på baggrund af en slags afslappet ligegyldighed, som den skiller sig ud fra, som en slags kontrast. Hvad der eksempelvis kendetegner forsikringsbranchen, er, at den i store træk udspiller sig i det private erhvervsliv. Forsikringsbranchen lever af at få folk til at vælge at sikre sig for nogle ting, som de ikke i forvejen føler sig tilstrækkeligt dækket af hos staten. Det er netop statens sociale og sundhedsmæssige sikkerhedsnet, som ligger til grund for det hele det er her, vi oplever den vidunderlige ligegyldighed over for potentielle ulykker, der kunne ramme os. Staten skal nok redde mig. Hvad forsikringsbranchen derimod kræver for at kunne eksistere er at plante en formodet mistanke i borgeren: Hvad hvis der er en ulykke, som staten ikke kan forsikre mig imod? Aha her kan jeg i stedet tegne en forsikring. Så er jeg tryg.

Den samme dynamik omkring tryghed og utryghed har dog også direkte udspillet sig i de seneste års politiske debat. Er det ikke selve kontraktpolitikkens væsen, at den planter en utryghed ved at love os sikkerhed? Fogh lovede os for eksempel, at politikerne ikke efter at være blevet valgt ville komme »som en tyv om natten« og stjæle borgernes ærligt tjente penge. Men hvem havde i virkeligheden følt behov for en sådan garanti, før han pludselig kom og lovede os det? I dag må selv SF bestandig forsikre os om, at de ikke ønsker at gøre boligejerne utrygge. Kontraktpolitikken har således understreget og forstærket behovet for bestandige løfter om tryghed.

I forlængelse af denne tendens kaldte også Lars Løkke Rasmussen for et par år siden sin 'danske drøm', for en »drøm om tryghed«, hvilket er en ganske præcis beskrivelse af den rolle, tryghed spiller i dag: som en drøm, der endnu ikke er realiseret, fordi forskellige ting gør os utrygge. I virkeligheden handler den danske drøm konkret om utryghed. Hvad nu hvis hele projektet om at skabe tryghed i 'ghettoerne', som de frimodigt kaldes, som i Gellerup-planen i Aarhus, handler lige så meget om at skabe utryghed? »Vi skal skabe tryghed,« som Statsministeren sagde i sin åbningstale sidste oktober. »Vi vil ikke finde os i, at ballademagere laver uro og skaber utryghed.« Hvad nu hvis han samtidig i virkeligheden sagde det modsatte: »Vi skal skabe utryghed. Vi vil ikke finde os i, at indvandrere bare passer sig selv og skaber tryghed«?

I tryg havn

Den diskurs, der baserer sig på relationen mellem tryghed og utryghed, finder formentlig sit mest markante udtryk i den såkaldte værdipolitik. Det er interessant, at værdipolitikken, der i sig selv er en meget uklar og luftig form for politik, netop må realiseres gennem udpegningen af meget specifikke, snævert definerede problemer (mere grænsepoliti, udvisning af romaer, tuneserlov, nul- tolerance over for de unge i Gjellerup). Værdipolitik og kontraktpolitik fungerer således i et perfekt samarbejde: presset på sine visioners målbarhed kan værdipolitikeren uden videre påpege et konkret eksempel på noget 'utrygt', som han dernæst vil dæmme op for. Omvendt kan enhver der beskyldes for at føre ligegyldig kontraktpolitik uden videre hævde at hans lidet prangende præstationer som folkevalgt i virkeligheden er udtryk for en langt større 'værdikamp'.

Kontraktpolitikken og værdipolitikken udgør de to poler, der kredser om det samme tomme punkt: karrierepolitikeren selv, og dennes handel i tryghed og utryghed bliver symptomet for en politik uden konkrete mål. Tryghed bliver et politisk argument, og utrygheden bliver den hyrdestav, hvormed folket gennes ind i folden.

Center for Vild Analyse

CVA har eksisteret som et sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen 'hvis du vil vide det modsatte', ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, den sidder bare!

Og en afslutning, der bærer essensen i sig: "...utrygheden bliver den hyrdestav, hvormed folket gennes ind i folden."

Peter Jensen

"Forsikringsbranchen lever af at få folk til at vælge at sikre sig for nogle ting, som de ikke i forvejen føler sig tilstrækkeligt dækket af hos staten."

Samtidig er det væsentligt at mennesker 'føler' sig utrygge. Følelser er jo italesat som noget ukrænkeligt i det senmordene samfund; vi kan ikke undslå os hverken egne eller den andens følelser.

Men hvis man nu stillede lidt skarpere, så ville vi se at utryghed i høj grad er noget man tænker sig til. Ofte tilmed noget vi fantaserer eller bekymrer os frem til. Utryghed er dermed ikke blot et ydre fænomen, berettiget af en tilstand i omverdenen som den utrygge beskuer - men ofte også et intrpsykisk fænomen som er svært forbundet med éns tænkning om verden. Ofte forbundet med bestemte anskuelser og bestemte vurderinger.

Men markedets forsikringsagenter ønsker jo ikke at mennesker reflekterer over deres bekymringer og utryghed. Hvor kommer den fra? Er der reelt hold i den? Hvad kan jeg selv stille op med min tilstand? Nej, forsikringsagenterne (og hermed også vor statsminister, for hvem det er lykkedes at få næsten en hel befolkning bildt ind at velfærdsstaten sådan set blot er et kollektivt ejet forsikringsselskab) er interesseret i at vi akkurat kun tænker lineært fra hånd og til mund. For ellers tager vi måske ikke medicinen. Ellers beder vi eventuelt ikke om at få varen leveret. Og hvor skal den store sælger da stille sine sko?

Mai Mikkelsen

Og det skræmmende er så, at vi tillader lovgivning der overvåger os alle, selv det vi skriver lige nu og her som en kommentar på en god artikel, i tryghedens navn.

Utryghed skabes blandt andet af politikerne, og denne utryghed bruges så til at indføre lovgivning der er i strid med blandt andet de menneskerettigheder som blev gjort til dansk lov i 2002.

Rigtig god artikel og analyse!

Peter Hansen

De eneste, der burde overvåges 24/7, er politikerne, som vi har valgt til at varetage vore fælles interesser, og derfor givet en (alt for) fristende og stort set ubegrænset magt.

Peter Jørgensen

Jeg forstår ikke artiklen. Måske er jeg ikke begavet nok, selvom jeg har en videregående uddannelse.

Jeg har prøvet at læse andre af CFVA's artikler og forstod dem heller ikke.

Lidt ærgerligt fordi de ser ud til at have en sproglig friskhed og en evne til at se tingene fra nye vinkler.

Anders Sybrandt Hansen

@ Peter Jørgensen

CFVA skriver ud fra en filosofisk-psykoanalytisk vinkel, der ser ud til at være inspireret af Lacan og især Zizek.

Det er en form for "sort dialektik", hvor de også forholder sig til muligheden for det præcis modsatte af de udsagn, folk giver.

Vi kan ikke have tryghed uden først at have været utrygge, som de skriver ovenfor.

Eller et eksempel på individplan: Hvis en mand eksempelvis bruger ualmindeligt meget tid på at overbevise folk omkring sig om, at der ikke er nogen fri vilje til, vil 'den sorte dialektiker' spørge: Hvorfor er det så vigtigt for ham at sige det her, og hvem er det egentlig han forsøger at overbevise.

Prøver han at overbevise sig selv om at der ikke er en fri vilje til fordi han frygter at der er en? Fordi han inderst inde mistænker sin egen væren for at være fri, men ikke kan se det i øjnene?