Læsetid: 4 min.

Det handler om at være utryg

Utryghed og tryghed er tæt forbundne størrelser, hvis forbindelse kan være særdeles effektiv. Når de to væsker blandes, danner de det eksplosive brændstof, der sikrer vore dages værdipolitik et fast greb i den neutraliserede befolkning
Utryghed og tryghed er tæt forbundne størrelser, hvis forbindelse kan være særdeles effektiv. Når de to væsker blandes, danner de det eksplosive brændstof, der sikrer vore dages værdipolitik et fast greb i den neutraliserede befolkning
11. juni 2011

I en reklamefilm for forsikringsselskabet Tryg forlader en kvinde et S-tog en sen aften på en mennesketom station. En ung mand med hætten trukket op over hovedet følger efter hende ud af toget og lægger en hånd på hendes skulder, da han når frem til hende. Musikken er stille, men også lidt faretruende, og man frygter, at det værste vil ske. Det viser sig dog, at kvinden blot har glemt sin taske i toget, og den vil den unge mand, der ser ud til at være af anden etnisk herkomst end Pia Kjærsgaard, aflevere. På youtube, hvor filmen kan findes, får den begejstrede kommentarer som »smuk« og »fordomsafkræftende« og »viser hvordan folk burde hjælpe hinanden mere«. Til Huset Markedsføring har Trygs nordiske marketingsdirektør da også forklaret, at den unge mand »spontant viser sine gode egenskaber«, og at »den krybende utryghed hos iagttageren viser sig at være baseret på fordomme«. I virkeligheden er vi som regel trygge i toget, og denne tryghed vil selskabet gerne være med til at »give videre«, hvilket er kampagnens slogan.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, den sidder bare!

Og en afslutning, der bærer essensen i sig: "...utrygheden bliver den hyrdestav, hvormed folket gennes ind i folden."

Peter Jensen

"Forsikringsbranchen lever af at få folk til at vælge at sikre sig for nogle ting, som de ikke i forvejen føler sig tilstrækkeligt dækket af hos staten."

Samtidig er det væsentligt at mennesker 'føler' sig utrygge. Følelser er jo italesat som noget ukrænkeligt i det senmordene samfund; vi kan ikke undslå os hverken egne eller den andens følelser.

Men hvis man nu stillede lidt skarpere, så ville vi se at utryghed i høj grad er noget man tænker sig til. Ofte tilmed noget vi fantaserer eller bekymrer os frem til. Utryghed er dermed ikke blot et ydre fænomen, berettiget af en tilstand i omverdenen som den utrygge beskuer - men ofte også et intrpsykisk fænomen som er svært forbundet med éns tænkning om verden. Ofte forbundet med bestemte anskuelser og bestemte vurderinger.

Men markedets forsikringsagenter ønsker jo ikke at mennesker reflekterer over deres bekymringer og utryghed. Hvor kommer den fra? Er der reelt hold i den? Hvad kan jeg selv stille op med min tilstand? Nej, forsikringsagenterne (og hermed også vor statsminister, for hvem det er lykkedes at få næsten en hel befolkning bildt ind at velfærdsstaten sådan set blot er et kollektivt ejet forsikringsselskab) er interesseret i at vi akkurat kun tænker lineært fra hånd og til mund. For ellers tager vi måske ikke medicinen. Ellers beder vi eventuelt ikke om at få varen leveret. Og hvor skal den store sælger da stille sine sko?

Mai Mikkelsen

Og det skræmmende er så, at vi tillader lovgivning der overvåger os alle, selv det vi skriver lige nu og her som en kommentar på en god artikel, i tryghedens navn.

Utryghed skabes blandt andet af politikerne, og denne utryghed bruges så til at indføre lovgivning der er i strid med blandt andet de menneskerettigheder som blev gjort til dansk lov i 2002.

Rigtig god artikel og analyse!

Peter Hansen

De eneste, der burde overvåges 24/7, er politikerne, som vi har valgt til at varetage vore fælles interesser, og derfor givet en (alt for) fristende og stort set ubegrænset magt.

Peter Jørgensen

Jeg forstår ikke artiklen. Måske er jeg ikke begavet nok, selvom jeg har en videregående uddannelse.

Jeg har prøvet at læse andre af CFVA's artikler og forstod dem heller ikke.

Lidt ærgerligt fordi de ser ud til at have en sproglig friskhed og en evne til at se tingene fra nye vinkler.

Anders Sybrandt Hansen

@ Peter Jørgensen

CFVA skriver ud fra en filosofisk-psykoanalytisk vinkel, der ser ud til at være inspireret af Lacan og især Zizek.

Det er en form for "sort dialektik", hvor de også forholder sig til muligheden for det præcis modsatte af de udsagn, folk giver.

Vi kan ikke have tryghed uden først at have været utrygge, som de skriver ovenfor.

Eller et eksempel på individplan: Hvis en mand eksempelvis bruger ualmindeligt meget tid på at overbevise folk omkring sig om, at der ikke er nogen fri vilje til, vil 'den sorte dialektiker' spørge: Hvorfor er det så vigtigt for ham at sige det her, og hvem er det egentlig han forsøger at overbevise.

Prøver han at overbevise sig selv om at der ikke er en fri vilje til fordi han frygter at der er en? Fordi han inderst inde mistænker sin egen væren for at være fri, men ikke kan se det i øjnene?