Klumme
Læsetid: 4 min.

Islams helvedeskøkken

Danske politikere har det ikke svært med diktaturerne i Mellemøsten. De er mere bange for, at islam tager over. De burde tage derned lidt oftere for at stikke fingeren i sandet
Islamist? Ung deltager ved det tyrkiske regeringspartis valgfest sidste søndag. Hun ligner ikke en typisk islamist, og det forvirrer – det kan være hun slet ikke er det?

Islamist? Ung deltager ved det tyrkiske regeringspartis valgfest sidste søndag. Hun ligner ikke en typisk islamist, og det forvirrer – det kan være hun slet ikke er det?

Tolga Bozoglu

Moderne Tider
18. juni 2011

En gang i 1990'erne løb jeg i Antalya på et fodboldhold fra AGF, der lå i træningslejr i den tyrkiske middelhavsby, og under en festlig sammenkomst i en hotelhave lænede en af spillerne sig mod mig, og spurgte på sin hjembys distinkte dialekt: »Do, ka' do fortæl' ma' en ting: Hvor'n ka' de' vær', at de tyrker, vi mø'er herneje slet ikke ligner dem, vi har hjem'?«

Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg svarede, men jeg husker spørgsmålet ordret, fordi det viste, at danskere i årevis kan handle hos tyrkiske grønthandlere uden nogen sinde at finde ud af, hvem de er eller hvad de kommer fra – først efter en rejse på tusindvis af kilometer dæmrer det, at 'fremmede' kan være normale, civiliserede individer.

At historien falder mig ind, skyldes dels det netop afviklede tyrkiske valg, men nok så meget et generelt syn på Mellemøsten – som jeg aflæser af politiker-udtalelser, læserbreve og spørgsmål, jeg selv får – hvor området opfattes som 'Helvedes Køkken', der jo rent geografisk er beliggende i New York. Men i en europæisk optik er Helvede forbundet med forestillingen om det islamisk mørke. Eksempelvis var det komisk at høre medlemmer af Folketingets udenrigspolitiske nævn skildre deres møde med Syriens præsident, Bashar al-Assad, da nævnet sidste år i marts var på en rundrejse i regionen og også gjorde ophold i Beirut. Bortset fra syrisk fødte Naser Khader var der bred enighed om, at Bashar var 'civiliseret', at han 'havde humor', og at han talte sådan et glimrende engelsk, da han gav dem en sludder for en sladder om sine reformplaner.

Ro er det vigtigste

Pointen er ikke, at nævnets medlemmer slugte Bashar råt, men at han helt uventet havde kommunikeret på et kendt sprog. At han var så 'civiliseret', at alle andre end ovennævnte Khader helt glemte at spørge ind til hans politiske fanger, fraværet af menneskerettigheder, og hvad der ellers var af uhyrligheder, der i disse dage eksponeres med foreløbig 1.200-1.300 dræbte syrere, men som ret beset har været normen siden 1958, da Syrien blev indlemmet i Nassers arabiske union der varede til 1961.

Så længe der var ro på bagsmækken, købte danskere, andre europæere og til dels amerikanerne regimets reklamekampagne for 'det ny Syrien' – ganske vist med enevælde, men enevældet virkede i det mindste oplyst – en sekulær og islam-fri zone styret af en tilsyneladende troværdig kopi af den vestlige forestilling om en civiliseret leder, oven i købet med en køn kone, opvokset i London.

For hvad der skræmmer Vesten, er ikke diktaturerne, men frygten for, at de overtages af politisk islam. Udadtil er vores politikere nødt til at eftersnakke en folkelig sympati for demokratisering af diktaturerne i de muslimske lande, men det er tankevækkende, at harmen over det iranske regimes nedkæmpelse af 'den grønne opposition' i 2009 både i medierne og i politiker-retorikken var langt mere højlydt og intens, end hvad der nu høres i kommentarerne til Bashar-styrets overgreb, hvis brutalitet mageligt måler sig den iranske islamiske republiks.

Frygten for demokratiet

Tilsvarende fornemmes en skepsis over for den demokratiske proces, der finder sted i Tyrkiet. Under alle mediekommentarerne til den kendsgerning, at AK-partiet og dets leder, Recep Tayyip Erdogan, hælder til islam, lurer en nervøsitet ved politisk islam, der camoufleres som bekymring for det tyrkiske demokrati. Og, som det også er gjort gældende i denne avis, er der en vis grund til bekymringen, – når man iagttager Erdogans tiltagende selvrådighed. Fængsling af journalister med den begrundelse, at der er tale om terrorist-opviglere, er ikke klædelig – heller ikke selv om kriterierne for journalistik i Tyrkiet – og i den muslimske verden generelt – er helt anderledes og betydeligt mere partiske og 'subjektive', end vi kender det fra den vestlige presses angelsaksiske normer, der hylder tilstræbt objektivitet.

Men det hører med, at Tyrkiet i dag er langt mere demokratisk end før 2002, da landet blev regeret af militæret og en snæver bureaukratisk elite, hvis smalsporede udsyn blev demonstreret, da et daværende regeringsmedlem på tv blev spurgt, om han ville kalde Tyrkiet for 'et europæisk land'. »Absolut,« lød svaret, »vi har da en sushi-restaurant i Istanbul.« Hvis jeg ikke husker galt var det samme minister, der efter jordskælv-katastrofen i 1999, hvor mindst 17.000 døde, afviste at modtage græsk nødhjælp i form af blodplasma med den begrundelse, at det var »urent græsk blod«.

Hvad medier og politikere i Vesten har brug for, er ekskursioner til Mellemøsten og stikke fingeren i sandet – og de vil finde ud af, at der er forskel på islamister, og at mange af dem 'slet ikke ligner dem, vi har hjemme' – nemlig i vores mediebillede. Og de vil, som fodboldspilleren i Antalya, erkende, at virkelighed dementerer fordomme. Den politiske proces, Mellemøsten lige nu gennemgår, vil givetvis vare både år og dag, men den har retning: Mod mere værdighed, mod opgør med korruption, mod folkelig deltagelse i samfundet – om resultatet bliver demokrati i kolonihave- og højskole-forstand, er tvivlsomt. Men det er deres sag – ikke vores.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Marie Pedersen

Gid det var så vel. Jeg tror ikke, at vores politikere er bange for islam. Det er kun en frygt, der sælges til befolkningen. Det er hvor tids sovepude. Vi skal frygte islam og lade hvor regering handle som de vil mht udenrigspolitik.
Politikerne er ikke bange for islam. De er bange for, at status quo skal ændres. Og islamfrygt er verdens bedste spin.

Men flere kulturmøder ville da helt sikkert ikke skade nogen...

Arash Shariar

... jeg bliver selv træt af mine kommentar der skal rette disse falsum af informationer der er embedded i diverse tekster.

Jeg vil denne gang bare nøjes med at pointere at det er lidt spøjst hvordan Lasse bruger en velkendt konsensus mht ikke at nævne vores venner i feks GCC eller Pakistan and so on. Måske mener Lasse virkelig at disse er på vej "mod mere værdighed, mod opgør med korruption, mod folkelig deltagelse i samfundet". Ja selv Syrien der bliver sat i centrum i teksten, er VIRKELIG godt på vej mod de mål Lasse, => vores samfund, har fastsat.

Jeg tror jeg vil lade gå her, denne "small talk" mht mellemøsten.

- Arash

Anne Marie Pedersen

Arash Shariar. Jeg forstår dig godt. Nogle gange er det op ad bakke.

Jette Abildgaard

Anne Marie og Arash,

Jeg kan godt lide din saetning Anne Marie - "Men flere kulturmøder ville da helt sikkert ikke skade nogen" ...det ville hjaelpe godt i vort faelles faedreland om nogle saadanne var paa uge-planen.......

Arash....du har bare ret...hold ud og, bliv ikke traet...du ved......staedighed goer sej!!

Chris David Bonde Henriksen

Der er stadig lang vej tilbage før man for alvor kan betegne Tyrkiet som en demokratisk stat. Man kunne f.eks. fra AKP's side begynde med at behandle de religiøse, etniske og politiske mindretal ordentligt, dvs. i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention.

Chris, prøv at erstatte Tyrkiet med Danmark og AKP med VK0!

Chris David Bonde Henriksen

Søren, det er en falsk analogi. Du kan hverken sammenligne Tyrkiet med Danmark eller AKP med VKO.

Per Jongberg

@ Chris Henriksen

Naturligvis kan man da sammenligne ... det du nok mener er, at du ikke finder mangle lighedspunkter.

Prøv at forklare hvordan du mener Tyrkiet og Danmark adskiller ... i VKO regimets periode, og hvordan AKP og VKO adskiller sig !

Chris David Bonde Henriksen

Bevisbyrden påhviler den, som fremsætter påstanden (om at der er afgørende lighedspunkter).

Karsten Aaen

Tyrkiet i dag er langt, langt mere demokratisk end samtlige andre mellemøst-stater. Tyrkiets nuværende forfatning er fra 1981, hvor et brutalt, konservativt, nationalistisk militærkup fandt sted. Og hvor alle tyrkiske minoriteter blev hårdt og brutalt undertrykt.

Og man skal ikke tage fejl af at soc.dem. i Tyrkiet altså tilhører denne nationalistiske, tidligere magtbase, som selvfølgelig ikke bryder sig om at se et (let) religiøst parti komme til magten. Men her i (resten af) Europa har vi jo i mange år haft et kristen-demokratisk parti ved magten hos vor sydlige nabo, Tyskland. Uden at det overhovedet har givet anledning til løftede øjenbryn. Hvorfor er det så meget slemt, at Tyrkiet har et islam-demokratisk parti, der stor set fungerer på samme måde som CDU i Tyskland gør....

Og ja, Erdogan har fængslet militær-ledere? For hvad? For at deltage i et plot, en konspiration, mod at vælte ham, dvs. Tyrkiets legale styre. Ville man mon ikke, også i Danmark, have ageret sådant, hvis man fandt ud af der var et voldeligt plot undervejs for atg vælte en lovligt valgt regering? Sikkert...

Og fra AKPs side behandler man altså mindretallene ordentligt, fl.eks. er det de sidste 8-10 år blevet tilladt at tale kurdisk offentligt, ligesom der også er blevet åbne for kurdiske skoler mm. Og hvis man går rundt i Ankara og Istanbul i dag adskiller de sig såmænd ikke fra andre europæiske storbyer. Men hvis man tager østpå, til Anatolien, f.eks. vil man se noget ganske andet, folk lever et traditionelt liv - det liv som de altid har levet.

Anne Marie Pedersen

Det kan godt være, at man kan kritisere Tyrkiet for alt muligt. Til gengæld så kommer forandringen indefra. Og den skal selvfølgelig støttes. For helt ærligt, de forandringer vesten forsøger at bombe frem i andre muslimske lande er dømt til at mislykkes.

Chris David Bonde Henriksen

@ Karsten Aaen

Der er talrige beretninger om voldelige overgreb på kristne i Tyrkiet.

Læs f.eks. her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/275964:Udland--Flere-overgreb-m...

Chris David Bonde Henriksen

@ Karsten Aaen

Se også lige dette vidnesbyrd:

http://www.youtube.com/watch?v=LcQHMxVvgP0

lillian simonsen

Nå, Lasse Ellegaard, du som bor i Mellemøsten, skulle du lige have luft for noget?
Det er forståeligt, når du bor midt i brændpunktet.
Jeg undrer mig også over, hvorfor det i Danmark er så svært at forholde sig til forholdene for kurderne i Tyrkiet.
I løbet af årets første fire måneder er der i Sydøsttyrkiet registreret 11.426 overtrædelser af menneskerettighederne. Dette faktum fremlagde Öztürk Türkdogan, formanden for den tyrkiske menneskerettighedsorganisation IHD, da han var på besøg i København i maj måned.
Her fortalte han om disse overtrædelser i detaljer til blandt andre Mogens Lykketoft, Kamal Qurachi, Özlem Cekic, Dansk Journalistforbund – se min blog, hvor jeg beskriver forholdene: http://modkraft.dk/blogs/lillian-simonsen/article/tyrkisk-menneskerettig...
Det er tid til at lægge pres på Tyrkiet – uanset om de skal med i EU eller ej. Det er oprørende, hvad der er sket for kurderne i Tyrkiet i årtier. Det bliver meget spændende at se, hvordan samarbejdet i parlamentet kommer til at foregå – eller ikke – nu da det kurdiske parti BDP har 36 pladser, mod 22 før parlamentsvalget 12. juni.
Jeg synes, du har ret i, at vi skal se og undersøge for os selv, før vi forstår forholdene. Og at det går den rigtige vej flere steder i Mellemøsten, som du siger : ”Mod mere værdighed, mod opgør med korruption, mod folkelig deltagelse i samfundet”.
Til gengæld har vi et lige så stort ansvar for, at mennesker i denne verden bliver undertrykt, hvis vi ikke protesterer.