Interview
Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Peter Nedergaard

Peter Nedergaard er denne uges interviewoffer
Moderne Tider
25. juni 2011

Hele europagten burde være til debat. På hvilke punkter har vi afgivet suverænitet, og stemmer det overens med grundloven? Så vidt jeg er informeret kommer 75 procent af lovene fra EU. Det er da at afgive suverænitet?

Euro-pagten har der nu været ret megen debat om de seneste måneder. Pagten indeholder en række målepunkter for, hvordan vi sikrer en fortsat forbedret europæisk konkurrenceevne. Det skal landene rapportere om, og på baggrund af udarbejdede anbefalinger skal de europæiske politikere efterfølgende tage stilling til disse anbefalinger. Europagten drejer sig således om såkaldt soft law, som ikke indebærer afgivelse af suverænitet, da der ikke er tale om egentlig lovgivning via vedtagelse af direktiver. Derfor er europagten heller ikke i strid med grundloven på nogen måde.

Kan man stemme ja til euroen uden at blive bundet til EU's økonomiske politik?

Nej, vi er allerede en del af EU's økonomisk-politiske samarbejde. Det vil vi naturligvis også være som medlem af eurosamarbejdet.

Findes der en fælles europæisk offentlighed? Hvis ikke, kan man få et demokrati til at fungere uden?

Den europæiske offentlighed er ikke fælles som de fleste nationale offentligheder, men den er det i stigende grad. Man ser mere og mere, at historier og diskussioner i et land bliver til tilsvarende historier og diskussioner i andre lande. De seneste eksempler drejer sig om situationen i Grækenland og den danske grænsekontrol, som debatteres også uden for de to lande. Det tyder på, at en europæisk offentlighed måske ikke er så langt væk. En del forskning tyder også på, at vi lærer ganske meget af hinanden de europæiske lande imellem. Også det kunne tyde på, at en europæisk offentlighed findes i et eller andet omfang. Dermed er det ikke så utænkeligt, som nogen gør det til, at et paneuropæisk demokrati ville kunne fungere i en ikke alt for fjern fremtid.

Hvordan kan det være, at vi hører så lidt til sommerhusforbeholdet? I en tid, hvor mange danskere nu også køber lejlighed i Berlin og jo i mange år har købt boliger i Frankrig og Spanien. Det er da fuldstændig dobbeltmoralsk og uanstændigt, synes jeg. Hvordan kommer vi af med det det er vel anderledes end de øvrige forbehold?

Ja, jeg synes du har ret i dine betragtninger. Hvorfor må danskerne købe sommerhuse og ferielejligheder i alle andre EU-lande, mens andre EU-borgere ikke må købe tilsvarende i Danmark? Sommerhusforbeholdet adskiller sig fra de senere forbehold (om forsvar, euro, retspolitik og EU-statsborgerskab) ved, at det kun drejer sig om en bestemt handling (køb af sommerhus) og ikke om et helt politikområde samtidig med, at det også adskiller sig ved at være en del af Danmarks oprindelige optagelsesgrundlag. Heri slås fast, at »Uanset bestemmelserne i traktaten kan Danmark opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger«. Et flertal i Folketinget kan således formelt ændre sommerhusreglen ved at ændre gældende lovgivning.

I 2008 fastslog du 'ØMU'en en solid succes' i Udsyn fra Dansk udenrigspolitisk Selskab. Var der noget du havde overset, eller er den aktuelle krise en del af succesen?

Om noget betragtes som en succes eller ej, afhænger af de kriterier, som er anvendt til at vurdere succesen med. Som politolog lægger jeg vægt på de politiske kriterier: Er man i stand til at løse økonomisk-politiske problemer og udfordringer for de enkelte medlemslande, er man en succes. Forstået på den måde har ØMU'en været en solid succes, hvis man tager i betragtning, hvilke store kriser, samarbejdet har skullet løse senest i Irland, Portugal og Grækenland uden, at det er brudt sammen.

Nej-siden stormer frem i meningsmålingerne. Hvad kan du se af rationale i at Vestager, Barfoed, Dansk Industri m.fl. nu er vilde i varmen for at tage folkeafstemninger om forbeholdene?

En afstemning om euroen nu eller i den kommende tid ville være ubesindigt. En afstemning om forsvars- og retsforbeholdet har derimod langt mere gang på den danske vælgermæssige jord.

Er VKO's grænseaftale godt eller skidt for den europæiske integration.

Holder den sig inden for Schengen-samarbejdets regler, er den hverken godt eller skidt for europæisk integration.

Hvorfor er det resten af Europa, der skal hive Grækenland ud af sin økonomiske fadæse, når det nu viser sig, at de bare kan fortsætte med at agere økonomisk uansvarlige?

Sådan er det nu heller ikke helt. Europa stiller lån til rådighed mod, at Grækenland skærer udgifterne til, så de passer med indtægterne. Det, vi kræver af grækerne, er lønnedgang i den offentlige sektor, højere pensionsalder, privatiseringer osv. osv. Hvis de ikke gennemfører det, får de ingen lån.

Især tyskerne har været utilfredse med at skulle betale så meget til Grækenland, hvorfor brokker Tyskland sig?

Mange tyskere føler, at det evigt og altid er dem, der skal betale for andres uansvarlighed. Det har de ikke helt uret i. Når Tyskland alligevel hjælper til, skyldes det også, at tyske banker ellers kommer i store vanskeligheder, fordi de står for en del af långivningen til Grækenland. Så Tyskland hjælper også til i forhold til Grækenland for sin egen skyld.

Tror du, euroen består om fem år?

Ja.

Hvad er det bedste ved EU og det værste?

Det bedste: Man har i Europa fået skabt et fredeligt, stabilt, nogenlunde velstående og retfærdigt område via det europæiske samarbejde. Det værste: Ansatte i EU-systemet skader samarbejdets renommé med deres alt for høje lønninger og alt for gode personalevilkår i forhold til en alternativ ansættelse.

Hvorfor bliver EU-debatten altid værdibaseret og meget sjældent politisk og økonomisk?

Der er kun begrænset viden om, hvilken betydning EU har politisk og økonomisk som ramme for Danmark. Det er en skam og skyldes bl.a. mangelfuld undervisning i skoler og gymnasier om EU. Går økonomisk og politisk viden om EU ud, går det rent følelsesbetonede debat om EU desværre ind. Det er en skam, men løsningen er, at undervisningen lægges om, så EU og europæisk politik bliver opprioriteret noget så gevaldigt.

Hvad ville være bedst for Danmark: At sende forbeholdene til afstemningen eller ophæve dem på anden måde?

De kan kun fjernes via en folkeafstemning. Alt andet ville blive opfattet som illegitimt.

Har du nogensinde været udsat for et politisk pres som forsker?

Nej, ikke som et pres fra politikere og embedsmænd. Men jeg har været ude for pres fra journalister, der ikke ville bruge min ekspertviden, fordi den ikke passede ind i den holdning til en historie, som de havde dannet sig på forhånd. Der findes desværre eksempler på journalister, som går ud for at fiske en ekspert, som er enige med lige netop den vinkling på historien, som de har dannet sig allerede før, de taler med eksperten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her