Baggrund
Læsetid: 4 min.

Livet skabte han med hænderne

Som dreng rev han siderne ud af skolebøgerne i takt med, at han fik læst sig igennem dem. Til gengæld havde han en stor kreativ kraft i sine hænder
Moderne Tider
11. juni 2011
Som dreng rev han siderne ud af skolebøgerne i takt med, at han fik læst sig igennem dem. Til gengæld havde han en stor kreativ kraft i sine hænder

Søren Tang var mest til natarbejde. Efter han måtte lukke sit tømrefirma under landbrugets krise i 70'erne, fik han i årene, der fulgte, forskellige job på fabrikker i området omkring Salling i Vestjylland, hvor han havde slået sig ned. Møbelfabrikker, jernstøberier og fabrikker, der producerede landbrugsmaskiner. Og det foregik som regel om natten. Der var aldrig nogen forklaring på hvorfor det passede ham bare bedst.

Han blev født i 1934 i den lille by Ejstrup nær Skjern som nummer fem af en søskendeflok på otte. Hans far var landmand og hans mor hjemmegående, og så snart han kunne, fik han lov at hjælpe til på gården. Der var ikke noget valg og ikke noget klynk. Ud og samle kartofler, passe dyrene, harve med heste og malke køer med håndkraft.

Kratlusker og kragejæger

Skolen interesserede ham ikke en døjt heller ikke selv om det kun foregik i vinterhalvåret. Hver gang han var kommet igennem en side i en bog, havde han for vane at rive den ud. Vel nærmest i protest. Til gengæld var Søren Tang ualmindelig god med sine hænder og havde en særlig kreativ åre. Derfor var det også ofte ham, der blev sat til det praktiske på gården.

De var i alt otte søskende, men det var især Henry, den nærmeste bror i rækken, Søren hang sammen med nærmest som tvillinger. De tumlede rundt, tog på lange cykelture gennem Jylland for at besøge familiemedlemmer, og når de havde fri, tjente de lidt lommepenge på at samle skade- og krageæg. De listede rundt i krat og hegn, og hvis de fandt en rede med æg i, kunne de godt finde på at vente, til æggene var klækkede, da jagtforeningen betalte mere for ungerne end fo æggene. Henry døde for fem år siden.

Efter krigen flyttede forældrene godt hundrede kilometer nordpå til Skive-egnen, og Søren Tang flyttede med. Men han blev ikke hængende ret længe. Han ville ud og se verden og tog arbejde rundt omkring i landet. Tyndede roer på Fyn, kom på skibsværftet i Helsingør, til et byggefirma i Århus og fik job som fodermester i Norge for fem køer og en so. Det gav ham en del fritid, så i Norge blev han ret ferm til at løbe på ski.

Levede af hænderne

Til sidst besluttede han sig for at slå sig mere permanent ned i nærheden af sine forældre for at bruge sine evner med hænderne. Han begyndte med at lave småreparationer for folk i området, men snart voksede det for ham, og han etablerede sig som tømrer, skønt han ingen faguddannelse havde. Men evnerne fejlede ikke noget. Han byggede et helt hus fra grunden til sine forældre og senere også et til sig selv.

Men der var alligevel noget, der manglede for Søren Tang, og hver eneste fredag aften tog han med sine yngre brødre til Skive for at gå på konditori og drikke kaffe. Det gjorde man dengang, og det var en god måde at komme i kontakt med pigerne på, og havde man en god aften, kunne man måske tage videre på danserestaurant. Det var her han mødte Lilly, og kort tid efter blev de to gift. Søren var 40 og Lilly lidt yngre, og sammen fik de tre børn. Han var i gang med at etablere sin tømrervirksomhed, men da han til sidst måtte indse, at det var svært at få til at køre rundt, flyttede familien fra det hus, Søren selv havde bygget og ind i et lille hus midt i byen Jebjerg i Salling. Efter mange år rundt omkring i landet blev det her, Søren Tang levede resten af sit liv.

Asbestlunger

Selv om Søren Tang måtte opgive tømrervirksomheden, blev han ved med at bygge og kreere ting til sig selv. Ud af skrammel og ingenting skabte han alverdens maskiner og hjælpemidler, der kunne lette hans hverdag og også en del, der aldrig blev til noget. Derfor blev det også til en sport for ham at gå på lossepladsen for at finde ting, der kunne genbruges, og han kom som regel hjem med mere, end han havde taget med derud. Nysgerrigt undersøgte og eksperimenterede han sig frem til underlige maskiner og løsninger, som da han skulle hulmursisolere sit hus og havde anskaffet sig et hav af aflagte flamingoplader. Pladerne kunne ikke lægges ind i muren som de var, så han lavede en maskine, der kunne smuldre pladerne og med en slange fylde hulmuren op med kugler. Eller da hans ældste bror døde, og Søren Tang blev sat til at sørge for, at hans katte fik mad, byggede han et slags foderapparat til de herreløse katte, der nu boede alene på broderens gård. Han fandt alternative løsningener og gav ikke op selv om, det kunne se besværligt ud. Som da han havde købt en campingvogn billigt uden hjul. Alle omkring ham undrede sig over, hvad han dog kunne bruge den til, men den sommer tog hele familien på campingferie i Norge i Sørens lastbil, der lige akurat kunne rumme den hjulløse campingvogn.

Som så mange andre i hans generation røg Søren Tang som en skorsten. I det hele taget var det ikke sundheden, der stod øverst på prioritetslisten, og da han som tømrer og byggearbejdsmand i 60'erne og 70'erne savede asbesttagplader ud, stod der en sky af asbeststøv rundt om ham. Det var det, han døde af først på året.

Søren Tang

Født 1934 nær Skjern, død 2011 i Jebjerg ved Skive.

Arbejdsmand.

Bisat i Jebjerg kirke den 29. januar 2011

Serie: Et liv er forbi

I denne serie beskriver Informations journalister en nyligt afdød person på basis af samtale med de pårørende

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Så kom den første omtale af en mand i serien "Et liv er forbi".

Disse nekrologer / historier om liv, vi aldrig ellers ville læse om, er vigtige.

Og netop i dag, hvor Information har denne artikel om Kraks Blå Bog: http://www.information.dk/270698, hvortil kriteriet for optagelse er, at "den enkelte skal have haft en positiv betydning for Danmark og en vedvarende indflydelse", bliver man mindet om, at det at have en positiv betydning og en vedvarende indflydelse ikke er begrænset til dem, der bliver optaget i Kraks.

Men de allerfleste vil aldrig nogensinde blive omtalt nogetsteds.