Nyhed
Læsetid: 8 min.

De skal rage op, betyde noget og holde længe

Den er god gammeldags fedterøvsklub for folk, der taler magten efter munden, mener nogle. Det er et godt, gedigent opslagsværk for folk, der vil vide, hvem der har betydning for det danske samfund, mener andre. Kraks Blå Bog udkom mandag
Den er god gammeldags fedterøvsklub for folk, der taler magten efter munden, mener nogle. Det er et godt, gedigent opslagsværk for folk, der vil vide, hvem der har betydning for det danske samfund, mener andre. Kraks Blå Bog udkom mandag
Moderne Tider
11. juni 2011

Komikeren Casper Christensen blev glad. Filosoffen Vincent Hendricks blev glad, frisør Gun-Britt Zeller blev glad, forfatter og journalist Leonora Christina Skov blev glad. Godt nok blev de lidt overraskede, for det havde de alligevel ikke regnet med, men glade blev de. Og beærede over at være blevet udvalgt til at stå i samme bog som 8.110 andre betydningsfulde danskere, der havde præsteret noget særligt og havde betydet noget særligt for deres fag, hvad enten det var i frisørbranchen, i forskerverdenen, som forfatter eller entertainer.

For det er en anerkendelse, at stå i Kraks Blå Bog en anerkendelse og en ære præcis lige som det var dengang i 1910, da Ove Krak inspireret af det britiske Who is Who udgav
Kraks Blå Bog for allerførste gang. Et skulderklap, kaldte Casper Christensen det at være blandt de 205 nye navne og blandt folk som musikerne Peter Belli og Michael Falch, kogekone og madskribent Camilla Plum, skuespiller Pilou Asbæk, journalisterne Allan Silberbrandt og Ask Rostrup, DR-generaldirektør Maria Rørbye Rønn, fotografen Tine Harden, Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby og politisk kommentator Jarl Cordua, der alle i 2011 for første gang blev fremhævet med biografiske detaljer om bedrifter, stilling, ægtefælle eller samlever, forældre, svigerforældre, udmærkelser og priser i Kraks Blå Bog. Villigt svarede de på spørgsmål fra medierne om, hvad de mon havde følt, da de modtog brevet fra redaktionen om, at de var blevet optaget og dermed skulle udfylde, hvad de havde bedrevet, og hvad deres svigermor hed.

Kun musikeren Keld Heick vidste ikke helt, hvad han skulle bruge det til. Han syntes, det mildest talt var lidt mærkeligt at udnævnelsen kom nu, hvor han var begyndt at drosle ned for at være sammen med sine børnebørn. Og han undrede sig over, at hans kone og partner, Hilda Heick ikke var blevet optaget, mens han selv var. De havde ellers lavet præcis det samme, mente han.

Decideret klamt

Kraks Blå Boger simpelthen et opslagsværk, og et ganske behændigt et af slagsen, ifølge litteraturprofessor Hans Hertel, der ved bogens 100-års jubilæum sidste år skrev et indlæg om bogen i festskriftet.

»Det er et forsøg på at få overblik over, hvilke danskere, der har indflydelse i det danske samfund. Jeg bruger det selv, når jeg har brug for at vide noget om folk,« siger Hans Hertel, der ifølge
Kraks Blå Bog er søn af civilingeniør Niels Hertel og keramiker Gerda H. f. Führer. Selv kom han med, da han som 41-årig blev professor.

»Det har fungeret vældig fint på den måde at fortælle folk, hvad jeg har lavet gennem tiden. Det har jeg været glad for.«

Men hvad skal der til for at komme med? Hvilke kriterier er eksempelvis Hans Hertel udvalgt ud fra? Det er uklart, og derfor blev forfatter Knud Romer for nogle år siden i Politiken citeret for at sige. at »den er et udtryk for et røvslikkersystem bestående af en flok jyske, kongetro kræmmere, som er decideret klamt«.

»Det fortryder jeg i dag,« siger Knud Romer. »Ja, altså det med de jyske, kongetro kræmmere. Det er jo en helt forkert analyse, for hvis der er nogle mennesker, der er fornuftige og rare at snakke med, så er det de jyske kræmmere. Det her er snarere en omgang københavneri,« siger Knud Romer, der absolut ikke fortryder første del af sætningen. Kraks Blå Bog er en røvslikkerklub og en fedtemekanisme fra en svunden tid.

»Fordi kriteriet for at blive optaget i klubben er, at du holder din kæft, at du leger med og at du anerkender dem, der skal anerkende dig. Du skal anerkende deres position, at de der har udvalgt dig, og dermed har en position, der har magten til at uddele ære og værdighed,« siger Knud Romer.

»Det, jeg har noget imod, er hierarkiseringen. En ubegrundet hierarkisering, som simpelthen institutionaliserer en ulighed, og som simpelthen ikke er begrundet, ikke er underlagt demokratisk kontrol og et demokratisk udvalg.«

Udtryk for et åbent samfund

Så ubegrundet og vilkårlig mener redaktionschef på Kraks Blå Bog, Hanne Dal, på Gads Forlag nu ikke, at udvælgelsen er. I samarbejde med en redaktør og 35 fagkonsulenter, der hver især holder øje med 35 fagområder, der styrer, hvem der skal stå i bogen, og hvem der ikke skal, udvælger hun hvert år 8-900 mulige 'emner', som hun kalder dem. Ud af dem kommer 2-300 nye personer, der har haft markant betydning for deres fag med i bogen, der udgives årligt.

»Alle kan anbefale alle, og alle forslag bliver vendt og drejet og gransket og undersøgt. Det, der er kriteriet, er, at man har ydet en mangeårig indsats, og de personer, der er med, skal være langtidsholdbare. Der er nogle, der er meget oppe i tre år og så forsvinder de. Selvfølgelig er det op til vores skøn, om vi synes, de er interessante nok i det lange løb,« siger Hanne Dal, der påpeger, at man selvfølgelig altid kan spørge om, hvorfor en musiker som Michael Falch først kommer med nu.

»Der vil altid være nogen, hvor vi siger, at vi skulle have haft ham eller hende før. Det kan der være flere årsager til, og vi vil helst ikke sige noget om specifikke personer. Men det kan skyldes, at vi ikke har kigget på dem før, det kan være, vi ikke har fundet dem, det kan også være, at folk ikke har godkendt, at de ville være med, og at de først skulle overtales.«

Men alt i alt er det en brugsbog. Et værk, hvor 2-300 nye kommer med hvert år og de 2-300, der er døde i løbet af året, sorteres fra. Det er efterhånden den eneste måde, man kan ryge ud af
Kraks Blå Bog,for mens Klaus Riskær i sin tid blev smidt ud af det gode selskab, blev der ved Peter Brixtoftes biografi blot tilføjet en note.

»Det er ikke vores opgave at dømme folk,« som Hanne Dal siger det.

For det er et opslagsværk, man kan bruge eller lade være, langt mere end det er et udtryk for københavnersnobberi.

»Det er jo mest dem, der ikke er med, der synes det,« siger litteraturprofessor Hans Hertel.

»Jeg synes tværtimod, bogen er udtryk for det åbne samfund, hvor alle kan gøre karriere. Der er plads til både fagforeningsmænd, politikere, byggematadorer alle de mennesker, der har fået indflydelse i samfundet. Og modsat visse amerikanske opslagsværker er det ikke noget, man kan betale sig til at være med i.«

Hvad skal der til?

Da filmmanden Erik Clausen i 2000 mod sin vilje blev optaget i bogen med 28 linjer, så han det nærmest som et personligt nederlag.

»Nu havde vi sunget, at vi er det dårlige selskab, og så kom jeg med i den blå bog,« siger Erik Clausen, der dengang ringede til redaktionen og gav dem en »god gammeldags skideballe«.

»Bogen tilhører en anden tid, den står for de gammeldags dyder, Det Konservative Folkeparti, Gunnar Nu Hansen, Øresund med sejlskibe, kapitalen og borgerligheden. Den er et højrefløjsfænomen, som ikke har noget med tiden at gøre. Samfundet har ændret sig og er langt mere mangfoldigt. Den Blå Bog er lige så dum som højre- og venstrefløjen.«

Men i dag er Erik Clausen ligeglad. Og det er Knud Romer i princippet også, selv om han ville sige klart ja, hvis han blev spurgt.

»Ja da. Jeg vil da også gerne med til kulturgallafest hos dronningen, så kunne min kone tage en flot kjole på og vi kunne se, hvordan der ser ud på Amalienborg. Ethvert menneske stræber jo efter social anerkendelse og social accept. Det står jo nærmest højere i Maslows behovspyramide end sex og mad,« siger Knud Romer, der glæder sig over den mindste flig af social anerkendelse. Han har stadig sit svømmemærke fra, da han blev livredder, og sit lille porcelænskrus fra, da han blev klubmester i golf.

Stryg med hårene

»Jeg går ud fra, at en hvilken som helst skuespiller, der har været med i en film, der har været nomineret til De Gyldne Palmer i Cannes er optaget i Den Blå Bog. Jeg går også ud fra, at en hvilken som helst marketingsdirektør, der har vundet de Gyldne Guldkorn, Corporate Image Prisen, Direct-marketingsprisen, som måske har vundet en Cannes Lion Award ville blive optaget i den Blå Bog for sine præstationer. Og jeg ved i hvert fald med sikkerhed, at der ikke findes en eneste modtager af De Gyldne Laurbær, som er det ypperste man kan få inden for sit fag, som ikke er blevet optaget i den Blå Bog. Der findes kun en eneste der har gjort alle tre ting, og det er mig.«

Af ukendte årsager for ham selv, findes Knud Romer ikke værdig, som han kalder det. Så hvad er det mon? Hvad er det mon, der skal til, spørger han inden han selv svarer.

»Det er, at du skal stryge hunden med hårene. Men jeg vil simpelthen opfylde mit fag, som jeg synes jeg skal og som på tysk hedder freier Schriftsteller – en fri forfatter. Det vil sige, at når jeg åbner min mund, så insisterer jeg på at kunne udfolde kritik 360 grader rundt. At jeg ikke plejer mine egne interesser, når jeg analyserer et eller andet eller når jeg siger noget. Faktisk er de omkostninger, jeg vælter mig i ved at træde folk over tæerne, som er vant til at blive strøget med hårene, ret store.«

Men Hans Hertel synes det er noget vås, når man anklager Den Blå Bog for snobberi. For selv om det er uklart, hvilke konsulenter, der følger med i hvem og hvilke kriterier, de udvælger de emner, der skal optræde i Blå Bog ud fra, så mener han stadig, at udvælgelsen sker forholdsvist objektivt.

»De konsulenter, der følger med i faget og kigger på, hvad der er af nye forretningsfolk, som er kommet ind i de store bestyrelser, hvad der er af kunstnere, som folk lægger mærke til og der selvfølgelig er et subjektivt element i det, så er der stadig en redaktion, der tager stilling. Det med snobværdien er fuldstændig underordnet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Keld Heicks reaktion er forståelig, men alligevel bliver han smigret og lader sig optage - må man forstå.

Og Erik Clausen blev optaget mod sin vilje! Det lyder alvorligt. Er det sandt?

Et tillægsbind over dem, der har afvist at lade sig optage, er en ægte mangelvare.

Og når kriterierne for de nyoptagne er, at "den enkelte skal have haft en positiv betydning for Danmark og en vedvarende indflydelse", så skulle man vel kunne slutte modsætningsvist om resten af befolkningen.

Det lyder MEGET alvorligt, men overhovedet ikke spor sandt.

Olav Bo Hessellund

Uanset Hans Hertel afviser, at redaktionen tillægger snobværdien betydning, når den vurderer hvem, der skal optages i Krak, kan han være sikker på, at det gør en stor del af Kraks læsere ikke.

Som Maj-Britt skriver, ville det være ligeså interessant for offentligheden at få at vide hvem, der har nægtet at lade sig optage og hvorfor – ja, på sin vis mere interessant.

Henrik L Nielsen

Jeg finder nu eksemplet med Keld og Hilda ret interessant. De har gjort det samme lige længe. Han kommer med, hun nævnes som tilbehør under biografiske oplysninger.
Så langt er ligestillingen altså nået i Krak.

Leif Højgaard

Bag enhver stor mand står der en kvinde - og græder.

Thomas Krogh

Kraks Blå Bog er anarkistens opslagsværk nummer et.

Morten Lange

At skuespiller Pilou Asbæk er kommet i Blå Bog siger mere om netværk end det borger for talent.

Rachel Henderson

Kraks Blå bog er jo håbløst forældet, nu vi har internettet. Jeg får tit på mit arbejde tilbud om optagelse i Who is who opslagsværker, og de bliver altid arkiveret som spam.

Kvinfo har Dansk kvindebiografisk leksikon og en ekspertdatabase, og der er masser af tilsvarende derude, hvis man vil have oplysninger om folk.

David Wedege

Ak, så meget ståhej for et simpelt leksikon, redigeret ud fra idéen om, hvem brugerne er mest interesserede i at have oplysninger om.

jeg så blot billedet og syntes kvinden til venstre så interessant ud men kunne ikke hitte ud af hvem hun er, billedteksten er noget rod

Maj-Britt Kent Hansen

@Bob

Hun er omtalt to linjer nede i teksten.

så det må være frisøren