Læsetid: 11 min.

Det sagde hun også i går ...

Danskerne beskrives ofte som et køligt og reserveret folkefærd, men under overfladen lurer lummerheden. Vi sjofler i skurvognen, på lærerværelset og i Folketinget. Det er sådan, vi bekræfter vores fællesskab, og er man ikke ’med på den’, er man udenfor. Information går under bæltestedet og tegner et portræt af den danske lummerkultur
Danskerne beskrives ofte som et køligt og reserveret folkefærd, men under overfladen lurer lummerheden. Vi sjofler i skurvognen, på lærerværelset og i Folketinget. Det er sådan, vi bekræfter vores fællesskab, og er man ikke ’med på den’, er man udenfor. Information går under bæltestedet og tegner et portræt af den danske lummerkultur
25. juni 2011

Det var en misforståelse. Han mente det ikke på dén måde. Faktisk havde Eyvind Vesselbo slet ikke tænkt i de baner, da han ved Folketingets åbningsdebat i 2009 tog ordet og sagde:

»Det er ikke sådan, at jeg anklager fru Helle Thorning-Schmidt for at være for stram...« Han sigtede til socialdemokraternes udlændingepolitik. Han forsøgte at være saglig.

Men allerede inden han kunne nå at fuldende sin sætning, var det for sent. Et fjoget grin fra partikollegaen Jacob Jensen havde givet ordene en ny betydning og forvandlet de ærede medlemmer af Folketinget, landets øverste forsamling, til en flok fnisende folkeskoleelever. De havde misforstået ham. Fordi de kunne.

»Selv Helle Thorning-Schmidt og Folketingets formand Holger K. Nielsen lænede sig forover af grin og så måtte jeg jo bare forsøge at spille med,« siger Eyvind Vesselbo.

Episoden, der foreløbig er blevet set af 170.000 mennesker på Youtube, viser ikke bare en befippet toppolitiker på glatis, men tilbyder samtidig et privilegeret blik ind i et stykke levende dansk kulturhistorie: den lumre humor.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Kom til at tænke på:

Det er derfor Nik og Jay ikke virker. De antyder ikke kun. Læs selv deres tekster og opdag den manglende dobbelthed - de har måske kopieret deres amerikanske forbilleders ligefrem tone lidt for meget.

Marianne Mandoe

Ørkenens Sønner er netop sjove fordi de holder skæg for sig og snot for sig.
En chef eller kollega der fyrede det samme af ud i luften ville bare være dum og vulgær.

For at dobbelttydigheder kan være morsomme skal man netop kende hinanden godt nok til at stole på at der ikke er noget ondt bag ordene.

Anne Marie Pedersen

Men jeg bliver bare aldrig overraske ved Ørkenes Sønner. Man ved hele tiden, hvad den næste replik er. Men nu har jeg også kun været inde og se showet en enkelt gang.

Karsten Aaen

Nu er det altså ikke kun nyere danske viser som kan, Rasmus Bjerg sang i Hit med Sangen en fin lille, elegant sang om en pige med en luth og en student med en fløjte --- hvor det endte med at de spillede på hinanden(s). Og se, så elegant kan det gøres - antydningens kunst er nogle større end det eksplicitte.

Mht. Ørkenens sønner finder jeg morsomme, men de kan også blive for platte en gang imellem. En af de bedre viser de har skrevet er den om Karen Blixen fra 'en sang i de varme lande'; netop antydningens kunst rammer meget godt her.

Mht. mænd og kvinder er det min helt klare egen erfaring, at langt de fleste kvinder (når de er helt alene) har et sprog som adskilligere havnearbejdere - ville blive stødt over...

Skidt og kanel blandet sammen til en stor gryderet, og det bliver man jo ikke stort klogere af.
Englændere kan nu også være temmelig lumre, så det er nok ikke så specielt dansk, men man skal selvfølgelig kende koden.

Anne Marie Pedersen

Mht. mænd og kvinder er det min helt klare egen erfaring, at langt de fleste kvinder (når de er helt alene) har et sprog som adskilligere havnearbejdere - ville blive stødt over…

Det er også min opfattelse...

Henrik Brøndum

Er vi - her i Kirkegaards faedreland - ikke enige om at Humoristen goer grin med sig selv? I saa fald er det jo svaert at bliver stoedt.

Hvis man goer nar af andre gaelder vel den samme regel som naar man slaar. Det er fejt hvis man lader det gaa ud over nogen der er mindre end en selv?

Heinrich R. Jørgensen

Henrik Brondum:
"Er vi - her i Kirkegaards faedreland - ikke enige om at Humoristen goer grin med sig selv?"

Bestemt. Den eneste form for humor, der vitterligt er værd at grine af, er når nogen gør grin med sig selv, for at andre kan grine.

Hvilket netop er hvad Ørkenens Sønner leverer. Det er dem der er platte, og leverer frivoliteter, platheder og sjoffelheder i store mængder. De gør sig selv til humorens genstand.

Samtidigt skaber det en forløsning hos publikum, der betyder at det er legitimt at more sig over temaer, man normalt ikke taler om offentligt -- med mindre det pakkes ind som patetisk lummerhed.

Ligeledes resulterer Ørkenens Sønners shows i det der kendetegner anden god humor. At man ud over at grine af de der gør sig selv til humorens genstand, har mulighed for at grine af sig selv, i fald man synes man kan spejle sin adfærd i fortællerens. Et grin over egen grinagtighed, uden at man afslører overfor andre, at ens latter ikke alene er rettet mod fortælleren, men også gælder ens egen latterlighed.

Hvis Søren Pilmark mener Ørkenens Sønner er lumre, skal jeg ikke modsige ham. Det er dog ikke min oplevelse. De er platte og sjofle, men ikke lumre. De leger med lummerheden og lummerhedens jargon, men bliver ikke selv lumre.

Anders Thøgersen

Jeg forstår ikke, hvorfor vi bliver ved med at kolportere historien om, at vi har en helt særlig omgangsform i Danmark - præget af en enestående hygge- og humormentalitet. En omgangsform som enten glorificeres, fordi den er så god og vigtig for fællesskabet, eller hudflettes fordi den ekskluderer alle dem, der desværre ikke forstår, hvad der foregår.