Baggrund
Læsetid: 4 min.

Spis & Drik: Gensyn med 80'erne

... og menuen er rejecocktail, stegt flæsk med persillesovs og jordbæris
Moderne Tider
11. juni 2011

Der var engang, hvor en god aften bestod i at have de bredeste skulderpuder, det højeste svenskerhår, de mest neongule benvarmere eller, for mænds vedkommende, de mest kontrastfarvede opsmøgninger på den auberginefarvede FourYou-jakke. Eller rettere: Det var basis- udstyret, de rigeur for enhver der ville scanne Brønnums, Victor eller Brasseriet for kørvel (ikke en krydderurt i de dage, men en betegnelse for spiselige varianter af den modsatte kromosomkonstellation, udtrykket svingede begge veje).

Ud over disse essentials var der en lang række andre formalia, som det aldrig rigtig lykkedes os at få styr på, men vi betragtede spillet på afstand, hvorefter vi gik hjem til vores koner. Dér dyrkede vi yuccapalmer og parmiddage, som involverede så hyppige forekomster af culottestege og lammekøller, at det er et under, de to dyrearter ikke er udryddet for længst.

Men inden vi satte kniven i de bloddryppende bagstykker, skulle vi naturligvis have en forret, og hvad kan være mere 80'eragtigt end en rejecocktail? Den smager stadigvæk forrygende, skulle vi hilse og sige hvis den vel at mærke bliver fremstillet uden medvirken af følgende komponenter: rejer fra lage eller optøede rejer, der har været frosne uden skal; iceberg (eller, oh rædsel, og dette har vi selv set: kina-kål!); Thousand Island-dressing fra flaske.

Begynd her

En god rejecocktail begynder med store, søkogte rejer og mange af dem. Søkogte rejer er betegnelsen for rejer, der er fanget i Skagerrak eller Kattegat, hvorefter de er kogt ombord på kutteren, solgt på en af fiskeauktionerne og distribueret til butikker over hele landet i tide til, at du kan få en reje, der aldrig har været frosset, og som derfor giver en rimelig oplevelse af, hvad det vil sige at spise en friskkogt reje. Pil dem i sidste øjeblik, og hvis du vil have en markant rejesmag, lader du så meget som muligt af hovedet sidde på. Er du mere renskuret anlagt, napper du dem bare helt ned til de skuldre, de ikke har.

Rejerne, der i parentes bemærket ikke må være køleskabskolde, så kan det næsten være lige meget, om de har været frosne eller ej, dynges op i bredfyldt mål på fintsnittet hjertesalat. Der garneres med hvide og grønne asparges, nykogte, sprøde og lune. Og endelig napperes med din fra bunden hjemmegjorte Thousand Island dressing, således: Rør en mayonnaise af et par pasteuriserede æggeblommer og en passende mængde solsikke- eller rapsolie. Smag den til med salt, peber, citronsaft, et lille skvæt gin, en lille smule Tabasco og Worchestershire og Heinz tomatketchup til passende smag. Vi er normalt ikke meget for at reklamere for specifikke firmaer her, og der findes også velsmagende alternativer til omtalte kompagnis ketchup. Men de kommer med nærmest statsgaranti ikke ud af helliters plastflasker, og der er ikke billeder af pølser på etiketten.

Til rejecocktailen kan du naturligvis servere lunt flûtes, hvis du kan finde eller bage et af en god kvalitet. Men hvad i alverden er der galt med smørristet hjertebrød, kunne vi godt lide at vide?

Gør det ordentligt

Til hovedret foreslår vi stegt flæsk med persillesauce. Endnu en ret, der er blevet udsat for lidt af hvert, ikke mindst af etablissementer, der tilsidesætter ethvert andet hensyn end mængden og serverer flæsk ad libitum, båret ud af ovne, hvor ultratynde kødstykker har afsvedt enhver form for lighed med frisklavet mad og er blevet en form for chips, hvormed man opskovler fesen bechamel og melede kartofler. Visse steder endda akkompagneret af rødbeder!

Konsultér, om du vil være så nådig, en god slagter og køb fra ham et stykke stegeflæsk, som er højt, spændstigt og har sine ben i behold. Skær det ud i centimetertykke skiver og drys dem med lidt salt. Lad dem trække en halv times tid, dup dem tørre og steg dem gyldne og sprøde i deres eget fedt evt. med lidt klaret smør til at få det hele til at glide. Servér dem med nykogte, nye kartofler og en persillesovs, der har fået lov til at simre i mindst et kvarter, så den ikke smager af råt mel. I sidste sekund inden serveringen rører du lidt (eller meget!) stegefedt i sovsen og camouflerer denne synd med mængder af persille, hvorefter den selvsagt ikke må koge længere. Og hvorfor skulle den også det? Det er jo spisetid.

Og nyd sommeren

Ude i fryseren venter desserten din hjemmelavede jordbæris, hvor du har pisket æg med sukker og vanille, vendt det med flødeskum og vendt det endnu en gang med mosede jordbær, som du selv har plukket i din mormors have ... eller fra en tilsvarende romantisk kilde. Hele massen er frosset under kærlig, hyppig omrøring og serveret med lidt flødeskum og måske en sprød kage. Så er det sgudda sommer!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her