Læsetid: 7 min.

AaB ved du aldrig, hvor du har

Loyalitet. Der har været mange op- og nedture, siden faster Kisser i 1986 gav den perfekte introduktion til livet som AaB-fan, for holdet har en sjælden evne til at svinge voldsomt i kvalitet. Til gengæld må det være noget mere spændende at være AaB-fan end at holde med FCK, som bare altid vinder
Lokalhelten. Ib Simonsen var anfører for AaB helt frem til 1995, hvor klubben vandt sit første mesterskab.

Lokalhelten. Ib Simonsen var anfører for AaB helt frem til 1995, hvor klubben vandt sit første mesterskab.

6. august 2011

Det var faster Kisser, der gjorde mig til AaB-fan. Hun havde nemlig været på Høje Bøge Stadion i Svendborg og se kampen, hvor AaB i sidste spillerunde og med et mål syv minutter før tid rykkede op i landets bedste række, den daværende 1. division. Det var i 1986, og jeg var lige fyldt otte år.

Faster Kisser stod til daglig bag bardisken på 'Hos Doktoren' nede i Vestbyen, så hun var vant til at fortælle gode historier på sin på en gang hæse og skingre nordjyske dialekt. Hun kunne efterfølgende suppleret af kæresten Steen, som vistnok ejede 'Hos Doktoren' virkelig genfortælle, hvordan de nærmest havde opgivet det hele den dag. Hvordan de havde indstillet sig på endnu et år i 2. division. Og på en tung og træls tur hjem til Aalborg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig var det Boye, der brændte det straffespark. Du kunne bare have spurgt mig. Til gengæld scorede han også AaBs mål i 1-0 sejren i Aalborg. Men typisk Boye. i en jubilæumskamp på Århus Stadion (vist nok hans kamp nummer 350), scorede han selvmål to gange.

Benjamin Skou

Måske (kun måske) den bedste artikel i Information ever. Mindre rettelse: Det var i ottendedelsfinalen mod Manchester City, vi røg ud, desværre ikke kvartfinalen.

Jens Thorning

En meget interessant artikel, der ikke kommer ind på det væsentlige, som er: AaB står uden tidligere tiders seriøse konkurrence fra Frederikshavn, Aalborg Chang og Nørresundby, og det er for nemt at være fodboldspiller i Aalborg - i det hele taget er det for nemt at være sportsmand og aalborgenser.

Gang på gang undrer man sig over AaB's manglende kampiver og skødesløshed. En udenlandsk træner udtalte engang, at "der er ´for megen gentleman-hygge i de jyske klubber" (det var nu ishockey) og gik over til at omtale "de københavnske spilleres killer-instinkt". Det er for nemt. Motivationen - at tæppet rives væk under én - er helt ukendt. Det er for trygt. Blot en psykologisk forklaring. Kender kun byen fra, omend talrige, besøg.

Benjamin Skou

@ Jens Thorning

Den "seriøse" konkurrence fra Chang er vel af sammenligne med den, der i dag kommer fra Hobro IK og Blokhus FC - og Thisted og Hjørring.

Men i øvrigt burde "centraliseringen" omkring AaB som det nordjyske flagskib vel alt andet lige netop forbedre klubbens muligheder i den nationale konkurrence. Argumentet om, at det er for nemt, lyder som noget fra amatørdagene; trænere som Hans Backe, Hamrén og nu Kent & Kuhn har vel også tilført organisationen en vis professionalisme, som indebærer, at alle kampe er vigtige, uanset at presset fra tilskuere og medier er mindre end i OB, Brøndby og FCK.

Men hvad ved jeg? Det kan da godt være, at spillere, der er for længe i AaB, lulles i søvn over at være på det eneste nævneværdige hold i et stort geografisk område... men at det skulle føre til fem ( eller flere?) tabte pokalfinaler samt utallige 5. pladser i ligaen ved jeg sgu ikke helt - men klart nok at der er en meget sammentømret (pænt sagt) nordjysk kultur og personkreds i organisationen, som nok ikke rusker så meget op i hinanden, når tingene sejler. Det problem kendes dog i andre klubber (de hvide, BIF for at nævne de helt katastrofale eksempler). Omvendt - hvad er AaB uden Lynge? (han burde næsten have været nævnt i artiklen).

Martin Sørensen

we love you aab we do, we love you aab wee do, yes aab we love you,

god artikel og tak fra en en Aab fan, Aab er mere end bare en fodbold klub,

Bjarne Jørgensen

Det var mine fætre, der gjorde mig til AaB-fan. De boede på Klostermarken en kilometers penge fra stadion. Og i 1969 var jeg 6 år og hørte fra Klostermarken publikums brøl 12 gange, da AaB vandt 12-2 over B1909. Holdet indskrev sig i historien, men også i min bevidsthed, og fra da af insisterede jeg på at følges med fætrene på stadion, bag mål, modsat resultattavlen, helt op ad banden.