Læsetid 3 min.

Her er børn ikke piger og drenge

Piger og drenge skal have samme mulighed for at prøve alt og udvikle sig uden at være låst af deres køn, mener den svenske børnehave Egalia, der bedriver kønsneutral pædagogik. ’Hun’ og ’han’ er jaget ud af sproget i kampen for et mere ligestillet samfund
Kønsneutralt. I den stockholmske daginstitution Egalia er der ingen Grimms eventyr, ingen Askepot, ingen Snehvide, ingen 'han' eller 'hun' og ingen 'kom nu drenge, nu spiller vi fodbold'. Målet er, at børnene ikke skal føle sig begrænsede af det køn, de har.

Kønsneutralt. I den stockholmske daginstitution Egalia er der ingen Grimms eventyr, ingen Askepot, ingen Snehvide, ingen 'han' eller 'hun' og ingen 'kom nu drenge, nu spiller vi fodbold'. Målet er, at børnene ikke skal føle sig begrænsede af det køn, de har.

Fredrik Sandberg
13. august 2011

I Børnehaven Egalia gennemsyrer genus- og ligestillingspædagogikken hele det pædagogiske arbejde. I alt lige fra materialer, valg af legetøj og litteratur til den måde, børn og voksne bliver mødt på, bliver der arbejdet for at modvirke cementeringen af stereotype kønsroller.

»I praksis gør man meget lige som i helt almindelige daginstitutioner med den forskel, at vi aldrig deler op i piger og drenge,« siger Lotta Rajalin, øverste leder for den statslige institution Egalia i Stockholm, hvor børnene er fra et til seks år.

Når Egalia bruger ordet kønsneutral om sin pædagogik, så betyder det, at det ikke kun er det kvindelige personale, der danser med pigerne, når der danses ballet.

»Alle børnene skal have samme mulighed for at prøve. Ingen skal forholde sig forskelligt, når der bliver budt op til dans, når der bliver talt om dans, eller når der bliver købt materiale til dans. Det gælder også alt andet. Fodbold og basket for eksempel, hvor alle, både mandlige og kvindelige pædagoger spiller med alle børnene. Vi vil ikke begrænse.«

»Vi blander alle lege, der har med roller og fantasi at gøre. Du kan være en far, der mader din baby eller laver mad eller kører bil eller motorcykel,« siger Rajalin og fortæller, at de har blandet alle konstruktionslege i et rum. Der er dukker, dyr, motorcykler, biler, togbaner og klodser samlet, så børnene selv kan bygge og skabe, som de vil.

Størst kritik har institutionen fået fordi pædagogerne bruger det kønsneutrale 'hen' og børnenes navne i stedet for at sige 'han' eller 'hun'.

Der bliver sagt venner i stedet for piger og drenge, og når det gælder bøger, bliver klassikere som Grimms eventyr, Snehvideog Askepotvalgt fra til fordel for litteratur, der afspejler moderne familieforhold.

Lave piger om til drenge

»Vores mål er at repræsentere hele den verden og den virkelighed, vores børn lever i. Det adopterede barn med en aleneforælder ville aldrig føle sig hjemme, hvis vi kun læste bøger om mor, far og barn,« siger Lotta Rajalin.

Men risikerer I ikke, at det skaber en besathed af køn, fordi det fylder det hele?

»Det mener vi ikke. Vi er kommet frem til ved hjælp af vores studier, at det er den måde, børn får et rigt liv og et godt selvværd på. For os er det et spørgsmål om demokrati. At alle skal have samme muligheder, rettigheder og forpligtelser. At alle skal have lov til at prøve alting,« siger Lotta Rajalin og påpeger, at hun tror, at mange misforstår institutionens projekt.

»Mange tror, at vi vil lave drenge om til piger og piger om til drenge. Men det handler ikke om det. Det handler om at udvide mulighederne. Mange tror også, at det har med seksualitet at gøre; at vi vil gøre drenge homoseksuelle.«

Men er der ikke forskel på piger og drenge?

»Der er det biologiske køn, men det seksuelle køn behøver vi overhovedet ikke blande os i. Vi ved, at mænd genetisk har anlæg for større muskelmasse, men det behøver vi da ikke at diskutere eller arbejde med i forhold til børnene? Vi behøver jo heller ikke fokusere på, at kvinder kan føde børn,« siger Lotta Rajalin og understreger, at de ikke forsøger at ignorere eller modificere det biologiske køn. Det biologiske køn eksisterer.

»Derfor har vi drengedukker og pigedukker, lige som vi har mørkhudede, asiatiske og hvide dukker, fordi vi har børn fra hele verden. Vi fjerner ikke kønnet, vi forbinder det bare ikke til forskellige funktioner eller karaktertræk. Hos os lyder det aldrig, at 'nu kommer VVS-manden'. For han kan lige så vel være en hun.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kåre Fog

Det eneste retfærdige er, at begge køn får lige muligheder. Og det må gerne starte i børnehaven. Men det er vigtigt, at man ikke presser børnene over i det modsatte køns mønster, for det er at gøre vold på naturen. Og naturen er der - forskellene på drenges og pigers adfærd er i høj grad medfødt.

Når man laver forsøg med helt små børn, som frit kan vælge legetøj, så vælger drengene biler, og pigerne dukker, også førend de har et sprog og kan få fortalt, hvad de "bør" vælge. Dette ligger åbenbart meget dybt i hjernen - så dybt at selv aber gør det samme. Hvis man lader rhesusaber vælge legetøj, så vælger hannerne biler, og hunnerne dukker.

Forsøget i Egalia er ikke enestående. I England grundlagde A. S. Neill i 1921 en alternativ skole, Summerhill, hvor børn fra 5-6-års-alderen kan vokse op uden at blive påvirket af det traditionelle familiemønster og uden at blive styret af forældregenerationens autoritet. Men mærkeligt nok genopstår de traditionelle kønsmønstre blandt børnene. Drengene er aktive og dristige; de leger gangstere og tagfat; de laver hytter i træer og graver huller og skyttegrave. Pigerne sidder nær ved huset og laver stille sysler. De mindre piger leger med dukker, mens de ældre synes at have mest fornøjelse af at være i berøring med mennesker, ikke med ting. Pigerne tager mindre aktivt del i de ugentlige skolemøder end drengene .
I en skole i Sydindien, der uddanner ”fremtidens børn”, er undervisningen gennemtrængt af værdier som samarbejde og lighed mellem kønnene. Såvel lærere som forældre går glødende ind for disse værdier. Men når man beder børnene om at tegne hvad de har lyst til, så er der lige så stor forskel på motiverne i drenge- og pige-tegninger som der er alle andre steder.
I en religiøs skole i Hong Kong præget af antikrigs-holdninger er enhver form for legetøjsvåben forbudt. Alligevel render drengene (og kun drengene) rundt og "skyder” hinanden med geværer lavet af lommetørklæder.
I de tidlige kibbutzer i Israel udførte man verdenshistoriens mest gennemførte forsøg på at skabe kønsneutralitet. Det lykkedes ikke. De børn der voksede op under disse forhold, blev endnu mere kønstypiske end jøder vokset op i det øvrige Israel. Pigerne blev f.eks. ekstra familie-orienterede - de ønskede selv at skabe den form for kernefamilier, de var blevet nægtet under opvæksten.