Læsetid: 3 min.

Her er børn ikke piger og drenge

Piger og drenge skal have samme mulighed for at prøve alt og udvikle sig uden at være låst af deres køn, mener den svenske børnehave Egalia, der bedriver kønsneutral pædagogik. ’Hun’ og ’han’ er jaget ud af sproget i kampen for et mere ligestillet samfund
Kønsneutralt. I den stockholmske daginstitution Egalia er der ingen Grimms eventyr, ingen Askepot, ingen Snehvide, ingen 'han' eller 'hun' og ingen 'kom nu drenge, nu spiller vi fodbold'. Målet er, at børnene ikke skal føle sig begrænsede af det køn, de har.

Kønsneutralt. I den stockholmske daginstitution Egalia er der ingen Grimms eventyr, ingen Askepot, ingen Snehvide, ingen 'han' eller 'hun' og ingen 'kom nu drenge, nu spiller vi fodbold'. Målet er, at børnene ikke skal føle sig begrænsede af det køn, de har.

Fredrik Sandberg

13. august 2011

I Børnehaven Egalia gennemsyrer genus- og ligestillingspædagogikken hele det pædagogiske arbejde. I alt lige fra materialer, valg af legetøj og litteratur til den måde, børn og voksne bliver mødt på, bliver der arbejdet for at modvirke cementeringen af stereotype kønsroller.

»I praksis gør man meget lige som i helt almindelige daginstitutioner med den forskel, at vi aldrig deler op i piger og drenge,« siger Lotta Rajalin, øverste leder for den statslige institution Egalia i Stockholm, hvor børnene er fra et til seks år.

Når Egalia bruger ordet kønsneutral om sin pædagogik, så betyder det, at det ikke kun er det kvindelige personale, der danser med pigerne, når der danses ballet.

»Alle børnene skal have samme mulighed for at prøve. Ingen skal forholde sig forskelligt, når der bliver budt op til dans, når der bliver talt om dans, eller når der bliver købt materiale til dans. Det gælder også alt andet. Fodbold og basket for eksempel, hvor alle, både mandlige og kvindelige pædagoger spiller med alle børnene. Vi vil ikke begrænse.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det eneste retfærdige er, at begge køn får lige muligheder. Og det må gerne starte i børnehaven. Men det er vigtigt, at man ikke presser børnene over i det modsatte køns mønster, for det er at gøre vold på naturen. Og naturen er der - forskellene på drenges og pigers adfærd er i høj grad medfødt.

Når man laver forsøg med helt små børn, som frit kan vælge legetøj, så vælger drengene biler, og pigerne dukker, også førend de har et sprog og kan få fortalt, hvad de "bør" vælge. Dette ligger åbenbart meget dybt i hjernen - så dybt at selv aber gør det samme. Hvis man lader rhesusaber vælge legetøj, så vælger hannerne biler, og hunnerne dukker.

Forsøget i Egalia er ikke enestående. I England grundlagde A. S. Neill i 1921 en alternativ skole, Summerhill, hvor børn fra 5-6-års-alderen kan vokse op uden at blive påvirket af det traditionelle familiemønster og uden at blive styret af forældregenerationens autoritet. Men mærkeligt nok genopstår de traditionelle kønsmønstre blandt børnene. Drengene er aktive og dristige; de leger gangstere og tagfat; de laver hytter i træer og graver huller og skyttegrave. Pigerne sidder nær ved huset og laver stille sysler. De mindre piger leger med dukker, mens de ældre synes at have mest fornøjelse af at være i berøring med mennesker, ikke med ting. Pigerne tager mindre aktivt del i de ugentlige skolemøder end drengene .
I en skole i Sydindien, der uddanner ”fremtidens børn”, er undervisningen gennemtrængt af værdier som samarbejde og lighed mellem kønnene. Såvel lærere som forældre går glødende ind for disse værdier. Men når man beder børnene om at tegne hvad de har lyst til, så er der lige så stor forskel på motiverne i drenge- og pige-tegninger som der er alle andre steder.
I en religiøs skole i Hong Kong præget af antikrigs-holdninger er enhver form for legetøjsvåben forbudt. Alligevel render drengene (og kun drengene) rundt og "skyder” hinanden med geværer lavet af lommetørklæder.
I de tidlige kibbutzer i Israel udførte man verdenshistoriens mest gennemførte forsøg på at skabe kønsneutralitet. Det lykkedes ikke. De børn der voksede op under disse forhold, blev endnu mere kønstypiske end jøder vokset op i det øvrige Israel. Pigerne blev f.eks. ekstra familie-orienterede - de ønskede selv at skabe den form for kernefamilier, de var blevet nægtet under opvæksten.