Læsetid: 7 min.

Halal er blevet en god fortælling til folk med penge

Halal-chilisovs, halal-mineralvand og halal-tandpasta. Halal anno 2011 er hinsides køddisken i den lokale slagter og en voksende del af det globale fødevaremarked. Men den aktuelle halal-bølge, som udgår fra Sydøstasien, handler ofte lige så meget om penge og politik som om religion, påpeger forsker i ny bog
Skønhed halal. På verdensplan blev der sidste år omsat for 500 millioner dollar skønhedsprodukter   i halalkvalitet.

Skønhed halal. På verdensplan blev der sidste år omsat for 500 millioner dollar skønhedsprodukter i halalkvalitet.

Darren Staples

27. august 2011

'Du bliver, hvad du spiser', som det hedder på velfærdsdansk. Det betyder noget i retning af, at man skal spise sundt og nærende. Skulle man komme i tvivl, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en madpyramide. For mange muslimer er det ikke helt så enkelt. For dem er den rette kost nemlig ikke alene et spørgsmål om, hvad der er sundt og nærende. For dem skal maden også være halal arabisk for dét, der er tilladt.

»Hvis du køber en chilisovs fra Malaysia i Blågårdsgade er den højst sandsynligt halal. Det gælder også en lang række produkter fra Thailand og det på trods af, at der stort set ikke findes muslimer i Thailand,« siger Johan Fischer.

Han er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved RUC og har netop skrevet bogen The Halal Frontier, som beskriver, hvordan den moderne muslimske middelklasseforbruger må forsøge at navigere i det globaliserede fødevaremarked på grænsen mellem det religiøse og det sekulære.

»Halal er blevet en vigtig identitetsmarkør for mange moderne muslimer. Ikke mindst i de muslimske lande i Sydøstasien, hvor der bor mange ikke-muslimer, er halal et vigtigt element i dannelsen af en særlig muslimsk identitet,« påpeger Johan Fischer.

Den muslimske middelklasse

De vigtigste principper for halal er formuleret i Koranen. De fortæller blandt andet, at kødet skal slagtes af en muslim efter særlige forskrifter. Og ikke mindst at nogle fødevarer ikke er halal. Som f.eks. alkohol og svinekød. Det er simple og ældgamle forskrifter, som alle muslimer kender, og som mange også lever efter.

Men halal anno 2011 er for mange muslimer sjældent så enkelt. For hvor det tidligere blot handlede om at have tillid til den lokale halal-slagter, så har den moderne fødevareindustri gjort det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at spore, hvordan de enkelte fødevarer er blevet til. Derfor er flere muslimske lande i stigende grad begyndt at halal-certificere fødevarer.

Og det gælder alt fra mineralvand til maggiterninger. Kravene til halal-certificering på de store muslimske markeder i Sydøstasien har fået en række multinationale fødevareproducenter som Nestlé, McDonald's og Coca-Cola til at omlægge deres produktion til halal.

En stor del af forklaringen på den aktuelle halal-bølge skal ifølge Johan Fischer findes i den voksende gruppe af moderne muslimske forbrugere, som har dannet spydspids i den globale islamiske revitalisering.

»Islam er blevet vigtigere og vigtigere i alle samfundsprocesser. Og halal passer rigtig godt ind i forestillingen om det legitime, gode, religiøse forbrug, som appellerer til en ny forbrugende befolkning, der har fået flere penge mellem hænderne,« påpeger Johan Fischer.

Den altædende anden

I Malaysia, hvor han har foretaget en stor del af sine feltstudier, er det den store gruppe af kinesere, som udgør modgruppen til det muslimske flertal. Kineserne spiser og drikker stort set alt, og halal-skikken bliver derfor en måde, hvorpå malajerne kan identificere sig selv i opposition til kineserne. Noget tilsvarende gør sig gældende for de muslimske mindretal i europæiske storbyer som London og Paris.

»Forskellen er, at den muslimske forbruger i Sydøstasiatiske lande som Malaysia og Indonesien er beskyttet af staten, som regulerer og certificerer halal-markedet. Det er de fem millioner muslimer i Storbritannien ikke,« siger Johan Fischer.

Muslimerne i Vesten er derfor i stigende grad begyndt at se efter halal-mærkninger, når de handler i supermarkederne. Tesco, som er den største britiske supermarkedskæde, har således store mængder af halalvarer på hylderne i de områder af London, hvor andelen af muslimer er høj. I den rige, vestlige del af London er det i stedet økologimærkninger, som præger billedet. Ifølge Johan Fischer er der i det hele taget mange paralleller mellem økologi og halal.

»Det afgørende fællestræk er tredjeparten mellem forbruger og marked en statslig eller privat organisation, der certificerer. I Vesteuropa er vi vant til, at staten spiller en central rolle i reguleringen og certificeringen af fødevarer, f.eks. på økologiområdet. Men inden for islam er det nyt, at staten går aktivt ind på fødevareområdet,« siger Johan Fischer.

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at det er de stærke muslimske statsdannelser i Sydøstasien, hvor staten også spiller en afgørende rolle i forhold til udøvelsen af religionen, som fører an i halal-bevægelsen på det globale fødevaremarked.

»Den malaysiske stat regulerer i meget høj grad, hvordan du må tro, og især, hvordan du ikke må tro. Du må ikke afvige fra statens version af islam, som i Malaysias tilfælde er en moderne variant med fokus på videnskab og tro i balance,« siger Johan Fischer.

Staten spiller derfor også en vigtig rolle for, hvordan moderne muslimer forbruger. Og det er ikke mindst den voksende gruppe af muslimske middelklasseforbrugere, som danner spydspids i den islamiske revitalisering, hvor religionen bliver stadigt vigtigere i en række samfundsprocesser.

»Halal passer rigtig godt ind i en bølge, som fokuserer på det legitime, gode, religiøse forbrug. En levevis, som også appellerer til en befolkning, der har fået flere penge mellem hænderne. Præcis som med økologi hos os,« påpeger Johan Fischer.

Novozymes er halal

Samtidig bruger staten også halal som et stærkt brand i den globale handel. Fremkomsten af en global muslimsk middelklasse har skabt lukrative markeder for halal-produkter over hele verden. Af samme grund er der opstået skarp konkurrence mellem forskellige sydøstasiatiske stater som Malaysia, Indonesien og Singapore om at være førende inden for halal-certificering.

»Halal-bølgen har skabt et bureaukrati af halal-kontrollører, som rejser jorden rundt for at certificere produkter til salg på de muslimske markeder,« siger Johan Fischer.

Kombinationen af gamle teologiske principper, formuleret i Koranen og moderne, storindustriel fødevareproduktion kan føre til nærmest absurde situationer. For det er vanskeligt at kontrollere, om der er spor af svinebaseret gelatine eller alkohol i farve- og tilsætningsstoffer.

Men der er ingen vej udenom for de store virksomheder, som vil ind på de sydøstasiatiske markeder. Multinationale selskaber som Nestlé, McDonald's og Coca-Cola er derfor også i høj grad med til at drive halal-bølgen fremad. De har nemlig klare konkurrencefordele, når først produktionen er omlagt til halal. Danske Novozymes var faktisk hurtige til at få halal-certificeret deres produktion af enzymer, som bruges i rigtig mange fødevarer, siger Johan Fischer.

Det er langtfra tilfældigt, at de store multinationale selskaber har fokus på at indgå aftaler netop med de muslimske lande i Sydøstasien, tilføjer han. Disse lande er ikke bare ledende inden for halal, de bliver også betragtet som 'moderate' muslimske stater, det er legitimt at handle med.

Når så mange store spillere har omlagt deres produktion til halal, hænger det også sammen med, at det kan få katastrofale konsekvenser, hvis en virksomhed enten ikke bliver halal-certificeret eller bliver anklaget for at være ikke-halal. Det oplevede Colgate i Malaysia tilbage i 2001, hvor det pludselig rygtedes, at deres tandpasta ikke var halal. Det fik øjeblikkeligt salget til at styrtdykke, og Colgate har siden haft tydeligt halal-logo på deres tandpastatuber.

»Det er blevet meget nemt at igangsætte den slags rygter på nettet, så det er noget, de store virksomheder er virkelig opmærksomme på. Derfor har de også en klar interesse i en certificering, som kan forhindre tilfældige rygter,« påpeger Johan Fischer.

Halal og religionens genkomst

Men én ting er penge og politik. En anden ting er religionen, som trods alt er der, hvor halal-skikken har sin oprindelse. Men hvor meget af den aktuelle halal-bølge har egentlig med religion at gøre? Ifølge Johan Fischer er det vanskeligt at holde de forskellige niveauer adskilt.

Han vil derfor heller ikke entydigt kæde halal-bølgen sammen med den religionens genkomst, som man kan iagttage flere steder i verden i dag. Det hænger blandt andet sammen med, at halal ikke er synlig på samme måde som andre religiøse skikke.

»Herhjemme er der ligesom i England utroligt meget fokus på tørklæder og muslimsk påklædning, altså det, der er uden på kroppen. Det er typisk for sekulære samfund, at de fokuserer entydigt på det synlige. Halal, som vedrører det, der er inden for kroppen, er der derimod ikke så meget fokus på. Det fordrer i højere grad en religiøs autoritet,« siger Johan Fischer.

Den aktuelle promovering af halal går imidlertid også meget på renhed og sundhed, som også er væsentlige parametre for den vestlige forbruger. Om det ligefrem vil få eksempelvis danske forbrugere til at kaste sig over halal-produkter, er dog tvivlsomt, vurderer Johan Fischer. Nestlé, Coca-Cola og andre vil formentlig også afholde sig fra at introducere halal-produkter på det danske marked.

Men når først halal-logoet er blevet en del af markedet, spreder det sig hurtigt. For hvorfor tage det af? Den troende muslimske forbruger vil betragte det som en sikkerhed, den knap så troende måske som en slags religiøs bonus. Lidt halal kan vel ikke skade? Og alene det forhold, at et bestemt produkt har fået en halal-certificering, kan også få ikke-religiøse til at vælge produktet.

»En moderne muslimsk forbruger i Malaysia kan i det lokale supermarked typisk vælge mellem flere forskellige slags mineralvand, hvoraf hovedparten er halal-certificerede. Selv muslimske forbrugere, der ikke er særligt fokuserede på halal og ofte synes, at halal har taget overhånd, spørger med rette sig selv, hvad der mon er galt med de ikke-certificerede mineralvand,« siger Johan Fischer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu