Læsetid: 3 min.

Kære brune ven, er du sød at smutte hjem!

Naturligvis skal vi snakke pænt til og om hinanden. Men en dybt diskriminerende lovgivning bliver altså ikke mere spiselig af, at vi holder 'den gode tone'
Naturligvis skal vi snakke pænt til og om hinanden. Men en dybt diskriminerende lovgivning bliver altså ikke mere spiselig af, at vi holder 'den gode tone'
13. august 2011

»Og hvorfor må jeg ikke sige hold kæft?«, spurgte jeg i weekenden mit toårige feriekollektivbarn Max.

»Fordi det er et grimt ord.«

»Joh, men det kommer vel an på, hvordan man bruger det?«

»Nej, det er et grimt ord.«

Man må f.eks. ikke sige hold kæft til medsommerkollektivisten, der snakker alt for meget, før man har fået kaffe oven på en nat, hvor man har snakket alt for meget efter at have fået rødvin.

Men man må gerne sige: »Hold da kæft, hvor har den svenske nabo fundet mange kantareller, mens jeg kun har fundet en rådden galderørhat, og det er lidt snyd, når han nu er svensk, og derfor færdes hver dag ude i en skov.«

Det tænkte jeg, men sagde ikke noget. Overdommeren for enden af køkkenbordet havde talt, og jeg accepterede den lille censur.

Tonen

Og i de seneste uger efter tragedien i Norge, har vi igen i den danske debat grebet dybt i posen og fundet kravet om 'den gode tone' frem.

Jeg vil med det samme indrømme, at jeg altid bliver lidt usikker, når 'den gode tone' bliver efterspurgt. Jeg ved nemlig ikke helt, hvad det er. Jeg ved, at det er noget godt jeg er ikke helt tonedøv men bliver altid bange for, at jeg ikke selv besidder evnen til at navigere fejlfrit rundt med den. Og hvem er forbilledet? Der er mig bekendt ikke nogen, der giver andre komplimenter for at være gode til den gode tone.

Men alle synes at vide, hvem der i hvert fald ikke magter den. I den aktuelle situation har det været Dansk Folkeparti, der i modsætning til sit norske søsterparti ikke havde intentioner om at gøre noget ved tonen.

Det vi gør

Naturligvis skal vi snakke ordentligt til og ikke mindst om hinanden. Men det er alligevel påfaldende i post-Utøya-debatten, hvor meget krudt der er blevet brugt på at sammenkoble skredet i sproget og tonen i debatten om radikalisering af unge mænd som Anders Behring Breivik. Og hvor rungende stille der har været om en totalt indlysende og uhyggelig simpel pointe: At vi i dag i Danmark, i Skandinavien, i Europa har skabt dybt diskriminerende lovgivninger og praksiser til tider med skræmmende racistiske slagsider. Vi er langt, lang længere på det plan end med skred i sproget. Og skulle en debattone kunne inspirere, bliver man nødt til at spørge, hvad en lovgivning, der skelner mellem rigtige og forkerte borgere, mellem god og dårlig kærlighed, mellem brugbar og ubrugelig arbejdskraft, gør.

Men vi taler da pænt!

Ord er knytnæver. Og alle ved, at bliver man kaldt noget grimt tilstrækkeligt mange gange, er der en overhængende risiko for, at man ender med at blive det.

Men det ville sandsynligvis ikke betyde en meget bedre landing for den netop udviste indiske it-tekniker Bibjeet Kaurs alvorligt syge seksårig søn, Sajnet, hvis han på klingende dansk han kan ikke andre sprog kunne fortælle hjemme i Gujarat, at man i Danmark skam talte pænt.

Det ville sandsynligvis heller ikke have ændret voldsomt på de statsløse palæstinensiske unges følelse af tilknytning, hvis man på en mere smidig og imødekommende måde havde undladt at oplyse dem om deres rettigheder.

Kærligheden får ikke nødvendigvis bedre kår af, at man allernådigst og med forståelse for jeres situation og det må I sgu undskylde pænt bad et par om at skrubbe i eksil i Malmø Og jeg tror ikke, at de rumænske romaer primært lå vågne over, at ordet 'sigøjner' sneg sig ind i debatten, da de i nattens mulm og mørke blev kylet på porten for ikke at have ramt skraldespanden.

Tilbage til morgenbordet

For, ja, vi er langt længere end sproglige glidebaner, og det må vi holde blikket stift rettet mod. Lad da SF og Socialdemokraterne pege fingre ad Dansk Folkeparti og sige, at de ikke holder den gode tone. Men jeg får ikke indfriet mine forhåbninger til en ny regering, fordi den taler pænere. Jeg får det, hvis den ruller de åbenbare diskriminerende love tilbage.

Og nu sidder jeg så her og bliver helt bange for, at jeg i det foregående har flirtet med den dårlige tone. Men hold da ellers kæft excuse my french, Max hvor har jeg lyst til at være ligeglad med den dom. Så længe målet med debatten er at sikre, at der er lige ret til en plads ved morgenbordet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hasse Feldthaus

Tak for det!
Fantastisk indlæg i en komplet fordrejet debat. Lad os nu holde øjnene på bolden i stedet for at snakke om formen.

John Houbo Pedersen

Jeg er ganske enig! Men, jeg nægter at elske alle negre ( undskylskyld, alle med alternatiiv hudfarve) bare fordi de har det!. Der er den samme % del røvhuller i enhver population!

Lars R. Hansen

"Så længe målet med debatten er at sikre, at der er lige ret til en plads ved morgenbordet"

Det ønsker du jo slet ikke!

Men det er da rigtig - at selve det forhold at stater og statsborgerskab findes - er diskriminerende.

Iøvrigt en ganske hensigtmæssig og ønskværdig diskrimination.

Thomas Jensen

Rigtigt godt indlæg og som sædvanligt dejligt velskrevet.

Det kan godt være at ord skaber virkelighed men indtil en ny er skabt så lad os handle på baggrund af den der er.

Anne Marie Pedersen

Der er en fundamental forkert præmis i denne artikel. "Tonen" har ikke noget at gøre med valg af ord alene - det har lige så meget at gøre intenTiONEN.

Nogle piger kan godt gå og kalde hianden for bitches for sjov og uden at såre. Og så kan en manglende anerkendelse og et modstræbende "virkelig fint" i en anden situation gøre ondt som bare pokker.

God og beskrivende artikkel.

Så længe der findes partier, der accepterer, for at få 90 mandater, at gå eller tage hjem, for nogen ikke betyder hjem til Ishøj, men hjem til hvor bedsteforældrene blev født, så er og bliver tonen i den bagvedliggende samlede VKO politik falsk.

Og for den umusikalske, kan denne falske tone nemt forstås som et stykke epokegørende musik, der skal kopieres eller efterleves.

Hasse Feldthaus

@Maj-britt & Anne Marie: Jeg misser muligvis noget her, med hvad i al verden har de to artikler med hinanden at gøre (ud over ordet "tone")?

Anna skriver imho at det ikke hjælper at tale nok så pænt, hvis allé ens handlinger er hadske. Og at vi burde fokusere mere på vores lovgivning og praksis, og mindre på hvilke ord vi bruger.

Center for Vild Analyse falbulerer over hvad kammertonen er, og hvor vi kan høre den.

Jeg har mildest talt svært ved at se hvad det har med hinanden at gøre (endsige præcis hvad det er Center for Vild Analyse har bedre fat i, med den artikel)?

Thorvald Andersen

Tusind tak til Anna von Sperling for denne artikel. Det er den bedste artikel jeg har læst i den danske presse i meget lang tid!

Ovenpå terroranslaget i Norge er det i meget høj grad lykkedes for den blå presse og de blå politikere, at få afsporet den nødvendige efterfølgende debat.

Det har været et manipulatorisk scoop af de helt store, at det er lykkedes at få diskussionen handle om tonen i debatten frem for indholdet i debatten.

Niccolò Machiavelli ligger i sin grav, og nikker anerkendende til den blå bloks spindoktorer, for deres feberredning i denne sag.

Når man diskuterer tonen kan de fleste af os jo blive enige om, at ordet skal være frit og at vi skal bevare ytringsfriheden.

Hvis terrorangrebet derimod havde affødt en diskussion om indholdet af ”udlændingedebatten” i Skandinavien, så var VKO og for den sags skyld i nogen grad også S-SF kommet alvorligt i knibe.

Tænk hvis terrorangrebet i Norge havde affødt en diskussion om alt det værdipolitiske svineri, der har hærget Danmark siden 2001!

Derfor har man som Anne von Sperling så rigtigt siger, valgt den nemme og bekvemme løsning, nemlig at feje det ubehagelige opgør med racismen i Danmark ind under guldtæppet, og i stedet valgt at føre en tåbelig pseudodebat om tonen i debatten..

Gid der dog eksisterede flere danske journalister med deres meningers mod og modet til at fortælle sandheden, som eksempelvis Georg Metz, Anna von Sperling og den desværre nu afdøde Tøger Seidenfaden.

Tonen i debatten er ikke racistisk, den er ekskluderende overfor alle minoriteter i samfundet. Eller hvad der er tilbage af det.

Thorvald Andersen

@Jesper Wendt
Der er nol ikke tale om et enten/eller men snarere et både/og. Tonen i Danmark er både ekskluderende overfor minoriteter og racistisk.

Og hvis vi så lige tager Anne von Sperlings vigtige pointe alvorlig, så er det jo væsentligt at tilføje, at INDHOLDET i debatten i Danmark også er præget af racisme og at den er ekskluderende overfor udsatte minoriteter.

Tak til Anne Von Sperling for det indlæg. Naturligvis er det indholdet i lovgivningen og den ideologi, som ligger bag lovgivningen, vi skal diskustere, og ikke "tonen i debatten".

Morten Kjeldgaard

Det er en latterlig metadiskussion. Når man snakker om "tonen" i debatten er det selvfølgelig dét der bliver sagt der hentydes til, ikke hvordan eller med hvilke ord.

Der tales så meget om ytringsfrihed, men der tales ikke ret meget om befolkningsgruppers ret til ikke at blive forulempet med nedladende ytringer. Vi skal alle leve i dette samfund, og er det hensyn der tales om, når man taler om "tonen".

Kravet om at tale ordentligt om folk gælder i særlig grad politikerne, og i særskilt grad regeringens ministre. Det er dem der har ansvaret for, at alle der lever i Danmark føler sig hjemme her, og har lyst til at arbejde i fællesskab til samfundets bedste.

@Morten Kjeldgaard

Jamen så skulle man måske bare kalde en spade for en spade i stedet for at gå som katten om den varme grød ud fra noget, som vel grundlæggende er en slags misforstået politisk korrekthed. Hvis det, man mener, er, at der er for meget racisme eller muslimhad i Danmark, så sig det dog ligeud i stedet for at tale om "tonen"!

At alle, der bor i Danmark, føler sig hjemme, er da vigtigt. Ja. Men det betyder nok en del mere for, om folk føler sig hjemme, at de bliver forhindret adgang til permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab ved løbende lovændringer, end om Søren Krarup eller Pia Kjærsgård siger noget grimt om deres (eller andre indvandreres) religion.

Og derfor har Anna Von Sperling fuldstændig ret i følgende:

"Men jeg får ikke indfriet mine forhåbninger til en ny regering, fordi den taler pænere. Jeg får det, hvis den ruller de åbenbare diskriminerende love tilbage."

Der er to ting i teksten. Hvordan man formulerer sig og det, man siger.

Jeg er helt enig i, at indhold er vigtigere end form; eller rettere: indholdet bliver ikke bedre af, at man pakker det pænt ind. Overhovedet ikke.

Men selve sproget - tonen, om man vil - er en måde at få sit budskab ud til andre på. Enhver sproglig ytring signalerer en af to: den ene siger Skrid, den anden siger Kom. Den ene lukker, den anden åbner.

Hold kæft lukker. Det kan være effektivt, men er ikke egnet i debat. Det er en ordre. Intet andet. Og selv om indhold ikke forbedres af formen, så kunne det jo tænkes, at afsenderens ønske (om at andre holder kæft, så personen kan få ro) kan opnås mere effektivt end ved at udsende en ordre og forvente at andre underordner sig. Hvorfor pokker skulle de det? Det er en "jeg er over dig, så du har bare at gøre, hvad jeg siger" ytring. De fleste voksne (og visse 2-årige) tænder automatisk af på den slags.

Debat og dialog kræver, at deltagerne er nogenlunde ligestillede. Om ikke andet kræver det en accept fra begge parter om, at den anden også har ret til at ytre sig. Den, der kun ser tingene sort/hvid kan sjældent rykkes, men de andre, dem, som tænker nuanceret, kan ofte se en sag fra den modsatte side, hvis der kommer argumenter på bordet leveret på en spiselig måde. Dvs. indholdet pakket ind i en tone, som ikke siger Skrid, men Kom.

Jeg tror, at den ulykkelige hændelse i Norge skabte ringe i vande, som ligger langt udenfor den egentlige handling. Naturligvis har det intet at gøre med tonen i dansk debat, men den voldsomme aktivitet efterfølgende på diverse debatfora viser med al tydelighed at noget har ulmet længe. En af disse ulmende ting er kvalme over tonen. Det har længe været sådan, at folk, som formulerer sig velafbalanceret har holdt sig væk fra den offentlige debat pga. tonen. Flere er begyndt at skrive, incl. mig selv, og det er godt. Jeg håber virkelig, at overskrifternes tid er forbi. Den tid, hvor sort/hvid og det at overdrive og tale grimt om modparten for at få sit eget budskab igennem.

Jeg er ikke en af dem, som skyder på DF pr. automatik. Jeg er uenig i deres politik og deres måde at fremføre den på, men de eksisterer jo ikke alene i et vacuum. Der er massevis andre, som også tegner verden lige så sort/hvid med ligeså grimme, generaliserende ord - uanset politisk standpunkt.

Politikerne generelt er også godt med. Hvorfor afspore et emne på forhånd ved - i stedet for at beskrive ens politiske mål - så at nedgøre det modsatte ved at bruge ord som "Hippiepædagogik". Der findes andre eksempler fra den modsatte fløj, men det er alle eksempler på, at indholdet slet ikke er så vigtigt som signalværdien. Og signalværdien kommer lettest til udtryk ved at bruge en latterliggørende, nedladende tone over andre.

Er det vejen frem?

Og PS: Ja, det er på tide, at der gøres op med den nuværende menneskefjendske holdning til alle, som ikke kan fremvise mindst 3 generationers rødder i dansk muld.

For mig at se handler 'tonen' i en given debat om måden, hvorpå der debatteres. Dette indebærer at de samme budskaber kan gives på flere måder, et eksempel:

Jeg er ikke begejstret for Lars Løkke Rasmussens måde at håndtere landets økonomi på - og har principielt adskillige måder at udtrykke dette på, til min rådighed (sprogligt repetoire). Jeg kan sige at statsministerens økonomiske politik er asocial. Jeg kan sige at den er uansvarlig. Jeg kan sige at den er svinsk. Jeg kan sige at den er ubegavet og kortsynet. Alle disse udsagn installerer en bestemt tone i en given, efterfølgende debat.

Jeg kan også sige at statsministerens økonomiske politik med høj sandsynlighed vil bevirke at de som har lidt, vil få mindre - mens de som har meget, vil få mere. Og at vi på den lange bane vil udvikle så stor ulighed, så stor segregering, så betydeligt et tab af mellemfolkelig tillid og samarbejdsvilje at det vil true såvel sammenhængskraft som stabilitet i det danske samfund.

Det giver sig selv at sidstnævnte indgangvinkel vil provokere en anden debat(form) end førstnævnte, alene fordi jeg med sidstnævnte bevæger mig ned i et konkret anvisende leje. I førstnævnte anfører jeg en række kritiske holdninger, uden at anvise konkrete argumenter/henvise til de iboende sagsforhold.

Når tonen i f.eks. indvandrerdebatten kan kritiseres, handler dette netop om måden som synspunkterne fremsættes på. Hvis Pia Kjærsgaard f.eks. ytrede at bestemte kulturelle og religiøse synspunkter ligger langt fra hendes livsfilosofi - og at hun har en fantasi om at sidstnævnte vil blive undertrykt, såfremt disse bestemte kulturelle og religiøse synspunkter fik adkomst til det danske samfund, så ville vi kunne drøfte dels disse kulturelle og religiøse synspunkter, dels Pias livsfilosofi og dels hendes fantasier om undertrykkelse af denne. Og altså føre debat/dialog på en ganske anden måde end tilfældet er idag - hvor tonen er en lidt anden. Bl.a. fordi der har udviklet sig en ganske ejendommelig idé om at holdninger skal diskuteres (hvilket betyder at individers snævre fortolkninger af oplevede fænomener skal brydes om at vinde forrang). Hvis vi istedet udviklede på debatters dialogiske kvaliteter (hvor synspunkter, viden, fakta og muligheder i fællesskab undersøges), ville tonen nok blive en anden. Og holdningssværmeriets iboende kamp/flugt-principper ville få vanskelige kår, hvilket ville kunne få afsmittende virkning på den førte politik. Når først man har virkligt gode erfaringer med at føre dialog, er risikoen for at påbegynde/fastholde diskussion betydeligt mindre. Og dermed bliver tonen en anden, hvilket faciliterer at vi i højere grad kan komme til at fokusere på de faktiske forhold i den givne sag.

Når vi, der taler om tonen, taler om denne, så taler vi altså ikke hverken høvisk eller uhøvisk tale. Så taler vi om den mistænkeliggørelse, det tydeligt (for os at se) indestængte had til udlændinge, og til især muslimer, der kommer til udtryk i ord som f.eks. en Søren Krarup har sagt om muslimer: 'de bliver aldrig danske pga. deres muslimske blod.' og en Mogens Camre:
'Muslimerne er islams 5. kolonne, de venter bare på den dag, de er mange nok, så de kan få os af vejen.'
(Jeg parafraserer her).

Eller en Pia Kjærsgaard og Søren Espersen som ikke kan se forskel mellem islam som en religion og på det som i Danmark bliver kaldet for 'islamisme.' Og som mener, at stort set alle muslimer bare er ude på at indføre sharia-lovgivning i Danmark.

Og jeg, dette er (også) holdninger - men de har i den grad, og ikke mindst i den ånd og hadske, spottende og nedgørende tone, de er sagt, bidraget til at nogle (få?) folk i Danmark har fundet det belejligt at angribe muslimer - blot fordi de er muslimer. Hele denne idé, denne tankegang om hvad indvandrerne, dvs. muslimer i denne her optik, skal ses som et led i (bevidst?) dæmonisering og udstødelse af det muslimske, måske især det mellemøstlige, som noget som er radikalt anderledes end det danske.

Deraf påpegningen af at vi (iDK) går ind for menneske-rettigheder, det gør de (muslimerne) ikke. Vi (i DK) går ind for demokrati, det gør (muslimerne) ikke. Og sådan har det kørt nu i cirka 10 eller, eller måske snarere cirka 12 år.

Og ja, det er da korrekt nok, at alt dette her er holdningen, men DF har ved deres tone i alt dette skærpet mistænkeliggørelsen og hadet til muslimerne i det her land, bl.a. ved at bruge billedet af 'forsvarskamp' som Søren Krarup brugte i 2000, da han skulle forklare og forsvare, hvorfor han, som medlem af Tidehverv, stillede op til Folketinget.

Han betragtede det som 'led i en forsvarskamp for Danmark, på samme måde mod modstands-kæmperne var det under 2.verdenskrig.' Han sagde også noget i stil med: 'vi er under angreb - og jeg betragter det som min fædrelandspligt at stille op.'

Jeg kan ikke huske om sagde noget om invasion eller muslimer, men alle ved jo godt, hvad manden taler om.

Og det er da rigtigt at havde han sagt det pænere eller på en mere flot retorisk måde, havde han stadig haft de her meninger.

Men, som jeg startede med at sige, tonen handler ikke om, hvor pænt eller godt, vi kan sige noget til hinanden; den handler om at når eks. DF, eller Morten Uhrskov, Kasper Støvring eller Michael Jalving, udtrykker de her synspunkter, så gør de det med slet skjult foragt, hvor alt hvad der er muslimsk. (undtagen måske Kasper Støvring som godt kan se, at islam er godt for muslimer - i de lande, hvor religionen altså er islam).

Det er det vi der taler om tonen mener når vi taler om tonen.

@Karsten Aaen

Ja men problemet er jo, at en debat om "tonen" altid ender med at blive en debat om ytringsfrihed. Hvis man taler om tone fremfor indhold, så kan det altid af højrefløjen vendes til, at "de politisk korrekte vil kvæle debatten og lukke munden på os, der er kritiske over for indvandring". Og så er DF og højrefløjen automatisk placeret i den offerrolle, som de selv foretrækker, og som de stortrives ved.

Og derfor skal Morten Uhrskov, Kasper Støvring og Søren Krarup m.fl. MODSIGES og ikke mødes med krav om, at de skal "ændre deres tone".

Lars Hansen, hvis de pgl. ikke kan udtrykke sig på en måde uden at beklikke deres modstanderes integritet, er deres indlæg irrelevante.

Selv hvis man modsiger f.eks. Morten Uhrskov Jensen. og påpeger fejl i hans datamateriale f.eks. - så bliver han da bare ufortrødent ved med sine holdninger.

Mange mennesker, deriblandt jeg reagerede da Søren Krarup sagde det om 'muslimer og deres blod.' Ingen lyttede, fordi de a) samtykkede eller b) ikke skulle udsættes for DF's vrede.

Pointen er, at selvom man, som jeg går imod de her holdninger, så bliver man straks skudt i skoene at 'du er bare ude på at begrænse min ytringsfrihed' til at sige det her. Og efter et stykke tid, ja så resignerer man altså.

@Karsten Aaen

Jeg forstår godt din resignation. Men det er vigtigt, at debatten hele tiden bliver taget, for ellers får vi den værdiglidning, vi har set de sidste 10 år. Man kunne så bare ønske, at langt flere havde engageret sig i det.

V og K har rigtig meget på samvittigheden, fordi de har strakt sig så langt for at sikre sig DF´s velvilje. Og S og SF har også været mere fokuseret på at undgå at fornærme de vælgere, der mere eller mindre er enige med DF, end på at stå frem og sætte deres egen værdipolitiske dagsorden.

På den politiske scene har det været en aldeles ensom kamp for EL og R at sige DF´s verdensbillede imod, og fordi kampen har været så ensom, så har det også været uhyggelig let for højrefløjen at stemple alle, der er uenige i VKO´s udlændingepolitik, som "ekstremister".

Det er f.eks. blevet til et "ekstremt" synspunkt at mene, at staten grundlæggende ikke skal blande sig i, hvem danske statsborgere gifter sig med, heller ikke selvom de danske statsborgere ønsker at blive boende i Danmark.

Og så videre og så videre.

Jeg fornemmer dog faktisk, at tingene har ændret sig lidt i den rigtige retning siden Utøya, idet bla. flere intellektuelle og andre uden for de politiske partier har taget bladet for munden. Samtidig med at vi for første gang i mange år har haft en hel sommer uden et eneste nyt forslag om udlændingestramninger fra hverken DF eller andre.

Jeg håber, at dette er en varig og ikke kun en midlertidig ændring, men det kan kun fremtiden jo vise.

John Hartfelt

Lars Hansen skriver:
"Jeg forstår godt din resignation. Men det er vigtigt, at debatten hele tiden bliver taget, for ellers får vi den værdiglidning, vi har set de sidste 10 år. Man kunne så bare ønske, at langt flere havde engageret sig i det."

Hvis man leger djævelens advokat og ser på at Dansk Folkeparti nu har 13% af stemmerne, så kunne en mulig konklusion jo være at flere og flere har engageret sig i debatten, men at de blot ikke deler den holdning, der er den påkrævede blandt Informations debattører?

Jeg ved det ikke, jeg ser bare ikke den store forskel på en DF tilhænger der kalder en modstander for "multikulturel islamist" eller en modstander der kalder samme DF tilhænger for en "kynisk fascist". Begge dele viser vel i virkeligheden blot personer, der ingen respekt har for at folk kan være uenige?

@lars r. hansen, skrev:

“Så længe målet med debatten er at sikre, at der er lige ret til en plads ved morgenbordet”

Det ønsker du jo slet ikke!

Men det er da rigtig - at selve det forhold at stater og statsborgerskab findes - er diskriminerende.

Iøvrigt en ganske hensigtmæssig og ønskværdig diskrimination.

-----------

ironi on:

ja det vil jo være trist,
hvis mennesker blev lige så fri som dyr, som for manges vedkommende ( capital :-) , fugle, fisk,.. ) meget frit krydser grænserne

ironi off

michael parly pedersen

Selvfølgelig er det vigtig, også holde fokus på indholdet og ikke blot se på formen. Men til tider er det sådan, at form og indhold hænger uløseligt sammen. Form og indhold kan udvikle hinanden på en sådan måde, at parringsdansen imellem dem skaber helt nye dimensioner - som også bliver udmøntet i konkrete handlinger.

Når form og indhold udvikler eller akkumulerer hinanden op i en ny dimension - hæsligere eller bedre - så det ikke rigtig er til at vide, hvad der kom først - var det hønen eller ægget, hvad havde mest indflydelse på hvad? Ord brugt på en helt bestemt måde - det skrevne eller sagte - kan meget nemt udvikle menneskers forestillinger om, hvordan verden er skruet sammmen, men også give dem en forestilling om, hvorledes de ønsker verden indrettet - også den formsmæssige brug af ord. Hvem kan dog benægte, at dette tit og ofte er meningen med vores skriftlige eller sproglige henvendelser til hinanden.

I den tyske litteraturvidenskabsmand og forfatters Victor Klemperers bog, Lingua tertii imperii (Det tredie riges sprog), redegøres der for, hvordan man under Nazistyret i Tyskland - det såkalte tredie rige - brugte et helt bestemt sprogbrug i skrift og tale, med det formå for øje, at udvikle et helt bestemt menneskesyn og verdensopfattele hos læsere og tilhørere.

Som et meget simpelt eksempel fortælles om, hvordan nazisterne bl.a. yndede at bruge anførselstegnet i det skrevne sprog. Mest når de f.eks. omtalte kendte jøder og andre personer de ikke brød sig om, men alligevel skrev om. Her som eksempel: "Videnskabsmanden Albert Einstein". Med anførselstegnet var der sået tvivl om , hvorvidt nu hans titel som videnskabsmand kunne taget helt alvorligt - altså en næsten umærkelig mistænkeliggørelse. I bogen gives et hav af andre eksempler på små umærkelige tvistninger, der har haft til formål, at spore læseres og tilhøreres bevidsthed og tankegang langsomt og umærkeligt i en bestemt retning - med andre ord inddoktrinere. Victor Klemperer siger: Ord kan virke som små bitte doser arsenik. De sluges umærkeligt, de synes ikke at have nogen virkning, men efter et stykke tid viser giftens virkning sig alligevel. Jeg har desværre ikke læst Klemperes bog igennem fra ende til anden, men blot nogle uddrag af den, ligesom jeg har fået referet meget af indholdet. Alligevel tør jeg godt anbefale en læsning af bogen

Hvis man vil have en god fornemmelse af, hvad jeg egentlig mener med umærkelig manipulation, så tag blot et kig på nogle af Dansk Folkepartis plakater og lav derpå en lille billede og sprog analyse. Manipulationer forgår jo ofte med en kombiantion af billeder og ord - specielt i vores mere og mere visuelt funderede verden. På DF plakater er det ofte sådan, at f.eks. fotos forlænger ord når disse er i fare for, at blive injurierende og alt, alt for grove, usaglige og udsande. Dermed kommer man nemt uden om retssager på grund forløjede eller injurierende udsagn i budskabet, da et foto kan give mange grimme associationer når de kombineres med halve og antydende sætninger - det modsatte kunne også være tilfældet. Man behøver blot en andtydnin og så en opfølgning med et billede af nogle personer, så kombination og ord leder i en bestemt retning. Efterfølgende kan man ikke anklages for et injurierende udsagn, da man rask væk kan hævede, at betragteren af plakaten har tolket billedet forkert og på egen hånd kombineret sig frem til en grim mening med budskabet.

På en af Dansk Folkepartis plakater ses et stort foto af en hæveautomat, Over automaten står der kontanservice, som der jo rent faktisk gør på nogen af dem - altså fotografiet er ikke forfalsket. Foran automaten står en kvinde iført den tildækkende muslimske hovedbeklædning niqab med ryggen vendt halvt væk fra beskueren - muslimske udlændinge vender os jo ryggen mens de msitænkelig ser sig over skulderen - og er ifærd med at hæve penge - eller måske stjæler kvinden, da hun jo halvt kigger tilbage over skulderen, måske for og se om eventuelle vidner iagttager hende. I kombination med dette foto har DF tilføjet teksten: "Stil krav til udlændinge - nu skal det nytte".Skift lige ordet "kontantservice på automaten ud med "kontanthjælp eller "udlændingeservice - så håber jeg nogen fortsår, hvad jeg mener med umærkelig manipulation, samt dette at form og indhold ofte følges ad.

@John Hartfelt

Ja jeg mener naturligvis, at der er behov for, at flere engagerer sig i debatten og globalisering og indvandring med nogle andre synspunkter end dem, DF står for. Det har jeg da vist aldrig lagt skjul på.

Jeg ville heller ikke betragte det som det fordel for det tyske samfund anno 1933, at flere og flere unge tyskere engagerede sig i samfundsdebatten med at blive medlemmer af Hitlerjugend. Det ville jeg tværtimod betragte som stærkt bekymrende.

@ Lars Hansen - og andre.

Min resignation kommer også af de andre (dvs. højrefløjen) hele tiden formår at frame debatten, få det til at handle om hvad indvandrerne og flygtningene koster. Og om at de koster så og så meget og derfor skal alle unyttige mennesker (muslimer) ud af landet.

Liberalismen, og da især dens højeste potens, fascismen, ser mennesket som et middel, ikke som værende noget der har et formål i sig selv. Kant's kategoriske imperativ er det vist det der med at mennesket har en værdi, et formårl i sig selv - og ikke alene er et middel...

Line Trasborg

Hej Lars Hansen.

Problemet for dig og andre er vel bare den at I bor i et demokrati fremfor et kinesisk system med kun ét parti og en samlet elite, der bestemmer hvad der er bedst for alle.

I sådanne samfund er 13% mener det ene, 7% det andet jo ligegyldigt, hvor det i et demokrati bliver nød til at blive taget bare nogenlunde alvorligt.

Tror bare folk finder det mere spændende at høre på når Dansk Folkeparti siger at det er muslimernes skyld fremfor når andre siger det er Dansk Folkepartis skyld. Der er mere action i førstnævnte udtalelse, det kan bedre leveres fremfor "grimme ord gør nordmand slem, så tal pænt!"

Det er for intellektuelt og de intellektuelle tror jeg langt hen af vejen holder med Margrethe.

Maj-Britt Kent Hansen

I tilslutning til hvad Michael Parly Pedersen allerede har skrevet, blot dette:

Form, indhold, menneskesyn, lovgivning og handlinger.

Ingen af dem står alene, snarere er de alle forbundne.

@Line Trasborg

Og hvad er så dine løsningsforslag? Eller mener du, at alt er fint, som det er? Det er helt i orden, at danskere med udenlandske ægtefæller bliver bedt om at skrubbe til Malmø? Det er helt i orden, at borgere med en bestemt religion hele tiden lægges for had? Og så videre.

Forklar venligst nærmere......

Jeppe Brogård

Ros til artiklen for at give tiltrængt luft til en fløj i samfundsdebatten.

Peter Wivwl havde en artikel i politiken om en tysk journalist, der stillede spørgsmålet: Det særlige ved Breivik er, at han viser hvad de vil. Normalt taler de om muslimsk indvandring og siger en mængde ting, som på overfladen er vanskellige at afvise. Men Breivik var ikke ude på at skade muslimer. Han skadede socialister og den almene retsfølelse.

Det er, hvad de vil. De højreorienterede islamretorikere bekæmper demokrati og velfærdssamfund. Selvfølgelig bruger de poppulistiske metoder. Det er mindre selvfølgeligt at de er dygtige til det.

Prøv engang at se på, hvad de siger og hvad de gør. Klart racistiske udfald giver altid ballade. Mens mennesker med hjertet på rette sted til venstre så river sig i håret i afmagt over ikke at kunne stoppe denne "tone" - så scorer de indflydelse på samfundets design. Her handler de. Og har handler det om sociale nedskæringer, fjernelse af samfundets organisering, fjernelse af basale retsgarantier, fjernelse af klimatiltag, fjernelse af miljøarbejde, fjernelse af kunststøtte, fjernelse af forskning, fjernelse af samvittighedsfulde journalister, fjernelse af dialog, fjernelse af samfundsdebattører, fjernelse af decentrale strukturer, fjernelse af saglig viden....

Disse ting er grundlæggende indgreb i vores samfund. Tilsammen repræsenterer det en fjernelse af det samfund, som de fleste af Informations læsere kender og måske også ønsker.

Og det eneste, disse indgreb har med indvandring at gøre er det retoriske røgslør, som de højreorienterede islamretorikere lægger ud over deres handlinger.

Tænk over det.

På indvndrerområdet, specielt de etnisk mere prpblematiske dele deraf, har der været en politisk tendens til at belaste, derefter undersøge bæredygtigheder - og til sidst justere (med provisorier, forskels-lovgivning, særlove, fortrinsretter etc. etc. etc....).
Artiklen er god, fordi den hinter i retning afm, at bæredygtighedsundersøgelsen i den politiske proces KAN ligge før belastningen. Plejer ellers at omgå den slags besværligheder for almindelig kreativitet, markering og dynamik med henvisninger til overnationale og ikke-krystal-demokratiske hensyn og 'konventioner' (nedskreven tradition og kultur...). Men det kunne man ændre på ?
Det skulle ikke undre mig om lige det spørgsmål ville kunne få al konservatisme hhv. progressivisme i politik til ligesom at falde i gode velkendte hak for et øjeblik, og det kunne være tiltrængt. Egentlig er man lidt træt af revolutionære konservative - og venstrefløjen som de multinationales liberale stormtropper. Det er fantastisk som der er blevet delt og hersket siden Murens fald. Fucked up :)

@Jeppe Brogaard

Helt enig. Det er en stor misforståelse at tro, at disse højrefløjsfolk kun er imod indvandring og islam. De er naturligvis også inderligt imod hele den samfundsstruktur, der er skabt i de nordiske lande, og forsøger at nedbryde denne salamiskive for salamiskive.

Og derfor er det også dybt misforstået, hvis folk tror, at det er en god ide at stemme på dem, "fordi de der perkere jo trods alt er ret irriterende, så hvad skade gør det, hvis der kommer lidt færre af dem".

Som det blev citeret i en anden debat her på Information for nylig fra en person, der blev interneret af tyskerne lige før 2. Verdenskrig:

"Først kom de efter kommunisterne, og jeg protesterede ikke, da jeg jo ikke er kommunist....."

Hvis dagens højrefløjsfolk får magt, som de har agt, så "kommer de" efterhånden også efter om ikke de fysiske personer så dog samfundsstrukturer, der er vigtige for mange af dem, der i dag stemmer på dem, "fordi de der perkere....."

Meget interessant med det der med tonen. Det grimme glider altid så let ned og accepteres, når det pakkes ind i fine floskler og rolig og dyb bas.

Der er ikke det, man ikke går med til.

Jeg selv er spids, skinger og bander, når jeg er sur og alt for grænseløs med ord. Jeg har i går "tæsket" min søn på tyve med ord, så han aldrig kommer hjem igen.

Også selvom, jeg synes, han havde fortjent en røffel. Men ens børn skal man ikke "slå".

Med ens børn skal man forholde sig i venlig og behersket tone, så acceptere de hvad som helst. Det meste af livet.

Hvordan det er med voksne, vil nogle beskeder nok oftest også bedst accepteres pakket i fløjl.

Hvad angår indvandrerdebatten: Den er udkogt, kedelig og har kørt i samme spor i mange år.

Det er et gammelt slagsmål, vi kan iagttage, hvor det i virkeligheden er nogle helt andre forhold der er på spil. LIberalisme er ikke frihed for alle enhver, det er frihed for dem, der ejer, og fra begyndelsen har der været stærk frygt for, hvad der dog kunne ske med netop den ejendom, der for liberalister er det vigtigste i verden, hvis alle mennesker fik de samme frihedsrettigheder. Husk blot på, at partiet Venstre fik frataget folk på offentlig forsørgelse deres stemmeret i 40erne, og at KUerne argumenterer for det samme i dag. Imidlertid begynder adkomsten til gods og guld at fortone sig i fortidens tåger - og hvis vi virkelig skal tage 'enhver er sin egen lykkes med alvorligt', bør vi afskaffe arveretten, så hver mand virkelig kommer til at bevise egen styrke til at kæmpe sig op i samfundet.

Temaet er sindssygt vigtigt. Hvorfor taler vi til hinanden, eller om hinanden, som vi gør idag? Der er sket et skred. Da far var dreng i 60'ne var det kotyme at TV-jounalister følte sig beærede, ja benovede over at få adgang til et interview med en minister. Rent mikrofonholderi. Senere i 70´ne og 80érne fulgte den kritiske journalitsik med navne som Kühlman, Fugl og Behrent. Nu skulle politikerne svare for sig. Senere, i vores tid, kom blodhundene på sporet (og for at modvirke deres attack, kom også spindoktorener til).

Man kan sige, at det første var elendigt, det andet OK, men det tredie var ikke OK. Hvorfor ikke? Fordi
man fjernede anstændighed, som havde til mål at informere, ikke at tilsvine (Eksempel: Helle Thornings skattesag, som ikke havde en pind med sagen at gøre, men var hendes ægtefælles sag. Og Henriette Kjærs som kun havde at gøre med hendes ægtefælle at gøre. Men niveauet synker. I takt med
at vi tillader mere mere hate-talk om vore foretrunke fjender vil brutialiseringen og stigmatiseringen fortsætte.
Dette er langt vigtigere end en meningsmåling. Når en befolkning kaster sig ud i "du og os" tages der gisler.
Det, det virkeligt er forstemmende er, at denne rodebutik ikke lader sig arrangere sådan umiddelbart. Vi kan se utallige eksempler på at Nord- og Sydamerikanske, for slet ikke at regeringeri Africa og Asien har anvendt svinehunden, når det har været nemt.
Kan vi overhovedet nå tilbage til et et anstændigt debatniveau?
Måske, men det vil tage et par generationer. På samme måde, som det tog et par gerationer at komme til denne pervation.