En kamp mod fupuniversiteter og diplomfabrikker

I en lejlighed på Nørrebro i København var der i årevis undervisning, oplæg og diskussioner under titlen Det Fri Universitet i København. Det var åbent for alle, ingen deltagere blev krydset af, og der blev ikke uddelt akademiske grader efter diskussionerne om alt fra situationisme til medieaktivisme og videnssamfundet. Men selvom Det Fri Universitet stoppede tilbage i 2007, er billedkunstner og initiativtager Jakob Jakobsen alligevel blandt dem, der har modtaget et brev fra Universitets- og Bygningsstyrelsen: Det Fri Universitet har nu forbud mod nogensinde at genåbne under samme navn. Ifølge jurister, som universitetet har talt med, risikerer de fogedforbud og dagbøder, hvis forbuddet overtrædes. En trussel, Jakob Jakobsen mener, er en forhindring for en åben diskussion om det danske universitetssystem.

»Vores universitet handlede netop om at diskutere, hvad en institution som et universitet gør ved samfundet, og hvilken rolle det har. Det er en vigtig del af en offentlig debat, at der er plads til den slags selvorganiserede initiativer,« siger han.

Brevet er et resultat af en lovgivning, der skal forhindre, at fuskere pynter CV'et med grader fra fupuniversiteter på internettet. På grund af en enkeltsag med det nu lukkede Knightsbridge University i Randers kom problemet med udbudet af fup-uddannelser over internettet på dagsordenen i 2007. Og i 2010 var Helge Sander så klar med lovgivning, der blev vedtaget af et stort set enigt folketing:

»Vi kan ikke i Danmark acceptere fupuniversiteter og diplomfabrikker,« sagde den daværende videnskabsminister og blæste »til kamp« mod fænomenet med et forbud mod at bruge betegnelsen universitet i forbindelse med undervisningsaktiviteter. Det var vigtigt at sikre, at unge studerende, der ikke kan overskue uddannelsesmarkedet ikke snydes til at betale for en ubrugelig uddannelse over internettet, forklarede videnskabsministeren.

Rammer skævt

Men ser man på de institutioner og firmaer, som forbuddet rammer, er det svært at finde deciderede fupuniversiteter eller diplomfabrikker. En privatskole, et kunstprojekt, fem sommeruniversiteter for alt fra DJØF til Det Konservative Folkeparti, et firma der underviser i søgemaskineoptimering og det såkaldte Fitness University er blandt dem, der senest i 2015 skal have fundet en erstatning for den nu ulovlige betegnelse. Kun en enkelt institution blandt de indtil videre 16 projekter med snart illegale navne, ser ud til at passe til lovens ambitioner; det såkaldte European Management University International (EMUI), der udbyder akademiske grader i forskellige management-studier over internettet. Det andet lignende eksempel er Arab Open University, der dog de fleste steder på sin hjemmeside bruger det helt lovlige ord »Academy«. Fjerner de helt navnet »universitet«, kan de fortsætte virksomheden uden at blive ramt, når forbuddet formelt er trådt i kraft i 2015.

Docent på Aarhus Universitet Hans Fink forklarer, at det altid har været centralt for staten at opretholde universiteternes autoritet, særligt da de indtil sidste århundrede primært beskæftigede sig med at uddanne specialiserede funktioner som præster, jurister, læger og gymnasielærere:

»Universitetet har altid været knyttet nært til statens uddannelsesbehov. Derfor har staten og universiteterne haft en fælles interesse i at opretholde et monopol på at godkende akademiske grader,« siger Hans Fink, der er medforfatter til en bog om universiteternes idéhistorie. Det monopol er først med integrationen af langt flere uddannelsesretninger på universiteterne og siden med globaliseringen og internettet blevet umuligt at opretholde:

»Man vil selvfølgelig gerne regulere det, men det gør man jo overhovedet ikke blot ved at regulere det i Danmark, hvor det er ret uskyldige ting, der nu har fået forbud mod at hedde deres navn. Det centrale er egentlig mere selve retten til at tildele anerkendte grader. Nu holder man måske betegnelsen universitet lidt mere ren, men det forekommer mig ikke at hjælpe noget. Det giver faktisk bedst mening, hvis det ses som en forberedelse til at godkende private universiteter i Danmark,« siger Hans Fink.

Ingen forveksling

Hos privatskolen Børneuniversitetet på Vesterbro, der underviser børn op til 9. klasse, erklærer skoleleder Gitte Svenning sig uforstående over for, at nogen skulle blive snydt af deres navn.

»Der er jo ingen, der forstår os som et universitet, og det er heller ikke den fortælling, der er omkring os,« siger hun. Navnet opstod på baggrund af skolens inspiration fra RUC's projektarbejde og evalueringer, og ifølge Gitte Svenning håber de stadig på at kunne opnå en form for dispensation, så navnet kan beholdes. Udviklingschef på DJØF Efteruddannelse James Høpner undrer sig ligeledes over, hvad det er ministeriet frygter fra fagforeningens sommeruniversitet:

»At vi skulle blive forvekslet med et universitet, har jeg aldrig været ude for. Og hvis man ser på listen over de øvrige, man har ramt med forbuddet, så virker det en anelse spøjst,« siger han, der dog udtrykker forståelse for, at man gerne vil rydde op i betegnelserne.

»Men måske skulle man så starte med begrebet University College som anvendes af professionshøjskoler. Det udgør et mere reelt problem, da det er en egentlig uddannelsesinstitution, der ikke er et universitet i gængs forstand. Eller også kunne man se på de private aktører inden for masteruddannelserne. Det virker ikke logisk, at man rammer nogen, der reelt ikke skaber forvirring, mens andre slipper,« siger James Høpner.

DJØF Sommeruniversitet afholdes for 11. år i træk i landlige omgivelser i Snekkersten. Fokus er på ledelse, forvaltning og udvikling i den offentlige sektor, men både Adam Price og Michael Carøe kommer også forbi i løbet af de fire dage. På trods af at ordet, »universitet« indgår i projektets navn, mener James Høpner ikke, at der er risiko for at deltagerne bliver forvirrede eller skuffede:

»Jeg har ikke den opfattelse, at vi eller de andre på listen er en trussel mod universitetsverdenen. Jeg vil selvfølgelig føle mig meget beæret, hvis man har den opfattelse af os, men det er nu en anelse komisk,« siger han.

Kan bare flytte

Begejstret er til gengæld Erik Johansson, sagsbehandler på det svenske Högskoleverket, der vurderer udenlandske uddannelser i Sverige:

»Tillykke med jeres meget gode lovgivning,« siger han. Han anerkender, at der altid vil være nogle, der uhensigtsmæssigt bliver ramt, men mener, at det grundlæggende handler om principper:

»Det er beklageligt, men det er prisen, man må betale, fordi der er andre værdier på spil her end retten til at kalde sin virksomhed, hvad man har lyst til: Værdien af uddannelse og den værdi, at borgerne ved, at en organisation, der kalder sig et universitet rent faktisk repræsenterer kvalificeret uddannelse og intet andet,« siger han.

»Man bliver nødt til at vælge. Det fælles gode er at beskytte ordet universitet. Det er et ideologisk valg, om man er villig til at betale prisen for at gøre det eneste, der rent faktisk virker, hvis man vil bekæmpe fupuniversiteter. Og det har Danmark altså haft et problem med,« siger han.

Spørgsmålet er, om de principper reelt håndhæves med forbuddet. Adspurgt af Information om hvad European Management University International vil gøre ved, at de fra 2015 ikke længere må have 'University' i deres navn, svarer de meget kortfattet på engelsk pr. email: »Vores placering vil blive flyttet væk fra Danmark, så snart loven er trådt i kraft«. Bjarni Norddahl, der har virksomheden University Of Denmark og var i gang med at udvikle systemer for e-undervisning, da han fik brevet om forbuddet, påpeger noget lignende: »Hvis man vil fuppe med det, kan man bare starte et engelsk selskab, og kalde sig universitet derovre, og ellers stadig tilbyde det til danskere. Mit koncept er, at det er et online-universitet med netbaseret undervisning, så om det foregår på dansk jord eller ej er jo ligegyldigt,« siger Bjarni Norddahl, der nu vil forsøge at få en amerikansk akkreditering hjem, så han lovligt kan beholde sit navn og tilbyde online undervisning fra dansk jord. Erik Johansson medgiver, at det nemt er muligt at omgå loven, men mener stadig, at lovgivning er den bedste strategi:

»Der er intet, du kan gøre ved, at de flytter og etablerer sig et andet sted. Men det er et meget stærkt signal at holde disse aktiviteter væk fra at manifestere sig inden for jeres lovgivning, og det er også et meget stærkt signal til verden udenfor, om at I tager det her spørgsmål meget seriøst.«

Børneuniversitetet håber på en dispensation, EMUI vil flytte, Bjarni Norddahl håber på en amerikansk licens, mens Det Fri Universitet vil konfrontere lovgivningen mere direkte:

»Brevet har betydet, at vi med det samme tænkte, at vi bliver nødt til at genåbne universitetet for at udfordre den her lov. Det skal være tilgængeligt for alle og enhver at organisere sig omkring et universitet, og de formelle universiteter har også brug for kritik for at holde deres institution i gang,« siger Jakob Jakobsen, der nu planlægger at åbne et nyt universitet i løbet af efteråret. Ifølge ham handler protesterne ikke kun om, at loven er meningsløs eller vil være nem at omgå ved at omregistrere sit firma. Det er en langt mere principiel kamp om retten til at diskutere vidensproduktion og økonomi:

»For os er talehandlingen væsentlig. At sige: Det her er et universitet. Det er den instans i samfundet, der garanterer viden, lidt ligesom en bank garanterer økonomisk værdi, så er det en garanti for videns værdi. Det var specielt hele udviklingen med vidensøkonomien, der netop betyder en ensretning af viden, som vi var interesserede i at udfordre ved at åbne vores eget universitet. Men den kritiske stemme er nu blevet ulovliggjort,« siger han.

Minister er glad for loven

Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen mener, at loven fjerner tvivlen om begrebet universitet.

Hvorfor er det nødvendigt at beskytte betegnelsen universitet?

»Både de studerende og dem, der efterfølgende ansætter studerende, skal vide, at betegnelsen universitet står for en godkendt kompetencegivende undervisning, der er forskningsbaseret. Det er en kvalitetssikring, og det har alle en interesse i.«

Listen over dem der har fået brev rummer bl.a. højskoler, sommeruniversiteter, en privatskole for børn og et kunstprojekt. Rammer loven dem, den skal?

»Det er min bedste overbevisning, at Universitets- og Bygningsstyrelsen er meget opmærksomme på, hvem der skal være modtagere af den her information. Jeg kender ikke lige den liste, du taler om, men jeg er fuld af fortrøstning over, at Universitets- og Bygningsstyrelsen har styr på det.«

Mange af de her fupuniversiteter er ret nemme at gennemskue. Der er kun en postboksadresse, og man tager en ph.d ved at skrive essays. Hvor mange studerende eller forskere, tror du reelt er blevet snydt af det her?

»Det, vi gør, er at fjerne tvivlen om begrebet universitet. Så man ikke selv skal ind og undersøge hver enkelt uddannelse. Det er hensigten med loven, og nu er det op til Universitets- og Bygningsstyrelsen at holde øje med, at den bliver overholdt.«