Læsetid: 9 min.

Sådan lægger man en revolution død

Egyptens mest læste romanforfatter giver seks gode råd til generalerne
Afslutning? Tahrir-pladsen i Kairo har været samlingssted for demonstranter under forårets protester, der resulterede i, at præsident Hosni Mubarak blev afsat i februar. I de seneste dage er de sidste tilbageblevne demontranter blevet fjernet af militæret.

Afslutning? Tahrir-pladsen i Kairo har været samlingssted for demonstranter under forårets protester, der resulterede i, at præsident Hosni Mubarak blev afsat i februar. I de seneste dage er de sidste tilbageblevne demontranter blevet fjernet af militæret.

MOHAMED HOSSAM

6. august 2011

Kære generaler. Kom revolutionen bag på jer, så bliv ikke grebet af panik. Bliv ikke forskrækket ved synet af millioner af vrede demonstranter. Tag det roligt. Tag en dyb indånding og få hold på jer selv. Husk, at revolutioner er undtagelsen: Sjældne øjeblikke, hvor mennesker handler modigt og ser døden i øjnene for at forsvare deres frihed og værdighed. Reglen er, at folk accepterer uretfærdighed af frygt for undertrykkelse eller for at vinde små personlige fordele. Beviset er, at revolutioner i menneskets historie har været fåtallige. Omstændighederne har placeret jer ved magtens ror i kølvandet på revolutionen, så tag jer ikke af brølet fra de vrede masser i gaderne. Masserne er i vidt omfang som dyr – stærke og vilde, men irrationelle. I derimod er de kapable tæmmere, der med skønsomme piskesmæld kan styre dem og sende dem tilbage til deres bure. For at gøre dette behøver I blot at tage følgende skridt:

For det første skal I tiljuble revolutionen og fordømme den afsatte diktator. I må erklære, at I helt fordømmer den tidligere æra. Sandt nok føler I sympati for den tidligere diktator, der var jeres kollega og ven gennem årtier, men I er nødt til at træde offentligt frem og råbe: »Længe leve revolutionen«. Folket vil straks tro jer. Ingen vil huske på, at I var i ledtog med den afsatte diktator igennem fire årtier og aldrig gjorde indsigelser imod hans forbrydelser. Folket vil tro jer, fordi det håber på, at I vil være positive over for revolutionen. Og et folk er meget modtageligt for at tro på det, som det ønsker skal være sandt. Fordøm dog ikke den gamle diktator alt for meget, for det kan vække mistanke. Fordøm ham blot en enkelt eller måske to gange, alt imens I konstant hylder revolutionen. Folket må i det hele taget vågne op og falde i søvn til revolutionshymner, for det vil så føle, at revolutionen er lykkedes (selv om den i virkeligheden ikke har opnået nogen af sine mål). Uanset hvad der fremover sker i landet, vil det på denne måde alene blive forbundet med revolutionen.

Lad dem leve som i paladserne

For det andet: Sørg for at bevare det gamle regime i sin helhed. Undlad for enhver pris at give efter for de revolutionæres krav om at ændre noget aspekt ved det gamle regime. Det ville være en enorm fejltagelse. I begyndelsen vil de selvfølgelig presse hårdt på for at få jer til at foretage ændringer. Men vær tålmodige og vent indtil trykket når sit kulminationspunkt. Gennemfør da en mindre formel ændring, der ikke rokker spor ved grundlaget for det gamle regime. Hvad gør en kaptajn, hvis skib er ved at kæntre? Kaster noget af lasten over bord, indtil skibet stabiliserer sig.

Dette er, hvad I skal gøre: Vælge nogle upopulære politikere, arrestér dem og sæt dem for en domstol. Deres rettergang bør være langsom og kompliceret, med mangfoldige procedurer, således at folket i sidste ende glemmer, hvad formålet var. Indkald disse upopulære politikere og betro dem, at I aldrig kunne drømme om at slå hånden af dem. Fortæl dem, at ingen vil skade dem, og at retssagerne blot er et politisk cirkus for at pacificere folk, hverken mere eller mindre. Sørg for, at de kan føre et behageligt liv i fængslet, som boede de stadig i deres paladser. Forstød ikke medlemmer af det gamle regime, for de er jeres loyale soldater. Støder I dem fra jer, står der ingen erstatning klar, og så vil I befinde jer alene sammen med et vredt folk.

Den korrupte dommer, som I kan diktere kendelser til over telefonen; anklageren, der fusker med bevismaterial på jeres anmodning; den berømte tv-speaker, som hver dag modtager instrukser fra det hemmelige politi, før hun går i luften; og den brutale politibøddel, der torterer og dræber snesevis af folk for at forsvare regimet alle disse er værdifulde aktiver, I ikke må tabe. Mød dem i hemmelighed og garantér dem, at det gamle system vil overleve og intet ændre sig. Vær så generøse over for dem, at de vil forsvare jer helhjertet.

Organiseret skræmmekampagne

For det tredje: Lad landet forfalde og ruinere. I må forstå, hvorfor revolutionen fandt sted. Samfundet var delt i tre lejre: De, som nød godt af regimet, de revolutionære og de almindelige mennesker. De revolutionære var få i antal og havde ringe indflydelse, fordi regimet undertrykte dem konstant, mens den største sektor i samfundet var almindelige mennesker, der nok vantrivedes under regimet, men savnede modet til at gøre indsigelse. Revolutionen brød ud, fordi det lykkedes for de revolutionære at overbevise almindelige mennesker om at slutte sig til dem.

Men netop dette er revolutionens svage punkt, så her må I sætte ind. I skal lægge pres på de almindelige mennesker, så de vender tilbage til tilskuerrollen. Overalt må igangværende kriser forværres. Bønder skal have vand til deres kunstvanding afskåret og ikke kunne opdrive gødning, således at høsten slår fejl, og jorden ligger brak. Arbejdere skal smides på gaden, fordi fabrikkerne er ophørt med at fungere. Embedsmænd skal have deres løn med forsinkelse, og lovede lønforhøjelser skal tilbagekaldes. Politiet skal forsvinde helt, således at tyveri, overfald og lovløshed kan formere sig. Sikkerhedsagenter skal infiltrere demonstranterne, sabotere offentlige faciliteter og blokere jernbanerne. Samtidig må jeres agenter i medierne føre en organiseret kampagne for at skræmme folk. De må maksimere effekten af alle kriser og forbinde alle problemer med revolutionen, således at den idé kan slå rod i hovedet på folket, at når landet befinder sig på randen af hungersnød og kaos, så skyldes det revolutionen og revolutionen alene.

Splid og splittelse

For det fjerde: Slå til imod revolutionskræfternes enhed. Så slid og splittelse. Husk på, at de revolutionære er jeres sande fjender. De stoler ikke på jer og vil gennemskue jeres sammensværgelse fra begyndelsen af. I er nødt til at bryde dem op. Gør brug af politirapporter for forstå deres ideologiske og politiske tilbøjeligheder. I vil da konstatere, at de har divergerende opfattelser, men er forenet i revolutionen for at ændre regimet. Find et eller andet stridsspørgsmål og udskriv folkeafstemning, så de revolutionære bliver delt i to lejre. Indgå derefter en hemmelig allliance med en gruppe revolutionære imod de andre grupper. Det er altid bedst at alliere sig med de religiøse totalitære imod de demokratiske kræfter. De er fremragende allierede, fordi de ikke tror på demokratiet, men kun bruger det for at komme til magten. De føler, at de alene besidder hele sandheden og foragter enhver, der er uenig med dem og nægter at anerkende deres rettigheder.

Den religiøse fraktion er som en disciplineret hær, der fuldt vil stille sig til rådighed. De vil knuse alle, der er uenige med jer, og støtte alt, hvad I gør og siger, så længe I har lovet dem magt. Men pas på, for de, som taler i religionens navn og insisterer på at overholde deres bønner til tiden, vil kunne overraske jer med deres egen evne til at lyve og bedrage. De vil bryde al tillid og forråde revolutionen så let, som man tænder en cigaret. Tilskynd dem til at organisere masseoptrin som magtdemonstration, og når folket ser deres militære struktur og de dystre udtryk på deres ansigter og hører dem messe aggressive slagord, vil det gå i panik, og mange vil spekulere på, om den revolution, der fjernede diktatoren, var en god idé. I det øjeblik må moddemonstrationer på banen grupper sammensat af sikkerhedstjenesterne, finansieret af det gamle regimes plutokrater og med stor mediebevågenhed. Disse nye demonstranter vil synge lovprisninger af den afsatte diktator, kalde ham en stor helt og græde foran kameraer ved tanken om de ydmygelser, han har lidt. Derved vil revolutionen blive et synspunkt, som imødegås af det modsatte.

Kan I gennemføre disse trin med succes, bliver de revolutionære belejret på alle fronter. De religiøse aktivister vil true og angribe dem, almindelige mennesker vil tro, at de demonstrationer, som de revolutionære stod bag, er årsag til den økonomiske krise og den manglende sikkerhed. På dette tidspunkt vil antallet af revolutionære aftage. De vil vende tilbage til at blive, hvad de var før revolutionen et aktivistisk mindretal, for hvem almindelige mennesker har meget lidt sympati.

Miskrediteringsmissionen

For det femte: Inddæm de revolutionære og miskreditér dem. Når de almindelige mennesker har opgivet revolutionen, og de religiøse har vendt sig imod dem, må I til at indlede en storstilet kampagne for at miskreditere de revolutionære. Intet kan være lettere, da I har magtfulde tilhængere i medier, politi og retsvæsen. Det er nemt at fremstille dokumenter og billeder, som viser, at disse revolutionære i virkeligheden var forrædere og agenter for fremmede magter, der drev dem til at tage del i revolutionen. I må lade producere snesevis af tv-programmer og holde myriader af seminarer for at drøfte denne alvorlige sag. Var revolutionen virkelig de indfødtes værk, eller var den planlagt af fremmede elementer? Ville de imperialistiske magter hævne sig på den afsatte diktator, fordi han altid vogtede over sit lands uafhængighed? (I ved selvfølgelig godt, at det reelt var diktatoren, som var forræder og arbejdede for flere udenlandske efterretningstjenester, men nødvendigheden har sin egen logik). På rette tidspunkt vil jeres talsmand bekendtgøre, at I har beordret en undersøgelse af, hvor stor en rolle fremmede stater spillede i planlægningen af revolutionen. Var der udlændinge, der gav ordrer til visse mennesker under revolutionen?

De religiøse aktivister vil støtte jer kraftigt og fortælle løgne for at miskreditere de revolutionære, fordi de ønsker at tage magten alene. De almindelige mennesker vil blive forvirrede og mange vil tro, at de revolutionære blot er forrædere og lakajer. I vil kunne klaske jer på lårene af grin, når I iagttager, hvorledes de unge revolutionære, der for blot et par uger siden blev anset for nationale helte, nu mødes med misbilligende blikke og beskyldninger om forræderi.

Revolutionært dødsstød

For det sjette: Sæt dødsstødet ind. Vent, indtil økonomien og den sikkerhedsmæssige situation er blevet værre end nogensinde. Så vil moralen hos almindelige mennesker også være brudt sammen, og de vil virkelig begynde at hade revolutionen. Fortæl folk, at krisen er alvorlig, og situationen kun tegner til at blive endnu værre. Appellér til folket om at stoppe alle demonstrationer og sit ins, således at tingene kan falde til ro og produktionen genoptages.

Selvfølgelig vil de revolutionære ikke rette ind. De vil føle, at I har narret dem og stjålet deres revolution. De ved, at I foregav at beskytte revolutionen, men i virkeligheden inddæmmede den og hindrede den i at nå sine mål. De revolutionære vil gå på gaden igen men i markant mindre skarer end før og kræve jeres afgang. Det vil være enden for dem. De religiøse elementer vil angribe dem med vildskab ud fra deres ønske om at regere, mens almindelige mennesker, der føler sig ladt i stikken og frustrerede, vil forbande revolutionen. De revolutionære vil igen forsøge at forklare deres standpunkter, men til ingen nytte. Ingen vil gide lytte til dem. De religiøse grupper vil beskylde dem for forræderi og for at tjene udenlandske magters dagsordener, og almindelige mennesker vil holde dem ansvarlige for fattigdom, arbejdsløshed og anarki.

Send fotografer ud for at tage billeder af, hvad der sker på offentlige pladser, og når I konstaterer, at de almindelige mennesker, der engang var parat til at dø for revolutionen, nu fordømmer denne, angriber de revolutionære og jager dem væk fra gader og pladser, vil I omsider kunne sige, at har fuldført jeres opgave med succes. Tag derpå en velfortjent ferie. Der er grund til at fejre og være stolte af, hvad I har opnået. Det er lykkedes for jer at lægge revolutionen død.

PS! Jeg fik ideen til denne artikel, da jeg læste en historie om revolutioner i Comorerne. Med Egyptens aktuelle udvikling har den ikke spor at gøre.

Demokrati er løsningen.

Alaa al-Aswany og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Disse magtmidler benyttes også i vestlige lande. Frygt er især et middel, som har vist sig effektivt til at undertrykke befolkningerne.

Heinrich R. Jørgensen

Alaa al-Aswany:
"Med Egyptens aktuelle udvikling har den ikke spor at gøre."

Artiklens eneste usande udsagn, der stikker ud i en grad så ingen egyptisk læser kan være i tvivl om nødløgnens formål og nødvendighed.

Det er jo derfor man må sige at oprørernes accept af at lade de militære ledere stå for "new deal" og gå hjem fra Tahir-pladsen var blåøjet - det var der de tabte

Ægypterne står heldigvis ikke alene med deres forår. Det knager og brager overalt i den globale økonomi.

Det er nu alliancerne skal indgås, de fælles mål udstikkes - og nødforsyningerne sikres.

Aksel Gasbjerg

Glimrende artikel.

De 6 punkter ligner umiskendeligt CIA's alt for ofte anvendte opskrift overalt i verden på at "lægge en revolution død".

USA vil naturligvis ikke se passivt på, at en nøgle-allieret, som er USA's næststørste modtager af våben- og efterretningsbistand, pludselig skulle risikere at føre selvstændig udenrigspolitik.

Derfor foregår der givetvis heftige rådslagninger i kulissen mellem generalerne og USA, og som ikke tåler dagens lys.

Artiklens 6 punkter er et godt bud på, hvordan CIA dirigerer de egyptiske generaler som USA's marionetdukker.

Heinrich R. Jørgensen

Anders,

jeg tror mest "usandheden" havde et primært juridisk sigte. Hvis regimet blev ubehagelige overfor Al-Aswany eller egyptiske medier der bringer kronikken, er det hensigtsmæssigt at kunne pege på, at det er en fejltolkning fra regimets side, hvis de mener at kronikkens indhold afspejler egyptiske forhold. Regimet ville gøre sig selv til genstand for meget latter, hvis de forsøgte sig med censur o.lign.

Dan Johannesson

En af de bedste og mest præcise beskrivelser jeg nogensinde har læst på information af hvordan masserne kontrolleres, i ægypten - og alle andre steder. Det kollosale endeløse dukketeater, med spin, frygt, korruption og massemanipulation i et omfang, der får selv Göbbels til at virke som en simpel gadedreng.

Al- Aswani, beskriver ikke egypten, han beskriver det meste af den moderne verden anno 2011, skarpt og præcist. Fremragende.