Nyhed
Læsetid: 8 min.

»Men i store dele af landet er der fred, ro og stabilitet«

Historien om de afviste irakiske asylansøger er historien om en gruppe flygtninge, der nægtede at rejse hjem til en eskalerende borgerkrig. Det er en historie om Danmark, der valgte at trodse FN og insisterede på at sende irakerne hjem. I bogen ’De afviste’, der udkom i går, fortæller Anton Geist og Esben Geist historien om de afviste irakere. Det er også en historie om en dansk debat, der kun sjældent sammenholdt de afviste irakeres situation i Danmark og de faktiske forhold i Irak
Irak 2006. Hverdagen i Irak var langt fra det billede, den danske regering gav. Her er det en dreng, der venter ved sin fars briks på et hospital i byen Baquba. Faren er et af over 30 ofre for dagens bombeangreb. Mindst 12 af ofrene mistede livet.

Irak 2006. Hverdagen i Irak var langt fra det billede, den danske regering gav. Her er det en dreng, der venter ved sin fars briks på et hospital i byen Baquba. Faren er et af over 30 ofre for dagens bombeangreb. Mindst 12 af ofrene mistede livet.

Ali Yusef

Moderne Tider
20. august 2011

For andet år i træk er Irak i 2006 verdens mest flygtningeproducerende land, og FN rapporterer, at der i juni bliver slået over 100 civile irakere ihjel om dagen.

Både sunni- og shiamilitser er i mange områder nu beskæftiget med en omfattende sekterisk udrensning. De myrder eller driver medlemmer af den modsatte sekt på flugt. Irakiske familier i blandede områder flygter til andre områder, domineret af deres egen sekt. 700.000 bliver i løbet af året drevet på flugt internt i Irak ifølge Internal Displacement Monitoring Centre og UNHCR, mens andre 700.000 flygter til Syrien og Jordan ifølge World Refugee Survey.

I december 2005 har shiamilitslederen Muqtada al-Sadrs politiske parti fået kontrol med det irakiske sundhedsministerium. I løbet af 2006 begynder både irakiske og vestlige medier at rapportere om shiamuslimske dødspatruljers hærgen på hospitalerne i Bagdad, og den amerikanske tv-station CBS gengiver i oktober indholdet af en fortrolig amerikansk efterretningsrapport, der bekræfter rygterne. Ifølge rapporten er flere hospitaler ligefrem blevet kommandocentraler for Muqtada al-Sadrs Mehdi-milits, der likviderer sunni-patienter og benytter ambulancer til at transportere gidsler og våben ud og ind af hospitalerne for at undgå at blive kontrolleret af det amerikanske militær.

International Organization for Migration, IOM, spørger i en undersøgelse internt fordrevne irakere, hvorfor de er flygtet efter bombningen af Samarra-moskéen. De svarer næsten alle, at de frygter for deres liv. Over halvdelen siger, de er flygtet fra direkte trusler på livet, og 86 procent, at de føler sig truet på grund af deres sekteriske identitet.

Ligesom sunnier og shiaer bliver også kristne og andre religiøse minoriteter ramt af volden. I august vurderer stedfortræderen for den kaldæisk-katolske biskop i Bagdad, at usikkerhed og målrettede angreb på kristne har tvunget halvdelen af Iraks kristne til at flygte ud af landet siden invasionen i 2003. De, der er tilbage, er enten for fattige, for gamle eller for syge til at rejse, forklarer han.

Overgrebene mod kristne omfatter ifølge UNHCR ekstremt voldelige henrettelser, kidnapninger, væbnede røverier, tvangskonvertering til islam og voldtægter. I Mosul bliver den syrisk-ortodokse præst Boulos Iskander Behnam kidnappet den 9. oktober. To dage senere findes hans lig. Han er blevet halshugget og har fået skåret benene og armene af.

Det er ikke længere primært sunnimilitser, der driver oprøret og den sekteriske vold i Irak. Militante shiamilitser kontrollerer nu flere byer i det sydlige og centrale Irak.

En af det amerikanske militærs lækkedes indberetninger fortæller den 14. oktober 2006, at ligene efter 26 mænd er blevet fundet i den shia-kontrollerede by Balad i det centrale Irak. Mændene er blevet skudt execution style. Typisk indebærer den formulering, at ofrene har fået bind for øjnene, hænderne bundet på ryggen og er blevet skudt i munden eller baghovedet. Ingen familiemedlemmer er kommet til kapellet for at afhente ligene. Det får amerikanerne til at antage, at de myrdede mænd er sunnier. Sunnier tør nemlig ikke længere komme ind til byen af frygt for gengældelsesangreb, efter ligene af 19 shiamuslimske mænd kort forinden er blevet fundet i nærheden.

Kontante indberetninger

Den 30. november vurderer det amerikanske forsvarsministerium i rapporten Measuring Stability and Security in Iraq, at al-Sadrs shiamuslimske Mehdi-milits har erobret al-Qaedas position som den største drivkraft bag den sekteriske vold i landet. Samme dag beskriver endnu en af det amerikanske militærs lækkede indberetninger, at en kommandant i Mehdi-militsen har beordret sine delingsførere til at indsamle navne og adresser på alle sunnier i Basra for at »snigmyrde dem«.

Internettet flyder over med opfordringer til sekterisk krig. »Skær halsen over på dem, dræb dem, brænd jorden under dem og overdæng dem med bomber,« skriver sunni-gruppen Den Islamiske Stat i Irak eksempelvis om landets shiaer.

Den 6. december vurderer den såkaldte Baker-Hamilton-kommission nedsat af USA's kongres, at »amerikanske tropper synes at være fanget i en mission, man ikke kan se enden på.«

Tre typiske indberetninger fra de amerikanske styrker afspejler samme måned det kaos, soldaterne befinder sig midt i:

17. december 2006: Vidner fortæller, at maskerede mænd har afspærret en gade i et Bagdad-kvarter, der er domineret af sunnier. Mændene er derefter gået ind i et hus, hvor de har skudt et shiamuslimsk forældrepar og et af deres børn. Senere på dagen modtager politiet en opringning fra naboerne til familien, som fortæller, at de er »i besiddelse af deres nu forældreløse børn«.

22. december 2006: Det amerikanske militær har modtaget efterretninger om, at al-Qaeda i Irak angiveligt har fået fremstillet legetøjs-mobiltelefoner og andet batteridrevet legetøj, der er fyldt med sprængstof. Planen er, at legetøjet skal sælges på shia-markedet i byen Kerbala »for at forårsage alvorlige tab blandt shia-børn og antænde sekterisk opdeling«.

23. december 2006: En amerikansk patrulje pågriber en sunnimuslimsk mand, der tilstår, at han som sikkerhedsvagt i en bank i Bagdad har tjekket kundernes ID-kort for at myrde dem, han kunne identificere som shiaer.

Irakiske dødstal

Ifølge FN bliver 34.452 irakere dræbt i løbet af 2006. Men antallet af dræbte i Irak-krigen er omdiskuteret. Et af de laveste bud på antallet af civile dræbte kommer fra organisationen Iraq Body Count, der alene tæller civile drab, som er omtalt i medier eller offentligt tilgængelige rapporter. I 2006 registrerer Iraq Body Count 27.763 civile ofre. Omvendt kommer et af de højeste bud fra en gruppe forskere ved Johns Hopkins-universitetet i Baltimore, der foretager en undersøgelse for det medicinske tidsskrift The Lancet. Ved hjælp af statistiske undersøgelser af irakiske hushold når det såkaldte Lancet Study frem til en overdødelighed fra invasionen i 2003 til juni 2006 på omkring 655.000 mennesker. Omkring 600.000 skal være omkommet som følge af vold, oftest i form af skud.

På grund af den sekteriske vold er det samlede antal irakiske flygtninge i og uden for Irak i 2006 ifølge UNHCR og Internal Displacement Monitoring Centre nu på omkring 3,6 millioner mennesker. 22.200 af dem søger ifølge UNHCR asyl i industrialiserede lande i løbet af året. Det er en stigning på 77 procent i forhold til 2005.

UNHCR appellerer i stigende grad til europæiske lande om at hjælpe til med at løse det irakiske flygtningeproblem. Interne flugtalternativer er ifølge UNHCR ikke til stede. Personer, som forsøger at bosætte sig i områder, hvor de ikke stammer fra, vil ifølge kommissariatet have vanskeligt ved at klare sig i dagens Irak, hvor netværk og klantilhørsforhold er en nødvendighed i lyset af myndighedernes manglende evne til at beskytte borgerne.

Fogh: »Roligt i store områder«

UNHCR slår fast, at asylansøgere fra det sydlige og centrale Irak skal have asyl i modtagerlandene i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Staterne må under ingen omstændigheder tvangshjemsende mennesker fra noget sted i Irak, understreger kommissariatet. Men UNHCR er klar over, at Danmark og flere andre lande ikke vil give irakerne flygtningestatus og dermed permanent opholdstilladelse og anmoder derfor om, at asylansøgere fra Syd- og Centralirak som et minimum får en anden form for beskyttelse. I Danmark kunne det blandt andet være den såkaldte beskyttelsesstatus, der giver stort set samme rettigheder som flygtningestatus, eller det kunne være den midlertidige humanitære opholdstilladelse.

I den danske regerings optik er der stadig meget, der går godt i Irak. Som Anders Fogh Rasmussen siger den 25. oktober 2006 i et folketingssvar til Enhedslistens Frank Aaen, der har spurgt til »forværringen af sikkerhedssituationen i Irak«:

»I den nordlige del af Irak, hvor kurderne bor, er der faktisk fred, ro og stabilitet, og økonomien blomstrer. I den sydlige del af Irak er der roligt i store områder, og irakerne har overtaget ansvaret for sikkerheden i to ud af fire provinser i den sydlige del af Irak. I det danske ansvarsområde sker der faktisk hele tiden gode ting. De danske soldater hjælper med genopbygningen, og hovedparten af de midler, vi fra dansk side har sat af, er bevilget til genopbygning, så der er absolut positive ting at pege på.«

Anders Fogh Rasmussen erkender dog, at det ikke er lykkedes koalitionen at skabe stabilitet i hele Irak.

»Det er bestemt ikke nogen tilfredsstillende situation, og det er heller ikke alt, der er opnået,« siger han.

I USA er Donald Rumsfeld mindre positiv. To dage før sin afsked som forsvarsminister sender han den 6. november 2006 et klassificeret notat om situationen i Irak til Det Hvide Hus. I notatet, som New York Times senere kan fremlægge, omtaler Donald Rumsfeld blandt andet dødspatruljerne og den sekteriske vold og bemærker:

»Hvad de amerikanske styrker på nuværende tidspunkt foretager sig i Irak, virker tydeligvis ikke godt nok eller hurtigt nok.«

Også FN's generalsekretær, Kofi Annan, gør, kort før han forlader sin post, status over situationen i Irak i et interview med BBC den 4. december. Han sammenligner med borgerkrigen i Libanon og andre krigssituationer fra nyere tid og kalder tilstanden i Irak for »langt værre«.

Dagen efter er der igen debat i Folketinget om udviklingen i det krigshærgede land.

»Jeg vil godt indledningsvis slå fast, at situationen i Irak er meget alvorlig, men det er vigtigt også at have den overordnede udvikling for øje,« siger Anders Fogh Rasmussen fra talerstolen. Han erkender, at »der er mange, som ønsker at spænde ben for en positiv udvikling,« men fastholder, at det går den rigtige vej.

»Irak er i gang med at omskabe sig fra et diktatur til et demokrati, og der er faktisk opnået meget,« siger han og fremhæver indsættelsen af det irakiske parlament og regeringsdannelsen.

Unødvendigt beredskab

Udenrigsminister Per Stig Møller vælger også at omtale situationen i Irak som overvejende positiv. Sikkerhedsniveauet er »utilfredsstillende«, siger han, »men trods den blodige terror er der opnået meget. Rammerne for en helt ny demokratisk orienteret fremtid for landet er skabt med forfatning, valg, parlament og samlingsregering. Der er frie medier og et frit erhvervsliv, og økonomien er i fremgang«.

Per Stig Møller er ankommet til folketingsdebatten forberedt på også at skulle tale om de afviste irakiske asylansøgere i Danmark. Udenrigsministeriet har nemlig forudset, at oppositionen vil koble sikkerhedssituationen i Irak til irakerne ude på de danske asylcentre, der nægter at rejse hjem. Det fremgår af en mailudveksling mellem Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet.

I en mail dateret 1. december 2006 har Udenrigsministeriets kontorchef for Irak og Iran, Lone Knudsen, skrevet til fuldmægtig i Integrationsministeriet Jacob Bech Andersen og forklaret, at ministeriet forud for debatten vil »lave et beredskab, der kan tage højde for de spørgsmål, der måtte blive stillet under debatten«. Lone Knudsen forklarer i mailen, at Radikale Venstre i pressen har talt om midlertidig opholdstilladelse til irakiske asylansøgere, og derfor beder hun Jacob Bech Andersen fra Integrationsministeriet »bidrage til vores beredskab på dette punkt« ved at udforme en række svar på mulige spørgsmål fra oppositionen om de afviste irakere.

Dagen før folketingsdebatten har Jacob Bech Andersen mailet »det aftalte beredskab« til Udenrigsministeriet. Det består af de sædvanlige formuleringer. »Hvis asylsystemet skal give mening, så må det være sådan, at personer, der har fået endeligt afslag på asyl og er pålagt at udrejse, skal rejse tilbage til deres hjemland,« lyder et svar, mens et andet lyder: »Det vil være et helt forkert signal at lave regler om, at sådanne afviste asylansøgere efter en vis tid på et asylcenter skal ud i en almindelig bolig.«

Men Per Stig Møller får ikke brug for svarene fra Integrationsministeriet. Ingen i oppositionen finder under debatten anledning til at koble situationen i Irak med situationen for de afviste irakere i Danmark.

'De Afviste' - Anton Geist og Esben Geist

De afviste

271 sider. 249 kr.

Informations Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bo S. Nielsen

Vigtig historie. Tak til Anton og Esben Geist.

'Kirkeasyl - en kamp for ophold' kan ligeledes anbefales, hvis man har lyst til at blive lidt klogere på forløbet omkring, baggrunden for og de involverede i dén politiske aktion, der var en direkte udløber af VK-regeringens skammelige behandling af irakiske og kurdiske flygtninge.

Man kan også støtte op om Asylret, vi har en side på facebook hvor vi løbende poster relevante nyheder..

https://www.facebook.com/Asylret.dk