Læsetid: 5 min.

Var det venstrefløjen, der fik ret?

En syndflod af finanskriser og skatteyderbetalte bankredninger får i stigende grad europæiske borgerlige til at tvivle på deres egen begejstring for kapitalismen
En syndflod af finanskriser og skatteyderbetalte bankredninger får i stigende grad europæiske borgerlige til at tvivle på deres egen begejstring for kapitalismen
20. august 2011

Både før, under og efter finanskrisen har borgerlige intellektuelle alt for velvilligt lukket øjnene for kapitalismens grimmeste sider. Nu er en række af Europas fremtrædende konservative debattører imidlertid begyndt at tvivle afgørende på det frie markeds velsignelser.

En af de mest fremtrædende europæiske konservative, der til sin egen overraskelse har opdaget værdien af den klassiske venstreorienterede samfundsanalyse, er den britiske journalist og debattør Charles Moore, hvis essay med den provokerende titel Jeg begynder at tro, at venstrefløjen har ret har affødt europæisk debat.

Falske sætninger bliver sande

Efter 30 års tro tjeneste som konservativ er trangen til et oprør begyndt at melde sig hos Moore, der både er indigneret over tingenes tilstand og over sine egne meningsfællers tavshed:

»De rige driver et globalt system, der tillader dem at akkumulere kapital og betale den lavest mulige pris for lønarbejde. Den resulterende frihed gælder kun for dem selv. Under betingelser, der bliver stadig mere og mere usikre, må flertallet simpelthen arbejde hårdere for at gøre de få rige. Demokratisk politik, som angiveligt har til hensigt at berige flertallet, er i virkeligheden i lommen på de bankmænd, mediebaroner og andre moguler, der styrer og ejer alt.«

Moores skuffelse over det borgerlige svigt har også bredt sig til konservative kredse i Tyskland, hvor samfundsdebattør og publicist Frank Schirrmacher med en vis forundring har oplevet, hvordan klassiske venstreorienterede kritikpunkter, der tidligere forekom naive og ubrugelige, pludselig viser sig at rumme elementære sandheder.

»Der findes sætninger, der er falske. Og der er sætninger, der er sande. Det står galt til, når sætninger, der engang var falske pludselig er blevet sande,« skriver Schirrmacher i Frankfurter Allgemeine Zeitung,

Som hos Moore er det primært afsmagen for konsekvenserne af den globale finanskapitalisme, der har bøjet Schirrmachers syn på verden mod venstre:

»Globalisering betyder kun, at bankerne river gevinsterne ved internationale handler til sig, mens de fordeler tabene på skatteydere i alle nationer,« skriver Schirrmacher. »Det handler om, at denne politik i praksis som i et eksperiment i realtime ikke kun dokumenterer, at den aktuelle 'borgerlige' politik er forkert, men også mere overraskende, at dens største modstanderes antagelser er korrekte.«

For Moore består det værste imidlertid i den passivitet, der har rådet i den borgerlige lejr. Han anklager en generation af borgerlige intellektuelle for at lade den uhæmmede finanskapitalisme kidnappe den liberalt-konservative frihedsretorik og misbruge den som et skalkeskjul for finanssektorens egne snævre interesser. Som et aktuelt eksempel på en situation, der burde udløse vredesudbrud fra anstændigt tænkende borgerlige, peger Moore på de europæiske politikeres håndtering af kontinentets gældskrise. At demokratisk valgte regeringer tvinges til at underkaste sig finanspolitiske diktater fra Bruxelles for at redde nødstedte banker på bekostning af græske og portugisiske arbejdere, overgår selv de mørkeste venstreorienterede skræmmebilleder.

Det frie markeds principper

Noget tyder dog på, at visse borgerlige politikere og kapitalister i stigende grad er begyndt at lytte til kravene om indgreb over for finansmarkederne. På et topmøde i Paris i denne uge blev Angela Merkel og Nicholas Sarkozy enige om, at en skat på finanstransaktioner kan være nødvendig for at bremse spekulanternes forstærkende indvirkning på den europæiske gældskrise.

Også i Danmark synes tendensen at være på vej. I et nyligt debatindlæg i Politiken har præmiekapitalisten Klaus Riskær Pedersen vendt sig mod den uregulererede finanskapitalisme, hvis frie udfoldelse han betegner som et »systemisk problem«, der må tøjles af en mere human politik.

»Samfundsøkonomier og befolkninger gidseltages som den pris, der må betales for at den finansielle servicesektor kan afvikle papirtransaktioner, der intet har med virkeligheden at gøre,« skriver Riskjær i et indlæg, hvis budskab lige så vel kunne være blevet fremlagt af det globaliseringskritiske netværk Attac for godt 15 år siden.

Riskær er dog ikke repræsentativ for danske borgerlige, der ikke i samme omfang abonnerer på Moore og Schirrmachers analyse.

»De to fyre har ikke helt forstået, at det er politikerne, der ved at gribe ind og redde bankerne har opført sig på en måde, der er imod det frie markeds principper,« siger Cepos-direktør Martin Ågerup, der heller ikke mindes at have bemærket nogen særlig mindeværdig venstreorienteret kritik. Derfor deler han heller ikke opfattelsen af den venstreorienterede samfundskritiks fornyede relevans. Ågerup fremhæver endvidere den konservative amerikanske teaparty-bevægelse som en af de mest højlydte protestbevægelser mod Obama-regeringens milliardstøtte til det private erhvervsliv, som eksempelvis bilindustrien under finanskrisen.

Ågerups synspunkter støttes af debatredaktør på Børsen, Christopher Arzrouni: »Hvis nogen er desillusionerede, så er det, fordi de har haft for mange tåbelige illusioner,« siger Christopher Arzrouni om de skuffede debattører i Tyskland og England.

Teknokratisk regering

Heller ikke sognepræst og borgerlig debatør Kathrine Lilleør deler opfattelsen af, at højrefløjen i nogen særlig grad har forsømt at angribe den spekulerede finanskapitalisme.

»Man kan ikke sige, at venstrefløjen eller højrefløjen har ret. Når man taler om global økonomiske problemstillinger, er der tale om en kompleks situation, hvor det drejer sig om den konkrete kontekst.«

Christopher Arzrouni mener derimod, at en af årsagerne til de aktuelle kriser i USA og Europa kan lokaliseres i en manglende politisk vilje til at frigive kapitalbevægelser.

»De nuværende problemer er nemlig ikke opstået i et reguleringstomt hul. Den finansielle sektor har altid været en af de allermest politisk regulerede. Problemet har været dårlig og naiv politisk regulering frem for ingen politisk regulering,« siger han og mener heller ikke, at deregulering har været problemet på den danske højrefløj.

»Den borgerlige regering i Danmark har jo netop været optaget af at være en teknokratisk anlagt regering, som var mere optaget af at 'skabe velfærd' end af at fremme noget særligt frihedsbegreb.«

Alligevel er Arzrouni fortrøstningsfuld, når det gælder den borgerlige tankeverdens fortsatte beståen.

»Hvis der er noget, der har overrasket mig, så er det hvor lidt det borgerlige verdensbillede har været under pres. Vi har se meget lidt ny protektionisme. Og i Europa oplever vi politikere, der forsøger at være ansvarlige og nedbringe den offentlige gæld. Jeg er overrasket over, at politikerne ikke for længst har tyet noget mere til seddelpressen for at gøre borgernes penge mindre værd,« siger Arzrouni og tilføjer:

»Jeg vil faktisk gerne tænke 'venstrefløjen havde ret'. Men det sker utrolig sjældent. Nu tror venstrefløjen jo ikke engang længere på fri hash og fri, blasfemisk tale.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kunne være blevet til en interessant artikel, hvis Troels Heeger (Jyllands-Post-blogger og Informations Berlin-korrespondent) havde ladet de europæiske røster udfolde sig.

Men i stedet giver han omgående ordet til de sædvanlige danske og dybt forudsigelige højrefløjs-kommentatorer – Aagerup, Azrouni og Lilleør, der selvfølgelig enstemmigt kan afvise enhver form for borgerlig tvivl.

Gab, hvor forudsigeligt.

De pgl. omvendte burde bare have undersøgt historien for at opdage, at det er præcis de resultater, konservatisme og liberalisme deler som mål. Så fra deres synspunkt har Ågerup, Arzrouni og Lilleør ret - bortset altså fra, at de beviser, hvor lavt til loftet der er i deres lille hjernekiste, hvor "det frie markeds principper" er uantastelige, selvom de så åbenlyst fører til et uønsket resultat.

fra artiklen:

»De rige driver et globalt system, der tillader dem at akkumulere kapital og betale den lavest mulige pris for lønarbejde. Den resulterende frihed gælder kun for dem selv. Under betingelser, der bliver stadig mere og mere usikre, må flertallet simpelthen arbejde hårdere for at gøre de få rige. Demokratisk politik, som angiveligt har til hensigt at berige flertallet, er i virkeligheden i lommen på de bankmænd, mediebaroner og andre moguler, der styrer og ejer alt.«

-------------

heller ikke hverken dansk nationalisme, eller norrøn nationalisme eller eu-nationalisme,
er nødvendigvis forenelig med bønder og arbejdere's ( heller ikke de nævnte samfunds "egne" bønder og arbejderes ) interesser

også som perspektivering:

det ( citatet fra artiklen ) blev påfaldende meget fortiet, også i de offentlige rum, hvor nogen eller noget, havde mere travlt med at fylde de offentlige rum, med "religion" og
"chauvinisme" og " nationalisme"

et indlæg, hvis budskab lige så vel kunne være blevet fremlagt af det globaliseringskritiske netværk Attac for godt 15 år siden.

ATTAC - og enhedslisten for den sags skyld - skriver lige så krystal klart i dag, som for 15 år siden om kapitalismens systemfejl, men befolkningen skal altså befinde sig i et frit fald - og ordene gentages af frafaldne finansspekulanter - før end en af demokratiets vagthunde lader en journalist undersøger om der er noget om snakken...

...artiklens brug af markedsfundamentalisterne gør at den nærmest fremstår som en hån.

da mine indsigter mht.:

det lyder ikke sandsynligt:

at flertallet i lande med kollektiveje
( hvis det er reelt kollektiveje ) til produktionsmidlerne, vil ønske et skifte i retninger af særeje

–––––-

næppe overstiger indsigterne hos det store flertal af bønder og arbejdere i capitalitisce samfund,
at også de også sagtens kan regne ud at der er nogle fup-meldinger eller fortielser mht. det,
( ovenfor nævnte )

ja så får, eller har, capitalisterne snart visse vanskeligheder.

p.s.:

at også de fleste bønder og arbejdere,

også i capitalistiske samfund,

kan regne ud at de er "ofre"

for fupmeldinger eller fortielser;

så de "geniale" påpegninger herfra denne,

er vist næsten mere overflødige,

end nogle lignende i en fortælling om "nye" klæder.

var det venstrefløjen som fik ret ?

ja,

formodentlig,

begynder jo nok at dæmre for mange, at

de fleste kommunister næppe virkeligt er

hegelianere eller astrologer;

og det er de næppe

fordi de mere en kun formoder:

at virkende samfund næppe kan "indrettes" sådan.

Det er en tung gang for folk som Arzrouni .. hehe.
Engang var løsningen en del af venstrefløjen - men man skulle selvfølgelig lede i høstakken....
Kerneordet er lighed. Hvis det er i en interesse eks. at forhindre bagdørs-indvandring via ægteskaber, så gælder de regler også for danskere, for der er ingen apartheid her.
Det er god venstreorienteret attitude dertil. Det nævnte tilfælde er hentet fra virkeligheden, hvor Venstrekræfterne desværre har bekæmpet præcis dette til fordel for en eller anden global liberalistisk lovløshed på området.
Det var et eksempel på hvordan venstrefløjen i disse årtier er kørt lidt i grøften positioneringsmæssigt omkring lighedsbegrebet.
Det er ganske tænkeligt, at der skal udefra kommende - i.e. progressive borgerlige - til for at eksponere venstrefløjens egentlige konstruktive bidrag til civilisationen.

Så er der problemet med politikere, vælgere, for slet ikke at tale om 'prædikanter', der insisterer på at se deres revolutioner realiseret inden de dør.
Hvad man skal stille op med dem ved jeg faktisk ikke....tman kan smide lidt ekstra på den tålmodskonto de underslæber ?

Nordkorea, USSR, DDR o s v viser, at den socialistiske kommandoøkonomi ikke var lykken.

Kinas kommunister så lyset i tide og introducerede kapitalistiske principper før det var for sent.

Det, der gik galt i "den kapitalistiske verden i vesten" var vel, at en række folkevalgte regeringer ikke forstod at man i et samfund ikke kan forbruge større værdier, end man selv kan producere, og derfor opstod store gældsposter, som ikke kunne tilbagebetales. - Der var vel tale om et slags "statsligt eller samfundsmæssigt checkrytteri" - lidt overforenklet sagt.

Det forhold, at den vigtigste energikilde - olien - ikke er undergivet almindelige markedsprincipper, men på det groveste bruges af monopolistiske diktaturer og skindemokratier gør situationen utålelig også på længere sigt.

Venstrefløjens økonomer har aldrig haft det, der skal til for at skabe velfærd i stort omfang - velfærd i stort omfang forudsætter en betydelig produktion af stor værdi samt en mekanisme til omfordelig af indkomsterne, så de svage tilgodeses uden at tage gnisten fra de flittige og skabende - og det skal fremover gøres på en ressourcemæssig bæredygtig måde, hvilket alle vist har forstået og arbejder efter ( vindkraft, atomkraft, biobrændsel, økologisk mad osv osv)

Thomas Knudsen

Jeg forstår godt at Arzrouni mener det nok skal gå, han ønsker jo ikke lighed, men bare at han selv kan komme foran i køen, og derfor er ulighed godt. Lige meget hvor skidt det går for ham så er det ok sålænge det går værre for andre.

Thomas Knudsen

Robert Kroll:
At sige at olie ikke er underlagt almindelige markedsprincipper, er lidt fattigt. Det er ikke fuldkommen konkurrence og gennemsigtighed, men at kalde Danmark, Norge, USA etc... for skindemokratier er måske overdrevet. Saudi Arabien gør et stort arbejde for at opretholde forsyningssikkerhed til hele verden. Prisen for olie er faktisk alt for lav af to årsager 1) det sviner helt vildt og en højere pris vil øge incitamentet for alternativ grøn energi 2) der bliver ikke investeret nok i ny olieudvinding så der kommer et prischok på et tidspunkt, men der er den alternative energi ikke klar, fordi olieprisen er for lav i øjeblikket.

John V. Mortensen

En af de sætninger, som er sande - er:
"Revolutionen krøb op i adelens seng med støvlerne på, mens rotterne tømme spisekamret". Folket levede flot ved at købe ind for lånte penge, som fidusmagerne stak af med, da lagrene var tomme.

Tilbage står folket nu - med tomme lommer og stor gæld, sure på dem, der levede - trygge og glade, af, - hvad de havde,

Henrik Jensen

Nu er artiklen her vist skrevet i Berlin.

For nogle år siden så jeg en graffiti i Chile, som stadig er det bedste, der er skrevet om dén sag:

"La caída del muro no nos quito el hambre". ...Murens fald fjernede ikke vores sult.

For det første: Det "frie marked" har været et fantasifoster i allefall siden 1850 -- med "kanonbåddiplomatiets" innførelse.

For det andre: Den traditionelle "venstresiden" i den vestlige verden har været et haleheng og et støttehjul for den korporative kapitalismen omtrent vel så længe...

Det er sådan imperialisme "fungerer".

Peter B. Jensen

Det sjove ved ideologier er vel at de altid har ret. De beskriver velsignelserne ved et system, og farerne ved deres diametrale modsætning - og et fornuftigt samfund forstår at balancere et sted imellem de to rendyrkede yderpunkter.

Rå kapitalisme vil akkumulere magten i en stadigt snævrere kreds, i det konkurrencementaliteten gør livet til en konstant turneringsform hvor de svageste sorteres fra, og de stærke får stadigt bedre midler til at cementere deres forspring. Den virker for så vidt kun når konkurrenterne står lige, hvilket kun er tilfældet i starten eller hvis vi nulstiller økonomien med jævne mellemrum.

Omvendt er total statsstyret produktion så afhængig af beslutningstagerne evne at det forudsigeligt går galt, så snart den forkerte personkreds kommer til magten. Og som både diktaturer og demokratier viser, har vi ingen ufejlbarlig metode til at sikre at de rette personer ender på de ansvarstunge positioner.

Jeg tror at fremtidige ledere bliver nødt til at inddrage visdommen fra begge sider af dette paradoks, i stedet for at slås fra deres respektive naive standpunkter.

Genialt at sætte netop Lilløer, Ågrup og Arzrouni til at kommentere journalist og debattør Charles Moore's essay: "Jeg begynder at tro, at venstrefløjen har ret."

Og trumfen Heeger leverer i artiklen er Arzrouni's:

»Jeg vil faktisk gerne tænke ‘venstrefløjen havde ret’. Men det sker utrolig sjældent. Nu tror venstrefløjen jo ikke engang længere på fri hash og fri, blasfemisk tale.«

Tankevækkende afsluttende resonement, især fra en Børsen jouernalist i disse økonomiske turbolente tider, på en artikkel der netop beskriver, hvordan det globale finansmarked spekulativt og retoriskt for egen vindings skyld, pålægger regeringer i den ene nation efter den anden et såkaldt økonomisk ansvar, under trudsler om ellers at blive lagt økonomisk døde af netop finansverdenen.

Det hele tilrettelagt på en mere effektiv og lusket måde overfor befolkninger og nationer end selv krige for produktionsmidler og jordens resouercer ville kunne udrette.

Et spadestik dybere.
Kommunismen = en ideologi der bevidst kuldsejlet
af dens administratorer ?!?
Så kunne vi lære det - kunne vi.

Som de siger henne i logen; (medens de griner)
"Banditter i nålestribet stjæler langt flere penge fra folket på en eneste dag, end hvad alle Danmarks små og store tyve stjæler på et helt år".

rettelse:

Et spadestik dybere.
Kommunismen = en ideologi der helt bevidst blev kuldsejlet af dens administratorer ?!?
Så kunne vi lære det - kunne vi.

Curt Sørensen

Hvorfor i alverden leverer 'Information' dog løbende en så dårlig journalistisk og debatredigering? Martin Aagerup, Chritsopher Arzrouni , Gade Jensen o.s.v. er efterhånden hofprædikanter på avisen. I eet væk skal vi præsenteres for deres primitive forsimplede verdensbillede, som den dybe sandhed om historie og samfund. Og så netop en Arzrouini der notorisk svindlede og i en ameldelse i Weekend avisen af Naomi Klein skrev af efter en amerikansk højreorienteret tænketank uden at angive sin kilde. Han blev derefter fyret som anmelder af avisen. I dag er han så blevet debatredaktør på Børsen ( hvor de åbenbart kan bruge alt). Nu brovter han igen løs og slæbes tilbagevendende frem som sandhedsvidne og orakel i medierne fra de store borgerlige meningsmaskiner til Deadline og Information, hvor han repeterer de tre fundamentalistiske grundsætninger han en gang som barn har lært uden af, og som udgør den eneste 'samfundsanalyse', som han magter..

@ Curt Sørensen

Er du misfornøyd med aviserne og det journalistiske niveau? Fremstår det journalistiske landskab som overraskende navlebeskuende?

Vel, der findes vel tvivlsomt en branche som fungerer mere som et vedheng til den til enhver tid rådende økonomiske doktrine og situation? Dens udøvere skal have sin fortjeneste i valuta, for at overleve til næste dag. Skulle de så i stedet slutte i jobben? Ikke alle har den moralske rygrad som George Orwell...

De fleste lever efter det gamle, ortodokse venstreradikale diktum: First feed the face, then give the morals...

Torben K L Jensen

Hey,tøv nu lige en kende.Det ville have været rigtig
dårlig journalistik ikke at lade modparten ytre sig.
Vi skal da have noget vi kan tage stilling til og for
mig at se står de ret rådvilde tlbage.

Mens venstre- og højrefløjen udlægger deres visioner for hvordan pengene skal distribueres glemmer de, at det måske er pengene der i sig selv er problemet.

C'mon - Tænk ud af boksen!

Marx var helt enig i liberalismens analyser, men rystet over dens kynisme, derfor hans filosofi. Her har venstrfløjen vel ret? Kapitalismen som den udfoldes p.t. er kynisk og amoralsk, og det er noget beskæmmende, at en præst ikke kan se det.

"Give me control of a nation's money
and I care not who makes the laws." - Mayer Amschel Rothschild.

Men penge skal land bygges.

@ Stig Bøg

Marx var ikke mere rystet over kapitalismens kynisme end at han kunde finansiere størstedelen af sin literære produktion gennem kapital fra Friedrich Engels' fabrik i Manchester.

Men, han er jo ikke alene om å ha levd efter overbevisningen om at "målet helliger middelet."

Halvandet århundrede senere er "målet" helt ude af syne, og den etiske standard i glideflukt fra "minima moralia" til et desideret nulpunkt.

@ Kim Gram

"De ansatte" hadde resigneret for lengst, og havde mer end nok med at befri sig fra den mest fornedrende analfabetisme. De heldigste blant deres børn slap formodentlig at blive brugt som fejekoste til fabrikpiperne...

@atle hesmyr

den her udveksling har vel næsten kun mening for

trediepartslæsere,

fordi vi jo stort set kun udveksler standard

meninger fra hhv. kommunister og anarkister;

meninger som

vi begge kender.

@ Kim Gram

Så du påberober deg at kjenne til anarkisternes "standard meninger"?

Da foreslår jeg at vi tar udgangspunkt i P. A. Kropotkins Ethics; Origin & Development.

Aktuel læsning for så vel 1. som 2. og 3. partslæsere...

@atle hesmyr

de fleste anarcister, og de fleste communister

tvivler jo kun sjældent på hveranders gode viljer,

gode hensigter.

Anarcommunisme, små solide enheder, uden behov for fjendebilleder. Albanien var under Kinas beskyttelse hele den kolde krig lang. Alt er muligt i den nye mulitipolære verden.

@ Kim Gram

Historien fortæller klare og utvetydige historier vedrørende hvem der har været naive.

@ Bill Atkins

Hvad i al verden skulle anarkokommunisme ha med Albanien, Kina eller Den kolde krig at gøre? Med mindre man fortolker begræpet som "desentralisert despoti" -- hvilket jo passer fint inn i den konventionelle betydning "an arche" tillægges. Men den konventionelle opfatning er jo så også at verden er i sin skjønneste orden "at face value".

Det hele koger ned til epistemologiske spørgsmål.

Atle Hesmyr,

Anarko-kommunister stræber efter det kommunistiske samfund, hvor mennesker økonomisk set "yder efter evne og nyder efter behov". Det anarkistiske præg giver sig særligt til udtryk i deres afvisning af (politisk) autoritet som middel, hvilket ikke er kendetegnende for kommunismen. (wiki)

Hvis vi et øjeblik glemme bindingerne fra historien og teorien og ser på de muligheder fremtiden byder på, så må vi håbe at verden langsomt nedbrydes i små selvstændige stater, der tager vare på deres befolkning og natur ...og som sagt så kunne Albanien vælge en forbundsfælle (læs atommagt) på den anden side af jorden. Det samme gjorde Cuba. Jeg tror at selstændighedssøgende folkeslag i fremtiden vil benytte den fremgansmåde mere mere...

@ Bill Atkins

Fjerner du frihedskoncæptet fra anarkismen på sådant vis, ved siden af dens iboende økologiske implikasjoner, så finnes der ingen mening at søge i denne tankeretning og historiske bevægelse.

Men denne villfarelse har åbenbart ikke ramt alle endnu, om man skal dømme ud i fra intensiteten på publiceringsfronten vis-a-vis hvad der præsteres fra marxist-leninist-maoistisk hold.

Måske, men anarkisme er vel ikke ren individualisme og ansvarsforflygtigelse - de store enheders problem, uanset politisk system, er jo deres undertrykkelse af mindre folkeslag...

Nej, men anarkisme innebærer respekt for individet, for at fellesskabet skal være levedygtig og vitalt -- og dessuden have evne til at fornye sig og justere sig inn efter naturomgivelsernes tilbagemeldinger på vår atferd.

Store enheder har vist en ufejlbarlig kapabilitet til bureaukratisering og ansvarspulverisering, og om de ikke har ledet til fullstendig økologisk kollaps, så knuges individet under megalomaniske sosiale og økonomiske strukturer. Hvorfor skulle ellers salgstallene på beroligende midler og psykofarmaka stadig nå nye højder, og endog intas av barn helt ned i smårollingealderen? Det kan i allefall ikke være på grund af en "for stor respækt for individet" i vår kultur? Den materielle egoisme er noget annet, men den bliver en blek kompensation for berøvelsen av individets personlighedpotensial og dets evne til å være med på at forme samfundet -- som ikke ganske enkelt foregår ved at putte en papirlap i en kasse hvert 4. (2.) år.

Demokrati er mer enn traditioner og kutymer...

Claus Oreskov

@Kim Gram. Ikke kun "“religion” og
“chauvinisme” og “ nationalisme”men hele værdi debatten, og alt det sludder om kultur, som de kulturradikale har forført venstrefløjen med!

Lars Peter Simonsen

Og de tre tågehorn kan ikke ødelægge mandens pointer, Cepos'erne er simpelt hen for latterlige, og "vi" har på hørt dem ad nauseam...

Lars Peter Simonsen

Undskyld, jeg mener selvfølgelig: de tre Cepos-debattørers spin-agtige påstande kan ikke ødelægge mandens pointer, Cepos’erne vækker uvægerlig mine lattergener og jeg har på hørt dem ad nauseam…
Det er jo det med tonen i debatten...

Nuvel, det aller bedste er visst at ikke debattere i det hele tatt...

Hvem vil så påta sig rollen som überkonsensusmeister?

@claus oreskov

Ikke kun ““religion” og
“chauvinisme” og “ nationalisme”men hele værdi debatten, og alt det sludder om kultur, som de kulturradikale har forført venstrefløjen med!

-----------------------------------------------

kulturradikalister synes nu oftest lidt

mindre "slemme" end

højrefløjs-værdipropagandister,

men de ( i øvrigt også mange muslimer,

og promultikuturalister )

er fælles om, for meget, at forsøge,

opmærksomhedsbortledning fra

kampene om økonomiske værdier,

over i værdikampene

Vedrørende ortodokse marxisters stadige spark til "kulturradikalister": Hvad er en økonomisk værdi? I hvilken grad relaterer de ulige værdikategorier til de ontologiske kravene som må innfries for at en sivilisation skal vedvare?

Generelt sett: Er planeten Gaia bra nok for marxisterne, eller vil de aller helst rejse et andet sted i universet?

Sider