Nyhed
Læsetid: 5 min.

Var det venstrefløjen, der fik ret?

En syndflod af finanskriser og skatteyderbetalte bankredninger får i stigende grad europæiske borgerlige til at tvivle på deres egen begejstring for kapitalismen
En syndflod af finanskriser og skatteyderbetalte bankredninger får i stigende grad europæiske borgerlige til at tvivle på deres egen begejstring for kapitalismen
Moderne Tider
20. august 2011

Både før, under og efter finanskrisen har borgerlige intellektuelle alt for velvilligt lukket øjnene for kapitalismens grimmeste sider. Nu er en række af Europas fremtrædende konservative debattører imidlertid begyndt at tvivle afgørende på det frie markeds velsignelser.

En af de mest fremtrædende europæiske konservative, der til sin egen overraskelse har opdaget værdien af den klassiske venstreorienterede samfundsanalyse, er den britiske journalist og debattør Charles Moore, hvis essay med den provokerende titel Jeg begynder at tro, at venstrefløjen har ret har affødt europæisk debat.

Falske sætninger bliver sande

Efter 30 års tro tjeneste som konservativ er trangen til et oprør begyndt at melde sig hos Moore, der både er indigneret over tingenes tilstand og over sine egne meningsfællers tavshed:

»De rige driver et globalt system, der tillader dem at akkumulere kapital og betale den lavest mulige pris for lønarbejde. Den resulterende frihed gælder kun for dem selv. Under betingelser, der bliver stadig mere og mere usikre, må flertallet simpelthen arbejde hårdere for at gøre de få rige. Demokratisk politik, som angiveligt har til hensigt at berige flertallet, er i virkeligheden i lommen på de bankmænd, mediebaroner og andre moguler, der styrer og ejer alt.«

Moores skuffelse over det borgerlige svigt har også bredt sig til konservative kredse i Tyskland, hvor samfundsdebattør og publicist Frank Schirrmacher med en vis forundring har oplevet, hvordan klassiske venstreorienterede kritikpunkter, der tidligere forekom naive og ubrugelige, pludselig viser sig at rumme elementære sandheder.

»Der findes sætninger, der er falske. Og der er sætninger, der er sande. Det står galt til, når sætninger, der engang var falske pludselig er blevet sande,« skriver Schirrmacher i Frankfurter Allgemeine Zeitung,

Som hos Moore er det primært afsmagen for konsekvenserne af den globale finanskapitalisme, der har bøjet Schirrmachers syn på verden mod venstre:

»Globalisering betyder kun, at bankerne river gevinsterne ved internationale handler til sig, mens de fordeler tabene på skatteydere i alle nationer,« skriver Schirrmacher. »Det handler om, at denne politik i praksis som i et eksperiment i realtime ikke kun dokumenterer, at den aktuelle 'borgerlige' politik er forkert, men også mere overraskende, at dens største modstanderes antagelser er korrekte.«

For Moore består det værste imidlertid i den passivitet, der har rådet i den borgerlige lejr. Han anklager en generation af borgerlige intellektuelle for at lade den uhæmmede finanskapitalisme kidnappe den liberalt-konservative frihedsretorik og misbruge den som et skalkeskjul for finanssektorens egne snævre interesser. Som et aktuelt eksempel på en situation, der burde udløse vredesudbrud fra anstændigt tænkende borgerlige, peger Moore på de europæiske politikeres håndtering af kontinentets gældskrise. At demokratisk valgte regeringer tvinges til at underkaste sig finanspolitiske diktater fra Bruxelles for at redde nødstedte banker på bekostning af græske og portugisiske arbejdere, overgår selv de mørkeste venstreorienterede skræmmebilleder.

Det frie markeds principper

Noget tyder dog på, at visse borgerlige politikere og kapitalister i stigende grad er begyndt at lytte til kravene om indgreb over for finansmarkederne. På et topmøde i Paris i denne uge blev Angela Merkel og Nicholas Sarkozy enige om, at en skat på finanstransaktioner kan være nødvendig for at bremse spekulanternes forstærkende indvirkning på den europæiske gældskrise.

Også i Danmark synes tendensen at være på vej. I et nyligt debatindlæg i Politiken har præmiekapitalisten Klaus Riskær Pedersen vendt sig mod den uregulererede finanskapitalisme, hvis frie udfoldelse han betegner som et »systemisk problem«, der må tøjles af en mere human politik.

»Samfundsøkonomier og befolkninger gidseltages som den pris, der må betales for at den finansielle servicesektor kan afvikle papirtransaktioner, der intet har med virkeligheden at gøre,« skriver Riskjær i et indlæg, hvis budskab lige så vel kunne være blevet fremlagt af det globaliseringskritiske netværk Attac for godt 15 år siden.

Riskær er dog ikke repræsentativ for danske borgerlige, der ikke i samme omfang abonnerer på Moore og Schirrmachers analyse.

»De to fyre har ikke helt forstået, at det er politikerne, der ved at gribe ind og redde bankerne har opført sig på en måde, der er imod det frie markeds principper,« siger Cepos-direktør Martin Ågerup, der heller ikke mindes at have bemærket nogen særlig mindeværdig venstreorienteret kritik. Derfor deler han heller ikke opfattelsen af den venstreorienterede samfundskritiks fornyede relevans. Ågerup fremhæver endvidere den konservative amerikanske teaparty-bevægelse som en af de mest højlydte protestbevægelser mod Obama-regeringens milliardstøtte til det private erhvervsliv, som eksempelvis bilindustrien under finanskrisen.

Ågerups synspunkter støttes af debatredaktør på Børsen, Christopher Arzrouni: »Hvis nogen er desillusionerede, så er det, fordi de har haft for mange tåbelige illusioner,« siger Christopher Arzrouni om de skuffede debattører i Tyskland og England.

Teknokratisk regering

Heller ikke sognepræst og borgerlig debatør Kathrine Lilleør deler opfattelsen af, at højrefløjen i nogen særlig grad har forsømt at angribe den spekulerede finanskapitalisme.

»Man kan ikke sige, at venstrefløjen eller højrefløjen har ret. Når man taler om global økonomiske problemstillinger, er der tale om en kompleks situation, hvor det drejer sig om den konkrete kontekst.«

Christopher Arzrouni mener derimod, at en af årsagerne til de aktuelle kriser i USA og Europa kan lokaliseres i en manglende politisk vilje til at frigive kapitalbevægelser.

»De nuværende problemer er nemlig ikke opstået i et reguleringstomt hul. Den finansielle sektor har altid været en af de allermest politisk regulerede. Problemet har været dårlig og naiv politisk regulering frem for ingen politisk regulering,« siger han og mener heller ikke, at deregulering har været problemet på den danske højrefløj.

»Den borgerlige regering i Danmark har jo netop været optaget af at være en teknokratisk anlagt regering, som var mere optaget af at 'skabe velfærd' end af at fremme noget særligt frihedsbegreb.«

Alligevel er Arzrouni fortrøstningsfuld, når det gælder den borgerlige tankeverdens fortsatte beståen.

»Hvis der er noget, der har overrasket mig, så er det hvor lidt det borgerlige verdensbillede har været under pres. Vi har se meget lidt ny protektionisme. Og i Europa oplever vi politikere, der forsøger at være ansvarlige og nedbringe den offentlige gæld. Jeg er overrasket over, at politikerne ikke for længst har tyet noget mere til seddelpressen for at gøre borgernes penge mindre værd,« siger Arzrouni og tilføjer:

»Jeg vil faktisk gerne tænke 'venstrefløjen havde ret'. Men det sker utrolig sjældent. Nu tror venstrefløjen jo ikke engang længere på fri hash og fri, blasfemisk tale.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

til anarcister på ventrefløjen:

en evt. “ø” “fristed” i capitalismen,

kan næppe “længe”

lade sig gøre;

sådan evt. “ø”, “fristed” må

nødvendigvis også forsøge at afskaffe

capitalismen også udenfor;

ellers kommer capitalismen,

drevet af dens nødvendige behov for at udvide,

rendende på “ø”’ en, på “fristedet”

@ Kim Gram

Fristedet er mentalt; traditionelt sett har den anarkistiske visjon for en stor del drejet rundt konføderalismens principper, nettopp som den beste måde at forhindre kapitalismens plyndrerier af så vel mennesker som af naturen for øvrig på. Disse principper er i overensstemmelse med økosystemernes indeling i bioregioner, som igen er gensidig afhængige af hverandre. I dette bilde skal vi passe ind, dersom vi skal fortsætte at være med i evolutionens gang.

Så autoritærianere, megalomaner og sentralister får søge op sin egen ø -- så vel mentalt som i den virkelige verden.

@claus oreskov

hvad kunne man stille op mod

de borgerliges propaganda, som meget ofte

forsøger at fremvise

de proletariseredes revolutioners

mænd og kvinder som
idioter ?

----------

bla.a. gå med på den spøg , og så overdrive så(!)

meget mere, at det dæmrer for de fleste at: DET

kan næppe passe;

hvorefter de fleste så, formodentlig, gentænker

også de forudgående forsøg, fra borgerlige, på

at fremvise de proletariseredes revolutioners

mænd og kvinder som
idioter.

så vidt vides er ri-bus-activisterene endnu ikke lykkes i at gøre bla.a. esbjerg by til en ø af communisme

selv om det siges at der p.t. er nogle

skabs-communitiske oprør i esbjerg by

Sider