Klumme
Læsetid: 4 min.

Min genbos fødselsdag

Min genbo fyldte rundt i denne uge. Jeg vidste ikke helt, om det var noget at fejre
Det går aldrig stille af sig, når min genbo holder fest. Der er altid masser af musik og sommetider bål udenfor, så asfalten brænder, og der stinker i hele kvarteret.

Det går aldrig stille af sig, når min genbo holder fest. Der er altid masser af musik og sommetider bål udenfor, så asfalten brænder, og der stinker i hele kvarteret.

Uffe Weng

Moderne Tider
1. oktober 2011

Min genbo fyldte 40 her i mandags og holdt en stor fødselsdagsfest. Der var fyrværkeri i flere timer, hele gaden lugtede af hash, og bassen buldrede. Det går aldrig stille af, når min genbo holder fest. Der er altid masser af musik og sommetider bål uden for, så asfalten brænder, og der stinker i hele kvarteret. Man er altid velkommen hos min nabo. Dørene står åbne, og man kan til hver en tid kigge forbi. Selv om de 40 år er rundet, skal der gerne være plads til alle. Min genbo er mere rummelig end mig i min toværelses med både lås på opgangens dør og min egen hoveddør. Min genbo er fuld af kærlighed. Men også fuld af så meget andet.

Udenfor på gaden

Min genbo er Christiania. Jeg er ikke 40, og det kan godt være svært at gøre sig klog på dem, der er ældre end en selv og har levet længere. Alligevel tror jeg ikke, at det er gået i de 40 år, som min genbo ønskede sig allermest. Det kan man se ved at kigge på det, der ligger lige imellem os — Prinsessegade. Som genbo til fristaden er der meget at nyde, men også meget at blive trist over. Det viser sig meget lige i kanten mellem dem indenfor i det frie og os andre lige udenfor i det mere almindelige Danmark.

For det første er der taxaerne. Skidt være med, at man er ved at blive kørt ned hver eneste dag, og at jeg jævnligt priser mig lykkelig for, at jeg ikke har børn i Christianshavns Skole, der skal krydse vejen alene. Trafikken er jo altid farlig. Det er mere det med dem, der stiger ind og ud af taxaerne. Ud og ind for at aflevere, hente og bringe hash. De kigger sig tilbage, når de smækker dørene op eller i til hyrevognene. De ser aldrig glade ud, de har altid travlt, og der er altid gang i forretningen uanset, hvad tid på døgnet jeg kører forbi.

Så er der de andre biler. Dem, der bare holder stille — især i det, der kaldes Heksekedlen — lige hvor Brobergsgade og Burmeistersgade støder op til Prinsessegade — men egentlig i alle sidegaderne omkring Christiania. Dem, der sidder i bilerne har meget tid, og de hører meget høj musik. De sidder mest og venter og kigger på mig og de andre, når vi kommer ud af Irma eller kiosken, cykler langs kanalen eller går gennem glasdørene til biblioteket i Dronningensgade. Af og til kører de lidt frem, så lidt tilbage, så lidt rundt om blokken. Så kommer de tilbage, så er der en, der sætter sig ind på bagsædet, så går personen ud igen, så kører bilen. Senere kommer den tilbage.

De snakker ikke så meget, dem i bilerne, men nogle af dem går af og til ud af bilerne. De kan godt finde på at skyde på hinanden. Jeg havde aldrig hørt rigtige skud, før jeg flyttede ind her. Det har jeg nu, og de har føjet sig til et lydtapet af kanonslag og sirener, når der er gang i den, men for det meste bare af råb og reggae.

Hær af hættetrøjer

Dem udenfor i bilerne arbejder for dem, der indenfor sælger på Pusherstreet. Det ved alle. Og det går udmærket med at blande sig uden om den side af sagen. Og hvis jeg ikke kunne lide den søde lugt eller larmen, kunne jeg jo bare bo et andet sted. Men der er andre, som jeg slet ikke kan lide at køre forbi.

Næsten hver morgen, når jeg er på vej af sted, er der en, der først lige er kommet ud fra genboen og har svært ved at finde vej ned af Prinsessegade. I sidste uge stod der en dame omkring de 50 og ravede rundt. Hun var pænt klædt, men super tynd, og blikket var helt væk. Hun kunne ikke finde ud af, hvad der var fortov, og hvad der var cykelsti. Hendes rus er i princippet hendes egen sag. Det er bare det, at dem, der står der om morgenen mest ligner nogen, der ikke bare har svært ved at styre deres brandert eller deres rus, men hele deres liv.

Der er de voksne. Og så er der børnene. Hæren af små hættetrøjeklædte drenge, som omkring det tidspunkt, hvor andre suser mod metroen, retter snuden mod min genbo. De skal ikke i skole. De skal være skæve. De er der ikke kun om fredagen, eller om lille-fredagen, men hver dag. De er der fra morgenstunden.

I mandags var der fest. Men der er sådan set meget ofte fest hos genboen. Især om fredagen, hvor ikke bare de unge hættetrøjer, men hættetrøjer i alle aldre valfarter mod fest og forløsning eller bare tager turen ind fra forstæderne og tilbage igen få lidt frihed med hjem. Du kan sagtens nå op af metroen, ned af gaden, købe en klump og tilbage igen på samme DSB-klip. Hvis der altså ikke er for lang kø ved Danske Banks hæveautomat på Torvet.

Fyrre og fyret

Jeg var ikke med til fødselsdagen. Selv om jeg for det meste elsker at være på Christiania. Elsker at gå langs vandet og midt i mylderet og at se på alt det sjove, der spirer frem. For jeg synes, at min genbo har for meget på samvittigheden. Det er kompliceret at tale om skyld og samvittighed. Men hvis der skal fejres flere runde fødselsdage, og der skal komme mange gæster, er det vist på tide at få gennemtænkt, hvordan kanten mellem os andre og genboen kan blive mindre rå og mere kærlig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

God og virkelighedsnær reportage om, hvordan Christianshavn - ja, Christianshavn - ser ud, hvis man vel at mærke bruger sine øjne og ører.

Og netop ikke kun ved festlige lejligheder, som i mandags og i går fredag, hvor Christiania fejrede fødselsdag med dundrende rytmer og langvarigt fyrværkeri, er der et menneskehav på hovedgaden og i sidegaderne og lange køer ved kontantautomaterne ved Torvet. Der er generelt trængsel, hvilket ikke mindst Metroen bidrager til.

Strøget i forretningstiden? Ikke helt, men godt fyldt af forretningsdrivende og kunder er der - og så alle os andre, der skal på biblioteket, på arbejde eller bare hjem og både skal tage os i agt for vild bilkørsel og aggressiv adfærd over for ikke mindst cyklister, men også give agt på vilde fodgængere, der spontant går overalt og når som helst, det passer dem, og som provokeres inderligt ved synet af cyklister - som var hele Christianshavn én stor gågade.

Ej please altså. hvad med om du slappede lidt af i din hverdag, og var lidt mindre fimset. Du kan ikke lide at køre forbi harmløse fulde og skæve folk? Du kan ikke lide at se ungdommen blive fordærvet? Så flyt på landet! Men forstå lige først at vi ikke alle kan være frigide journalister der lever det rigtige liv. nogle af os nyder afbrændingen og udkoksningen! Hvad med om du flyttede og lod os gøre det i fred? Eller i det mindste stoppede med at skrive latterligt disinformerene propaganda???

fucking gentryfikering.

Lovliggør hashen og du vil få et mere præsentabelt Christianshavn. Men jeg ved ikke om jeg har lyst til det. Jeg elsker grønlænderne oppe på torget og pusher drengene nede i heksekedelen. Det er mangfoldighed og det er godt! Tænk hvis alle proletarene blev forvist til sydhavnen. Hold kæft der ville være kedeligt herinde i byen. Men noget siger mig det er det du gerne så?

Fucking fims tag hjem.

MVH en Christianshavner, born and raised.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Richard. Jeg er også født og opvokset i København, og har boet i byen hele livet .

Men man har selvfølgelig ikke en særligt priviligeret ret til at idealisere de sociale problemer og de alvorlige kriminalitetsproblemer, som Købehavn desværre er plaget af, blot fordi man er født i København, som du bilder dig ind!

Du overser sært nok, at artiklens forfatter skriver, at hun bor lige ved siden af Christiania, så derfor virker din parodi på et DF-argument" "Fucking fims tag hjem" en smule underlig.

Der er lidt "København for københavnerne" over den retorik, hvilket du givetvis ikke er klar over selv.

Så du burde måske skrue lidt ned for røgen...

Du romantiserer voldsomme sociale problemer og den deraf ofte flgende volds- og narkokriminalitet, Chambers.

Hvorfor hader du vores by og dine lovlydige medborgere, Chambers?

"Du romantiserer voldsomme sociale problemer og den deraf ofte flgende volds- og narkokriminalitet, Chambers."

Nej, jeg siger den er et nødvendigt onde. Et onde som staden ikke har fostret, men ligenetop den borgerlige mentalitet som artiklens forfatter ligger for dagen. Det er ikke staden der skaber kriminaliteten, det er narkolovgivningen. Så simpelt.

Hvad foreslår louise egentlig at vi skal gøre med alle disse uvorne typer? deportere dem til sydhavnen som de gjorde på vesterbro oven på gentryfikeringen derude? så får vi bare åndsvage indlæg fra journalister der bor i sydhavnen istedet for åndsvage indlæg fra journalister der bor på chr.havn.

"Hvorfor hader du vores by og dine lovlydige medborgere, Chambers?"

Fordi i gang på gang har udvist stupiditet og åndsfravær uden lige. om det så er ungdomshus aktivister eller bankdirektører, det kan komme ud på et fedt.

Alle er idioter, og det skal de vel ha lov og plads til?

Nej, gang på gang skal man bøje sig i støvet for den "rigtige" måde at være på. Først hejser de priserne på smøger i vejret siden forbyder de dem. Det er en glidebane, og den er godt på vej til at køre af sporet.

Fuck jeres ligusterhækfascisme. Samfundet indeholder utilpassede individer, om det er unge hættetrøjer eller gamle alkoholister, learn to live with them!

"Du overser sært nok, at artiklens forfatter skriver, at hun bor lige ved siden af Christiania, så derfor virker din parodi på et DF-argument” “Fucking fims tag hjem” en smule underlig."

Øhm, nej, louise bor på christianshavn, mig ligeså. louise føler sig utryg med alle de farlige udskud der transgrere hendes forestillinger om et sundt liv, jeg føler mig tryg og tilpas og ser ikke deres liv som en transgression, men som en naturlig tilstand... det er hverken romantisering eller noget andet, det er REALISME!

Problemet er ikke staden, men hvordan resten af samfundet reagere på den livstil der er tilknyttet staden. Og det er et problem man ikke løser ved at male fanden på væggen som Louise gør det foroven. Tværtimod, hvis man gjorde sig umage for at forstå den enkelte sag ville det gå op for en at der er en grund til at de unge hættetrøje skipper skolen til ære for gaden, og at den gamle alkoholist vælger bistand fremfor arbejde, men det er ligesom for svært for folk idag at prøve at forstå tragedien. så meget nemmere at sige "de er selv uden om det" og "hvis nu bare staden ikke fandtes"

jeg væmmes ved det danske koncensus.

Sven Damm-Ottesen

TAK til Richard for at spare os resten besværet med at fortælle hvor latterligt skribenten fremstår.

Staden, med alt hvad der følger med, betyder mere for mig både praktisk og idealistisk end sikkerhed for alle de unge hætteklædte bøller, gamle ravere på LSD der bare vælter rundt på fortorve OG cykkelsti (nu har man da ALDRIG!) Det, og så når kiosken løber tør for Soyamælk, det er bare det værste jeg ved.
...ja, som sagt sparet os besværet. GAB af dine problemer Louise.

Anne Marie Pedersen

Det er da heller ikke rart, at folk bare sådan kigger på en, når man går ud af irma.

Anne Marie Pedersen

Jeg lagde nu ikke mærke til, om nogen kiggede på mig, da jeg i sidste uge var inde i den omtalte Irma. Måske...

Søren Nielsen

Tankevækkende.
Der er problemer med hashhandlen på Christiania.
Løsningen er at lovliggøre hash - og sætte afgift på.
Så kunne man købe en standardiseret klump i Irma.

Men jeg ved ikke hvad vi gør ved Tingbjerg, NV, Istedgade etc.

Man vælger jo selv sine naboer. Jeg ville nok ikke føle mig veltilpas så tæt på et, for mig, uforståeligt miljø, men jeg vil heller ikke være med til at slå det ihjel. Dertil er der for mange som trives og har opbygget et liv i "fri"staden. "Some like it hot".