Der er de personer, som deler vandene. Berømtheder, der måske ikke hyldes af alle, men som de fleste er enige om gør noget særligt, rykker grænser og udfordrer dogmer. Sådan en er Helmuth Nyborg næppe.
Han modtager derimod breve med små mænd hængt i galger eller beskeder som »du er det værste kloaklort og burde skylles ud«. Den tidligere psykologiprofessor på Aarhus Universitet er først og fremmest udskældt.
»Jeg tror, jeg er det eneste menneske i Danmark, der har fået en hel hadeside på nettet opkaldt efter sig,« siger han.
I sin forskning har han forsøgt at vise, at mænd gennemsnitligt er lidt klogere end kvinder. At mindre kvikke bør belønnes for at føde færre børn. Og senest er han blevet anmeldt til Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed (UVVU) for at vildlede og plagiere i en forskningsartikel, der vil påvise, hvordan den gennemsnitlige IQ i Danmark falder i takt med at efterkommere af indvandrere fra »lav-IQ-lande« stiger i antal.
75-årige Helmuth Nyborg kunne have været den martyr, som munkemarxisterne mod bedre vidende ekskommunikerer i 1970'erne. Ham, der uretmæssigt bliver hånet i medierne og afvist af de politisk korrekte universiteter. Hans følge har dog været beskedent, martyriet er udeblevet. Manden, der insisterer på videnskabens forrang for alt andet i verden, er i dag udstødt af videnskabens lærde.
»Jeg er ikke en misforstået videnskabsmand; moderne universiteter er én stor misforståelse. Universitetet har tabt sigtet med, at det blot skal være for eliten, der nøjagtigt kun skal interessere sig for, hvad den finder interessant. Og ingen — hverken institutledere, dekaner, rektorer eller staten — skal fortælle, hvad der skal forskes i,« siger han.
Bor med humanist
I 2007 gik Nyborg på pension efter en røffel fra universitetsledelsen i en sag, hvor han ikke kunne dokumentere, at mænd har højere intelligenskvotient end kvinder.
I dag sidder han hjemme i stuen i Adslev ved Skanderborg og spiser marinerede sild. Hans kone Mette er på arbejde, deres femårige søn Martin er i børnehave. Spisebordet afslører pletter fra gårsdagens masseproduktion af bolsjer, som en større børneflok formede og vred. For enden af det egetræsbord, han engang nuppede for næsen af Asger Jorn i en butik i Århus, er der knivmærker.
»Det har sikkert stået i en herregård i en mandskabsstue, hvor medhjælperne og kokkepigerne har spist. De har vist nok også brugt det som slagtebænk,« siger han og lægger et kvart løg på sin sildemad.
I bryggerset står sønnens miniatureridder med brynje, hjelm og sværd på et skrin. Den vogter rummet. Ligesom i øvrigt labradorhvalpen Chili.
»Jeg var nok mest stemt for, at vi ikke skulle have hund. Men det fik vi altså.«
Men det er ikke alt i hjemmet i Adslev, der er op til forhandling. For Helmuth Nyborg bor sammen med »en humanist«.
Udestuen med en bogreol fyldt med skønlitterære værker af Fay Weldon, Paul Auster og Morten Sabroe tilhører Mette. En legetøjsracerbane flyder på gulvet og ved klaveret står en opslået sangbog.
Førstesalen er Helmuth Nyborgs. Centralt i loftsrummet står hans arbejdscomputer, hvorfra der breder sig store papirdynger og mapper med titler som IQ, Race, Migrationog Fertilitet. Ved vinduet står en actionfigur i skikkelse af Sigmund Freud og en hjerne i en glasmontre. Bogreolen er spækket med bøger skrevet af ham selv og blandt andre den kontroversielle psykolog Richard Lynn, der hævder, at der findes raceforskelle i intelligens.
»Det her er den onde litteratur,« siger Helmuth Nyborg og peger på reolen. En slet skjult hentydning til de mange udklippede avisartikler på loftsværelset, der anklager ham for at være fundamentalist og racist.
Han kender godt husets hjørner og kroge. Han flyttede ind i 2000. For anden gang i sit liv, for mange år før — mellem 1968 og 1972 — boede han her som del af det venstreorienterede miljø i Århus.
»Dengang blev stedet lavet om til et glad, maoistisk kollektiv,« siger han og løfter sine hvidsprængte øjenbryn.
Bryd professorvældet
Da studenteroprøret brød ud, var Helmuth Nyborg med i forreste geled, og hans engagement blev vakt som psykologistuderende på Københavns Universitet. I foråret 1968 var han med til at barrikadere Psykologisk Laboratorium med bænke fra forelæsningssalene. Resten af den gryende studenterbevægelse blev tændt af besættelsen, hvor de studerende besvarede alle telefonopkald med et »det er de psykologistuderendes laboratorium«.
»Perioden var dejlig, for vi følte, vi udrettede noget og ændrede samfundets gang. Vi ville jo bryde professorvældet. Mange af professorerne sad jo bare helt verdensfjernt og læste op af deres egne bøger.«
En dag i foråret 1968 tog han til et kursus i sexologi med docent Gerhard Nielsen, der skulle starte et nyt psykologstudium i Århus. Helmuth Nyborg tog chancen og listede ind på Nielsens kontor for at byde sig til som assistent.
»Du har ikke engang taget første del færdig!« udbrød docenten som svar. Tre dage senere kaldte han Helmuth Nyborg ind på sit kontor:
»Jeg har snakket lidt med dine instruktorer, og de siger, du er en pestilens og stiller alle mulige spørgsmål. Også nogle, de ikke kan svare på. Så du er ansat.«
Helmuth Nyborg oplevede den spæde begyndelse af studenteroprøret i København, men flyttede så med Gerhard Nielsen til Aarhus midt i det hele.
1968 blev året, hvor Helmuth Nyborg lærte, at udtale lange, besværlige ord som 'kapitalakkumulation' i de venstresnoede studiecirkler. Men det skyldtes i høj grad hans arbejderbaggrund, at han overhovedet meldte sig under de røde faner.
Krigsbarn
Hans moder var syerske. Hun var arbejdsløs hjemmegående i det meste af hans barndom. Bortset fra en periode hvor hun vaskede uringlas på et nærliggende hospital. Hans fader var smed, men arbejder som fyrbøder.
Da han var tre, flyttede familien i 1939 fra en lille flække uden for Horsens til Vejle. Her havde faderen, Kaj, fået job som fyrbøder på det lokale svineslagteri. Da Anden Verdenskrig med den tyske besættelse nåede til Danmark, stod han med sin far i køkkenet og betragtede de lavtflyvende tyske maskiner.
Med tiden opdagede Helmuth Nyborg, at hele familien holdt hemmelige møder. Og når det ringede på døren om natten, ringede hans mor på en klokke op til faderen, som sov på loftet, så han nemt kunne komme i skjul. Andre gange, når Helmuth Nyborg sammen med sin fem år ældre bror Bjarne var lagt i seng, kunne de høre, hvordan familien planlagde sabotageaktioner.
En aften listede hans far forsigtigt ind i børneværelset:
»Om lidt siger det booom! Men det skal I ikke være kede af, for det betyder ikke noget,« hviskede han. Og lidt senere tordnede et højt brag fra svineslagteriet ud over Vejle Fjord og opland. Eksplosionen fik husets ruder til at klirre, og flere af byens vinduer smadrede. Det var en sabotageaktion rettet mod en stor forsendelse af pølser og skinker til Tyskland. Kaj var hovedansvarlig, og da han næste morgen klokken fem troppede op på arbejdet, møder han slagteridirektøren.
»Kaj, det er meget underligt. De, der har sprængt mit slagteri i luften, har haft nøgler, for der er ikke brudt nogen døre op,« sagde direktøren uden at fortrække en mine. Så tog han sin tegnebog op og stak Kaj en 100-kroneseddel:
»Og så snakker vi ikke mere om det.«
Fyrbøder til søs
Snak var der heller ikke meget af, mens Helmuth Nyborg tavs gik ensomt rundt og kedede sig som barn. Ustandseligt stampede han i jorden. For jorden var der jo, men den gav ikke igen. Først langt senere blev han bekendt med Newtons tredje lov om aktion og reaktion: Når ét legeme påvirker et andet legeme, vil en tilsvarende kraft ramme tilbage på det første legeme.
Jo mere han blev presset til at male keramikfliser og lære udenad, des tættere kom han på sit familiære udgangspunkt: Han ville være fyrbøder som sin fader. Det førte ham til søs, hvor han som søfyrbøder gjorde rent under skibsgulve og højtrykskedler.
Ude på verdenshavene spillede han sonater med Mozart på en medbragt stålspolebåndoptager. Det var han vist den eneste, der holdt af.
En dag stod Helmuth Nyborg og kigger ud over solnedgangen over det Indiske Ocean og snakkede med skipper om fremtiden.
»Jeg kan kun blive vicevært hos A.P. Møller, og det gider jeg ikke. Så om 20 år vil jeg også sejle herude, før jeg for alvor går af. Hvor er du så?« spurgte skipperen.
Det fik Helmuth Nyborg til at gruble over, om han burde vælge uddannelsesvejen, som han egentlig havde droppet. Tanken vokede i ham.
»Hen under aftenen kalder han mig ind i sit lugar. Så åbner han barskabet på væggen, og foreslår, at vi tager en cognac på beslutningen. 'Jeg regner med at du holder op nu og flyver hjem snarligst', siger han.«
De var på vej til Mellemøsten, og de skålede på Helmuth Nyborgs nye fremtid med mellemskole og realeksamen.
IQ og socialisme
At søfyrbøderen en dag skulle blive professor kan virke forunderligt. Dog ikke hvis man antager Helmuth Nyborgs grundtese om, at intelligens for 80 procent vedkommende er arvelig. Og her er Nyborg tilsyneladende heldig fra naturens hånd. I dag vil han ikke afsløre sin IQ, men den ligger ikke lavt, bedyrer han.
Alt andet ville også harmonere dårligt med det, han i det meste af sit voksne liv har fremført på konferencer verden over. At det ikke er uddannelse, der gør dig klogere, men din nedarvede klogskab, der kan skaffe dig uddannelse. Og at den nådesløse kamp om at tilhøre samfundets top eller bund afgøres inden navlestrengen klippes; i fordelingen af generne.
Som han i dag sidder med sammenfoldede hænder og prøver at overdøve køkkenets kukur, vender han hele tiden tilbage til året 1971. Her blev han klar over genernes betydning. Det var året, hvor han som afslutning på sit magisterstudium blev tvunget til at skrive om et nyt stofområde — han fik til opgave at vise forholdet mellem psykologi og genetik.
»Dér stiftede jeg bekendtskab med adfærdsgenetikken, som viste mig, at jeg som revolutionær og socialist kun havde fået halvdelen af historien med. Jeg kendte kun til kultur og opdragelse, ikke gener og IQ.«
De forgange 40 år har Helmuth Nyborg måttet orientere sig på ny. Og det har været en lang færd, der har kastet ham fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj. Han læser ikke længere avis eller bøger. Han skriver bøgerne, for så ved han, hvad de indeholder. Han stemmer ikke, for demokratiet, mener han, er på nippet til at gå under.
»Nogle gange siger jeg: Da jeg var ung skrev jeg digte, nu siger jeg tingene, som de er.«
Men han siger det, man alligevel hører fra erhvervslederkontorer til Christiansborg: At landets konkurrencedygtighed er vigtigst, at højtuddannede danskere skal forblive i Danmark, og at det danske samfund skal tiltrække højtuddannede indvandrere, ikke dem, der støtter sharia-lov og blot ender på overførselsindkomst.
Han bruger andre ord, hylder arvehygiejne og taler om »darwinistisk forpligtelse« til at opretholde velfærdssamfundet.
I dag vil han dog stadig kalde sig socialist — men en »rationel« en af slagsen.
»Jeg vil det samme som socialdemokraten K.K. Steincke, da han skrev om fattigdommens udvikling i 1920. Vi skal tage hånd om samfundets svage, men så vi ikke får for mange 'undermålere'. Hvis du har et demokratisk samfund, der tager mere hånd om alle svage, lader flere af dem overleve, så får du for hver generation stadig mere svækkede generationer. På et tidspunkt vil en rationel demokratimodel bryde sammen, for så er der for få til at støtte de svage.«
Onde drømme
Helmuth Nyborg fortæller, at han græder, når han hører Bach. Han fortæller også, at han gerne vil begrænse antallet af mennesker med cystisk fibrose, Huntingtons chorea, personlighedsforstyrrelser, sindssygdomme og en lav intelligenskvotient. Det handler om produktivitet — i konkurrencen med Kina — og fordi han mener at kunne påvise, at et demokrati kun kan eksistere med et gennemsnitligt IQ på over 90.
På gulvet ligger hunden Chili og piber.
»Der kan du selv se! Hunden får onde drømme ved tanken om det danske velfærdssamfunds undergang. En meget intelligent hund. Bliver der noget hundemad til mig i sådan et samfund, eller spiser de mig, dem der overtager landet?«
Og du tænker det samme som hunden?
»Det kan godt være, jeg er blevet en gammel og skuffet, tidligere socialistisk studenteraktivist. Og måske er det en pessimistisk mands fantasier. Men jeg tror ikke, Danmark kan reddes som velfærdsstat og demokrati,« siger han og betragter sin sildemad.
»Jeg er bange for, at næste generation får et ringere liv i alle henseender, fordi vi værner om de svage og importerer indvandrere, som ikke har været igennem samme barske, darwinistiske udvælgelse. Jeg ser mig selv som en person, der prøver at analysere mig frem til, hvad jeg skal mene om verden.«
Kollegerne om Nyborgs forskning
Benny Lautrup
Professor emeritus i teoretisk fysik ved Niels Bohr Instituttet
— Anerkender du Helmuth Nyborgs IQ-forskning som videnskab?
»I og med at han fremlægger sine resultater, så de kan vurderes, så er han forsker. Spørgsmålet om IQ-forskelle er naturligvis et relevant spørgsmål. Jeg synes, det er fuldt legitimt at spørge til IQ-forskelle både geografisk, mellem køn og mellem racer, selvom nogen finder det frastødende. Men hvordan Helmuth Nyborg opnår sine resultater, og om de er valide, kan jeg ikke vurdere.«
— Hvad er det mest interessante ved Helmuth Nyborgs forskning?
»Det er ikke interessant, at han finder forskelle, men det ville være enormt interessant, hvis han ikke fandt forskelle på for eksempel mænd og kvinder. Vi har et kromosom til forskel mellem kønnene, og derudfra må man kunne forvente forskelle på en til to procent i alle målinger. De forskelle, som Helmuth Nyborg finder, er så små, at de aldrig vil kunne observeres ved blot at tale med personer, men kun gennem måling af små statistiske afvigelser.«
— Hvad bryder du dig mindst om ved Helmuth Nyborgs forskning?
»Så vidt jeg forstår, er han en meget benyttet taler på internationale konferencer. Det man kan kritisere, er hans måde at præsentere sin forskning på, hvor han har været mildest talt uheldig og provokerende i sin måde at fremføre sine resultater på. Jeg tror, at han godt kan lide at være i stormens øje. I hvert fald har han en tendens til at søge mod provokerende udtalelser, som vækker vrede rundt omkring, uanset om de faktisk godt kan være rigtige.«
»I forhold til indstillingen til Udvalgene vedrørende videnskablig uredelighed forstår jeg ikke, at man fra offentlig side blander sig i, hvad privatpersoner udtaler sig om. Helmuth Nyborg er ikke offentlig ansat og har lov til at ytre sig, som han vil. Tænk hvis politikere eller spindoktorer kunne indbringes for et lignende vagthundenævn på grund af deres mere eller mindre sanddruelige ytringer. Så kunne det nævn få nok at se til.«
— Bør arvehygiejne have en plads i forskningen?
»Lad os sige det på den måde, at vi har praktiseret det over for dyr i flere århundreder, ja årtusinder. En arvehygiejne, der går ud på, at visse mennesker ikke bør eksistere, som vi så det i Nazityskland, er naturligvis afskyelig. Når det er sagt, så kan vi ikke sige os fri for, at vi faktisk udøver det – for eksempel i forhold til fravælgelsen af fostre med Downs syndrom eller andre arvelige sygdomme.«
Ernst-Martin Füchtbauer
Lektor i genetik og udviklingsbiologi, Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet
— Anerkender du Helmuth Nyborgs IQ-forskning som videnskab?
»Jeg ser store teoretiske problemer i den forskning, som jeg har kendskab til fra Helmuth Nyborgs side. Han påpeger for det meste, at hans tests af IQ er uafhængige af kulturel baggrund, samtidig med at han siger, at netop kulturel baggrund har gjort forskellige grupper i fællesskab mere vant til IQ-testene. Jeg kan ikke se denne uafhængighed, og fra en videnskabelig synsvinkel har han et teoretisk problem.«
— Hvad er det mest interessante ved Helmuth Nyborgs forskning?
»Den forskning, han bedriver, er ikke interessant. Men det er den måde, han fremstiller forskningen på. Jeg har ikke set nogle særlig forbavsende eller overraskende resultater fra ham, kun overraskelser i den måde, han præsenterer resultaterne på.«
— Hvad bryder du dig mindst om ved Helmuth Nyborgs forskning?
»Her vil jeg igen svare hans præsentation i den almindelige og den videnskabelige offentlighed. Jeg tror, at hans største problem er, at han bevæger sig et sted mellem et meget naturvidenskabeligt og et meget humanistisk udgangspunkt. Problemet er, at hvis han kritiseres fra et af disse udgangspunkter, så svarer han fra det andet udgangspunkt. Det vil sige, at hvis man kritiserer den politisk-filosofiske side af hans forskning, vil han forsvare den naturvidenskabeligt og omvendt. Det gør det vanskeligt for andre eksperter at have en saglig diskussion med ham.«
— Bør arvehygiejne have en plads i forskningen?
»Man må ikke sige, at noget ikke kan have en plads i forskningen. Men den måde, Helmuth Nyborg beskæftiger sig med arvehygiejne på, er naturvidenskabeligt set noget pjat. Der er allerede stor viden inden for populationsgenetik og genhyppigheder med videre, men Helmuth Nyborgs tilgang har intet med videnskab og slet ikke human genetik at gøre.«
Hvad er det for en erotisk impuls, Nyborg åbenbart udøver på kvindelige journalister, der gang på gang går i fælden og uden at sætte sig ind i det betændte miljø, han er tilknyttet, gør ham til martyr. Det må være en mangel på forståelse af, hvor farlige mennesker kan være - en erfaring, som mange unge mennesker jo mangler, men som den nyere historie har markante eksempler på.
Hvorfor skal vi igen høre om denne person, Nyborg? Manden der ikke kunne redegøre for, hvordan hans teorier blev dannet; totalt rod var der i hans papirer. Hans egen forsknings-assistent kunne ikke engang få relevante papirer at se! (måske eksisterede de, måske gjorde de ikke?) Og han skrev så vidt jeg kan huske ej heller noget ned....om hans forskning. Der eksisterede vist nok kun noter...? og noterne var dybt ulæselige og utydelige....og ikke-brubare til noget som helst. Derudover fiflede han med undersøgelsens resultat. Og nej, manden har jo aldeles ikke fremlagt sin IQ-forskning i nogen valid form overhovedet....jo, på konferencer ud fra et (ikke-eksisterende?) papir...
Desuden er det tydeligt, at manden ikke aner noget som helst om statistik, ellers ville han vel næppe slå observationer sammen, lægge observationer til og trække andre fra...
Desuden er hans N(dvs. tallet af observationer) på lige under 200; det er altså for lavt til at udsige noget som helst om noget som helst.
Og jeg er ked af at trække nazi-kortet (igen); det Nyborg skriver er lige præcist det som nazisterne gjorde i 1930erne og 1940erne; de slog de folk ihjel, som de ikke mente kunne bruges i produktionen, dvs. undermålere, handicappede, folk med svære sinds-lidelser - for deres egen skyld. Og fordi samfundet, dvs. staten ikke skulle brødføde sådan nogle nassere, der intet kunne bidrage med i den hellige (nazi)konkurrence-stat.
Det gør det bestemt ikke bedre at K. K. Steincke, Per Albin Hansson, Winston Churchill og Josef Stalin mente præcist det samme.
Og ang. Kina må vi snart vænne os til, at Kina går fallitt...
Og der der med de svækkede generationer, må han altså længere ud med på Lysenko og Lamarck overdrevet med....
Mht. søfyrbøderen der blev professor - tjah....
Jeg kan konstatere at mange mennesker som studerede på et universitet i 1960erne og i 1970erne nok ikke skulle være lukket ind: bl.a. Bent Jensen og Helmuth Nyborg ser det ud til. Og det er ikke fordi deres forskning er ir-relevant på nogen måde. Udelukkende er det fordi, de åbenbart ikke har lært god videnskabelig metode, herunder kilde-kritik.
Vigtigst af alt, når man skal forske er at kunne stille kritiske spørgsmål til sig selv og sin egen forskning; det evner hverken Bent Jensen eller Helmuth Nyborg åbenbart. Og så er jeg ligeglad om deres IQ er på 140 eller 160....
Og nu viser det sig sandelig, at manden åbenbart også er racist: "...at det danske samfund skal tiltrække højtuddannede indvandrere, ikke dem, der støtter sharia-lov og blot ender på overførsels-indkomst." Han må altså her mene (alle) muslimer eller hyr? Måske han ser helt bort fra at muslimer også kan være højt-uddannede, og at kineserne i Danmark også ender på overførsels-indkomst....
Jeg er sikker på at hvis Nborg fik sin vilje var mine to dejlige niecer aldrig kommet til verden, dene er døv, den anden har sydommen HIDS....
Karsten Aaen, er Bent Jensen og Helmuth Nyborg i virkeligheden ikke de bedste modbeviser på deres egen teori: at man ikke uden videre kan tage en social baggrund ud af folk? Og slet ikke, hvis der ikke er opmærksomhed om det, der skal til for at forbedre forudsætningerne for at kunne bevæge sig mere frit i de hierarkiske strukturer.
Jeg kender intet til ham Nyborg og hans teorier.
Men jeg læste, at et forældrepar der er bistandsklienter med høj sandsynlighed vil få børn, som ender som bistands klienter.
Selv hvis kun en er bistandsklient, er der den samme sandsynlighed for et af børnene.
Måske rette vedkommende kan finde undersøgelsens tal frem.
Det er vel ikke en lykke at være bistandsklient og ikke et succeskriterium for velfærdssamfundet at få flere af dem.
Leo Nygaard, hvis du var Nyborg, ville du mene, at dette ville være en biologisk betinget effekt. Normale mennesker ved imidlertid godt, at samfundet er indrettet på baggrund af poitiske og historiske incidenter, der determinerer de sociale rammer, folk opererer under. Herunder, vil nogle af os mene, skal man også regne den arbitrære måling af 'intelligens', hvad den så end er for en størrelse!
Peter - Jeg er Nygaard og jeg kender ikke undersøgelsens detaljer. Du mener åbenbart at intelligens er en del af forklaringen, ved siden af de historiske hændelser - Her i landet.
Hvad sker der i landet for at rette op på disse tilstande. Det må være grundlaget for socialpolitik.
Beklager, jeg er ikke fagmand på nogen måde.
Hvor velgørende at møde en mand , der tør stå ved sine meningers mod og således ægge til modsigelse, debat osv , langt fra den falske og hykleriske leverpostejkoncensus.
Leo, jeg kan godt se, at jeg kan misforstås - mit synspunkt er, at den enkeltes forhold ikke så meget stammer fra personlig habilitet som fra de strukturer, der determinerer de fælles vilkår, herunder den tro, som nogle har, på at man kan nåle intelligens på en meningsfuld måde.
t. o. en artikel i The Independent fra 2007
Le Courrier International skrev i den forbindelse, at "den litteratur, der beskriver argumenterne til fordel for racemæssig underlegenhed af sorte er omfattende. Generelt er den baseret på IQ-tests, hvor vi aldrig ved, hvad der præcist måles, mellem påvirkningerne fra miljø, uddannelse, sociale fordomme og personlige evner." "I The Mismeasure of Man (1981) viste videnskabsmanden Stephen Jay Gould, hvordan disse metoder er forudindtagede og uvidenskabelige".
Peter - Så er du måske enig i at udforme socialpolitikken ud fra det du fremfører.
Dvs, efter min mening, ikke som vi gør nu, parkere mennesker med en pose penge i en passiv situation uden yderligere indsats, både egen og med hjælp udefra.
Tak, jørn andersen, for så klart at se igennem, hvad det er: meninger - ubefæstede, ovenikøbet, vil jeg tilføje.
og gid den frie forskning uden fyrstelig bestilling og betaling længe leve må ... var Jesper Langballe ikke den sidste forkæmper for neutral parat viden til menneskehedens gavn.
Det er noget af en kamel at sluge neutralt set, men nemmere som troende, socialistisk eller religiøst : videnskabens opgave er naturligvis at bekræfte og understøtte magt og fordomme - eller bryder verdensbilleder jo sammen, og visionen af en støvle der tramper på 'mennesket' i al evighed amen kan risikere ikke at blive ...?
Gennemgående er folk her uforstående over for, hvordan nogen dog kan præstere en så dårligt funderet og sløset forskning, som den vi kender Helmuth Nyborg for.
Jeg har ikke læst Nyborgs afhandlinger fra de senere år, men jeg har læst nogle afhandlinger han har produceret tidligere. Han har skrevet nogle ting i 1970´erne og 1980´erne, som efter min mening er lødige, og som giver habile bidrag til forståelse af hormoners virkning, arv og miljø m.m.. Bl.a. har han (sammen med en medforfatter) undersøgt om børns legeadfærd og brug af diverse legetøj har haft indflydelse på udviklingen af f.eks. rumlig intelligens senere i livet. Han kunne ikke konstatere nogen virkning af miljøet (adgang til legetøj), men derimod af hormonerne.
Han har nok altid haft en provokatør i sig; men hvad han oplevede, når han fandt sådanne forskningsresultater, har skubbet voldsomt til hans trang til at provokere. Han fandt at alle de politisk korrekte, de pæne, `humanisterne´, gjorde alt hvad de kunne for at tie ham ihjel, ignorere resultaterne osv. Han fandt det umuligt at trænge igennem en mur af fordomme af modvilje.
Og så fandt han ud af, at han havde et våben, der gjorde, at han alligevel kunne trænge igennem mediemuren med sine budskaber: nemlig at være bevidst provokerende. Dér havde han et stort talent, og det har han dyrket. Han har mere og mere levet sig ind i rollen som eneren imod resten, og det har da givetvis bidraget til at radikalisere ham og til at han føler sig som et miskendt geni, som har ret, og som ikke behøver særlig stærke beviser for sine påstande, for han ved jo at han har ret.
Helmuth Nyborg kunne have udviklet sig anderledes og bedre, hvis han var blevet behandlet rimeligt og retfærdigt. Det blev han ikke. At forskningsresultater, som strider imod pæne humanisters fordomme, holdes nede og undertrykkes, er ikke OK. En del af ansvaret for, at Nyborg nu er den provokatør og det hadeobjekt, han er, ligger hos de humanister, der ved deres fordomsfuldhed har skubbet til en forkert udvikling og gjort ham til den oprører, han er.
Hvad jeg siger her, er at Nyborg har udført lødig forskning; men om hans forskning fra de seneste år er lødig, er en anden sag.
I øvrigt lige en sidste kommentar:
Stephen Jay Goulds `The mismeasure of man´ er lige så tendentiøs som Nyborgs forskning, blot med modsat fortegn.
Hvis Nyborg fik sin vilje, således at "undermålerne", i.h.t. hans IQ-skala, blev sorteret fra, ville IQ-gennemsnittet så måske blive flyttet f.eks. 10 points opad. Men samtidig vil den kulturelt betingede opfattelse af det intelligensmæssige "normalområde" jo også blive flyttet opad, og dem der ligger i området 90-100 (normalintelligente), vil så lige pludselig være for dumme i forhold til det formodningsvis nye, mere avancerede og højtstående samfund som vil blive resultatet.og dermed sikkert uønskede i Nyborgs samfundsvision. Det er ligesom om hans teori, rent logisk, rummer en endeløs og ubønhørlig frasorteringsmekanisme. Det er ikke helt tilfældigt at man får kuldegysninger af ham. Her ses Nyborg for i øvrigt i godt selskab: http://eugenik.dk/kronologi?page=6
og de af nyborg bortvalgte skal vel så til nyborg ?
fyrbøder ? h.m.
Problemet er ikke Nyborg, men at man kan slippe af sted med så elendig og misvisende forskning som hans på dansk universitet uden at blive miskrediteret. Der vil altid være Penkowaer og Nyborger, men der burde være en hær af kollegaer, der sagde fra i tilstrækkelig grad til, at omverdenen fangede beskeden; manden bedriver ikke lødig forskning. Og problemet med hans forskning er på alle niveauer - lige fra teori, operationalisering og praksis. Han kan ikke tælle og fortæller heller ikke, hvad det er han tæller og måler. Det burde sgu da ikke være så svært at kritisere!
det er da en udmærket artikel til at få folk op af stolene, men ellers synes jeg nok det ville have været nok med at par anekdoter og at resten kunne have været om hans synspunkter, for det var der dårligt nok tilstrækkeligt af til at danne sig et indtryk af manden for dem af os, der ikke kender ham.
Morten Johansen skrev:
Hvis Nyborg fik sin vilje, således at “undermålerne”, i.h.t. hans IQ-skala, blev sorteret fra, ville IQ-gennemsnittet så måske blive flyttet f.eks. 10 points opad.
Ja, det siger han ind imellem. Nyborg og ligesindede argumenterer i denne sammenhæng for, at det de kalder den "genetiske arvelighed" af IQ betyder, at børn arver en IQ værdi som er et gennemsnit af forældrenes IQ. På denne måde vil "høj-IQ" kaster vedblive med producere "høj-IQ" mennesker. Til andre tider -- når dét forekommer bekvemt -- fremstiller pskykometrikerne IQ som et normalfordelt biologisk træk. Sidstnævnte er en hypotese, der er fremsat af psykometrikernes forgudede idol, Francis Galton, men det indebærer netop -- ifølge Galton -- det såkaldte "regression to the mean", hvilket betyder, at børn af meget intelligente forældre er mindre intelligente end forældrene og vice versa, børn af lavintelligente forældre er mere intelligente end forældrene. (Forudsat at man i det hele taget accepterer intelligens som et veldefineret menneskeligt træk.)
Så her ser vi blot ét af problemerne med psykometrien... der opereres -- alt efter sammenhængen -- med flere indbyrdes uforenelige teorier, der alle fremsættes som om det er ufravigelige, deterministiske fakta.
Man ved (og har vel egentlig altid vidst det?) at mænd generelt er bedre til rumlig intelligens end kvinder. Det ændrer blot ikke ved, at kvinder kan lære rumlig intelligens. Som et eksempel kan nævnes en kvindelig kollega jeg engang havde. Hun kunne ikke finde ud af at parallel-parkere en bil; da hun flyttede fra den gade i København, hvor hun havde boet i 3 år var hun blevet en sand mester udi dette.
Nyborgs forskning påstår et, men virkeligheden viser noget andet. Nyborgs forsknings påstår, eller rettere Nyborg påstår, at når mænds hormoner viser at mænd har bedre rumlig intelligens end kvinder, ja så kan man lige så godt lade være med at lære kvinder at parallel-parkere, fordi det kan deres 'kvindehjerner' jo slet ikke finde ud af.
Og hvordan børns brug af legetøj og legeadfærd har nogen som helst indflydelse på rumlig intelligens senere i livet er mig altså en gåde. Hvilket legetøj udvikler f.eks. rumlig intelligens? Lego? Legetøjs-Geværer? Selve designet af undersøgelsen kan man også se på, og se på om den understøtter bestemte vedtagne (dvs. traditionelle) opfattelser af kønnene.
Endvidere lider dansk kønsforskning af at vi ikke skelner mellem gender (dvs. det kulturelle køn) og sex (dvs. det seksuelle køn).
På mig virker det som at Nyborg bare har udskiftet en mekanisk forklaring på vor adfærd (miljøet bestemmer alt) med en anden (generne/hormonerne bestemer alt).
Jeg er sådan set ligeglad, hvad Nyborgs forskning viser; der er dog regler, der må kræves overholdt. Når man har med undersøgelser at gøre, må man altså have lært (og det hart Nyborg sikkert ikke?) at man skal føre en omfattende, detaljeret og redelig logbog, redegøre sandrueligt for sine resultater, være opmærksom på evt. fejlkilder. Og så lade være med at tro, at bare fordi man laver undersøgelser på en population på 200 (N 200) så har man sandheden om f.eks. mænd og kvinders intelligens.
Nyborgs undersøgelser fra Skanderborg (påbegyndt i 1976, mener jeg) viser jo det som det viser, ifølge NYborg. Desværre synes der ikke at eksistere et egentlig forsknings-resultat andet end et papir (eksisterende eller ej?) som Nyborg taler om på en konference. Der er ikke lavet notater, endsige ført korrekt datalogbog. Eller sagt med andre ord: Nyborg har lavet sløset forskning; han erkender ikke dette. Han forsøger sidenhen at dække over det - altså at han har lavet sløset forskning...
Helmuth Nyborg holdt fordrag om "Hvordan Darwin forudså Danmarks undergang" på Ateistisk Selskab i Århus. Det skete i anledning af Darwins 202 års fødselsdag.
Det kan man læse om på sitet for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB).
http://www.dnsb.info/politik/ns/docs/nyhed_vis.php?id=1776
Nazisten, som åbenbart så fordraget, omtaler det således:
Professor Nyborg udfoldede sig her med sine altid skarpe analyser af problemerne ved bl.a. indvandringen, der som en af mange konsekvenser får vores gennemsnits-IQ her i landet til at dale. Endvidere fremsagde han en skræmmende demografisk fremskrivning, der med sine konsekvenser må få det til at løbe koldt ned af ryggen på selv den mest ortodokse multi-kulturalist. Helmuth Nyborg, der i over 30 år har kæmpet med sandheden som sit sværd, fortalte også de interesserede tilhørerer om korrelationen mellem intelligens og køn, religiøsitet samt hudfarve.
Øh ... er der sådan en slags symbiose mellem nazister og så Ateistisk Selskab?
For øvrigt er det forbløffende hvor mange der har forsvaret ham ved at henvise til "politisk korrekthed":
information:
Rektorformand: Giv plads til politisk ukorrekt forskning
http://www.information.dk/223132
Information:
Findes den ligtorn, Nyborg ikke har trådt på?
Intelligensforskeren Helmuth Nyborg anklages for at have fremsat en 'modbydelig' teori om, at især dumme tror på Gud. Forskeren har tidligere haft feminister på nakken. Og Ekstra Bladet kaldte ham 'gal', da han ville have folk med lav intelligens til at få færre børn
http://www.information.dk/161285
Information:
'Man forfølger anderledes tænkende' (mikrofonholderi)
http://www.information.dk/220893
Jyllands-posten:
Helmuth Nyborg fortsætter kampen
Ordet er dit: Truer lav IQ demokratiet?
http://jp.dk/indland/article1003509.ece
Sappho.dk:
Slut med forskningsfriheden
http://www.sappho.dk/slut-med-forskningsfriheden.htm
180 Grader/ P1
P1: Program om dansk Intelligensforsker, der oplever hans resultater bliver nedgjort, da de ikke er politisk korrekte.
http://www.180grader.dk/Politik/p1-program-om-dansk-intelligensforsker-der-oplever-hans-resultater-bliver-nedgjort-da-de-ikke-er-politisk-korrekte
Helmuth Nyborgs forsvarere har tidligere kørt hårdt på at han blot var en videnskabsmand der jagtede sandheden, som så tilfældigvis viste sig at være at hvide mænd er klogere end andre.
Men altså ... det er lidt svært at ignorere det interessante sammenfald mellem hans forskningsresultater og så hans nazistiske tilhørsforhold.
(jeg ville have henvist til Redox.dk, men sitet er i praksis blevet totalcensureret af datatilsynet)
Jeg grovsorterer lidt på de indput jeg får ind, og der vælger jeg altså at kassere Helmuth, uden at jeg overhovedet går ind i detaljerne bag hans forskning. Livet er sgu' for kort til at jeg vil spilde det på en kliche-agtig nazi-professor med monokel og armbind.
Det er grundlæggende bizart, at folk har så travlt med at 1) ønske at hævde sig overfor andre, 2) leve op til arbitrære værdiforestillinger, der ikke står for en nærmere analyse.
Det man først og fremmest kan kritisere Nyborg for er, at han blander tingene sammen. Videnskaben er rent beskrivende og begrænset til hvad der ER tilfældet. Nyborg vil også fortælle os hvad der BØR være tilfældet og derved bevæger han sig fra videnskab til etik eller politisk ideologi.
Det er en begrebslogisk kendsgerning, at man ikke kan slutte fra ER til BØR, altså fra en eller flere påstande om, hvad der ER tilfældet, til en påstand om, hvad der BØR være tilfældet. Men kan altså ikke slutte fra deskriptive præmisser til en normativ konklusion. Men det er præcis hvad Nyborg gør i sin dobbeltrolle som videnskabemand og moralfilosof, hvorved han begår det som kaldes "den naturalistiske fejlslutning".
Om det skyldes mangel på rationalitet eller intelligens skal jeg ikke kunne sige, men konklusionen er, at uanset om Nyborgs empiriske resultater er absolut sande, så giver dette ham ikke et grundlag for at drage de etiske konsekvenser han gør.
Etikken kan ikke begrundes på basis af vore ønsker, for den skal besvare spørgsmålet om, hvad vi bør ønske - eller hvad vi bør gøre uafhængigt af vore ønsker. Etikken kan heller ikke begrundes på basis at traditionen, for den skal bevare spørgsmålet om, hvorledes vi bør forholde os til traditionen - eller hvorledes traditionen bør være.
At en etisk fordring hverken kan begrundes på ønsker eller traditioner, er udtryk for, at den ikke kan begrundes empirisk. Derfor er der logisk kun én mulighed: så må den begrundes begrebslogisk. Den eneste positive mulighed er derfor, at etikken eller et rationelt etisk grundprincip må skulle begrundes ud fra selve de begrebslogiske betingelser for, hvad der må gælde for et sådant princip.
Selve den begrebslogiske eksplikation af etikken springer jeg over her, da formålet alene var at vise, at Nyborg begår en logisk fejl når han optræder i dobbeltrollen som videnskabsmand og etiker.
Desuden mener jeg, at Nyborg som videnskabsmand roder sig ud i nogle metodologiske problemer som er uløselige da intelligensbegrebet - g faktoren - ikke kan defineres så præcist, at den kan anvendes analytisk.
Ligeledes, at adfærdsgenetikkens resultater viser, at praktisk taget alle psykologiske karakteristika er genetisk påvirkede, selv om graden af denne påvirkning varierer fra det ene træk til det andet. Men det forklarer i intet tilfælde mere end cirka halvdelen af variabiliteten blandt individer, idet resten skyldes miljæpåvirkninger.
Når Nyborg tilskriver genetisk arv 70% af den egenskab han senere måler som "g-faktoren" modsiges han ganske enkelt af adfærdsgenetikken.
De største genetisk (og psykologiske) forskelle mellem medlemmer af vor art er ikke mellem forskellige grupper af underarter ("racer"), men mellem mænd og kvinder.
Når der konsistent måles lavere IQ blandt afrikanere syd for Sahara end hos hvide og asiater i de tempererede egne langt borte fra ækvator, behøver forklaringen ikke at have noget, eller ret meget, med genetisk arv at gøre.
To miljøfaktorer kan forklare forskellene.
For det første den kulturelle tradition med at ægte nærtbeslægtede. Indavl medfører en langt større hyppighed af fysiske og psykiske problemer især hvis den praktiseres gennem mange generationer.
For det andet hyppigheden af infektionssygdomme hos børn, hvilket kan medføre at det medfødte mentale potentiale ikke kan komme til udfoldelse, da det rammer børnene på et tidspunkt hvor centralnervesystemet endnu ikke er fuldt udviklet.
Det er også klart at kulturer der forklarer alt ved at henvise til en almægtig Guds vilje intet formål ser i at stille spørgsmål om hvorfor tingene sker. Folk i sådanne kulturer har ingen forståelse for kausale love og vel heller ikke behov derfor.
Sociologen C. R. Hallpike og flere andre har konkluderet, at "the thought processes of people in small scale societies are incapable of comprehending causality, time, realism, space, introspection, and abstraction as utilized in Western science (Hallpike 1972).
Efter min vurdering er variationerne i det humane genom for små til at kunne forklare de målte IQ forskelle - hvis man altså overhovedet kan måle IQ hvilket jeg afviser. Forklaringen på forskellene må derfor i alt overvejende grad tilskrives miljøpåvirkninger og her spiller både kulturens normer og infektionssygdomme efter alt at dømme den helt afgørende rolle.
Det eneste område hvor Nyborgs forskning har lidt fast grund under fødderne er de målte små IQ forskelle mellem mænd og kvinder. Her synes der at være korrespondens mellem viarationen i genetisk arv og de målte psykologiske forskelle.
Hovedproblemet er dog stadig hvordan man definerer og måler intelligens. Sagen er simpelt hen den, at egenskaben ”intelligens” ikke lader sig definere præcist. For at kunne måle IQ må man først have en brugbar definition af, hvad man mener med IQ. Her tilslutter jeg mig de kritiske bemærkninger Marilyn vos Savant, der angiveligt har en IQ på 228, fremkom med for nogle år siden:
”Even professionally administered IQ tests are primitive measures of intelligence. Intelligence tests are fine for practical purposes, but not for analytical ones. Too much unavoidable bias (not prejudice) is present: Any test-maker (not just IQ test-creators) must first develop standards upon which the test-takers will be judged. In other words, to test intelligence, the designer must formulate a definition of intelligence. Now, who could possibly do this?
I hvert fald ikke Helmuth Nyborg!
det er jo ikke kun størrelsen, men også kvaliteten,
løden og gørelsen, det kommer an på
( herlig bemærkning, især i disse
sammenhænge )
ateistisk selskab ? hvis det er ateisme,
så kunne religion jo nu
( ligesom ateisme er blevet det modsatte af hvad
ateisme var før )
også være blevet det
modsatte af hvad religion var før
Jan Aage Jeppesen skrev:
Det eneste område hvor Nyborgs forskning har lidt fast grund under fødderne er de målte små IQ forskelle mellem mænd og kvinder.
Ellers meget enig i dit indlæg, men desværre, også her står Nyborg solidt plantet i den tomme luft. Det er umuligt at måle kønsforskelle i IQ ved hjælp af intelligenstests, da disse er designet til at behandle drenge og piger ens.
Det er velkendt, at drenge er bedre til visse typer opgaver end piger. Drenge er typisk bedre til matematisk/rumlige opgaver, mens piger typisk er bedre til sprogligt-verbale (hvilket i sig selv er interessant.) En intelligenstest er sammensat af begge typer opgaver, hvoraf sværhedsgraden er justeret således at drenge og piger behandles ens. Dvs. en normalbegavet pige og en normalbegavet dreng bør begge score 100 uanset om deres evner ikke tilhører det samme spektrum af kompetencer. Det er en simpel følge af selve det formål man har med sådanne tests.
Hvis vægtningen af de forskellige typer opgaver ikke er helt korrekt, vil drenge og piger systematisk score forskelligt. Det har man naturligvis forsøgt at kalibrere efter bedste evne, men man kan følgelig ikke anvende samme metode til at bestemme forskelle i drenge og pigers intelligens, for det man måler er udelukkende de parametre der er puttet ind i selve testen og ikke biologiske træk af forsøgspersonerne.
Når Nyborg herefter forsøger at anvende disse tests, hvor han ydermere har kastet en række prøver ind, som favoriserer drenge, er det ikke underligt, at han tror at drenge har en højere gennemsnits-IQ en piger. Han tror, at når bare man propper tallene igennem en avanceret statistisk faktor-analyse, forsvinder undersøgelsens indbyggede bias på magisk vis, og wupti! man får et resultat der viser noget reelt om forskelle på drenge og pigers intelligens.
Men man får intet ud af en sådan analyse, det er end teoretisk umulighed, en cirkulær fejlslutning.
Eller, for at sige det på jævnt engelsk: Garbage in, garbage out.
Det er så hvad det er. Men Nyborg har ydermere nægtet at dokumentere sine resultater for kolleger, har løjet om eksistensen af publikationer, og har ført sig frem med helt latterlige påstande om at være politisk forfulgt. Men Nyborg er ikke forfulgt at "politisk korrekte" heksejægere... han er bare en dårlig videnskabsmand.
Tak for kommentaren Morten Kjeldgaard.
Du har selvfølgelig ret. Man kan ikke omsætte kønsbundne genetiske forskelle til intelligensforskelle, for det forudsætter, at man kan definere og måle intelligens præcist - hvilket er umuligt.
Mit citerede udsagn skal forstås under den begrænsede forudsætning.
I adfærdsgenetikken er eksistensen af kønsbundne psykologiske forskelle stadig omstridt og langt fra afklarede. De mest sandsynlige kandidater er aggression, verbal evne, spatiale færdigheder, matematisk evne samt fysisk og psykologisk sårbarhed.
Vi er således enige i bedømmelsen af Nyborgs forskning.
En god artikel. Viktig at bringe tematikken på bane på en intelligent måde, uden at gammelt sosialdarwinistisk opgulp forkludrer det hele.
There's no free lunch in nature...
Artiklen med tilhørende interviews og efterfølgende diskussion viser, så vidt jeg kan se, hvor nødvendigt det efterhånden er blevet, at ’Videnskaben’(:-)) begynder at gøre sig alvorlige overvejelser over, hvordan matematiske kvantitetskalkulationer som mentalt redskab (ifølge tilkendegivelserne ovenfor et især ’maskulint’ træk, :-)), skal og kan anvendes indenfor de forskellige forskningsgrene, altså deres 'omfangslogik',hvis man skal undgå en alment udbredt ’forhekselse af forstanden’ blandt ’de intelligente’, :-).
En ’forhekselse’ som allerede er blevet ret så udbredt indenfor ’den økonomiske videnskab’ og de ’avancerede’ fysik-teorier, :-).
Med venlig hilsen
Alt andet lige, var det spændende at høre om Nyborgs vej fra fyrbøder til forsker og man må sige at han stadig formår at fyre op under kedlerne.
Tænk at man kan være så (angiveligt) intelligent og alligevel sige så dumme ting. Denne her må tage prisen:
."...importerer indvandrere, som ikke har været igennem samme barske, darwinistiske udvælgelse."
Hvad er det mest krævende miljø at klare sig i, tempererede Danmark eller Nordafrika/Sahara og andre tørre egne på de kanter? Den lader vi lige stå et øjeblik.
Der er desværre kun én god forklaring på den slags virkelighedsfjerne vulgær-evolutionspsykologiske vrøvl, og det er arven efter den germanistiske raceteori. Som fremført på dansk for efterhånden ret mange år siden af Johannes V. Jensen i "Bræen", hvor høje, lyse nordboer går rundt oppe på gletcherne og bliver seje, mens de små, brune halvaber nede sydpå går og spilder tiden på pyramider og kunstvanding.
Manden er en notorisk linselus, og det gør mig trist at Information tilfredsstiller hans behov ved at bruge spalteplads på andægtige beskrivelser af Nyborgs heroiske familiehistorie og gemytlige sildemadder. Det reddes kun delvist af Lautrups og Füchtbauers betragtninger, der tilføjer et skin af kritisk journalistik til dette her.
Raceteorier har intet i vor tid at gøre. Om så var tilfælde ville den europæiske ("ariske" eller whatever...) still bagerst i køen.
Men at et velfungerende samfund er synonymt med "flest mulig plejetrængende individer", er en gedigen misforståelse som MÅ tages på ALVOR!!!
Troels Ken Pedersen, helt enig.
Nyborg slynger om sig med naturvidenskabelige fagtermer som han enten (1) ikke forstår, (2) har misforstået, eller (3) vildleder bevidst om. Det er næsten håbløst at imødegå den tsunami af nonsens der udgår fra manden, givet den hast hvormed det udspys og den villighed hvormed pressen begejstret viderebringer hans absurde vrøvl.
Det står helt klart at Nyborg -- det beviser han igen og igen på skrift og tale -- ikke har forstået selv de mest elementære af Darwins principper. At den hvide nordeuropæer skulle have undergået en særlig hård naturlig selektion, og derfor er genetisk overlegen er en fuldstændig latterlig påstand, som bunder i den elementære misforståelse, at der eksisterer "gode gener" på en absolut skala.
Atle Hesmyhr: "Raceteorier har intet i vor tid at gøre. Om så var tilfælde ville den europæiske (“ariske” eller whatever…) still bagerst i køen."
Racismen bliver ikke mindre racistisk af at få ændret fortegn. Det svarer lidt til de indvendinger mod Nyborgs IQ-fordeling på de to køn, der i stedet hævder, at kvinder har en højere IQ end mænd. Hvorfor ingen af delene er tilfældet, har Morten Kjeldgaard lige forklaret: # 2. oktober 2011 kl. 01:20
Atle Hesmyhr: "Men at et velfungerende samfund er synonymt med “flest mulig plejetrængende individer”, er en gedigen misforståelse som MÅ tages på ALVOR!!!"
En typisk stråmand: Ingen har nogensinde hævdet, at flest mulige plejetrængende skulle være tilstræbelsesværdigt. Ønskværdigt er det til gengæld,
1) at plejetrængende får den pleje, som de trænger til,
2) at plejetrængende ikke produceres på samlebånd af den stress og nedslidning, som for nogle ser ud til at være defitionen på et "velfungerende samfund",
3) at ikke-plejetrængende gøres subsistensløse via arbejdsløshed, som dernæst
4) retfærdiggøres som naturens værk af selektionsapologeter og socialdarwinister som Helmuth Nyborg.
Problemet med lister, som man ikke kan huske, hvordan man påbegyndte:
Der mangler selvfølgelig et "ikke" i 3), ligesom 4) heller ikke er ønskværdigt, jf. temaet for denne kommentartråd.
Det er da meget hyggeligt at læse dame bladshistorien om Nyborgs egetræsbord, modstandsfar og sønnens legetøj. Det er næsten ligesom at høre om Lomborgs andefødder, comboybukser, frisure og seksuelle tilbøjeligheder. Endnu mere interessant var det, om man gik lidt i klinch med mandens idéer. Det havde jeg egentligt forventet mig af min avis. Det nærmeste man som læser kommer, er et kort interview med Ernst-Martin Füchtbauer, der vel skal råde lidt bod på fremstillingen af den hyggelige, aldrende familiefar, der bor på Skanderborgegnen. Men her kan jeg så læse, at det mest interessante er Nyborgs fremstilling af hans såkaldte videnskabelige arbejde, ikke et ord om indholdet.
Det er mig ubegribeligt, at Malthus' og Galtons idéer stadig lever i bedste velgående efter alle disse år. Vi havde en opblomstring af arvens betydning ved genopdagelsen af Mendel ved 1900-tallets begyndelse. Dernæst har vi haft et par voldsomme modbølger med miljøets betydning og nu igen en tidsalder, hvor man åbenbart er så benovet over landvindingerne indenfor genetikken, at alt skal tilskrives arv.
Hjernen er plastisk. Ikke en medfødt klump. Den skal trænes op ligesom ethvert af vores anlæg. Ja, vi har nedarvede hjernestrukturer som hjernecentre mv., og måske kan stoffer som Testoteron og østrogen ændre den overordnede opbygning og tænkemåde. Homo sapiens er netop overlevet ved sin fantastiske evne til at tilpasse sig. De har ikke ventet på, at deres gener ændrede sig. Det er netop kendetegnende ved mennekset, at vi i stor stil kobler den materielle evolution fra. Selv den mest virile vil aldrig kunne overgå den kulturelle evolution i opfindelse af penicillin, atombomben eller computeren.
Endvidere er det de færreste højerestående organismer, der ikke har en eller anden form for prægning. Sociobiologiens fader, E. O. Wilson ekstrapolerer fra bananfluer til en selvopfundet testoteronforfader. Men selv mine bier kan ikke finde hjem, hvis jeg flytter stadet et par meter. Mennesket er selvsagt en smule mere komplekst, selvom det kan lære at skovle kul og skabe en ophedet debat i rørte vande.
Pontoppidans ørn endte i møddingen. Det er muligt, at hele Danmark og demokratiet også ender der. Men så er det som følge af manglende oplysning, undervisning og vilje til at arbejde hårdt i kombination med de mange fordummende ting, der synes at fylde meget i medierne. Civilsationer har alle dage været truet udefra af såkaldte barbarer og indefra af almindeligt forfald. Men ikke fra biologiens side.
PS Information havde i øvrigt for et par år siden en artikel af Cathrine la Cour om foregangslandet Danmark på det socialdarwinistiske område med tvangssterilisering mv.:
http://www.information.dk/181806
@ Dann Simonsen
?
??
???
Thomas Nielsen skrev:
... igen en tidsalder, hvor man åbenbart er så benovet over landvindingerne indenfor genetikken, at alt skal tilskrives arv.
Benovelsen findes udelukkende i kredsen af raceteoretikere blandt hvem Nyborg er den danske repræsentant. De fleste af dem er emiriti, har psykologi- eller sociologi- baggrund, og har en pinligt begrænset , eller stærkt forældet, indsigt i naturvidenskab.
I molekylærbiologiske/medicinske kredse er opfattelsen af genetikken nu om dage langt mindre deterministisk. Daglig kommer nye forskningsresultater, som belyser epigenetikkens indflydelse på de arvelige træk. Epigenetikken beskæftiger sig med arvelige træk, som ikke adlyder den klassiske Mendelske arvegang, men som bl.a. påvirkes af miljøet. Populært sagt kan miljøfaktorer, forældrene udsættes for, og som påvirker forældrenes organismer, nedarves til afkommet.
Atle Hesmyr:
"?
?? ???"
1) Det kan måske være forfriskende at se den stereotype opfattelse af den hvide mands overlegenhed konfronteret med eksempler på det modsatte: Custers nederlag eller de tilsyneladende populære "woman beats up man"-videoer på nettet. Men det er jo kun eksempler på undtagelser, dvs. den ene gang, hvor det lykkedes indianere at slå en fjende med overlegne våben eller hvor en stor stærk kvinde er i stand til at banke en lille svag mand. Og glæden ved sådanne eksempler er ikke udtryk for andet end den underlegnes ønske om at kunne vende over/underlegenheds-relationen om, hvilket er noget ganske andet end ønsket om at overvinde samme relation.
2) I virkelighedens verden findes der ikke nogen, der mener, at "et velfungerende samfund er synonymt med “flest mulig plejetrængende individer”". Det er en højreorienteret forvanskning af idéen om en hensigtsmæssig samfundsindretning, hvor plejetrængende individer bliver plejet. Argumentet er m.a.o. en stråmand!
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Logik/Str...
Der er ikke, som du hævder, Atle, tale om "en gedigen (!) misforståelse som MÅ tages på ALVOR!!!"
Der er derimod tale om et standpunkt, som du har opfundet til lejligheden - lidt på samme måde (men knap så omstændeligt), som når Nyborg opfinder IQ-forskelle mellem køn og racer.
Det er muligt, at forskning kan vise, at en eller anden population har en en lille smule højere eller lavere IQ. Men det er IKKE muligt, at forskning kan vise, at dem med lidt lavere IQ skal forhindres i at avle. Det er en ren politisk konklusion. Nyborg er altså POLITIKER ud over at være (en slags) forsker.
Hvilken slags politik det er, er der masser af dokumentation for, og dette hans politiske budskab kan ikke gemmes ind i en ammestuehistorie om hans biografi. Det er en helt igennem tankeløs artikel af de to journalister og ikke Information værdigt naivt at gøre sig til talerør for nazistisk tankegods.
Af artiklen fremgår, at Nyborg selv har en meget høj intelligens. Dette underminerer aldeles hans teori, for jeg ved gennem et mangeårigt personligt kendskab til Nyborg, at han absolut ikke er blandt de skarpeste knive i skuffen. Høj IQ og begavelse ser altså ikke ud til at have meget med hinanden at gøre.
Samtidig kan jeg også bevidne, at han er et sødt og meget charmerende menneske. Det kan måske forklare journalisternes tankeløse forførelse.
Man skal ikke lave så forfærdeligt mange IQ-tests, før ens evne til at udfylde den slags (= ens IQ) stiger betragteligt. Den samme effekt har skole- og videreuddannelse. Det ved Nyborg, det ved mensanerne, det ved snart sagt enhver, der gider beskæftige sig med emnet, men alligevel insisterer førstnævnte på fiktionen om, at det drejer sig om en quasi-biologisk nedarvet egenskab.
@ Dann Simonsen
Det er sjelden smart at "name-calle" en anarkist som "højreorienteret"...
@atle hesmyr
så bare: uden hoved
@ Kim Gram
Eller: Kim Kilogram?
Jeg tror ikke, at jeg har kaldt dig noget som helst, Atle, men jeg har kaldt et argument højreorienteret, hvilket der også er en del anarkister, der er, hvorfor de fx kan finde på at støtte Liberal Alliance. Men det er en helt anden diskussion.
Peace and Love, Dan :)
det er det meste af økonomien, dvs. stort set alle produktionsmidlerne som bør være samfundsejede,
ikke menneskenes erotiske kærlighedsliv.
Troels Ken Pedersen
Tak for dit indlæg. Så, slap jeg for at skrive det denne gang;-)
SOS Racisme -- to be continued...
Sider