Nyhed
Læsetid: 2 min.

’Man bliver hurtigt træt af amerikansk machostil’

Jacob Funch, guitarist i det aktuelle I Got You On Tape, læser helst ikke den samme bog to gange
Moderne Tider
17. september 2011

Hvilken bog ville du ønske alle ville læse?

Civil Disobedienceaf Henry David Thoreau, der også har skrevet Walden. En vigtig bog, der beskriver, hvordan man forholder sig kritisk og reflekterende til det samfund, man er en del af. Det er ens pligt at sige fra, hvis der er noget man mener ikke er i orden. Hvis alle læste den, ville de vide, at man skal brokke sig, hvis noget ikke er i orden. Han opmuntrer til oprør.

Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

Helt sikkert Dantes Guddommelige Komedie. Jeg har svært ved at sige præcist hvorfor. Den er tung og hård, da den er skrevet på vers. Men den er samtidig virkelig visionær. Det han beskriver er større end noget menneske i sig selv. Han er på den måde meget inspirerende for mig. Det er et fantastisk eksempel på, hvad mennesket kan forestille sig om noget uden for sig selv. Det minder mig om de der bønner, som synges, man kan høre på den muslimske radiokanal, ofte er det om religion er utrolig smukt, mener jeg.

Hvad er den værste bog du har læst?

Det er sjældent jeg læser en dårlig bog færdig. Sidst var med Brooklyn Dårskabaf Paul Auster. Jeg læste ikke mere end 10-20 sider, jeg kunne ret hurtigt se, at det ikke lige var mig. Charles Buckowski er heller ikke min yndlingsforfatter. Jeg er ikke så vild med den der hårdkogte amerikanske machostil. Den bliver man ret hurtig træt af.

Hvilken type læser er du?

Jeg er ikke den, der læser en bog mange gange. Hvis jeg skulle, ville det være en bog som bog om Zen Mind Beginners. Den pointerer nogle rigtig fine ting. Ellers er jeg mest til klassikere. Eller science fiction. Jeg har noget med Arthur C. Clark. Lige nu læser jeg Dickens, kun et par sider om dagen, men jeg slipper ikke en bog før jeg er færdig.

Hvornår læser du?

Det er ofte på turné, busture, hotelværelser og meget om aftenen. Det kommer an på hvor bidt man er af en bog. Nogle gange må man bare skynde sig hjem. Det har jeg oplevet en del gange. Du ved, hvor man forlader et arrangement, for at komme hjem og læse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her