Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Henny Hansen fra Handest

Hun var så tro imod sit lokalområde, at hun aldrig så meget som overvejede at flytte fra barndomsbyen Handest. I det hele taget var hun fra den trofaste og pligtopfyldende generation
Moderne Tider
3. september 2011
Hun var så tro imod sit lokalområde, at hun aldrig så meget som overvejede at flytte fra barndomsbyen Handest. I det hele taget var hun fra den trofaste og pligtopfyldende generation

Når konsulinde Nisted fik nye sko, skulle Henny gå dem til. Hun var ansat som ung pige i huset, og konsulinden ville ikke udsætte sine egne tæer for unødig smerte. Henny gjorde, som hun blev bedt om. Hun var pligtopfyldende.

Konsul Nisted boede på Hadsundvej i Randers, 23 kilometer fra landsbyen Handest, hvor Henny var opvokset i et landmandshjem som den fjerdeældste ud af seks børn.

Og Randers var det længste fra Handest, hun prøvede at bo. Som 18-årig mødte hun nemlig Børge Hansen. Han var landpost og boede lige over for brugsforeningen i Handest. Han kendte godt Hennys familie, for deres gård lå på ruten, så da en af hans venner blev kæreste med Hennys søster, kom det hurtigt i stand, at Børge skulle med derop og sige hej. Det var i 1951.

Bumpet

To år senere blev Børge og Henny Hansen gift i Glenstrup Kirke, og de to købte hus på Banevolden i Handest. Huset var nyt. Så nyt, at de måtte vente flere måneder med at male, fordi træværket ikke var tørt. Der har aldrig boet andre i huset på Banevolden i de følgende 58 år var det centrum for Børge og Henny Hansens familie. Lige indtil Henny Hansen den 4. august i år døde efter kort tids kræftsygdom. Hun blev 76 år.

Før motorvejen førte trafikken uden om Handest, kom man igennem landsbyen, når man skulle køre fra nord til syd i Jylland. Dengang var stedet mest kendt for at give et bump, når man krydsede jernbanen. Hvis nogle spurgte, hvor Handest lå, kunne man bare svare 'der, hvor det giver et bump'. Men selv om Handest er en beskeden by på omkring 230 indbyggere, har Hennys to børn, Peter og Mette, har aldrig hørt deres mor så meget som overveje at flytte. Hun var tro imod sin barndomsby. I det hele taget var der ikke de store udsving i det, hun lavede. Hun var 100 procent loyal, som de efterladte formulerer det.

Da Peter og Mette var sendt i skole, fik Henny Hansen job som pædagogmedhjælper i Red Barnets børnehave i nabobyen Hobro. Også sit arbejde var hun tro imod, hun var i børnehaven i 25 år lige indtil hun som 62-årig gik på efterløn. De børn, der kom fra de svage og problemfyldte hjem, gav hun ekstra opmærksomhed, og hendes indsats gjorde så stort indtryk, at flere af de børn, hun passede som små, mødte op til Henny Hansens begravelse.

Ved siden af jobbet som postbud havde Børge Hansen heste og han underviste i ridning, så længe han overhovedet kunne holde til det. Så parret kendte mange. En tur op ad gågaden i Hobro kunne snildt tage en times tid, da Henny som regel stødte ind i fem-seks mennesker, som hun havde passet i børnehaven. Eller i nogle, som havde gået til ridning hos Børge. Og ikke så sjældent i nogle, der både havde gået i børnehaven og til ridning hos Børge.

Rullepølsen

Henny Hansens glæde ved livet i Handest varede ved. Selv om alle butikkerne købmanden, brugsforeningen, smeden og bageren måtte dreje nøglen om i løbet af årene. Og selv om hendes børn ligesom de fleste øvrige fra deres generation flyttede væk.

Hun holdt fast i de muligheder, byen havde. Gymnastikforeningen findes stadig, og i den var hun aktiv til det sidste. Ellers lavede hun pileflet og arrangerede gåture med sine venner. Og så dyrkede hun grøntsager i haven med så stort udbytte, at familien næsten har været selvforsynende. Og kom man på besøg, var al maden lavet fra bunden, for også i køkkenet var Henny Hansen tro imod traditionerne. Hun syltede og tilberedte grøntsagerne fra haven, men også brød, pølser og pålæg var hjemmelavet. Hun ville hellere købe en halv gris og lave det hele fra bunden, end hun ville købe kødet og pålægget i et supermarked. Henny Hansen lavede dansk mad. Altid. Mest berømt var hendes rullepølse, som hun til tider på opfordring tog med som en værtindegave, når familien var ude.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her