Klumme
Læsetid: 4 min.

Maksimalstaten og minimalstaten

Velfærdsstaten bygger på, at den ene halvdel af befolkningen forsørger den anden halvdel: Spørgsmålet er, hvorfor og hvordan den skal blive ved med det
Rivegilde. Den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen river sider ud af Anders Fogh Rasmussens bog 'Fra socialstat til minimalstat' under et vælgermøde i Valbyhallen i 2001.

Rivegilde. Den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen river sider ud af Anders Fogh Rasmussens bog 'Fra socialstat til minimalstat' under et vælgermøde i Valbyhallen i 2001.

Dean Francis

Moderne Tider
10. september 2011

Vi har et valg, men vi har ikke noget alternativ. Alle partier til folketingsvalget går ind for velfærdssamfundet: Det siges, at vi endelig skulle have fået et valg mellem to forskellige veje i dansk politik, men alle veje fører til det samme, bestående samfund.

Det er ikke længe siden, Socialdemokraterne havde en utopi om et økonomisk demokrati, og Venstre plejede en drøm om en minimalstat.

Men nu er selv de såkaldte 'yderfløje' enige om velfærdsstaten, som forsvares af både Enhedslisten på venstrefløjen og Dansk Folkeparti på højrefløjen.

Godt nok kræver Enhedslisten i deres principprogram et »brud med kapitalismen«, og de foreslår en »socialistisk økonomi«. Men når de diskuterer politik i offentligheden, er de ikke systemkritikere eller samfundsomstyrtende: De vil have mere af det gode, mindre af det dårlige, flere offentlige arbejdspladser og færre elever i klasserne.

Og godt nok er Dansk Folkeparti stadig for meget for de fleste, men selv om partiet kommer fra Fremskridtspartiet, som ville lukke hele velfærdsbutikken og opstille havregrødsautomater til de svageste, bekender de sig nu til det bestående samfund.

For ikke længe siden havde folkesocialister læst Karl Marx, og liberalisterne havde læst Ayn Rand: Nu har de alle læst statskundskab.

Der skrives stadig principprogrammer, men de er ikke vigtige: Ingen står uden for samfundet med en sammenhængende vision for, hvordan man kunne skabe en ny social orden. Ingen tror intellektuelt på, at man kan overbevise borgerne om, at det hele skal opfindes på ny, og ingen tror analytisk på, at de kan regere det komplekse samfund oppe fra bjerget. Tænk bare på, hvor svært det er at styre sundhedsvæsnet.

De sidste systemkritikere er på sin vis Liberal Alliance, som til gengæld hænger fast i en vækstdogmatik, og Hizb-ut-Tahrir, der sidder på deres egen anden dogmatik. Ellers er der med grønne, røde og blå forskelle opbakning til det samme velfærdssamfund

Den sociale kontrakt

Det bemærkelsesværdige er, at alle omfavner velfærdsstaten, men ingen direkte adresserer den stats store udfordring: Den er grundlagt på en kontrakt, som er under opløsning.

Velfærdsstaten bygger på, at de, der arbejder, betaler til dem, der ikke arbejder, men som til gengæld forpligter sig til at stå til rådighed, hvis der skulle blive brug for dem.

Markedet leverer vækst og velstand til socialstaten, som på den anden side sikrer sundhed, institutioner og arbejdskraft, når efterspørgslen stiger.

Det kompromis mellem socialstaten og kapitalismen forudsætter, at alle kan arbejde, og at der potentielt er brug for alle på arbejdsmarkedet. Det var modellen for industrisamfundets velfærdsstat.

Men i årtier har det været sådan, at ikke alle kan arbejde, og at der ikke er efterspørgsel på alles arbejdskraft. Den produktive halvdel forsørger den uproduktive halvdel uden at få noget igen.

Borgerlige kritikere hævder engang imellem dette faktum som en skandale, men det bliver ikke genstand for politisk debat.

Venstreorienterede kritikere hævder på den anden side som en skandale, at der bliver længere og længere mellem de fattigste og de rigeste i samfundet. De, der er uden for arbejdsmarkedet, får mindre og mindre og har færre og færre rettigheder. Det bliver beklaget som et sørgeligt faktum, men den sociale kontrakt bliver ikke forhandlet

Der er ideologisk opbakning til velfærdsstaten, og der er ingen stor kamp mod at betale skat: Selv de konservative siger, at velfærden skal rettes mod de svageste. Det er meningen med velfærdsstaten, forstår man.

Men den praktiske velfærd bliver mere og mere målrettet de privilegerede borgere: Boligejere skal ikke betale skat af gevinst ved videresalg. Ingen vil kriminalisere de fine borgere, som køber sort arbejde. De, der har råd til en revisor, kan trække middage, transport og computer fra, mens de, der ikke har råd til revisor, må betale skat af det hele, og de, der bor i lejeboliger, må betale til ejerne.

Det kan man kalde forkælelse af middelklassen: Det er det også. Men det er også en replik til et problem: Hvad skal de produktive have af velfærdsstaten for at blive ved med at forsørge de uproduktive? Velfærdsstaten skal sikre opbakning blandt dem, der betaler for den.

Så snart de produktive foretrækker privatskoler og private sundhedsforsikringer, bliver den offentlige velfærd rettet mod de svage og det er som bekendt svag velfærd.

Hvis det ikke skal ske, skal der være maksimal velfærd for middelklassen og overklassen. Og det synes at være blevet sådan, at der er maksimalstat for de stærkeste og minimalstat for de svageste.

Ordet 'Udkantsdanmark', som alle tager afstand fra, men alligevel bruger som politisk begreb, betegner netop det punkt, hvor man bliver sat af og glider fra den privilegerede maksimalstat til den pressede minimalstat.

Det ord vidner om, at svaret på spørgsmålet 'hvad skal vi leve af' ikke kan gives med konkurrenceevne og vækst.

Det kræver en ny social kontrakt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Det er forsimplet Rune. Velfærdsstaten er ikke, ...at de, der arbejder, betaler til dem, der ikke arbejder....
og så indfører du lige et begreb der hedder "socialstaten". Nej velfærdsstaten er så sandelig også for dem, der arbejder. Går deres børn ikke i skole, får de ikke behandling på offentlige sygehuse, for deres gamle ikke pleje - alt sammen gratis. Velfærdsstaten giver de arbejdende fri til at arbejde (med det der passer dem), kunne man sige. Sådan ville de arbejdende, de vellønnede og de rige have det. Vi vil hjælpes, skriger de alle, og det bliver de, der har grebet om sig - ikke de arbejdsløses forsørgelse.

Kapitalismen er at 80% fattige forsøger de sidste 20% rige.

findes der noget bilæg for eksistensen af denne beskrevede kontrakt? hvad hvis velfærdsstaten ikke bygger på en spekulativ økonomisk udveksling men på en fælles forståelse af hvad der skal til for at skabe et godt samfund?

er velfærdsstaten en kynisk aftale eller en altruistisk samfundstilgang der også har positive sider alle kan føle?

den store grad af lighed i danmark har været garant for social stabilitet.

måske koster det mere at gå ud og spise i danmark end i usa. tilgengæld behøver man ikke bekymre sig om at blive røvet på vej hjem.

Johannes Lennar

Det ville være godt hvis dem der er arbejdsløse frivilligt kan vælge om de vil have den lave kontanthjælp eller en arbejdsløn og gå ud og lave noget fornuftigt arbejde.

Men det er den borgerlige del af Danmark selvfølgelig for misundelig til at kunne forstå.

Og skal vi lige have et par ting på plads.
Socialisme er arbejde til alle, og goderne til alle. Det er Kapitalisme der giver arbejdsløshed og goderne der bliver fordelt til de få.

Socialisme er uafhængig af statsbegrebet
Kapitalisme kan kun fungere med en stat.

Velfærdsstaten kan kun leve i et kapitalistisk miljø.

Både kapitalister og socialister vil af med velfærdsstaten, men på hver deres måde.

Johannes Lennar

johan clausen
Ja, det er skatten, og fordelingspolitikken, samt de resultater der kommer ud af trepartsforhandlingerne.

Men i de seneste par år har fordelingspolitikken ændret karakter så at bankerne nu også skal have en andel af kapitalen.

Niels Jespersen

Det er jo direkte forkert at "den ene halvdel forsørger den anden halvdel" - som om "Den anden halvdel" kunne arbejde men ikke gør det. Regner man børn og unge samt pensionister i en gruppe der ikke kan og skal forsørge sig selv. har man vel taget ca 40% af befolkningen. Der er så 10% tilbage som i den store sammenhæng intet betyder for skatteniveauet eller velfærdsstatens budgetter. Pensionisterne har jo selv sparet op og betalt skat så de kan få noget igen, så man kan ikke sige at den ene halvdel forsørger dem. Børnene er vel et "fælles projekt" for hele samfundet, som giver utroligt god mening også økonomisk hvis man f. eks. investerer mhget i børnenes uddannelse etc. Det betyder jo igen at de kan betale skatter og afdrage på den investering "den en halvdel" har gjort i dem. Dvs. noget problem for den ene halvdel i form af "en urimelig kontrakt pålagt den ene halvdel" kan man ikke tale om.
Så hvad er det egentligt for noget vrøvl du siger?
Sammenligner du med UK og USA kan man jo se hvor stor en succes velfærdssamfundet er - her bidrager alle med store og gode indtægter fordi vi investerer i folk og ydelser fra det offentlige som er meget billigere og bedre end det et system som USAs kan præstere. Se bare på sundhedssektoren hvor 17% af nationalindkomsten bleb brugt af private for at forsikre 70% af de rigeste. Her bruger vi i Europas bedste systemer kun 6% af nationalindkomsten med fremragende service til alle.
Et godt eksempel på at du tager helt fejl af velfærdsstaten og dens evne til at skabe billige, effektive - og for lige at tage det med også - utroligt fremragende levevilkår og udfoldelsesmulighder som USA slet ikke kan levere.

Hvis man opgør hvor mange procent af den arbejdsdygtige befolkning, som er i arbejde, ligger tallet på 58-59 %. Dette er den eneste reelle variabel for at kunne anslå blot en tilnærmelsesvis balance mellem forsørget og forsørgende, og Danmark har en internationalt set relativt høj erhvervsfrekvens.

Men i det hele taget er der noget grundlæggende galt, når en så selektiv markør som BNP danner grundlag for myter om det forsørgede Danmark. Et hav af binære og hyperkomplekse processer ledsager og understøtter dels arbejdslivet ... og skaber/vedligeholder dels selv værdier, vi ikke kan måle i såkaldt objektive skalaer. Men som iøvrigt har absolut lige så høj værdi som alverdens økonomiske afkast.

Liliane Morriello

Jeg hæftede mig ved dette;-

"Og det synes at være blevet sådan, at der er maksimalstat for de stærkeste og minimalstat for de svageste."

For det er nok det der allerbedst beskriver hvor vi er på vej hen, og selv om vi ikke er helt i mål er vi efterhånden et godt stykke inde i straffesparksfeltet.

Hvad jeg ikke forstår er, at rundt omkring i Europa og i USA, stiller de rigeste sig, med tanke på finanskrisen og fordelingspolitik, sig uforstående overfor, at de ikke skal betale mere i skat, det vil de nemlig gerne.

Men her i Danmark taler Lars Barfod om at de rigeste endnu engang skal have skattelettelser, selv om der også her har været røster blandt de mere priviligerede at de også gerne ville betale mere i skat. Men nej, skattelettelser skal de have om de ønsker dem eller ej.

http://www.youtube.com/watch?v=u6XAPnuFjJc enjoy.

Mvh

Mads Kjærgård

Velfærdsstaten er til for de riges skyld. Den holder jo de 50 % fattige i passivitet! Tror nogen for alvor at man kunne have et stabilt og velfungerende samfund, hvis 50 % af befolkningen sulter. Hvorfor tror folk mon, at der kom revolution i Rusland? Må man ikke minde om, at det er sådan at 5 % af jordens befolkning ejer noget med 80 % af alle jordens værdier, så det er jo ikke nogen dyr måde at forsikre sig mod optøjer, uro og revolution på!

Liliane Morriello

I Danmark er der 76%+ i arbejde af befolkningen mellem 16 og 64, det er det højeste antal iblandt alle de vestlige lande i verden, de resterende 24% er enten på førtidspension, i revalidering, arbejdsløse eller på kontanthjælp, eller står helt uden indkomst.

Det er den højeste procent nogensinde, og det højeste antal nogensinde.

Mange af dem der er på kontanthjælp er ligeledes syge, men er faldet for dagpengereglerne, hvis de er heldige kan de få kontanthjælp, hvis de er uheldige kan de intet få.

Her og nu går 400 familier fallit om måneden og ender i en tvangsauktion, mens lejere sættes ud på stribe.
300.000 står overfor at al indkomst, og så vil vi se endnu flere der kommer til at miste hus og hjem.

Jeg fatter ikke hvordan man kan tale om 12 minutter mere om dagen, når vi har så mange arbejdsløse der gerne vil i arbejde, nej arbejdstiden burde sættes ned, ikke med 12 minutter, men med 90 minutter om dagen, så ville der nemlig også være arbejde til alle der der gerne kan og vil arbejde.

Og mange skattekroner kunne spares i arbejdsløshedsunderstøttelse, der kunne bruges til at give skattelettelser fra bunden af, som kompensation for den mistede indtægt man ville få med færre timer.

Dette ville også betyde mindre stress og nedslidning, der ultimativt vil betyde mindre kronisk sygdom.

Lønmodtagerne vil have mere tid til familien eller til social omgang med andre, dette ville betyde en bedre livskvalitet og et større overskud.

Hvis der ikke er arbejde til alle, må alle deles om det arbejde der er.

Der er andre løsninger end lige netop vækst, vækst, vækst.

Tallet er jo værre endnu. Ca 2/3 er "offentligt" ansatte i en eller anden forstand.

Forestil jeg næste skridt i globaliseringen. Unge højtuddannede danskere, der flytter derhen, hvor efter skat lønnen er højere end i Danmark.

Tænk, hvis migrationen gik den anden vej.

Hmmm..... betaler nu skat, og forventer en fungerende folkeskole til mit barn og engang i fremtiden kommende børnebørn.

Betaler også skat til biblioteker, hospitaler osv...

Forstår simpelthen ikke din argumentation om, at middelklassen og overklassen (hvad det så end er), kun synes de betaler til folk, der ikke arbejder.

synes dine argumenter bygger på en forudindtaget holdning om, at middelklassen og overklassen per definition er egoister, der ikke kan se længere end til enden af deres parcelhusgrund.

John Houbo Pedersen

Produktionen bliver flyttet til fjernøsten idet det giver billigere varer,selvom klimaet tager skade. Økonomer ser vældigt kortsigtet. Billigere for hvem?

Grethe Preisler

@Marie Spliid "Måske man skulle holde op med at opgøre alting i BNP?"

Av - der satte du fingeren på det ømme punkt, som både "rød "og "blå" blok viger uden om som Fanden om det hellige kors, når de taler om om "vækst".

BNP bruges til at måle væksten/faldet i værdien (opgjort i markedspriser) af rigets samlede produktion af varer og tjenesteydelser i et givet tidsrum fratrukket værdien (også opgjort i markedspriser) af de importerede varer og tjenesteydelser, der medgik til produktionen af dem. For nu at sige det lidt firkantet.

Derfor siger handelsbalancetallene sådan set mere om vores øjeblikkelige valgmuligheder mellem velfærdsgoder og privatforbrug end det hellige almindelige BNP.

Humlen er, at udredningen af lønudgifterne til dem, der leverer velfærdsgoderne, påhviler stats- og kommunekasser, mens lønudgifterne til dem, der producerer konsumvarer og private tjenesteydelser, skal udredes af de markedsaktører, som indtil fornylig har interesseret sig mere for aktiekursernes op- og nedture på det internationale krejlermarked end for rigets almindelige tilstand på kortere og længere sigt.

Og nu kævles deres repræsentanter på tinge så om, hvordan de skal fordele regningen for, at luften er sivet ud af børsspekulanternes varmluftballoner.

Det er det, som både "rød" og "blå" bloks lefleri for de såkaldte midtervælgere handler om. Og derfor Lars Løkke Rasmussen kan slippe afsted med at omtale de vælgere, hans parti fisker efter, som "dem, der arbejder", og Helle Thorning-Schmidt kan slippe afsted med konsekvent at omtale sit partis kernevælgere som "lønmodtagerne".

Klassekampen er forbi, arbejderklassen nærmest ikke eksisterende og den gamle overklasse med de få undtagelser, som bekræfter reglen, er udkonkurreret af finansgenierne på det globale marked.

Til gengæld har vi fået en kolonorm middelklasse af offentligt og privat ansatte funktionærer på alle løntrin (det arbejdende folk). Og et nyt proletariat af ledige i jobtilbud med løntilskud, som ikke lever op til arbejdsmarkedets krav, men skaffer arbejde og smør på brødet til flere kommunale sagsbehandlere og de mange private jobformidlere, som jo også skal leve af noget.

Var der nogen der sagde Ebberød Bank?

Apropos de uddøde hjemmegående husmødre:

Jeg spurgte engang min far (årgang 1913 og faglært smed), hvorfor han og min mor (årgang 1915 og hjemmegående husmor) aldrig kævledes om husholdningspengene, da vi var små og økonomien var stram. Og her er hvad han svarede:

"Selvfølgelig har jeg da også prøvet det der gamle trick med, at når det var mig der tjente pengene, var det vel også mig, der bestemte, hvad de skulle bruges til.

Men så sagde Misse: "Godt! Jeg melder mig ind i husligt arbejderforbund. Så kan du jo se om du har råd til at beholde mig!"

Og så holdt jeg min kæft, og overlod det til Misse at administrere familiebudgettet. Og det har jeg aldrig haft grund til at fortryde."

Tænk hvis alle dem, der for gode ord og betaling i kolde kontanter har overtaget de ikke længere eksisterende husmødres arbejdsopgaver - dem fra FOA, BUPL, Dansk Sygeplejeforbund og andre forbund med overvægt af kvindelige medlemmer - rottede sig sammen og gik hjem til deres egne private grødgryder i sluttet flok på samme dag!

Så kunne det være, at karriereryttere af begge køn fik andet at kævles med hinanden om end kønskvotering i aktieselskabsbestyrelser og Big Mothersamfund kontra Bigbrothersamfund, og hvad der ellers er på dagsordenen i massemediernes fagre nye verden.

Lars Kristensen

Hvordan forsørger man sig selv og sin familie?

Det gør man først og fremmest ved at skaffe dem føde og et sted at bo.

Mere enkelt kan det ikke gøres.

Problemer er blot, at det samfund vi er født ind i, her i Danmark, kræver at vi skal købe os til føden og til boligen.

Havde vi fra fødslen af, fået brugsmulighed til et jordstykke, hvorpå vi kunne dyrke vor egen føde og bygge os en bolig, uden at vi ejede jorden, ville vi faktisk kunne forsørge os selv og vor familie, uden at ligge nogen til last.

Men nej, sådan noget skal vi ikke have i Danmark, for det er det rene kommunisme.

Nej, det er ikke kommunisme, men derimod almindelig menneskelig fornuft.

Vi er alle født på denne klode og så skulle vi som det intelligente og fornuftige (???) væsen vi mennesker er, skulle kunne fordele denne klode på en sådan måde, at vi havde en ligeværdig mulighed for at kunne opretholde vort eget liv på denne klode, uden at skulle pålægges krav om at sørge for folk der ikke gider dyrke deres egen føde, men hellere vil skrabe sig profit til sig og helst også gerne føle at have magt over andre menneskers liv og levned, på mange menneskers liv og helbreds bekostning.

Nu må det være på tide, at vi mennesker - i Danmark - og forhåbentlig også i andre dele af verden, begynder at forstå, at vi ikke er slaver, hverken af en plantageejer eller erhvervsejer.

Vi skal ikke stå til rådighed for et arbejdsmarked (læs: slavemarked), det gør kun ufrie mennesker.

Hvorfor skal vi dog i det 21. århundrede igen til at kæmpe for menneskets frihed til at leve livet.

Niels-Holger Nielsen

Udstødelsen er enorm i det her samfund. Mellem en sjettedel og en femtedel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er parkeret som skrot eller arbejdskraftreserve. Hvis vi ikke havde en arbejdskraftreserve, ville et økonomisk opsving ikke være muligt, idet det ville blive kvalt i lønstigninger. Denne reservearme har altid fandtes i et kapitalistisk samfund. Når den er så stor i vores samfund, er det fordi produktionsudviklingen er formidabel i under den moderne kapitalisme. Profitmaksimeringen og konkurrencen sørger for, at fortsæt vil vokse. Men i det store regnskab skal man altid huske at modregne de udstødte, som der ikke er noget i vejen med, bortset fra, at maskiner kan gøre deres arbejde billigere. Kapitalismens udstødelsesmekanismer sørger for, at vi ikke har en arbejdsløshed på 1 million. I stedet har vi et voksende pjalteproletariat, som driver rundt for lud og koldt vand. Hvis energi ressourcerne var uudtømmelige ville vi i princippet kunne nå en situation, hvor en tiendedel af befolkningen kunne "forsørge" resten. Profitten udelukker flere og flere fra at kunne deltage i samfundet på lige fod. En amerikaner, som jeg ikke kan huske navnet på (jeg tror, at han var økonom) udtalte for 15-20 år siden, at en voksende del af befolkningen måtte lade sig nøje med "tittytainments", hvilket vil sige deadpan fjernsyn og fast food. Den udvikling fortsætter, men den er ved at nå en grænse, fordi vi ikke har uendelige energiressourcer til vores rådighed. Det betyder, at væksten i stedse voksende omfang bliver uøkonomisk i absolutte termer. Det bliver simpelthen umuligt, at forsørge alle dem, som ikke passer ind, eller som der ikke er plads til, i det kapitalistiske samfund, på grund af udtømningen af de fossile energikilder. Det betyder, at den kapitalistiske produktionsmåde er ved at være slut. Det er selvfølgelig udemærket, hvis man altså kunne bekvemme sig til at afskaffe de kapitalistiske ejendomsforhold, men det kan man ikke. Og endnu har de, som lider under dem ikke mandet sig op til at yde nævneværdig modstand. Hvis de ikke gør det inden for en overskuelig fremtid, så vil de simpelthen blive gasset, da der ikke er brug for dem. Bortset fra, at de selvfølgelig udgør en indtjeningsmulighed for firmaer, som lever af at producere fødevarer og andre basale livsfornødenheder. Men med kapitalismens destruktion af vores naturgrundlag vil det ikke i længen være muligt at tilvejebringe disse livsfornødenheder, hvorfor den indflydelse, som de, der lever på overførselsindkomster har på produktionens sammensætning ikke længere vil have noget materielt grundlag. De bliver herved til et absolut overskud i samfundsmekanismen, og vil følgelig udgøre et absolut underskud. Hvis de ikke griber den eneste mulighed, som de har, nemlig deres revolutionære potentiale, så vil de blive gasset. De er overflødige, og kan aldrig hamle op med maskinerne og automatiseringen. I virkeligheden vil de rige kunne klare sig med ganske få droner, vedvarende energi og lidt personlige tjenestefolk, tyende. Disse vil det være muligt at kontrollere, fordi de er så få.

Så galt går det selvfølgelig ikke, da masserne ikke vil finde sig i det og vil gøre modstand. Men hvis de ikke har en plan for og en organisering af deres modstand vil det betyde, at samfundet braser sammen, og så er det ikke godt at vide, hvad der sker. Anarki, vold, plyndringer og folkemord er ikke et urealistisk scenarie. Derfor er det på tide, at den enkelte gør op med sig selv, om kapitalismen rummer en fremtid for dem og deres nærmeste. Revolutionen er ikke et fjernt mål, men en rationel handling for at redde civilisationen og vores efterkommere her og nu. Det kan de fleste godt nok ikke forstå, fordi sammenbruddet kun er i sit forstadie, men hvis de forstår det for sent, vil det komme til at koste al for meget blod, sved og tårer, og det vil være næsten umuligt at skabe et menneskeligt samfund på ruinerne af den fallerede kapitalisme. Revolutionens røst: "Ja giv mig de bedste iblandt jer, og jeg skal give jer alt. Ingen kan vide før sejren er min, hvor meget det virkelig gjaldt.
Kan hænde det gælder at redde vor jord. De bedste iblandt jer er kaldt".

Liliane Morriello

NIels-Holger Nielsen,

Så kan det ikke siges bedre. Jeg går ikke ind for revolution, men sker der ikke nogen forandringer, og det meget snart så er den allerede godt på vej, og er uundgåelig, og det bliver grimt, rigtig grimt.

Tak for dit flotte bidrag.

Mvh

NIels-Holger Nielsen:

Begrebet "tittytainment" stammer fra denne bog:

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Global_Trap

20/80 samfundets naturlige konsekvens bliver vel så at jordens befolkning bør reduceres med ca. 4-5 mia.?

Det er ihvertfald hvad både Kissinger, Rothschilds og Rockefellers har af våde drømme!

http://www.youtube.com/watch?v=Z-oDUKi31Dc&feature=related

Brian Pietersen

Vi lever i et mærkeligt land.

Man betaler skat hele livet, og når man så er blevet gammel, eller syg eller på anden måde har brug for hjælp og støtte, så har alle pludseligt glemt at man har betalt skat . så skal man svines til fordi man er en byrde for samfundet, havde jeg været 20 år gammel, og havde jeg vidst at vi istedet for at udvikle os, vender tilbage til urmennesket, at mine medmennesker var så gemene egoistiske, så havde jeg aldrig betalt en krone i skat, eller rejst til et bedre land.

Lars Kristensen

Det der giver problemerne er ikke at vi egentlig har et liberal kapitalistisk samfund, men at vi mennesker i årtusinder har se os selv som værende "ikke mennesker", men derimod som karakterroller og karakterrollefigurer i forskellige politiske, religiøse, økonomiske og militaristiske teatralske ideologiske skuespil, der er skrevet i ideologiernes drejebøger.

Vi ser ikke på hinanden som de levende, livgivende og livsbekræftende mennesker vi er, men som mere eller mindre ideologiske fæller eller modstandere udi det teatralske ideologiske skuespil vi i store træk tvinges til at spille med i, lige fra barnsben af.

Jeg fornemmer, at flere og flere mennesker er begyndt at miste troen på ideologierne, hvad ideologierne end er og er begyndt at erkende, hvad vi hver især selv er og at vore medmennesker er et og det samme som os selv, selv om vi er forskellige i holdninger, lyster og behov.

Vi er ved at blive modne mennesker, der er begyndt at forstå, at vi er enkeltindivider i et globalt fællesskab. At vi som enkeltindivider er afhængige af det globale og at det globale er afhængigt af os som enkeltindivider. Præcis ligesom vor egen krops organisme og celler.

Nogle få ting af vor krops organisme kan vi godt undvære, når skaden sker (miste en finger o.lign.), men mister vi for meget eller de vitale organer, så dør vi og sådan er det også med den samfundsmæssige organisme.

Spørgsmålet er blot, hvilken form for samfundsorganisme vil vi i bund og grund helst gerne være en del af?

Når vi ser på det, ud fra vores ideologiske teatralske karakterrolle, så er det en specifik ideologi vi gerne vil indordne os under, men står vi og ser på os selv og på vore medmennesker, som de levende, livgivende og livsbekræftende mennesker vi er, alle som en, så dør ønsket om en ideologisk styret samfundsorganisme og vi vil komme til at opdage en levende, livgivende og livsbekræftende samfundsorganisme, der giver det levende, livgivende og livsbekræftende menneske muligheden til at eksisterer, frem for at vi mennesker er døde karakterrollefigurer, de ideologiske drejebogstekster vil have at vi - de levende, livgivende og livsbekræftende mennesker - skal lade os vildlede til at føre os frem som - som drejebøgernes døde karakterrollefigurer.

LÆNGE LEVE DU LIVETS BARN
FOR DU ER IKKE NOGET SKARN.

Lars Kristensen

RETTELSE:

1. afsnit

... os selv som værende “ikke mennesker” og derfor som karakterroller ...

Begrebet "forsørge" er noget intetsigende, vrøvl,som Hjort Frederiksen og co har indført som ren teater, et retorisk trick.

. I en vis forstand så "forsørger" vi alle sammen hinanden. Pengene glider fra hånd til hånd, gives ud til dette og hint- og undervejs så "arbejder" nogen, medens andre er "ledige"

"Arbejder "Rune Løkkeberg egentligt i sit åh så "vigtige" job på Information baseret på at manden tydeligvis har haft et godt netværk? "Arbejder"den enlige arbejdsløse mor, som ikke har tid til den slags luksus for de hun halser rundt for at få det hele til at køre rundt for børnene?

Hvem er på "overførselsindkomst"? Hvem forsørges ikke af hvem?

Tænk at en såkaldt "filosof" ikke engang kan tænke så langt,men i stedet kommer med en uklar gang nonsens og overfladisk snottdumme bemærkninger, hvis sigte som sædvanligt fra den kant må forbilive i det uvisse.

Har den mand da intet lært på universitetet??

Måske skulle han prøve at komme på det som regeringen kalder for "offentlig forsørgelse". Noget regeringen jo ikke selv er som "arbejdende" folketingsmedlemmer og ministre;))) De har ikke brug for at blive Aktiveret med snurrende nøgler i robotryggen...

Et åndløst Danmark- ja, her har Sørine såmænd helt ret.....i stedet for at tale så meget om penge, så skulle Rune Løkkeberg i stedet tale om ånd. Men det interesserer ham tydeligvis ikke- filosof eller ej

Denne mands skammelige fornedrelse af filosofien er et symptom på et samfund, hvis tanker er på forsørgelse. Intet selvstændigt og originalt, ingen dybsindigheder, intet, intet, intet.....

Journalistik for en filosof er gift for denne. Sjælen bliver ædt op i ligegyldigheder og opportunisme....

En skam.......

Også dronningen lever på "forsørgelse" af staten,ligesom at novodirektøren lever på "forsørgelse" fra Novo.....

Alle er på oerførselsindkomster....det ligger i ordet ind-komst.....

Men den filosofiske dannelse har åbenbart været overfladisk. Taxometersystemet har gjort sit og skabt en discount uddannelse på moderne universiteter. Løkkeberg er symptomet på dette

Jo, jo,flere og flere får en høj uddannelse......

"Det kompromis mellem socialstaten og kapitalismen forudsætter, at alle kan arbejde, og at der potentielt er brug for alle på arbejdsmarkedet."

Det er teorien, men der er en forudsætning der ikke bliver omtalt...

'Brug for alle" på det GLOBALE arbejdsmarked er afhængigt af at prisen på arbejdskraften er i overensstemmelse med kvaliteten... Man kan så være sur over at det er sådan, men det er nu engang hvordan verden er i dag...

I landet med verdens højeste skatter og deraf følgende højeste lønninger er det kun de allerbedste der er de omkostninger et firma har ved at ansætte dem værd...

Med andre ord, at have skatter der er væsentligt højere end resten af verden driver den marginalisering der sker af 'de svage'... Er svaret så at skabe endnu flere 'svage' ved at sætte skatterne op (for at forsørge de eksisterende 'svage'), eller ligger svaret i den anden retning?

I en globaliseret verden kan man ikke længere nøjes med kun at se på Danmark og sige 'det er for galt', men er nødt til at se hvordan vores system spiller ind overfor resten... ellers gør man bare tingene værre...
Med <0.1% af verdens befolkning tror jeg ikke verden retter sig ind efter DK...

Fungerer DK bedst med eller uden arbejdspladser?

Liliane Morriello

En lille videnskabeligt bøvs:

Hvis man tager et lille tidsperspektiv med ind i billedet, og sætter jordens alder lig med et år.
Så opstod de første humanoider ved det der svarede til 1 minut i tolv midnat den 31. december.
Og homosapiens sapiens (mennesket som vi kender det), bare 4 sekunder i tolv midnat den 31. december. Dette er blot for at illustrere hvor liden vores betydning er, de sidste 150 år ville end ikke svare til et millisekund, men det er lykkedes os i de 150 år at gøre mere skade, end der er sket skader samlet i den resterende tid af klodens eksistens.

Ændre vi ikke retning, så kører vi direkte imod afgrunden, vi sætter ikke blot vor egen eksistens i fare, men alt liv på jorden.

Mvh

Når man ser rigtigt efter, er Danmark det ideal, verdens vækststater stræber imod. De er gennemgående anti-liberalistiske i deres ideologi og ønsker reelt at løfte deres befolkningers levevilkår bredt. Der er også fokus på det, der traditionelt var værdierne i den danske folkeskole, fordi det er den slags kompetencer, verden fremover vil efterspørge. Bare lyt til Ove Kaj Petersen, der på trods af sin bog om "Konkurrencestaten" også er ganske bevidst om, at denne konstruktion ikke er et mål for nogen.
Helt grundlæggende er problemet dog, at vi opfører os i en verden af overflod, som om vi stadig levede i et lavproduktivt subsistenssamfund.

Vi lever jo i et nasse-samfund. Vi kalder det bare ikke at nasse når nogen får 3½ million om året for at være en inkompetent og uduelig spade.

Samfundsøkonomisk er inkompetance sikkert langt mere kostbart end de almisser vi kaster efter de knapt 1 million på overførselsinkomster.

Men inkompetance er umulig at opdage med mindre mindst én person ved hvad de gør, og ikke mindst er der tale om personer der hyldes i pengemagasiner, så den slags selvransagelse er ikke velkommen - lad os i stedet spytte på de fattige.

Dorte Sørensen

Morten Lynge
Jeg må sige at du har lært remsen .
I mine øjne bør fx FN arbejde for ordentlige løn og arbejdsforhold over hele verden samt for lokal drift så vi ikke skal bruge så meget energi til at lytte produkter rund, det vil være til gavn for lokal samfundene og ikke mindst for klimaet.
Med andre ord styrk ILO, International Labour Organization, bestræbelser og stop konkurrencen med at flytte prodiktionerne hen med slavelønninger og ingen miljøkrav.
PS. for at blive i dit spor – så vil stadig flere forarmede ikke have købekraft til at købe de producerede produkter og der ved må mange virksomheder lukke osv.
Mht. skatten så må du huske at vi betaler til mange ting over skatten som andre betaler til ved siden af skatten , hvis de ting lægges oven på OCDs skattetrykberegninger så ligger Danmark i midtergruppen, det bør vel også tages med i en sammenligning.

Søren Kristensen

Rune hævder at de fattige ikke længere spiller nogen rolle for de rige, men det er ikke helt rigtigt, for det vil altid være mod den aktuelle fattigdom at de rige erkender deres rigdom og hvorfor gøre sig anstrengelser for at blive rig, hvis det ikke kan mærkes? Det skal kunne betale sig at være rig.

@Dorte Sørensen

Jeg har ikke lært nogen 'remse', men blot arbejdet ude i verden de sidste 11 år og lært hvordan verden rent faktisk fungerer. Det er en viden de fleste velfærds-Danskere ikke VIL have, for den viser at deres lille drømmeverden er ved at krakelere.

Dit pladder om FN og ILE er komplet irrelevant, for du kan ligeså godt ønske dig et overflødighedshorn der aldrig bliver tomt... Med andre ord, det kommer ikke til at ske indenfor en overskuelig fremtid, Arbejdspladser VIL bliver ved med at flyde til de billige lande, og andre lande VIL blive ved med at gøre sig selv billigere for at tiltrække dem.

Mht. din snak om skatterne, så betalte jeg (da jeg stadig boede i DK) 73% af min løn i skatter og afgifter (ja, jeg regnede efter), mens jeg her i England betaler ca 40-45%. Det inkluderer de (få) ting som jeg betaler selv... Noget af en forskel, og jeg var ikke engang specielt højtlønnet.

Arbejdskraft i DK er langt dyrere end i andre lande, så det er intet under at vi mister arbejdspladser i den hast vi gør. Det vil vi blive ved med indtil vi ændrer os. Resten af verden bliver måske en anelse ændret i vores retning, men det bliver om 50+ år, og vi har problemet NU.

Dit svar på mit spørgsmål sidst i sidste indlæg er altså at du synes Danmark fungerer bedst uden arbejdspladser. Well, det er jo et synspunkt...

I stedet for kun at kigge på den lille bitte del af verdensbilledet der hedder DK, så kig lige på hvordan det hele fungerer. DK er underlagt virkeligheden, ikke omvendt...

@Peter Hansen

Når jeg snakker med folk rundt om i verden og fortæller om det Danske velfærdssystem, så siger de at det ville de da vældigt gerne have. Når man så fortæller hvad det koster i skatter og afgifter siger de "F*** off!"... Det kan ændre sig, men der kommer til at gøre det over tid, formentlig lige så lang tid som de har taget i DK, dvs. 100+ år...

Dorte Sørensen

Morten Lynge
Jeg forsøger netop at se på verden som en helhed, hvor arbejdet på bedre løn og arbejdsvilkår til ALLE ikke giver mulighed til at store multinationale selskaber flytter rundt efter de dårligste løn og arbejdsvilkår og ringeste miljøkrav.
I øjeblikket er selv Kina ved at blive for dyr , da lønmodtagerne også er ved at bede om bedre løn og arbejdsforhold.

jamen, når du fortæller folk om det danske velfærdssystem skal du huske at fortælle, at de efter skatten er betalt alligevel vil have langt mere disponibel indkomst end i lande, hvor man er overladt til at selvforsikring, Morten Lynge. For det er fakta.

Hvor er vi materialistiske og griske.
Stort set alt ovenstående, incl artiklen, drejer sig om penge, misundelse og velstand - ikke velfærd !

Bare een vinkel :
Den danske model hyldes af politikerne, hvorefter de roder rundt i ordninger, der eliminerer den fri forhandlings resultater.

Parterne er enige om at A-borgerne holder B-borgerne passive gennem A-kassesystemet.
Arbejdsgiverne, fordi ledighed presser lønningerne.
Fagforeningerne, fordi de i usolidaritet ikke vil dele.

Det der giver sig ud for at være solidaritet, er lige det modsatte.

Politikerne spiller med på melodien og vil tilmed ha` dem, der er i arbejde, til at arbejde mere, f.eks ved at deltidsjobbere gå på fuld tid og endda 12 minutter mere.

Alt sammen i den hellige væksts navn.

Selvfølgelig skal vi arbejde for at landet klarer sig godt ift udlandet. Men det må vi klare uden at stifte gæld og stresse derudad.

Valgkampen er umenneskelig og mangler det allervigtigste i tilværelsen.
Men det er en længere historie.

Leo Nygård
:"Valgkampen er umenneskelig og mangler det allervigtigste i tilværelsen""

Rigtigt!

Tak for flere fremragende indlæg :)

tjae, bla.a. i afrika, og på island, er der nogle tilløb

til, ny social orden, nye samfunds ordninger.

--------------------------------

så det følgende passer næppe særligt godt:

Der skrives stadig principprogrammer, men de er ikke vigtige: Ingen står uden for samfundet med en sammenhængende vision for, hvordan man kunne skabe en ny social orden. Ingen tror intellektuelt på, at man kan overbevise borgerne om, at det hele skal opfindes på ny, og ingen tror analytisk på, at de kan regere det komplekse samfund oppe fra bjerget. Tænk bare på, hvor svært det er at styre sundhedsvæsnet.

mht.:

capitalismen er at 80% fattige forsøger de sidste 20% rige.

ja: og at man ikke kan narre hver og alle hele tiden,

bør ikke blive nogen grund til at de proletarisrede

nøler unødigt med deres sager.

Liliane Morriello

@Dorte Sørensen

Jeg er fuldstændig enig i alt hvad du skriver, men der er også et paradoks, nemlig det at f.eks. importerede tomater fra spanien blaster miljøet mindre og udleder mindre CO2 end hvis vi producerer tomaterne i Danmark, så det er ikke altid så ligetil.