Nerver af guld

Guldet ligger de steder i Danmark, der begynder med national-. Nationalbanken for eksempel. I den mørke foyer, hvor kun lidt lys slipper ind mellem Arne Jacobsens høje sprækker i den supersikrede bygning, kan man gå ind og få lov at røre ved en rigtig guldbarre. I Nationalbankens kælder ligger 67 ton rigtig guld — resten af det danske guld bliver opbevaret i udlandet. Guldbarren ser ikke ud af så meget, og man kan godt løfte den med kun en arm, hvis man vil.

Overfladen er mærkelig i teksturen. Ubetinget skinnende, men samtidig grov i det. Når man stryger fingrene over guldet, minder det om de chokoladeguldmønter, man kan få i velassorterede kiosker. Som om der ligger en tyk belægning om noget, der så viser sig at være mange gange tungere end chokolade. Guldbarren vejer 12,5 kilo. Den vejer det samme hver dag, men prisen på den ændrer sig hver dag. For tiden ligger den på det højeste niveau nogensinde. Prisen stiger eksplosivt, fordi flere og flere investorer investerer i det gyldne metal.

Gyldne guldpriser

Guldprisen har i løbet af sommeren og det begyndende efterår i år fundet sit højeste niveau efter en voldsom stigning. Både centralbanker og andre aktører er begyndt at købe guld, og det har fået priserne til at stige. Det blev spået på guldindustriens årlige konference i sidste uge — London Bullion Market Association — at guldprisen inden for de næste 14 måneder vil nå et niveau på mere end 2.000 dollar pr. troy ounce, som er det højeste nogensinde.

Interessen for guld som investeringsobjekt er steget gennem de seneste 10 år, og inden for de seneste måneder er prisen steget yderligere. Råvareanalytiker i Nordea Thina M. Saltvedt vurderer, at guldopkøbene sker, fordi folk er nervøse for den økonomiske situation i verden. Den gamle finanskrise og forudanelserne om den nye i form af det såkaldte dobbelt dyp, sender guldpriserne i vejret.

»At købe guld er en finansiel panikhandling, men guld er noget af det, man tror sig sikker på at investere i. Det er igennem de seneste 10 år blevet betragtet som en sikker havn, og hen over sommeren er guld kommet til at stå som en endnu mere attraktiv havn,« siger Thina M. Saltvedt.

Det er alle typer af investorer, der køber guld.

»Vi kan se, at både private, professionelle juvelhandlere og finansielle aktører køber op. Særligt i Europa er privatpersoner interesserede i guld, og der er sket opkøb både af guldmønter og guldbarrer. Det er noget nyt,« fortæller Thina M. Saltvedt.

Hun påpeger, at guldpriserne har taget et stort hak opad, fordi alt andet af værdi forekommer usikkert. Først og fremmest er der krisen i eurozonen, hvor de statsobligationer, som engang blev set som sikre, nu er ustabile investeringer. Og hvor græske, italienske, spanske og portugisiske bankdirektører har lige så store mareridt, som de analytikere, der efterhånden kun tror på store, stærke Industrityskland som landet i Europa med sikre statsobligationer. Samtidig er gaderne i USA langt fra længere brolagt med guld. Tværtimod er gældsloftet ekstremt højt, statsobligationerne usikre, og der er udbredt mistillid til USA's kreditværdighed.

Ikke alt, der glimter, er guld, og for investorerne er der ikke længere så meget, der glimter. Men guldet gør. Det hverken ruster eller ældes, men det giver heller ikke hverken renter, udbytte eller afkast, som obligationer, aktier eller valuta gør.

»Det er pudsigt at investere i en råvare, som ikke giver noget udbytte automatisk. Men guld anses for at have en lav risiko ved investering, ligesom det på en måde er mere håndgribeligt end andre investeringsobjekter. Man får en lille klump værdi, når man køber guld, som man i princippet kan gå hen til Bank of England og få peget ud. Ens formue bliver mere håndfast,« siger Christin Tuxen, der er råvareanalytiker i Danske Bank.

Det er ikke nyt at betragte guld som en meget håndfast investering eller opsparing. Da man udgravede dele af den romerske by Pompeji, der blev begravet under et vulkanudbrud i år 79, fandt man flere huse med store lagre af guldmønter.

Guld som opsparing

»Guldmønter har dengang tjent som betalingsmiddel, men især som opsparing. Man gik som almindelig borger ikke rundt med guld i lommerne, men vi har for eksempel kunnet regne ud, at man har kunnet købe et mindre hus dengang for 30 guldmønter,« siger Helle Horsnæs, der er seniorforsker og museumsinspektør ved Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet, som er et af de andre steder i Danmark, hvor man kan se ægte guld.

De 30 små guldmønter, som Helle Horsnæs viser frem, ser små og ret skrøbelige ud. De er detaljeret udført og skinner. Det ligner, at de gerne vil bruges også i dag. Guldmønterne er repræsentanter for det første moderne pengesystem, som kejser Augustus, der som bekendt var glad for at sætte ting i system — blandt ved at skrive alverden i mandtal — indførte i Romerriget. Guld blev i kraft af at være et værdifuldt materiale udgangspunkt for hele det møntsystem, som Romerriget opbyggede, og det videreførtes i flere hundrede år efter, og mønterne spredtes ud til andre dele af verden. Guldet blev med tiden anerkendt som betalingsmiddel i flere dele af verden og blev målestok for handelsvarer. Det overlevede Romerrigets fald og dusinvis af kommende imperiers opståen og kollaps og fortsatte med at være noget særligt.

Men det kan være svært at få øje på, hvad der er så særligt ved guld, og hvorfor man stadig tror på dets høje værdi. Det kan trods alt ikke bruges til så meget andet end at se flot og skinnende ud. Det kan bruges til de omtalte mønter, smykker, guldhorn, medaljer og religiøse symboler, men guldets funktion er næsten altid symbolsk og ikke praktisk. Guld er som metal for blødt til at smede værktøj i og for skrøbeligt til at anvende i produktion. Men noget må der være, eller som museumsinspektør Michael Märcher fra Nationalmu- seet udtrykker det:

Guddommelig god valuta

»Guld har ikke bare være eftertragtet i de sidste 10, 100 eller 1.000 år, men i 10.000 år, og så længe vi ved noget om menneskeheden tilbage i tiden. Det er næppe tilfældigt, at når du læser en pixibog for dine børn, så optræder der guldskatte og ikke statsobligationer som noget spændende. Guld er udtryk for noget eksklusivt. Guld er en mytisk værdi, som vi alle kender til,« fortæller historikeren.

Guld har en nærmest almenmenneskelig værdi. Det mente man i hvert fald i det amerikanske luftvåben, hvor det i mange år var almindeligt, at kaptajnerne bar to guldmønter i deres uniform. Blev de skudt ned, havde de altid noget af værdi på sig, som kunne bruges alle steder. Dollaren regnede ingen med. Og på samme måde går guld igen i mere eller mindre virkelige sørøverhistorier, og i store stabler i Joakim von Ands pengetank, og drømmen om guld var også det, der fik den spanske erobrer Hernán Cortés til at sejle mod Amerika og blodigt nedkæmpe og ødelægge et helt Aztekerrige.

Senere blev guld og sølv indskrevet som de eneste legitime betalingsmidler i den amerikanske forfatning. Man havde tillid til gulds værdi, og det har man stadig. Selv når det ikke er guld. I det nuværende danske pengesystem er pengenes farve holdt i hierarkiet guld, sølv og bronze, så de dyreste mønter er guldfarvede, og så går det nedad derfra. Tyvere og tiere er ikke guld, men aluminiumsbronze, mens de mindre mønter er kobbernikkel, der ligner sølv, men ikke er det.

»Guldet er med os som indirekte garant for, at noget har værdi. Selv om vores mønter ikke er guld, så har vi tillid til, at de er værdifulde og sikre, fordi de ligner guld. Så selv om det er mange år siden, at der var guld i vores mønter, så tror vi på, at mønterne er penge værd,« siger Michael Märcher.

Tillid til guld, mistillid til verden

Hvis guldet vidner om tillid, så vidner de store opkøb af det om mistillid — både til økonomien, men måske også til hele den internationale politiske regulering af verdensmarkedet. Mens centralbankchefer verden over kan styre valutakurser, seddelpresserne og hjælp til bankers underskud, kan ingen røre guldet. Guldet er på den måde apolitisk, og ingen regering, men kun efterspørgslen, kan sætte prisen på den gyldne råvare. Det medfører samtidig, at guld er immunt over for inflation eller deflation, som kan styres af politikere i hele verden. Sagt på en anden måde koster ting den samme mængde guld i dag, som de gjorde for 50 år siden. Går du til bageren i dag og betaler med guld, ville det være den samme størrelse guldklump som i 1961, og hvis du får syet et sæt tøj, ville det også koster det samme i guld i dag, som det gjorde under Anden Verdenskrig. Guld har derfor ikke lidt af det tillidsbrud, som finanskrise, valutakrise, boligboble og it-boble har forårsaget investorer tidligere.

»Jeg mener, at guldprisernes stigning skal tolkes som markedets mistillidsvotum til den økonomiske politik, der føres. Markedet sætter — ved at købe guld — sin stemme ved, at man ikke kan skrive under på især den pengepolitik, der føres for tiden. Det er et klart signal til centralbankcheferne om, at penge udstedes i for høj en hastighed,« siger Kurt Kara, der er seniorporteføljemanager i investeringsforeningen Maj Invests afdeling Value Aktier. Han fortsætter:

»Måske skal man ikke se det så meget som, at det er guldet, der stiger, men at det i stedet er papirpenge, der falder i værdi. Teknisk set er det muligt, at man kunne fordoble pengemængden i morgen. Med guld ved man, at man ikke kan vågne op, og så er der dobbelt så meget af det. Du kan ikke trykke guld,« siger Kurt Kara.

Han minder imidlertid om, at man skal passe på med at kalde guld for en sikker havn, som det blandt bliver på Nordeas hjemmeside.

»Selv om guld har nogle særlige værdier som investeringsobjekt, så er der ikke noget, der hedder en sikker investering. Hvis alle ser guld som en sikker havn, så sejler alle derhen, og så bliver det den mest usikre havn for alle,« vurderer Kurt Kara.

Usikker havn eller ej, guldpriserne er på trods af et fald i denne uge, stadig i et niveau, hvor guld regnes for langt mere end en gylden middelvej, men netop en god investering.