Her skaber loven forbrydelsen

Indvandringspolitikken bliver strammet igen og igen i USA og Europa – men samtidig med larmen fra grænsekontrol og deportationer foregår der en stilfærdig og vedholdende rekruttering af illegal arbejdskraft, siger migrationsforsker Nicholas De Genova, der i sidste uge gæstede Danmark
Indvandringspolitikken bliver strammet igen og igen i USA og Europa – men samtidig med larmen fra grænsekontrol og deportationer foregår der en stilfærdig og vedholdende rekruttering af illegal arbejdskraft, siger migrationsforsker Nicholas De Genova, der i sidste uge gæstede Danmark
1. oktober 2011

24-årsregel, tilknytningskrav, pointsystem. At indvandringen til Danmark må 'reguleres', er partier fra højre til venstre tilsyneladende enige om. I sensommerens valgkampsforventning stillede SF tilmed et forslag, der gav mindelser om 1800-tals-tilstande: at arbejdere skal kunne fremvise særlige id-kort på byggepladserne. Partiet lagde ikke skjul på, at id-kortsystemet — der skulle ledsages af en »slagkraftig kontrolmyndighed« — primært var rettet mod såkaldte østarbejdere.

Men lige så støt, som omfanget af ressourcer til nationale kontrolforanstaltninger og til EU's grænsepatruljerende enhed Frontex og stiger år for år, lige så støt stiger antallet af illegale indvandrere i Europa. Hvad er meningen med det? Det er blandt de spørgsmål, som Dansk Institut for Internationale Studier vil undersøge i en række seminarer. I sidste uge var det den amerikanske antropolog Nicholas De Genova, der gæstede København for at tale under overskriften The Deportation Regime: Migrant 'Illegality' and Danish Return Operations.

Grænsespektakel

»Det, jeg kalder grænsespektaklet — den larmende opsætning af grænsebomme, de omfattende kontroller i lufthavne, tvangshjemsendelser osv. — danner grundlag for en omfattende eksklusion af ikke-borgere. Men det paradoksale er, at eksklusionen kun er tilsyneladende,« siger De Genova.

»Kontrol, interneringer og deportationer får den feticherede migrant-illegalitet til at fremstå som et selvindlysende og på forhånd givet fænomen,« fortsætter De Genova: »Men den larmende forestilling, der udspiller sig ved grænseovergange, ved razziaer på arbejdspladser, ved 'hjemsendelsesoperationer' af afviste asylansøgere osv. overdøver det banale faktum, at kontrolregimet altid følges af en konstant og mindst lige så omfattende rekruttering af illegaliseret migrantarbejdskraft.«

Dette paradoks forklarer De Genova med, at den moderne stat bedst kan forstås som den politiske dimension af relationen mellem kapital og arbejde:

»Der foregår en systemisk adskillelse mellem to dimensioner af magtanvendelse — den økonomiske udbytning og den direkte fysiske tvang. Med andre ord en adskillelse mellem markedets 'privatiserede' magt og loven og statens 'offentlige' autoritet. Set i det perspektiv er alle migranter i bund og grund at forstå som potentiel arbejdskraft.«

Stat og kapital

Hvordan skal det forstås, arbejder staten mod markedets interesser?

»Nej, tværtimod. Selve den moderne stats eksistens baserer sig på en tilsyneladende universalisering af en produktionsrelation, der iscenesættes som en frivillig kontrakt mellem to grundlæggende frie, lige og retmæssige indehavere af varer — produktionsmidler og arbejdskraft. Den part, der ikke har andet end sin arbejdskraft at sælge, er imidlertid tvunget af de økonomiske relationer til at indgå i denne kontrakt. Men tvangen bliver usynlig gennem den legale fiktion — staten som politisk mediator af den økonomiske virkelighed. I den forstand fungerer staten som kapitalens instrumentelle funktion,« siger De Genova. Han peger på, at larmen fra grænsespektaklet også skjuler noget andet: At håndhævelsen af migrationskontrollen er undtagelsen snarere end reglen.

»Selv under 'illegale' betingelser antager den migrante arbejdskraft i reglen form af livets banale økonomiske virkelighed: For at leve og overleve, må du arbejde. Hvad migranter gør, dag ud og dag ind, men under den konstante, og individualiserede trussel om illegalisering og deportation. Spændingen mellem det banale — at måtte sælge sin arbejdskraft som alle andre arbejdere — og det exceptionelle — truslen om deportation — skaber en særligt billig og fleksibel arbejdsstyrke.«

Det magiske trick

Det lyder jo næsten konspirativt — bag grænsekontrollens larmende facade foregår en systematisk udbytning af migranters arbejdskraft ... Er det så bare bluff, når politiske partier slår sig op på øget grænsekontrol og mere effektive 'hjemsendelsesprocedurer'?

»Først og fremmest er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt politikerne er oprigtige, når de siger, at de vil bekæmpe indvandring. Mange af dem mener det sikkert vældig inderligt, og den angst for fremmede og den racisme, der hvirvles op i migrationskontroverser, er jo 'ægte' nok,« siger De Genova og fortsætter:

»Men sagen er, at effekten af illegalisering af indvandring samtidig er en produktion af illegale migranter. Loven skaber lovovertrædelsen, kan du sige. Det er det, jeg kalder den legale produktion af illegalitet. Jo mere du strammer nettet for migranters lovlige tilstedeværelse, desto flere illegale migranter, som kan udsættes for social degradering,« siger De Genova.

Men grænsespektaklets 'magiske trick' består i at flytte illegaliteten fra det sted, den produceres — loven — og i stedet placere den på the scene of the crime,forklarer De Genova:

»Der ville stadig være illegalitet uden de larmende foranstaltninger ved 'grænserne' — som jo ikke primært er de ikoniske grænsebomme på landjorden mellem to nationalstater — men vi kan først tro på illegaliteten i det øjeblik, den fremtræder som en ting i sig selv, tingsliggjort gennem de formodede effekter af overlagte handlinger begået af en spektakulær masse af forskellige lovovertrædere.«

Jægeren og hunden

De Genova mener, at man grundlæggende må forstå illegaliseret migration som en transnational social relation mellem arbejde og kapital.

»Når først migranterne har 'passeret', når først de befinder sig i nationalstatens 'indre', så forventes de — som alle andre arbejdere — at levere deres arbejdskraft til markedet, frit, frivilligt, uden synlig tvang. For de, som kan undslippe migrationsmyndighederne, venter der en utaknemmelig præmie: en langvarig og ubestemt social betingelse, truslen om deportation, som udgør selve kvaliteten i deres arbejdskraft.«

Illegaliserede migranter skal ifølge De Genova betragtes som arbejdere i en tilstand mellem hverdag og undtagelsestilstand: De går på arbejde, handler ind, lever og overlever, præcis som deres kolleger — men truslen om deportation er samtidig et grundvilkår for deres eksistens. At møde en kontrollør i toget, at få besøg af skattemyndighederne på arbejdet, at blive syg — alle disse hverdagsbegivenheder rummer en potentiel anholdelse, internering og deportation.

»Deres illegalitet, deres uønskethed, gør dem derfor samtidig stærkt eftertragtede. Illegaliteten sikrer et konstant udbud af billig og ekstremt sårbar arbejdskraft,« siger De Genova.

Så mens højre- og venstrepolitikere arbejder for at indskrænke de legale måder at krydse grænser, så skaber variationer over pointsystemer, indskrænkning i asyl osv. altså reelt en voksende gruppe af netop illegal arbejdskraft — til glæde for markedet?

»Jah ...« De Genova ser pludselig fiffig ud, og mumler noget om John Lewis, tidligere leder af den amerikanske fagforeningssammenslutning CIO:

»Ok, jeg kommer sådan til at tænke på, hvad Lewis svarede, da han i 1954 blev konfronteret med en anklage om, at hans organisation havde sat kommunister til at rekruttere nye medlemmer: 'Hvem får byttet — jægeren eller hunden?',« siger De Genova.

Øhh ...?

»Politikerne jager migranterne, men markedet får byttet. Uden sammenligning i øvrigt.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Underviser ved Department of Anthropology ved Goldsmiths på London Universitet. Han har tidligere været gæsteforsker på Center for the Study of Race, Politics, and Culture ved Chicago Universitet; på Institute for Migration and Ethnic Studies ved Amsterdam Universitet; samt på Institut für Sozialanthropolgie ved Bern Universitet. Fra 2000-2009 var De Genova professor ved Columbia Universitet, og fra 1997-1999 ved Stanford Universitet.

De Genova er forfatter og medforfatter til samt medredaktør på bl.a.:

The Deportation Regime: Sovereignty, Space, and the Freedom of Movement, Duke University Press, 2010
Working the Boundaries: Race, Space, and 'illegality' in Mexican Chicago, Duke University Press, 2005
Latino Crossings: Mexicans, Puerto Ricans, and the Politics of Race and Citizenship, Routledge, 2003.

www.nicholasdegenova.net

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu