Læsetid: 7 min.

Det er sket, og det kan ske igen

”Man tænker, at det aldrig kan ske i Skandinavien, men så sker det alligevel, som det gjorde i Norge, og så tænker man: Det er muligt,” lyder det fra 8. v fra Skolen på Islands Brygge. For de unge, der er vokset op i skyggen af 11. september 2001, lever med bevidstheden om, at de potentielt er sårbare
Uden angst, men ... De var små, da USA blev angrebet. De ved, det kan ske igen, men tænker ikke over det til daglig. Fra venstre: Darlinton Dias, Maximilian Gregersen, Louie Bøeck, Nana Mägi, Ulrika Philbert og Luna Nielsen.

Uden angst, men ... De var små, da USA blev angrebet. De ved, det kan ske igen, men tænker ikke over det til daglig. Fra venstre: Darlinton Dias, Maximilian Gregersen, Louie Bøeck, Nana Mägi, Ulrika Philbert og Luna Nielsen.

Jakob Dall

10. september 2011

De så ikke selv billederne dengang. De kan ikke selv huske, hvor de var, da det skete. De kender ikke til tiden før. Kun tiden efter, hvor der intet mærkeligt er i at pakke små shampooflasker ind i små plastikposer, før man sætter sig i et fly. Og hvor det er en selvfølge at lægge mærke til den alt for tykke jakke, personen i metroen har på i sommervarmen.

»Det er ikke noget, jeg konstant går og tænker over,« siger Louie Bøeck, 15 år og fra 8. v på Skolen på Islands Brygge i København. Det er ikke noget, man tænker over, når man skal en tur i Bilka. Det er mere som en fornemmelse.

»Det har været der, det er der, og det kan komme igen. Det ligger i baghovedet, men det ikke noget, jeg går og er bange for. Det får man ikke noget ud af.«

Det er sådan, det er at vokse op efter terrorangrebene 11. september 2001. Bedre kan ikke engang psykolog Roxane Silver fra University of California, Irvine, forklare det. Hun er ekspert i terrorangrebenes psykologiske effekter og har blandt andet forsket i de unge, der er vokset op i skyggen af 11. september.

»De ved, at terrorangreb er sket, kan ske og formentlig vil ske i fremtiden. De fornemmer, at de potentielt er sårbare, og den fornemmelse havde man slet ikke for 10 år siden. Det er den store forskel.«

»Jeg tror alligevel ikke, det kan ske i Danmark,« siger Markus Iversen tilbage i grupperummet på Skolen på Islands Brygge.

»I USA er der mange flere mennesker på et område.« Pludselig bliver der snakket i munden på hinanden. »Hvad med Norge,« er der en der siger. »Hvad med ham, der lavede sin egen bombe på et hotelværelse i København,« siger en anden. »Hvad med London og Madrid?« spørger en tredje.

»Sagtens,« siger Cecilie Geysner. »Det kan sagtens ske. Man tænker, at det aldrig kan ske i Skandinavien, men så sker det alligevel, som det gjorde i Norge, og så tænker man. Det er muligt, altså.«

Slukker for tv'et

Det er muligt. Og måske er det derfor, Maximilian Gregersen fik flyskræk, da han var syv. Det var dengang, han lige havde hørt om, at flyene blev kapret.

»Men det har lagt sig nu. Jeg lever ikke med skrækken,« påpeger han. For det virker så uvirkeligt og så ekstremt. Og man kan ikke gøre noget ved det.

Måske er det derfor, Ulrika Philbert gik og kiggede i skraldespande, da hun var ni.

»Jeg havde lige set noget på tv om en bombe i Frankrig, der var sprunget i en skraldespand. Så jeg gik rundt og kiggede i alle skraldespande, for hvad nu hvis der lå en bombe.«

Måske er det derfor, Nana Mägi stadig ikke kan lide at være i høje bygninger. »Når jeg kigger ud af vinduet, så kommer jeg til at forestille mig ting. Jeg kigger efter noget, men jeg ved ikke rigtigt efter hvad.«

»Min mor arbejder på Hovedbanegården,« siger Louie Bøeck. »Og vi har da snakket om masser af gange, at det kan lade sig gøre lige der, mens hun er på arbejde.«

Det ligger der. Ikke som dybe traumer eller langvarig psykologisk stress, påpeger Roxane Silver. Mere som en bevidsthed, man bliver mindet om, hver eneste gang der står en mistænkelig taske på perronen, og hver eneste gang bælter og sko skal af i lufthavnens scannere. Hver gang man ser en film, læser en bog eller en artikel, hver gang der er årsdag for angrebene. For selv om eleverne på Islands Brygge ikke var mere end tre-fire år, så »har vi set billederne på tv mindst 100 gange siden,« siger Darlinton Dias.

»Ja, vi har talt om det igennem hele vores folkeskoleliv,« siger Luna Nielsen. »Så tænker man, åh nej, er der årsdag nu igen. Skal vi nu se billederne igen?«

»Jeg slukker tv'et. Jeg har ikke lyst til at se det, jeg synes det er ubehageligt at se det gentage sig igen og igen,« siger Ulrika Philbert.

Ændret verdenssyn

På den måde ligner de unges reaktioner de voksnes, mener Keld Molin, psykolog og forfatter til Terrorangrebets psykologi.

Der er forskellige faser, der følger efter et angreb. Først stiger angst- og stressniveauet i en befolkning. Man føler sig utryg, man spørger sig selv, om man selv kan blive udsat for det. Men hen ad vejen bliver utrygheden afløst af noget andet.

»Man kommer ikke tilbage til en tilstand af tryghed, men tilbage til en form for normalitet, som meget hurtigt kan vende, hvis der sker noget igen,« siger Keld Molin og påpeger, at det var præcis den reaktion, vi så efter bomberne i Madrid og London og senest efter Breivik og Utøya i Norge.

»Der ligger en latent usikkerhed lige under overfladen, og den usikkerhed kan meget nemt aktiveres igen, hvorefter vi typisk igen ser en kort periode, hvor mange igen vil undlade at bruge bestemte transportmidler eller tage på bestemte rejser. Det påvirker handlemønstre på kort sigt, men vi har en god fortrængningsmekanisme, så det påvirker os ikke i længere tid ad gangen.«

Men mens handlemønstre bliver påvirket på kort sigt, bliver holdninger og verdenssyn påvirket på længere sigt. De juridiske og politiske ændringer, der sker på grund af frygten for terror som terrorpakker, en strammet indvandringspolitik og militære indsatser i Irak og Afghanistan sætter sig i befolkningen. Og hermed også i de unge.

»Det er med til at skabe et ændret verdenssyn blandt de unge,« siger Roxane Silver.

»De oplever, at der er en klar fjende. I USA blev det meget tydeligt, da Osama bin Laden blev fundet og dræbt. De unge udtrykte spontant glæde, der blev holdt spontane fester på universiteterne for at fejre begivenheden, og det slående var, at de fleste af dem, der udtrykte denne her spontane glæde var unge, der er vokset op i skyggen af 11. september,« siger Roxane Silver. Sådan var det ikke i Danmark, men alligevel kan man konkludere, mener Roxane Silver, at angrebene har haft kæmpe indflydelse på de holdninger og det verdenssyn, de unge har. På en helt anden måde end truslen fra syreregn, atomkraft og østblokken havde det for eksempelvis 80'ernes unge.

»Forskellen er netop, at man har skabt et billede af, at der er en klart identificerbar fjende, der vil en det ondt, og som kan fanges.«

'De' kommer til Danmark

I 8. v på Islands Brygge bliver de terrorister, der stod bag terrorangrebene 11. september 2001 konsekvent omtalt som 'de'. »Da Muhammedtegningerne kom for eksempel,« siger Luna Nielsen. »Da blev jeg godt nok bange. Jeg blev bange for, at de ville komme herop til Danmark,« siger hun inden hun bliver afbrudt. »Ja, er du sindssyg. Der blev brændt flag af. Jeg kan så tydelig huske det. Det var i nyhederne,« siger Cecilie Geysner.

»Jeg har altid tænkt, at Danmark er så lille et land os er der ingen, der tænker over. Og så ser man lige pludselig på tv, at de brænder et rødt-hvidt flag af. Så er det man tænker: 'pis'. De har opdaget os,« siger Ulrika Philbert.

Man kan stadig mærke det, bliver de unge fra 8. v enige om. Når man er på ferie for eksempel, hvor flere har oplevet deres forældre blive overfuset, fordi de er danskere.

»Det var en, der gik amok på min mor, da vi var i Italien. Nu siger vi altid, at vi er fra Finland,« siger Celina Geister.

Men på trods af, at frygten for terror kommer op en gang imellem, mener Johannes Andersen, der forsker i unge og politik ved Aalborg Universitet, ikke, at den har betydet det store i det kulturelle billede. Ikke indtil nu i hvert fald.

»Og slet ikke som en dramatisk begivenhed, der farver ens identitet. Så ville man i højere grad have set det i de kulturelle udtryk i en bred forstand,« siger han. I litteraturen, i kunsten og hørt det i musikken.

»Det har vi ikke. Og hvis vi gjorde det en kort overgang, så gik det ret hurtigt over. Muligvis har det noget at gøre med den generation af unge, der var unge i 00'erne 90'er-generationen, der er kendt som den mest passive og indadvendte generation, vi kan huske,« siger Johannes Andersen, der beskriver 90'er-generationen som en generation, der ikke rigtigt vidste, hvad der var det vigtigte.

»68'erne gjorde politik til deres omdrejningspunkt, 70'erne gjorde punken til deres, der blev efterfulgt af 80'ernes 'no future'-mentalitet. Så fik vi en generation, der var optaget af det individuelle og den økonomiske succes. Der var masser af kulturel overflade, og det skabte en forvirring blandt 90'ernes unge, og de fandt ikke svaret. De fik alle valgene, men vidste ikke, hvad de skulle vælge. Det kan også være, at det skyldes, at der kom en terrortrussel hen over, der lagde en dæmper på det,« siger Johannes Andersen.

Den nye generation derimod er optaget af muligheder. Det handler om at kunne agere, og de er optaget af, at tingene er mulige. Vi ser en ny aktivisme i den nye ungdomsgeneration, mener han. Det er den generation, 8. v tilhører.

En generation, der efterhånden er vant til truslen om terror. »Vi kender til den,« mener Markus Iversen. »Man hører om bilbomber hver eneste dag. Så ender det med, at man tænker, nå ja, videre.«

Darlinton Dias nikker. »Der er folk, der dør hver dag. Der er nyheder om folk, der sulter, der er bilbomber i Irak. Ting sker. Men når det sker i England, så siger vi: 'What. Kan det ske her?'«

Serie

11. september 10 år efter - et verdensbillede sprækker

Information markerer ti-året for 11. september ved at zoome ind på nogle af de virkeligheder og erkendelser, der begynder at træde frem efter 10 års overfokusering på den muslimske trussel.

Seneste artikler

  • New York ud af angstens skygge

    12. september 2011
    Der var ingen politiske taler, blot oplæsning af navne, poesi og musik. Præsident Obama læste højt af Biblen, og George Bush citerede Lincoln. New York mindedes i går ofrene for 9-11 og åbnede det officielle mindesmærke
  • 10 års omvej

    10. september 2011
    Det afgørende slag mod al-Qaeda var demokratisk og hed Det Arabiske Forår. Foråret viste, at de fleste i den arabiske verden er langt mere opsatte på frihed og demokrati end på islamistisk civilisationsomstyrtning. Og at terroren bliver svækket, når befolkninger føler sig mindre undertrykt
  • Den uskyldige terrorist

    10. september 2011
    I landsbyen al-Marj i Bekaadalen nægter man fortsat at tro på, at Ziad al-Jarrah, der holdt af fest og farver og drak alkohol, var en del af komplottet 11. september – men under afvisningen lurer tvivlen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu