Læsetid: 6 min.

Vejen til den græske tragedie

Grækenlands stærkt polariserede politiske system har lammet den offentlige sektor og øget det store underskud af tillid til staten. En tvivlsom hjælp fra EU samt et kæmpe forsvarsbudget har kun gjort tingene værre
Polarisering. Det græske demokrati er stærkt polariseret. Det gør, at sociale protester får en så ultimativ form.

Polarisering. Det græske demokrati er stærkt polariseret. Det gør, at sociale protester får en så ultimativ form.

Semila Pentzatzi

3. september 2011

Der er ikke mange vrede demonstranter tilbage på Syntagma-pladsen i midten af Athen. Og de, der er, hører ikke blandt de oprindelige indignerede.

I begyndelsen var det nemlig en blanding af unge og borgere fra middelklassen, som strejkede. For de unge gjaldt det, at de bare havde fået nok:

»De gjorde det meget klart, at de ikke så nogen chance for at få et job eller have en fremtid i Grækenland, og at de ønskede at udtrykke deres vrede over denne mangel på perspektiv,« forklarer Jens Bastian, seniorforsker ved Hellenic Foundation for European & Foreign Policy i Athen.

For demonstranterne fra middelklassen var der tale om indignation over det uretfærdige i, at Grækenland stod over for at skulle skære radikalt i de offentlige budgetter:

»De følte, at de ikke var ansvarlige for denne krise, men at de kom til at betale for det. Og hvis de skulle betale for det, ønskede de at sikre sig, at andre også ville komme til at betale for det. Forstået på den måde, at de folk, der var ansvarlige for det, ville komme i fængsel.«

Senere blev demonstrationerne overtaget af de 'usual suspects' i form af aktivister og fagforeninger.

Men hvordan kunne det gå så galt for Grækenland, har mange spurgt, efter EU og den Internationale Valutafond først var nødt til at yde landet et lån på 110 milliarder euro sidste år og igen 159 milliarder i juli i år?

Faktisk kan svaret findes i udviklingen på Syntagma-pladsen, som illustrerede folkets manglende tillid til staten samt fagforeningernes rolle. For fagforeningerne har en enorm magt og strejker for stort set hvad som helst. De ved, det har en effekt, forklarer Jens Bastian:

»Der er et meget polariseret politisk system, så det er let at lægge pres på politikerne,« siger han.

Ingen tillid

Grækenland har kun haft konstitutionelt demokrati siden 1974. Før da herskede stor ustabilitet, skiftende regeringer, svage demokratiske institutioner samt ikke mindst flere diktaturer, hvoraf det sidste altså først blev afsluttet for knap 40 år siden.

Efter militærdiktaturet skabte man et stærkt polariseret politisk system, som stadig findes i dag. Det spiller en vigtig rolle i historien om, hvad der nu er kendt som en moderne udgave af en græsk tragedie. Det er nemlig ikke mindst på grund af polariseringen, at den offentlige sektor er så ineffektiv, bureaukratisk og for en stor dels vedkommende også korrupt.

Systemet kører efter modellen 'vinderen tager det hele', så man for eksempel typisk skifter hele det administrative apparat ud efter et valg.

»Derfor er det meget vanskeligt at etablere administrativ kontinuitet og effektivitet,« forklarer Jens Bastian.

Det polariserede system gør sig også gældende i forhold til vælgerne for når fagforeningerne strejker, ved de godt, at de nogenlunde sikkert kan opnå, hvad de vil regeringen kan enten efterkomme deres krav eller miste deres støtte og dermed magten.

Samtidig er det utroligt svært for den græske stat at opkræve skatter. Borgerne opgiver enten en radikalt lavere indtægt, eller at de slet ingen penge har tjent, forklarer Jens Bastian:

»Skattesystemet er utroligt komplekst. Og ofte er skatterne så høje i Grækenland, at det nærmest opfordrer en til at lade være at betale dem.«

»Og det siger noget om,« fortsætter han, »hvor lidt troværdig den græske stat er og den mangel på fundamental tillid, der er mellem den græske stat og dens borgere.«

Det bliver kun forværret af, at den offentlige sektor de seneste otte år er begyndt ikke at fastansætte sine medarbejdere før efter en lang stribe tidsbegrænsede kontrakter. Sagen er nemlig, at det nærmest er umuligt at blive fyret, når man først er fastansat i den offentlige sektor. Derfor holder staten sine ansatte hen.

»Det skaber en stor usikkerhed, men det giver også en forventning om, at på et tidspunkt får man en fast kontrakt. Hvis du for eksempel er skraldemand, som har haft fem korttidskontrakter, går du i strejke for at bede om en fastansættelse.«

Andre følgesvende til det stærkt polariserede system er, at man langt fra altid ansætter folk på grund af deres meritter, forklarer Dionyssis G. Dimitrakopoulos, doktor i politologi ved University of London:

»Derfor er den offentlige sektor ikke produktiv, og den yder ikke den samme kvalitet i servicen, som folk i Vesteuropa kan forvente,« forklarer han.

Et konkret eksempel er, at det er ekstremt indviklet at starte en forretning op. Således ligger Grækenland nummer 140 på Verdensbankens liste over, hvor let det er at begynde for sig selv i de enkelte lande. Når det kommer til at ansætte medarbejdere, ligger landet nummer 149.

Dyrt militær

En ofte overset post på det græske budget, når landets enorme gæld debatteres, er forsvaret: Ifølge CIA's World fact bookbrugte Grækenland i 2005 4,3 procent af sit bruttonationalprodukt på militæret. Det er mere end lande som USA, Frankrig og Storbritannien.

Årsagen til de store udgifter er ikke mindst den årelange konflikt med Tyrkiet om Cypern. Og en stor del af pengene bruges til at købe militært udstyr fra de lande, som låner Grækenland penge, altså USA, Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

Hermed når vi frem til EU's rolle i landets krise i dag. Siden Grækenland blev medlem af EF i 1980, har landet modtaget massiv hjælp i form af understøttelse af forskellig karakter. Samtidig har medlemslandene altså solgt alskens typer militært grej og taget sig betalt med de lånte midler.

Når EU har givet Grækenland store hjælpepakker i maj sidste år og juli i år har det således ikke kun været med med tanke for euroen og de store europæiske banker, forklarer Dionyssis G. Dimitrakopoulos:

»En af de største bekymringer, som både franskmændene og tyskerne har haft, har været, om Grækenland fortsat kunne leve op til forsvarskontrakterne.«

Derudover har EU nærmest lukket øjnene for den voksende græske offentlige gæld, der siden 2004 nærmest er eksploderet.

»EU's rolle har været tvivlsom, fordi den har ydet økonomisk hjælp, men den har intet sagt til den græske gæld,« siger han.

Lån i gråzonen

Når gælden netop er eksploderet de senere år, er det, fordi Grækenland som medlem af eurozonen har adgang til meget billigere lån det øger et lands kreditværdighed at have den samme valuta som stærke økonomier som Tyskland, forklarer Jens Bastian.

»Da jeg flyttede til Grækenland for 15 år siden, var renten for et realkreditlån på omkring 15-18 procent. Da landet trådte ind i eurozonen, blev det meget billigere at låne, det blev nærmest smart,« siger han.

Problemerne begyndte, da renten på lånene steg. Her blev det klart, at Grækenlands situation var uholdbar, ikke blot kunne landet ikke betale sine lån tilbage, men alene renterne på lånene var for meget.

»Når du skal låne penge for at tilbagebetale gæld, som du har stiftet for to eller fem år siden, og du i stedet for tre procent skal betale syv procent, er det kun et spørgsmål om tid, før du skal trække i nødbremsen. Den situation opstod i april-maj 2010.«

Oven i det hele blev en stor del af lånene optaget i låneinstitutioner fra den såkaldte skyggesektor. Det vil sige finanshuse som hedgefonde og investeringsbanker, der langt fra er underlagt lige så store krav om gennemsigtighed, som almindelige banker og forsikringsselskaber.

»Det er misledende kun at fokusere på banker og forsikringsselskaber. Det er måske kun halvdelen af historien, fordi det er svært at identificere den præcise størrelse af græsk, portugisisk og irsk gæld,« forklarer Jens Bastian.

Mens krisen begyndte i Grækenland, må den også nødvendigvis løses herfra, vurderer Jens Bastian. Det kræver en stribe omfattende reformer af skattesystemet, den offentlige sektor samt de politiske institutioner. Den nuværende regering forsøger.

Men igen støder man på den stærke polarisering, som gør det vanskeligt at skabe, hvad de har haft succes med i Portugal og Irland, nemlig politisk konsensus om reformer.

»Følelsen af national enhed er umulig i Grækenland, både inden for og uden for parlamentet,« siger Jens Bastian.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grækerne levede på lån i stedet for tilstrækkeligt arbejde. Nogle udnyttede det mere end andre.

Så er den sådan set ikke længere.

De græske politikere har modtaget hjælp fra EU mod at sælge deres bedste offentlige virksomheder til den internationale kapitalverden, liberalisere en i forvejen vaklende stat og købe flere (franske og britiske) våben. En tvivlsom medicin, som måske kunne kaldes hospice-modellen for rallende spekulantstater.

I årevis vidste man i EU at det ville skride for grækerne (og med dem andre), men ingen gjorde noget. Imens orkestrerede bl.a. Goldman Sachs, med alles vidende, en gældskjuler som bidrog til officiel underbelysning af de faktiske gældsforhold (som Eurozonen i forvejen havde sikret var absolut grelle) - hvilket sikrede boblens videre liv ... og dermed de lukrative handler med grækerne i form af bl.a. våben. Det selvomsluttende system. Og nu, da gældsboblen er sprunget, har EU vedtaget disse hjælpeplaner, som grækerne må tage imod - og som i voldsom grad svækker staten og afvikler de sociale sikringsordninger, bl.a. så man kan betale regningerne til europæiske storbanker og diverse hedgefonde.
Imens bærer det græske folk, også underklassen som ikke var med til den græske middel- og overklasses firserfester i 00'erne, stigmaet som dovne og umådeholdne libertinere. Tilmed kan de så klandres for manglende dydighed med henvisning til portugiserne og irerne, hvor bankerne forlængst er reddet og de første spadestik til beskæringen af nogle i forvejen beskedne offentlige sikringssystemer er taget. Regningerne skal 'samles op'. Af de europæiske fodfolk, som på den anden side tilskyndes til at 'føle' mere europæisk fællesskab. Javel. De skal ihvertfald ikke begynde at tænke.

Så som hos antikkens romere i forfalstiden, altså...

Men et mangeårig abonnement på den økologiske olivenolie er absolut at anbefale -- langt bedre end at lede efter anden slags olie oppe under den afsmeltede arktiske is. For den trænger klodens magma for at vi ikke skal blive vel kolde under fødderne. Blot isfiskere vilde ønske den olie væk -- på Mars er der vel en sånn ca. 400 kuldegrader, ikke...

@ Bo Mikkelsen

I vore dager er der mange mennesker som ikke engang ved hvorfor og hvordan de skal hole liv i sig selv. De troer at det bare er at "rejse videre i rummet" når der er opbrugt heromkring...

Fra artiklen:

"Efter militærdiktaturet skabte man et stærkt polariseret politisk system, som stadig findes i dag."

Man videreførte blot, helt traditionelt de tidligere magtforhold, idet exilerede politikere som Andreas Papandreau, og den anden familie, Karamanlis, vendte tilbage til magten.
Til gengæld slap man så af med kongedømmet.

Det er disse to familier, der har styret Grækenland siden diktaturet blev opløst.
Og det er disse familier der har skabt de nuværende problemer, og disse familier der har beriget sig - sammen med hele det underliggende lag af advokater, bank- og finansfolk, alt dette på det græske folks bekostning.

Men det havde nok været klogere i dag, at have forladt euroen, og være gået statsbankerot - det ville nok have tjent befolkningen bedst.

Problemet med konkurser er at kreditorerne kan hente de værdier der er, og da de fattige ikke har noget - så!
Derfor vil overklassen for en hver pris undgå en statsbankerot, det vil fratage dem muligheden for at stjæle de fattiges sidste penge.

Vi er vel alle Grækere, er vi ikke?

@Ole Olsen: 45 år med de dovne, Ouzo bællende, oliven/feta gnaskende, 2 timers middagslurs, dovne levemænd?

Hvordan i Platons navn ku´ du holde det ud?

Tror sgu´ jeg flytter derned nu jeg er fyret, og pensionen kan hæves, der må blive billigt i olivenlundens skygge...

Problemet er at det er tyske og i endnu højere grad franske banker som har lånt grækerne pengene.

Det bliver ikke nemmere at gennemskue, fordi disse banker har forsikret sig mod netop dette krak hos banker i resten af verden.

Kollapser Grækenland følger den europæiske banksektor sandsynligvis med ned.

Tilter banksektoren, er konsekvenserne for de europæiske stater svære at forudse.

Også i den her situation gælder det som kreditor om at blive stor nok.

@ Bo Mikkelsen:

Jeg kan forsikre dig for, at det ikke altid var nemt. Men det er den virkelige verden jo ikke altid. Heldigvis arbejdede jeg med mange andre folkeslag også, så det var gynger og karruseller, og 'vi er ikke alle sammen grækere'. I øvrigt må grækerne leve som de vil. Og selv tage ansvaret.

Og der er slet ikke billigt i Grækenland. Alle de lånte penge til forbrug, har presset prisniveauet gevaldigt op.

Æv, nu troede jeg lige at det var en fidus at bosætte sig i et fallitbo!

Nå, så må jeg kigge på Tyrkiet istedet, det bliver den nye verden når Europa/Aftenlandet er kollapset..

@ Bo Mikkelsen:

Den er helt gal økonomisk i Tyrkiet. På linie med Grækenland og Portugal. Kunstig oppustet. Boble. Derfor har Erdogan nu travlt med at lægge sig ud med gud og hvermand i Mellemøsten. Intet er som noget udenrigspolitisk krigerisk rav i den, til at bortlede opmærksomheden fra hjemlige problemer. Kig dig hellere om efter et andet sted.

Michael Kongstad Nielsen

Grækenland og flere andre af de sydeuropæiske lande trænger til en invasion af nye politikere, der ikke er udgået fra de to familier, eller de gamle partier, og som virkelig tør vende op og ned på tingene.

Ikke som Berlusconi, der sådan set også var "ny", men ikke fornyer. Men som i Latinamerika, hvor de gamle familier blev sat fra bestillingen ved demokratiske valg, og hvor underklassens repræsentanter pludselig slog igennem. Lula, Chaves, Morales, folk der virkelig fik sat en ny dagsorden. Kan noget lignende ikke ske i Sydeuropa?

Ole Olsen

Javel, du har arbejdet med grækere - jeg deler deres vilkår.

Jeg ser krisen kradse - f.eks. er der kommet 25% flere hjemløse i Athen, folk der har måtte gå fra hus og hjem. Det er jo ikke mennesker fra det parasitære lag her i landet - de har forlængst anbragt deres midler i udlandet.

Jer ser omkring mig mennesker der arbejder hårdt hver dag, med lange arbejdstider og nu med endnu lavere betaling.
Mennesker for hvem det er svært at betale for nødvendig elektricitet, for at varme huset op om vinteren.
Mennesker for hvem ferie ikke eksisterer.

Disse billeddannelser af uansvarlige, levende over evne, dovne grækere, der blev fremført af Frau Merkel har sat sig fast i erindringen hos uvidende nordeuropæiske befolkninger - der ikke tænker på at før de kan placere deres overvægtige kroppe i strandstolen, og komme sig oven på nattens druk og andre udskejelser, er der grækere der har arbejdet fra solopgang, for at sikre dem et behageligt ophold.

Så ja, du har tilsyneladende misforstået noget.

- og det samme er Portugal, Irland, Italien, Spanien, samt røverstaterne i Baltikum. Polen, måske, Rumænien og de andre bandit-stater, helt bestemt!

Næste bliver England, Frankrig, mens Danmark bliver på samme niveau fordi vi selvfølgelig er så bonde-snu at kappe forbindelsen til EU og Euro´en - og derefter devaluerer kronen!

Huhej, det bliver sjovt at være dansker igen...

Grækerne? De er da selv ude om det, måske en revolution var på tide dernede?

Ole Olsen

"Grækenland var fattigt før de kom i EU. Grækenland er stadig fattigt."

Hvilket understreger at EU ikke er en institution, der forøger velstanden hos den almindelige befolkning.

Der er imidlertid et punkt, hvor vi er enige - nemlig at Grækenland ikke opfyldte betingelserne for at tiltræde euroen - det skal man ikke været professor i økonomi for at vide, men blot have været i landet for at erkende.

Men det må tilskrives de øvrige eurolandes utålmodighed efter at få så mange som muligt med på vognen, at man ikke nøjere så på hvem der kom med - og det betaler man så prisen for i dag.
Men spørgsmålet var ikke til afstemning blandt den græske befolkning - det blev besluttet af regeringen, og så var den ikke længere.

Niels Mosbak

Selvfølgelig kan EU ikke 'forøge velstanden' - hverken for 'den almindelige befolkning' eller andre. Kun arbejde kan forøge velstanden for nogen eller alle.

Hvordan velstanden skal fordeles, hvis der ellers frembringes nogen, er et helt andet spørgsmål. Desværre bruges al tid og energi, ikke mindst her i landet, næsten udelukkende på fordeling og ikke på værdiskabelse. Problemerne frembragt af denne tåbelighed, viser sig i stigende grad, i takt med at værdiskabelsen går ned.

Niels Mosbak:

I øvrigt vil jeg tilføje, at mig bekendt havde det græske folk på demokratisk vis valgt en regering, der ville med i Euroen. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om hvorfor de gjorde det, selvom de godt vidste, at Grækenland intet havde at gøre dér.

Jeg tvivler på, at Grækenland uden EU, eller mere korrekt skatteborgerne i EU's nettobidrags lande, ville have fået Athens nye flotte lufthavn, metroen fra Athen ud langs kysten, renoveringen af Arkropolis, og mange andre anlægsarbejder udført. Jeg tror eksempelvis heller ikke, at udskiftningen af den rustne græske vognpark der blev udskiftet med BMW-er og Merc'er og andre nye biler efter EU indtrædelsen, ville have fundet sted så hurtigt og omfattende.