Læsetid: 12 min.

10 myter om Afghanistan

Trods et militært engagement i Afghanistan, der nu går ind i sit ellevte år, er vores opfattelse af det krigshærgede land stadig domineret af en række populære myter. En mangeårig Afghanistan-kender forsøger at udrede trådene
2001. Det var billeder af situationer som denne, der for 10 år siden skulle understrege formålet med krigen. Men myter og fejllæsninger af afghanerne og forholdene i Afghanistan præger fortsat en stor del af den vestlige forståelse af konflikten.

2001. Det var billeder af situationer som denne, der for 10 år siden skulle understrege formålet med krigen. Men myter og fejllæsninger af afghanerne og forholdene i Afghanistan præger fortsat en stor del af den vestlige forståelse af konflikten.

Damir Sagol

8. oktober 2011

I

Den måske mest hårdnakkede myte om Afghanistan: Afghanerne har altid slået indtrængende udenlandske hære, fra Alexander den Store til moderne tid. Vel rummer Afghanistans historie mange udenlandske angribere, der er blevet ydmyget. Men der har sandt at sige også været flere tilfælde, hvor udenlandske hære har påført den indfødte befolkning store nederlag. I 330 f.v.t. marcherede Alexander den Store gennem det nuværende Afghanistan uden at møde andet end sporadisk modstand, og over et årtusinde senere blev al modstand også fejet til side af den mongolske krigsherre Djengis Khan.

Da Afghanistan var opstået som moderne stat, udkæmpede det tre krige med Storbritannien. Den britiske invasion i 1839 resulterede i en klar sejr til de ubudne gæster, og nok led briterne et fatalt nederlag efterfølgende, men de afgjorde den første anglo-afghanske krig til egen fordel med endnu en sejr. I 1878 invaderede briterne igen, og i 1880 blev en britisk hærstyrke slået i Slaget ved Maiwand, men få måneder senere knuste den britiske hovedstyrke afghanerne i slaget ved Kandahar. Derved kunne briterne tvinge Afghanistan til at afstå flere grænseområder og trække en ny grænselinje op til Britisk Indien ved Khyberpasset. I den tredje anglo-afghanske krig var det afghanerne, der angreb, da Amanullah Khan i 1919 sendte tropper ind i Britisk Indien. Men allerede inden for en måned blev disse tvunget til at trække sig tilbage igen, bl.a. fordi britiske fly bombede Kabul i en af historiens første opvisninger af luftherredømme i Centralasien. Krigen sluttede med en taktisk sejr for briterne, men da deres tabstal var dobbelt så stort som afghanernes, var det strategisk set et nederlag.

Samlet set taler resultaterne af de tre anglo-afghanske krige ikke desto mindre imod den ofte fremførte påstand om, at afghanerne altid besejrer deres udenlandske indtrængere. Til gengæld er det korrekt, at udlændinge har svært ved at holde landet besat over længere tid. Det kom briterne til at sande. Af bitter erfaring gjorde de derfor deres interventioner kortvarige og nøjedes med at diktere den afghanske udenrigspolitik i stedet for at kolonisere landet, som de gjorde med Indien.

II

Det er en myte, at Sovjets invasion førte til borgerkrig og fik Vesten til at støtte Mujahedin. Den væbnede modstand mod den Moskva-loyale regering i Kabul begyndte længe før sovjettropperne rykkede ind i december 1979. De afghanske Mujahedin-ledere, der i 1980'erne blev kendt som 'De Syv fra Peshawar' og fik hjælp fra USA, Pakistan, Saudi-Arabien og Kina, var alle gået i eksil og havde grebet til våben længe før december 1979, mange af dem flere år tidligere. Som islamister modsatte de sig den sekulære og moderniserende politik hos Daoud Khan, den afghanske premierminister, der i 1973 havde væltet sin fætter, kong Zahir Shah.

Den vestlige opbakning til oprørerne begyndte også før den sovjetiske besættelse. Det tjente ganske vist Vestens propaganda bedst at sige, at russerne ikke havde legitim grund til at gribe ind i Afghanistan i det, som man i Vesten betegnede som aggressiv territorialerobring. Men faktisk støttede Washington allerede fra april 1978 det oprør, der var spiret frem efter kommunisternes magtovertagelse. I sine erindringer, fortæller Robert Gates, der dengang var CIA-medarbejder (siden forsvarsminister under præsidenterne Bush og Obama), om et stabsmøde i marts 1979, hvor CIA's ledelse diskuterede, om man skulle holde Mujahedin til ilden og derved »suge Sovjet ind i et vietnamesisk hængedynd«. Mødedeltagerne enedes om at finansiere våbenkøb til Mujahedin.

III

Sovjetunionen led et massivt militært nederlag i Afghanistan til Mujahedin. Det er nok en af de sejeste myter om Afghanistans historie. Den er ikke blot blevet udbasuneret af alle tidligere Mujahedin-ledere fra Osama bin Laden og Talebans kommandanter til krigsherrerne i den nuværende afghanske regering, men også tankeløst accepteret som en del af den vestlige fortælling om krigen. Enkelte vestlige politikere går endda så langt som til at sige, at det påståede sovjetiske nederlag i Afghanistan blev en afgørende faktor i den proces, der førte til Sovjetunionens opløsning. Her ligger de på linje med bin Laden og al-Qaedas øvrige ledere, der hævdede, at de havde ødelagt én supermagt og nu var på vej til at ødelægge den næste.

Sandheden er, at det afghanske Mujahedin aldrig besejrede russerne på slagmarken. De vandt nogle vigtige militære konfrontationer, navnlig i Panjshir-dalen, men tabte andre. Alt i alt vandt ingen af parterne over den anden. Russerne kunne have besluttet sig for at forblive i Afghanistan i adskillige år, men trak sig ud, fordi Gorbatjov følte, at krigen var havnet i et dødvande, og at prisen i form af menneskeliv, ressourcer og international prestige var blevet for høj. Morton Abramowitz, der var leder af det amerikanske udenrigsministeriums Bureau of Intelligence and Research på dette tidspunkt, indrømmede i 1997: »I 1985 var der reelle bekymringer for, at Mujahedin var ved at tabe krigen, at de var ved at blive decimeret og falde fra hinanden som styrke. Deres tabstal var høje, og de gjorde ikke noget stort indhug på de sovjetiske tropper.«

IV

Det var CIA's leverancer af Stinger-missiler, der gjorde det muligt for mujahedinerne at tvinge russerne ud af Afghanistan. Denne myte går tilbage til 1980'erne, men fik nyt liv med George Criles bog fra 2003, Charlie Wilson's War og filmen fra 2007 af samme navn med Tom Hanks i rollen som rapkæftet kongresmedlem fra Texas. Både bog og film hævder, at Wilson vendte krigslykken ved at overtale Ronald Reagan til at forsyne Mujahedin med skulderbårne missiler, der kunne nedskyde helikoptere. Stinger-missilerne fremtvang givetvis et skift i den sovjetiske taktik: Helikopterbesætningerne gik over til natlige kommandoangreb, fordi Mujahedin ikke havde udstyr til nattesyn. Piloterne begyndte også at bombe fra større højder, hvilket mindskede akkuratessen i deres angreb, men antallet af faldne i Sovjets eller det Moskva-tro Kabul-styres luftvåben ændrede sig ikke væsentligt fra niveauet i de første seks år af krigen.

Sovjets beslutning om at trække sig ud af Afghanistan blev truffet allerede i oktober 1985, flere måneder før Stinger-missilerne fra efteråret 1986 begyndte at strømme ind i Afghanistan i større mængder. Ingen af de hemmelige diskussioner i politbureauet, som siden er blevet afklassificeret, nævner Stinger-missiler eller andre opgraderinger af Mujahedins udstyr som årsag til skiftet fra besættelse på ubestemt tid til forberedelse af tilbagetog.

V

Efter at Sovjetunionen trak sig ud, lod Vesten Afghanistan i stikken. Et af de mest almindelige løfter, de vestlige politikere fremsatte, da Taleban var væltet i 2001, var, at »denne gang vil Vesten ikke svigte jer, som vi gjorde, da russerne trak sig ud«. Det blev afghanerne meget overraskede over at høre. De havde ingen erindring om at være blevet svigtet. USA viste i februar ingen tegn på at neddrosle sin støtte til Mujahedin. Tværtimod blokerede Washington den sovjetisk installerede præsident Mohammad Najibullahs tilbud om indrømmelser og forhandlinger og fortsatte med at bevæbne oprørere og jihadister i det håb, at de hurtigt ville vælte hans Moskva-tro regime.

Det skulle blive en af de mest ødelæggende perioder i Afghanistans nyere historie. Vesten og Pakistan beflittede sig i forening med det uforsonlige Mujahedin på at undergrave landets bedste chance for at afslutte sin årelange borgerkrig. Den samlede effekt af disse politikker var at forlænge og forværre Afghanistans ødelæggelse, som Charles Cogan, CIA's operationschef for Mellemøsten og Sydasien 1979-1984, senere erkendte: »Jeg er i dag i tvivl om, hvorvidt vi burde have fortsat denne udvikling og opretholdt hjælpen til mujahedinerne, da russerne var ude. Set i bakspejlet tror jeg nok, vi begik en fejl her.«

VI

Mujahedin væltede regimet i Kabul og vandt dermed en stor sejr over Moskva. Historien er noget anderledes. Den vigtigste faktor, der underminerede Najibullah-regimet, var en bekendtgørelse, der kom fra Moskva i september 1991, kort efter gammelkommunistiske hardlinere var bragt til fald i et mislykket kupforsøg mod Gorbatjov. Hans mangeårige rival, Boris Jeltsin, der stod i spidsen for den russiske regering, fik nu en dominerende rolle, og Jeltsin var fast besluttet på at skære ned på landets internationale forpligtelser. Hans regering meddelte derfor, at fra 1. januar 1992 ville der ikke blive leveret flere våben til Kabul. Forsyninger af benzin, mad og anden støtte ville også ophøre. Beslutningen blev katastrofal for moralen blandt Najibullahs tilhængere. Regimet havde overlevet de sovjetiske troppers tilbagetrækning i over to år, men var nu helt isoleret. Som et udslag af historiens ironi blev det altså Moskva, der kom til at vælte den afghanske regering, som Sovjet havde ofret så mange menneskeliv på at holde på plads.

Den dramatiske politiske ændring blev klar, da professor Burhanuddin Rabbani, lederen af en af Mujahedins vigtigste grupper, blev inviteret til Moskva i november 1991. I en erklæring efter mødet bekræftede Boris Pankin, den daværende sovjetiske udenrigsminister, »behovet for en komplet overførelse af statslig magt til en midlertidig islamisk regering«. I dag ville dette svare til, at Taleban-leder Mullah Mohammed Omar takkede ja til en invitation fra udenrigsminister Hillary Clinton om at komme til Washington, hvor hun ville erklære, at USA ønskede magten overført fra Karzai til Taleban.

Dette skridt førte til en strøm af afhopninger, hvorunder flere af Najibullahs hærchefer og politiske allierede skiftede side og sluttede sig til mujahedinerne. Najibullahs hær blev ikke besejret. Den forsvandt i den blå luft.

VII

Vi hører igen og igen, at Taleban inviterede Osama bin Laden til at bruge Afghanistan som et sikkert tilflugtssted. Osama bin Laden kom til at kende Mujahedin-lederne af den anti-sovjetiske jihad under en rejse til Peshawar i 1980. To år senere hjalp hans byggefirma dem med at bygge tunneler i bjergene i det østlige Afghanistan, som CIA bistod ham med at finansiere, og som han senere skulle bruge til at undslippe de amerikanske bombardementer efter 11. september 2001.

Han vendte tilbage til Saudi-Arabien, desillusioneret over den saudiske kongefamilies samarbejde med USA i Golf-krigen mod Saddam Hussein i 1990-1991. Også i Afghanistan var der grund til skuffelse. Mujahedins egen inkompetence forhindrede bevægelsen i at vælte Najibullah. Bin Laden rettede i stedet sin opmærksomhed mod at føre jihad mod Vesten og flyttede til Sudan i 1992. Da Sudan kom under pres for at udlevere ham i 1996, måtte bin Laden i en fart finde et andet sted at slå sig ned. Najibullah var omsider sat fra magten i Kabul, og bin Laden besluttede, at Afghanistan trods alt ville være det sikreste.

Hans tilbagevenden i maj 1996 blev således ikke primært udløst af fornyet interesse i afghansk politik, men af hans behov for personlig sikkerhed. Hans tilbagevenden blev sponsoreret af de samme Mujahedin-ledere, som han var blevet venner med under krigen mod Sovjet. Han fløj til Jalalabad i et fly chartret af Rabbanis regering.

Det var først, da Taleban havde erobret Jalalabad fra Mujahedin, at han var nødt til at sværge bevægelsen troskab eller forlade Afghanistan igen. Han valgte den første mulighed.

VIII

At Taleban var den værste regering, Afghanistan nogensinde har haft, er også en populær misforståelse. Et år efter, at Taleban tog magten, interviewede jeg FN-ansatte, udenlandske nødhjælpsarbejdere og afghanere i Kabul. Taleban havde på det tidspunkt udvandet sit forbud mod skoleuddannelse til piger og vendt det blinde øje til udvidelsen af uformelle 'hjemmeskoler', hvor tusindvis af piger blev undervist i private lejligheder. Det medicinske fakultet skulle til at genåbne for kvinder, der skulle undervise jordemødre, sygeplejersker og læger, da kvindelige patienter ikke måtte behandles af mænd. Forbuddet mod kvinder, som arbejdede uden for hjemmet, var også ophævet for krigsenker og andre kvinder i materiel nød.

Afghanerne husker, hvordan Mujahedin indførte de første begrænsinger af folks frihed flere år før Talebans magtovertagelse. Fra 1992 blev biografer lukket og tv-film forkortet for at fjerne alle scener, hvor kvinder og mænd gik eller talte sammen, eler bare rørte hinanden. Kvindelige studieværter blev bandlyst i tv.

Burkaen var endnu ikke obligatorisk, som den skulle blive det under Taleban, men alle kvinder var tvunget til at bære hovedtørklæde eller hijab i modsætning til under årene med sovjetisk besættelse og det Najibullah-regime, der fulgte. Mujahedinerne nægtede at lade kvinder at deltage i FN's fjerde internationale kvindekonference i Beijing i 1995. Kriminalitet blev straffet hårdest muligt. Nær den største bazar i Kabul blev der rejst en trægalge, hvor fanger blev hængt offentligt.

Først og fremmest var afghanerne taknemmelige for den sikkerhed, Taleban stod for, og som stod i modsætning til det kaos, der rådede mellem 1992 og 1996, da Mujahedin-grupper kæmpede om hovedstaden, og affyrede granater og raketter flæng. Omkring 50.000 af Kabuls borgere blev dræbt i den periode.

IX

Taleban var unikt skånselsløse undertrykkere af de afghanske kvinder. Afghanistan har en lang tradition for æresdrab og lemlæstelse, som går tilbage til længe før Talebans magtperiode og er fortsat helt frem til i dag. Den forekommer i alle dele af landet og er ikke begrænset til kulturen blandt pashtunerne, den etniske gruppe de fleste Taleban-folk kommer fra.

Unge piger betragtes som handelsvarer. De tilbydes i erstatning til en anden familie, ofte til en ældre mand, for ubetalt gæld, eller hvis et medlem af denne familie er blevet dræbt af en slægtning til pigen.

I forhold til det bredere spørgsmål om kvinders rettigheder anklages Taleban med rette for at have forvist de afghanske kvinder til et andenklasses statsborgerskab. Men at hænge lige præcis Taleban ud som unikt undertrykkende, er ikke retvisende. Vold mod kvinder har en lang historie i alle etniske grupper i Afghanistan, såvel blandt de shiamuslimske hazaraer, de nordlige tadsjiker som de sunnimuslimske pashtunere.

Ægteskab med mindreårige er almindeligt forekommende i hele Afghanistan og blandt alle etniske grupper. Ifølge UNIFEM (De Forenede Nationers Udviklingsfond for Kvinder) og Den Afghanske Uafhængige Menneskerettighedskommission er 57 procent af de afghanske ægteskaber barneægteskaber, dvs. indgået, mens den ene part var under 16 år. I en undersøgelse af 200 mindreårige hustruer var 40 procent blevet gift i en alder fra 10 til 13 år, 32,5 procent i en alder af 14, og 27,5 procent i en alder af 15. I mange samfund har kvinder forbud mod at forlade huset eller familiens ejendom. Dette medfører et væld af andre restriktioner. Kvinder har ikke lov til at påtage sig lønarbejde. Piger er forhindret i at gå i skole. I vestlige medier og vestlige politikers hoveder bliver disse forbud ofte udelukkende tilskrevet Taleban. Men den tvungne isolation af kvinder er en dybtliggende del af afghansk landbokultur og eksisterer også i de større byers fattigere kvarterer.

X

Taleban har kun beskeden folkelig opbakning. I 2009 bad det britiske udviklingsministerium en afghansk ngo om at undersøge, hvordan afghanerne så på Taleban i forhold til den nuværend afghanske regering. Resultaterne viste, at NATO's kampagne for at dæmonisere Taleban ikke var mere effektiv, end de sovjetiske forsøg på at dæmonisere Mujahedin havde været.

En undersøgelse fortæller om holdningerne til retssystemer i Helmandprovinsen. Over halvdelen af de mandlige respondenter betegnede Taleban som »pålidelige og retfærdige«. Taleban tog penge gennem afgifter på landbrugsafgrøder og vejafgifter, men krævede ikke bestikkelse. Ifølge undersøgelsen forbandt de fleste almindelige mennesker »den nationale regering med praksisser og adfærd, de ikke bryder sig om, herunder manglende evne til at opretholde sikkerhed, afhængighed af udenlandsk militær, udryddelse af en grundlæggende levebrøds- afgrøde (valmue), og diskrimination (en oplevet særbehandling af de tadsjikiske nordafghanere).«

Forstår vi i USA og Europa, hvorfor afghanerne slutter sig til Taleban? Forstår afghanerne, hvad USA og ISAF-styrkerne har for i deres land? Uden klare svar på begge spørgsmål kan ingen strategi for oprørsbekæmpelse lykkes. En undersøgelse fra 2009 fra det britiske udviklingsministerium af holdningen i tre centrale provinser forsøgte at afdække, hvad der får afghanere til at slutte sig til Taleban. Ud af 192, der svarede, støttede kun de 10 regeringen. Resten anså den for at være korrupt og partisk. De fleste støttede Taleban, i hvert fald det, som de kaldte 'det gode Taleban', og som defineres som dem, der udviser religiøs fromhed, angriber udenlandske styrker, men ikke afghanere, og som håndhæver loven hurtigt og retfærdigt. En klar majoritet kunne ikke lide det pakistanske Taleban eller de talebanere, som er knyttet til narkotikasektoren. Ej heller brød afghanerne sig om al-Qaeda, men det faldt dem ikke ind at sætte lighedstegn mellem Taleban og denne arabisk-ledede bevægelse.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig har vi ret, og vi bliver der mange år endnu. Stanley A. McChrystal mener, at vi kun har nået halvdelene af målene. Spørgsmålet er om ikke krigen er et led i inddæmningen af Kina og Iran. Så by, by Afghanistan, NATO vil være der til evig tid.

Georg Christensen

Hvis Jonathan Steel´s artikel, er "sandheden", og det har jeg ingen grund til at betvivle, så burde vi "vesterlændingene" forlængst være gået bort fra vores krigshandlinger, og kun ydet den humanitære hjælp, som det Afghanske folk ønskede af os.

Kultur kampe i "magtbegærdet´s" ånd, bør af "FN", forbydes.

Når et "folk", har brug for hjælp, og åbenlyst henvender sig til FN, (som Syrerne) bør vi altid i fællesskab hjelpe, men aldrig med "agrasivitet", forsøge at påtvinge fremmede kulture vores indstillinger..

Nikolai Smirnov

People like for example Steve Pieczenik have been told that 9/11 was "Inside Job", and that Stanley Hilton claim that George W. Bush ordered the attack on the Twin Towers and the WTC 7 building (the building that was not hit by a plane). That Niels Harrit and others claim to have found evidence of explosives, and many experts doubt the official 9/11 explanation. Witnesses claim there were explosions on the Twin Towers, even moments before the planes hit them.

At first the thought of George W. Bush as a crazy president killing some of his own citizens (New York citizens) and order the destruction of the buildings sounds too crazy to be true. People might think >It is money "out of the window", sounds too crazy, "Inside Job"?, it doesn't make sense, a president would never kill his own citizens and bomb his own buildings, come on!<, and it's only natural to think that way. I'm not drawing any conlusion wether 9/11 was an "Inside Job" or not. Is there something to these "accusations" against George W. Bush? Did George W. Bush really see the plane hitting the Twin Towers live on TV the same day, when he visit a school? What kind of TV did he watch it from? Did he watch it from the school's own ordinary TV, or did he watch it from the National Security's own "special" TV?
According to Stanley Hilton, documents show that George W. Bush ordered the attacks. What does these documents show? If it is true that "agents" harrashed and threatened Stanley Hilton and his taff members, then why did they threaten and harrash Stanley Hilton and his staff members?
Steve Pieczenik claim that people including a General told him that 9/11 was "Inside Job". How did the General got his knowledge of 9/11 as "Inside Job"?
There are still many unanswered questions. One thing is for sure, there seems to be many "holes" in the official 9/11 report. Here are some TV documentary "Conspiracy theory" with Jesse Ventura on 9/11:
http://www.youtube.com/watch?v=TrZ14NRbT-s Jesse Ventura Pentagon 911
http://www.youtube.com/watch?v=QZah2YUog8U&feature=related Jesse Ventura 911 - part 1
http://www.youtube.com/watch?v=lmpcm-YO7C0&feature=related Jesse Ventura 911 - part 2
http://www.youtube.com/watch?v=hMAuNc0J9XM&feature=related Jesse Ventura 911 - part 3
http://www.youtube.com/watch?v=a2G-lKZUgAE&feature=related Jesse Ventura 911 - part 4
http://www.youtube.com/watch?v=o57zEstiof0&feature=related Jesse Ventura 911 - part 5
and some conferences with David Icke:
http://www.youtube.com/watch?v=SLBWIi3ykxk http://www.youtube.com/watch?v=dwA2u9_GvaQ&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=Sz91F2PdyPM http://www.youtube.com/watch?v=NaDGLiVolj0&feature=related

Conspiracy theory tells that the reason why US military forces invaded Afghanistan is because of the control of the opium and oil, that the oil is of great interest of the United States. But the conspiracy theory does not end there, the conspiracy theory goes deeper than that... Conspiray theory tells of an evil alien race called Draconian Reptilian that allegedly arrived to Earth 800,000 years ago http://www.youtube.com/watch?v=tMgNj1h-_jE http://arcturi.com/ReptilianArchives/AmericaAndReptilians.html http://www.ufohypotheses.com/collier.htm http://www.youtube.com/watch?v=9SouPQnxLtM&feature=related Zulu Shaman Credo Mutwa claim that african politicians are "hypnoticed" by reptilian alien beings, that these african politicians' bodies are taken over and possessed by reptilian alien beings. North- and South- American Indians call them "Snake Brothers". Conspiracy theory tells that reptilian beings also have taken over american politician's bodies, and other famous people, including George W. Bush' body, and turned him into a reptilian shapeshifter http://www.youtube.com/watch?v=BzIhWyJL9H8 http://www.youtube.com/watch?v=kP3cQDitQEU http://www.youtube.com/watch?v=F2E_HP97Rzc&feature=related And Cathy O'Brien claim to have witnessed George Bush Sr. shapeshift into a reptilian being in front of her, and telling her he is from another planet http://www.abovetopsecret.com/forum/thread271778/pg1 http://www.theforbiddenknowledge.com/hardtruth/transcription_cathy_obrie... among many others who claim to have witnessed reptilian shapeshifting. It is speculated wether president elections were fair or not. As David Icke said >>Presidents are not elected by ballot, they were selected by blood<<. It is even speculated how fair JFK was elected as president. Despite rumors about JFK's several women affairs while he served as president, he seemed to have done a great job (both JFK and Bill Clinton did a great job, in my opinion). JFK also made a speech about "Secret Societies", rumors about that he wanted to participate in the economic policy, rumors about that he wanted to change the CIA, rumors about that he wanted to stop the Vietnam War as soon as possible, rumors about that JFK wanted to take control over the secret UFO files and expose them to the public (wow, the list is long, what a dangerous coctail, it seems), and what ever JFK allegedly wanted to change that seems to conflict with "the power elite's policy". Reptilians allegedly are not only behind 9/11, but also allegedly behind Illuminati / Secret Societies / Skull and Bones. The reptilians allegedly made up all these religions on Earth (that seems to conflict against each other) in order to create wars among Earth humans. Rumors tell that all these wars are allegedly part of the plan of the reduction of the population on Earth, rumors about injecting AIDS in the vaccines in order to kill several africans, and other ways to reduce the population of the Earth.