Klumme
Læsetid: 4 min.

Amerikansk retfærdighedsroulade

Sladder! En tv-vært, kendt for at fælde og udskamme børnelokkere på nationalt tv, får sin egen medicin at smage, da han knaldes for at knalde udenom. Det er en slags dobbeltkolbøtte i mediernes perverse måde at lege retfærdighedsunderholdning på
Moderne Tider
8. oktober 2011
Sladder! En tv-vært, kendt for at fælde og udskamme børnelokkere på nationalt tv, får sin egen medicin at smage, da han knaldes for at knalde udenom. Det er en slags dobbeltkolbøtte i mediernes perverse måde at lege retfærdighedsunderholdning på

Der er sjældent sladder i nærværende lødige dagblad, så her kommer noget fra forargelige Amerika med sex og med en slags mord og med en slags morale. Sladderen er ordinær, hernæst ironisk og slutteligt dobbeltpervers. Måske tredobbelt. Sæt i gang: For nyligt afslørede sladdersprøjten National Enquirer tv-kanalen NBC's celebre tv-vært Chris Hansen i at være sin hustru utro. Filmet af skjulte kameraer var den midaldrende far til to gået ind på et hotel i selskab med den »mindst 20 år yngre« tv-reporter Kristyn Caddell, og først næste dag var de kommet ud igen. Seancen blev gennemfotograferet, og snart kunne man gennem Caddells »anonyme, nære venner« læse i Enquirer, at Hansen også havde sextetCaddell (sendt hende frække fotos af sig selv. Skønt ord.) Alt dette ødelagde på en eller anden måde, ifølge New York Post, Hansens chancer for at blive forfremmet på nyhedsprogrammet Dateline.

Pædofil-fælden

Den slags offentlig kastrering er blot en lille prut i hjemlandet for medieeksponerede utroskabssager. Men netop denne sag blev stor i tabloidpressen på grund af afsløringens ironi. Chris Hansen er nemlig ikke bare tv-kendis. Som vært for Datelines populære show, To Catch a Predator,er hans eget varemærke at udstille slækket seksualmoral i retfærdighedsunderholdningens navn. Programmet, sendt fra 2004 til 2007 og siden genudsendt og vist på Kanal 4 som Chatfælden,handler basalt set om at fange og udstille mænd (altid mænd), der forsøger lokke mindreårige til sex via nettet. Med hjælp fra frivilliggruppen Perverted Justice, der udgiver sig for at være 12-14-årige unger, lokker Hansen mændene til en kameraovervåget villa. Her inviteres de indenfor af en ung, flirtende skuespillerinde og konfronteres så med Chris Hansen: en hvid, alvorlig, bredskuldret mand i jakkesæt, der uden at introducere sig begynder at krydsforhøre dem.

Mændene, ikke alle lige begavede, parerer oftest ordrer, for de ved ikke om Hansen er far, politibetjent eller seriemorder, og de forsvarer sig desperat, mens han læser op fra udprintede sex-chats. »Du skriver her, at du ville [biiip] med hendes [biiip], mens du gnider på hendes [biiip]?!« fnyser Hansen. Så hidkalder han med stort dramatisk schwung sit kamerahold, der omringer mændene, og han forklarer, at de nu kommer på national tv. Nogle mænd bryder grædende sammen, en enkelt er besvimet. I november 2006 opsøgte tv-holdet, undtagelsesvist, en 56-årig distriktsadvokat på hans hjemmeadresse. Han skød sig i hovedet med et jagtgevær. NBC indgik siden forlig med hans efterladte søster.

Retfærdighedsroulade

Trods massiv kritik er To Catch a Predatorikke et ulovligt program. Tværtimod samarbejder det med politiet og har haft direkte indvirkning på den amerikanske lovgivning om offentlig registrering af seksualforbrydere. Politikere har hyldet deres indsats og gjort dem til eksempel på behovet for at øge indsatsen mod de online 'pædofile'. Programmet er på den måde en slags svært adskillelig roulade af kultur og ret og af populærunderholdningens og lovens idé om retfærdighed, hvilket showets sidste dramatiske krølle illustrerer: For når Hansen lader mændene forlade villaen, står et armeret korps af lokalbetjente klar til at anholde dem. I én udsendelse iførte en betjent sig endda busk-camouflage og sprang frem fra ligusterhækken som en anden bøh-mand for at nedlægge sit overraskede bytte. På kækt engelsk kan man kalde konceptet for humilitainment: D0et er tv-underholdningens offentligt ydmygende gabestok, der legitimeres af lovens håndhævere. Her gøres 'rovdyr' til offentlighedens 'bytte'. Og det er i denne dramatiserede ombytning, at retfærdighedsfry- den ligger for de mange millioner seere. Sigende har college-studerende lavet et særligt drukspil knyttet til programmet. Her skal man drikke et shot, hver gang en af de fremmødte mænd kaster sig på knæ og tigger om nåde. Skål.

Alt dette er naturligvis perverst med pervers på, og det er (vid)underligt ironisk, at gruppen, som To Catch a Predatorsamarbejder med, hedder Perverted-Justice: Perverteret retfærdighed. Hele retfærdighedstanken er spundet op på at nyde andres ydmygelse. Når det kommer til pædofile og deslige, er der i seksualmoralens højere retfærdigheds navn tendens til at overse retten til privatliv og værdighed. Vores kultur storkonsumerer syndebukke: truende, udefrakommende rovdyr, som kan nedkæmpes. Her er et kulturelt begær efter at fange og udskamme: at vende rollerne om. Preying on the predators,lyder Perverted Justices eget slogan. De 'driver rovdrift på rovdyrene', og på gruppens egen hjemmeside udstilles hundredevis af sexchats, tilgængelige for offentligheden, med fotografier, navne og chat-ID på de mænd, de har 'fanget'.

Den perverse kolbøtte

Derfor er det, og det er jo til at forstå, særligt ironisk, når Chris Hansen, selve kongen af ydmygelses- og retfærdighedsunderholdning, selv bliver 'fanget', eksponeret og ydmyget af skjulte kameraer. Og det kan man så fryde sig over. Det kan være svært at have hjerteligt ondt af ham, i hvert fald.

På den anden side bliver denne ydmygelse af 'ydmygeren' også endnu en version af den perverse retfærdighed, som To Catch a Predatorrepræsenterer. Det bliver bare en dobbeltkolbøtte af udskamningsfryd. Nu er det ikke de prædatoriske sexchattere, vi gør til 'rovdyr', men Hansen. Nu er det ham, der skal drives rovdrift på. Logikken er vel egentligt den samme. Og sådan overtager National Enquirer blot Hansens perverse funktion, mens seere og læsere endnu engang selvretfærdigt kan fryde sig forargeligt over denne omvending. Så længe, der er en syndebuk, der kan gøres til 'bytte', er der (pervers) retfærdighedsunderholdning.

Og det var så den lovede morale. Eller også peger jeg bare selvretfærdigt fingre ad min yndlings-aversion, To Catch a Predator,og ad National Enquirer og ruller hermed tabloidsprøjten Information ind i denne perverse retfærdighedskolbøtte. Sådan går det jo med sladder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her