Bankopdeling eller kaos!

De fleste københavnere trak på smilebåndet af valgplakaten med mottoet ’Glass-Steagall eller kaos!’ Men Glass-Steagall er ikke noget at grine af. Bag det mystiske ord gemmer sig et økonomisk instrument, som kan skabe stabilitet og forhindre fremtidige bankkrak, siger både danske og amerikanske økonomieksperter. Indtil for nyligt virkede det effektivt i USA
De fleste københavnere trak på smilebåndet af valgplakaten med mottoet ’Glass-Steagall eller kaos!’ Men Glass-Steagall er ikke noget at grine af. Bag det mystiske ord gemmer sig et økonomisk instrument, som kan skabe stabilitet og forhindre fremtidige bankkrak, siger både danske og amerikanske økonomieksperter. Indtil for nyligt virkede det effektivt i USA
15. oktober 2011
Delt 7 gange

»Glass-Steagall eller kaos!« Løsgængeren Tom Gillesberg skabte med sine valgplakater en del undren på de københavnske gader under valgkampen. For hvad er Glass-Steagall egentlig? Det vidste kun de færreste, og i kombination med plakatens skarpe farver og overnaturlige udtryk blev Tom Gillesbergs budskab næppe taget seriøst af ret mange. Men Glass-Steagall er alt andet end galskab, mener såvel danske som amerikanske økonomer.

»Der er gode økonomiske argumenter for at indføre en Glass-Steagall-lignende lov,« siger professor i økonomi på RUC, Jesper Jespersen. Med en Glass-Steagall-lov splitter man bankerne i to. Den spekulationsprægede og risikofyldte investeringsdel skilles fra den normale bankdrift. Tilbage er kun det, man kan kalde klassisk realøkonomisk bankvirksomhed som ind- og udlån til private og virksomheder. Og det er en god idé, mener Jesper Jespersen:

»De sidste tre-fire års økonomiske udvikling er et uigendriveligt udtryk for, at der er for lidt regulering på området,« siger han. Også professor på Aarhus Universitet, Johannes Raaballe, er positiv over for ideen: »Det er meget fornuft i det her,« siger han og henviser til, at man i to af verdens største banknationer, Schweiz og Storbritannien, er i gang med at lave en Glass-Steagall-lignende opdeling af banksektoren.

Opsplitning

Tanken med Glass-Steagall er at give den realøkonomiske del af bankerne en mere sikker økonomi. Samtidig vil staten og borgerne kun hæfte for den del af bankdriften, som er nødvendig for samfundet. Hvis bankerne ønsker at fortsætte med de risikofyldte valutaspekulationer og aktiehandler, skal det foregå i selvstændige selskaber, som staten ikke garanterer for, og som derfor bare får lov til at gå ned, hvis de kommer i problemer. Ingen hjælp, ingen redningsplaner osv. Professor i finansiering på CBS, Finn Østrup, forklarer princippet:

»Med Glass-Steagall udskiller man de mere spekulative dele. Man fjerner det unødvendige, så der kun er det nødvendige tilbage.«

Den såkaldte 'Glass-Steagall act' var et resultat af den økonomiske depression i USA. Efter krakket på Wall Street i 1929 var der brug for en lovgivning, der kunne skabe stabilitet i økonomien og sikkerhed for borgerne, som havde mistet tilliden til det grådige finansielle system. Derfor indførte man en lov, som fik navn efter dens ophavsmænd, senator Carter Glass og kongresmedlem Henry B. Steagall. De to demokratiske politikere ville skære alt det overflødige fra.

Som lektor i finansieringslov på Cornell Law School i New York, Charles K. Whitehead, formulerer det: »Tanken var grundlæggende, at bankerne skulle drive bankvirksomhed. Ikke andet.«

Og det var en succes. Det viser erfaringen fra USA, hvor loven gjaldt helt frem til 1999, fortæller den amerikanske forsker Charles Geisst, der er professor i finansiering på Manhattan College i New York:

»Modellen virkede godt, indtil loven blev ændret i 1999. De to banktyper blev skilt fra hinanden. Borgernes opsparinger blev adskilt fra investeringsdelen, og det gav bankerne en mere sikker økonomi,« siger han. Da loven blev indført i 1933, var det primært for at sikre de utilfredse borgeres indeståender. I dag er der snak om at genoplive Glass-Steagall-loven i USA, bl.a. i bevægelsen Occupy Wall Street, som — hvis den udvikler sig — kan komme til at minde om protesterne i USA i 30'erne. Krisen i USA er noget anderledes end i Danmark, men i USA vil en genindførelse af Glass-Steagall være med til at sikre bankernes økonomi og dermed befolkningens penge, mener Charles Geisst:

»En Glass-Steagall-lov vil formentligt eliminere en del af behovet for dyre hjælpepakker til bankerne. For den vil forbyde de aktiviteter, som typisk får bankerne ud i problemer,« siger han.

Herhjemme vil det i mindre grad være en mirakelkur, for de danske bankkrak skyldes sjældent spekulationer, fortæller Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet:

»I Danmark har de store tab ikke været på derivater, valutahandel og andre spekulationer. Tabet har været på lån til små og mellemstore virksomheder. Så det er tvivlsomt, om det ville have haft den helt store effekt, hvis man havde indført Glass-Steagall i Danmark for fem år siden,« siger han. Men han mener stadig, at det er en fornuftig ide at splitte bankerne op:

»Danske Bank har eksempelvis tabt en masse penge på deres aktiviteter i Irland. Hvis man havde splittet bankerne op, ville man bare sige: Det er ærgerligt, så må den del af virksomheden gå ned.«

Nødvendigt indgreb

Jesper Jespersen fra RUC mener, at sektoren generelt er underreguleret, og at der er brug for en Glass-Steagall-lignende lov:

»Det handler om at sikre den enkelte borger. Når du går i Brugsen, skal der være dækning for dit betalingsmiddel, og det skal du være helt sikker på. Det er vigtigt for et samfund, og derfor kan man ikke overlade det ureguleret til et privat initiativ, som har andre parametre, de skal optimere,« siger han. Glass-Steagall hænger også sammen med diskussionen om, hvad der er 'systemisk vigtigt', mener Johannes Raaballe. Den diskussion har man i både Schweiz og Storbritannien, hvor man lige nu forhandler om at lave en opdeling af banksektoren, som på mange måder minder om Glass-Steagall:

»Det handler jo grundlæggende om, hvad der er så vigtigt, at det ikke må gå ned. Folk skal stadig kunne bruge deres dankort og være sikre på, at deres indlån ikke pludselig forsvinder. I Schweiz og England siger man: 'Den del af bankdriften vil vi som samfund gerne støtte og garantere.' Men investeringsdelen er ikke systemisk vigtig. Derfor siger man: 'Hvis den går ned, så får I ikke en krone i statsstøtte.' Ganske ligesom alle mulige andre virksomheder ikke får statsstøtte, hvis de kommer i problemer,« siger Johannes Raaballe

Mini Glass-Steagall

I USA er der for nylig blevet vedtaget en markant regulering, som Charles K. Whitehead fra Cornell Law School kalder for »mini Glass-Steagall.« Den er den såkaldte Volcker-regel, som forbyder bankerne at investere deres egenkapital. Igen en måde at sikre kundernes indeståender mod risikofyldte spekulationer. Charles K. Whitehead har før sin universitetsansættelse arbejdet 18 år på Wall Street og han mener, at det også er farligt at regulere for meget:

»Staten skal ikke betale for bankernes risikable omgang med kundernes indskud. Det er de fleste i virkeligheden enige om. Men spørgsmålet er, om vi har brug for en fuld Glass-Steagall. Jeg mener ikke, at vi skal så langt, for der er også en værdi i at have investeringsdelen sammen med den almindelige bankdrift. Det kan skabe synergieffekt,« siger han. Anderledes positiv er Charles Geisst. Han mener, at vi i Europa og især Storbritannien har bedre mulighed for at få Glass-Steagall indført:

»Her har vi for stor en banksektor, som lobbyer imod genindførelsen af en fuld Glass-Steagall-lov,« vurderer han. Samme holdning har økonomiekspert og adjungeret professor i økonomisk etik på Stern School of Business ved New York University, John Tepper Marlin: »Den finansielle sektor har en stærk lobby i Washington,« siger John Tepper Marlin, som er erklæret Glass-Steagall-tilhænger.

Men han aner dog et håb i Occupy Wall Street-bevægelsen: »Hvis vi sammenligner krakket i 1929 med Lehman Brothers fald i 2008, så svarer begyndelsen af 1933 (hvor Glass-Steagall blev indført efter folkelige protester, red.) til begyndelsen af 2012. Hvis Occupy Wall Street udvikler sig, kommer vi måske til at se stærke love blive vedtaget i Washington,« siger han.

Mens der altså er bevægelser i gang i USA, England og Schweiz, er det herhjemme — ud over løsgængeren Tom Gillesberg — foreløbig mest blandt universitetsteoretikerne, tanken om Glass-Steagall florerer. Og bankerne selv er langt fra med på idéen siger Klaus Willerslev-Olsen, der er vicedirektør i Finansrådet:

»Vores holdning er, at vi skal følge en regulering, der som minimum er europæisk, men gerne global. Vi skal have samme vilkår i Danmark som i vores nabolande. Det er ødelæggende for det danske bankvæsen, hvis vi skal være foregangsland.«

Tænker du her på nationaløkonomien eller på de banker, du repræsenterer?

»Jeg vil mene, at det på alle måder er en dårlig idé. Der kan være synergieffekter ved det, når man kan flytte arbejdskraft og kapital fra ene område til det andet. Den mister man, hvis man skiller det ad,« siger han og tilføjer: »Hvis hele Europa skal lide med det her, må vi køre med. Men vi ser ikke fordele i at lave den her opdeling.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Glass-Steagall-loven blev indført i 1933 som en reaktion på den økonomiske krise og er opkaldt efter de demokratiske politikere: Carter Glass og Henry B. Steagall. Hovedtanken i Glass-Steagall er, at borgernes penge skal sikres. Derfor skal bankerne splittes op, så den reelle bankdrift isoleres fra de mere spekulative investeringsaktiviteter. Loven var gældende helt frem til 1999, hvor den under Clinton-administrationen blev afskaffet.

I dag er man — som et resultat af den nuværende økonomiske krise — begyndt at tale om Glass-Steagall rundt om i verden, og flere lande er i gang med at lave regler, som minder om den gamle amerikanske lov. I USA har man vedtaget den såkaldte Volcker-regel, som forbyder banker at investere deres egenkapital i værdipapirer. I Storbritannien har man netop udarbejdet den såkaldte Vickers-rapport, som blandt andet anbefaler en opdeling af bankernes aktiviteter. I Schweiz er man — i samarbejde med bankerne — i gang med at vedtage en lignende struktur.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Skaarup

EN opsplitningaf bankerne som foreslået, vil sikkert være et værn om borgernes velfærd, og økonomi, og en fair forretningsbetingelse for bankerne, der så må klare sig uden stats-forgyldte faldskærme og redningsplaner.

At finansrådet er imod en opsplitning af deres forretningsfidus, er vel ligeså overraskende som den organiseret kriminalitet, er imod et afkriminalisering af prositution, narko og doping.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Thomsen

En stor ros til Kristian Villesen for denne artikel, som jo fremlægger en indlysende løsning på finanskriserne - en løsning, der åbenbart har været kendt siden 1933!

Og vil bankerne ikke være med, så er det da et argument mere for at få en offentligt ejet bank, der driver almindelig bankvirksomhed - men ikke finansiel spekulation ; - )

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

I 2009 lige da Obama var blevet valgt, havde en gylden chance for at sætte bankerne og finanshusene mm. skakmat. Folket var med ham, han havde flertal i Kongressen. Men intet skete - hvorfor? Fordi finans-markederne ville det; Obama skulle være en sweet-talker med søde forførende ord, mens business as usual fortsatte.

I 1933, da Franklin Delano Roosevelt var blevet valg til USA's præsident gennemførte han stort set hele sit valgprogram på 100 dage sådan cirka. Hvorfor gjorde Obama ikke det samme....måske fordi han intet program havde - andet end masse flotte ord, varm luft og tom retorik....

Og det synes indlysende at almindelig normal bankdrift skal adskilles fra den mere spekulative finansielle og investerende side af bankdriften...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Kauffmann

Kan man forvente andet, at banker ikke bryder sig om regulering, deres wild-west pyramide spil fylder jo deres og spekulanternes lommer, på bekostning af alle andre.

Vi skal have den opdeling nu, og Tobin skatten indført.
Der ud over skal vi have indført en statslig bank der kun driver traditionel bankforretning.

Slutteligt skal vi også kikke på andre sektorer, som det er samfundsskadeligt, at have på privat-kapatilistiske hænder; Energi- vand forsyning til en start.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

»Jeg vil mene, at det på alle måder er en dårlig idé. Der kan være synergieffekter ved det, når man kan flytte arbejdskraft og kapital fra ene område til det andet. Den mister man, hvis man skiller det ad,«

Mig bekendt hedder det ikke synergi, når fordelen er ensidig. Jeg tror det ord man leder efter er 'snylter-effekt'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Rohde Jensen

Glass-Steagall vil være et rigtigt godt sted at starte med mere regulering. Men det virkelige problem er at nogle banker er blevet for store til at må gå ned.

Too-big-to-fail medfører to forskellige sæt spilleregler i bankverdenen så små banker skal opføre sig ordenligt imens de store kan regne med bistandshjælp. En underlig form for socialisme for de rige.

Vi bør alvorligt overveje en opsplitning af de banker, som er for store til at gå ned. Slut med pakkerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Mon ikke et velfungerende finanstilsyn med vidtgående beføjelser til at lave kontrolbesøg m v er det bedste middel - og hvis man kunne få en international aftale mellem de vigtigste lande om gennemførelse af tilsynet, så ville det væe fint ( - altså ikke noget med at "gemme sig" i skattely m v).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Jeg er hverken for eller imod en opsplitning.

Dog mener jeg, at man skal være opmærksom på, at de banker, som er krakket de seneste på år (fx Amagerbanken, MaxBank og Roskilde Bank) primært er krakket p.g.a. udlånsaktiviteter (primært overdreven eksponering på ejendomssektoren og dårligt kredithåndværk) og ikke p.g.a. overdreven finansspekulation for bankens egen regning eller dealere, der ikke overholdt interne retningslinjer (fx Nick Leeson).

Tilhængerne af opslitningen bør derfor spørge sig selv, om de er for opsplitning fordi de er imod bankerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

@Mikael Petersen

Der er en del banker som ikke er krakket, pga. diverse bankpakker. Danmark gav 'frivilligt' penge til den irske bail-out, fordi en af vores store banker var uheldigt eksponeret over for det irske lånemarked.

Det er disse 'too big to fail' banker som bekymrer mig, og grunden til at jeg personligt vil have en opdeling mellem ind-/ud-låns banker og cassino-banker.

Som sagen ligger nu, kan de banker som er i 'too big to fail' kategorien frit spille hazard med deres investeringer. Hvis de vinder, kan de beholde profitten - taber de, så kommer staten dem til undsætning. Der er med andre ord ingen konsekvens.

De banker som du nævner, har i sagens natur ikke været 'too big to fail'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

"Hvis bankerne ønsker at fortsætte med de risikofyldte valutaspekulationer og aktiehandler, skal det foregå i selvstændige selskaber, som staten ikke garanterer for, og som derfor bare får lov til at gå ned, hvis de kommer i problemer. Ingen hjælp, ingen redningsplaner osv. "

Er jeg kommet i drømmeland? Jeg tror lige, jeg må knibe mig i armen. Noget så fornuftigt er det da længe siden, jeg har oplevet i vågen tilstand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

@ Morten

Interessant at i 1980 ejede 1% kun 10% af USA. Efter Reagon kom til stiger det indtil 1999-2000, hvor de ejer cirka 17-18%. Herefter afskaffer Clinton Glass-Steagall loven, hvorefter det stiger til 23,5% i 2007, og måske mere endnu her i 2011?

Interessant er det også at i 1928, lige før The Great Depression i 1929, ejede de rigeste 1% cirka 24% af USA. Kunne der være tale om et breaking point her? Altså at hvis de rigeste 1% kommer til at eje omkring 24-25% af USA (eller andre lande), så går det galt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

@Karsten

Med bare to målepunkter er det svært at forudsige et breaking point. Specielt når vi kun kender udfaldet fra det første målepunkt.

Dog må man sige at det lader til at de 99% er begyndt at vågne op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Morten Rasmussen

Danske Banks risici er. jf deres opgørelse af individuelt solvensbehov, er 51,5 mia. kr. for kreditrisikoen og 7.6 mia for markedsrisikoen.

Den traditionelle bankrisiko er således ca. 7 gange højere end investeringsbank risikoen.

Danske Bank vil derfor stadig være too big to fail selv efter en opsplitning af en traditionel bank (kreditrisiko) og en investeringsbank (markedsrisiko).

Umiddelbart er den eneste måde man kan gøre risikoen på Danske Bank mindre er ved at indføre en lovgivning, der forhindrer grænseoverskridende bankejerskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Rasmus Knus

Antitrust lovgivning fokuser jo kun på ulovlige aktiviteter som fx deling af markedet og prisaftaler.

Det er vel ikke løsningen, når der stort set aldrig har været eksempler på, at de store banker har delt markedet eller lignende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

Mikael Petersen,

Først og fremmest vil jeg gerne understøtte kreditrisikoen i danske banker. De sidste 7.6 mia er dog ikke en uanseelig sum, og den vil jeg gerne lade de tåber, som har behov for den risiko, dække selv ved tab.

Som du selv nævner er Danske Bank stadig 'too big to fail'.

Således desto mindre grund til bankpakke 4, hvor man lader storbanker opsluge mindre bankers sunde del, når de krakker - og dermed laver endnu større 'too big to fail' banker i den system-nødvendige sektor.

Banksektoren har været skævt fordelt i lang tid (siden 2003-4), hvor mindre banker har forsøgt at indhente de store banker med giftige udlån. Nu belønnes de store banker - som har haft intet at frygte - med gunstige opkøb af de sunde dele af små-bankerne, som de kollapser en efter en. Dette fører bare til endnu støre 'too big to fail' banker, med endnu mere politisk indflydelse - til fordel for de få, og med monopol-lignende tilstande.

Dette er ikke i landets interesse, hvis landet er folket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus

@ Mikael Petersen

Antitrust-lovgivningen i USA kan tvangsopløse selskaber der opnår private monopoler indenfor specifikke forretningsområder og dermed sætter de normale markedskræfter ud af spil.

Danmarks erhversliv er kendetegnet ved store selskaber som opnår private monopollignende tilstande indenfor deres respektive forretningsområder qua deres volumen

Eksempler: Danske Bank og Dansk Supermarked som igen er ejet af Mærsk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Men spørgsmålet er, om vi har brug for en fuld Glass-Steagall.

I ovenstående artikel fremstår de danske banker som ofre for den internationale udvikling på finansmarkedet, men i følge P1 Business så er:

En del af forklaringen uansvarlighed i store dele af den finansielle sektor Danmark. Bankernes situation er selvforskyldt. Der er tale om en gældspukkel, der skyldes, at bankerne ikke har opført sig ansvarligt i de gode år.

Og formanden for Dansk aktionærforening kommer med følgende udtalelse: Reglerne for bankvirksomhed er overtrådt i alle de tilfælde hvor danske banker er krakket.

...og det kan tilføjes at også revision og banktilsyn har svigtet.

Det vi har brug for er en åben debat om hvad danskerne forventer af en bank - men bankernes indflydelse på medierne og den offentlige debat her i landet er rystende. Statsbank nu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Enig med Atkins. Om medierne: Det forekommer

mig,at Berlingske igennem et lille års tid har agiteret kraftigt for en bankpakke IV - det lykkedes! (de har hele tiden sagt, at den internationale kapitalverden ikke kunne lide, at danske banker kunne gå konkurs. Det måtte staten sikre ikke kunne ske).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Det er korrekt, at Danske Bank er en stor spiller på det danske bankmarked (traditionelle del), men er ikke af en størrelse, hvor vi kan tale om monopol eller lignende.

Antitrust lovgivningen giver således ikke mening.

Forskellen på kreditrisiko og markedsrisiko er, i en stærk forenklet form, at det er meget svært at komme af med kreditrisiko, men de finansielle markeder tilbyder afdækningsinstrumenter, som fx gør, at Danske Bank på få dage kan fjerne markedsrisikoen totalt.

Jeg er enig i, at bankerne har fået for lang snor, men kan ikke se, at antitrustlovgning eller opsplitning af bankerne løser problemet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

Mikael Petersen,

En opdeling af bankerne vil give et marked, hvor alle banker kan være med på det traditionelle marked, gennem sund bankdrift. Det vil føre til en opskov af små lokale banker, som er konkurrencedygtige, gennem god bankdrift og lokale initeritiver. Det vil give konkurrence på lige vilkår, og et sundt produkt - samt en nødvendig errosion af store banker.

Hvis du har et bedre bud på hvordan bankerne har fået for lang snor, lytter jeg gerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert N Gjeertsen

@ Johannes Lennar :
Nogle gange er det sådan at betydningen af et ord afhænger af sammenhængen det optræder i ..

1.
sammenslutning af fagforeninger inden for samme eller beslægtede erhverv, dannet for at kunne stå stærkere ved overenskomstforhandlinger

Eksempel : LOs næstformand, Hans Jensen gjorde det klart, at fem karteller – hverken flere eller færre – er det rigtige antal

2.
sammenslutning af erhvervsvirksomheder inden for samme branche, dannet for at fastholde høje priser og begrænse den indbyrdes konkurrence
Se også syndikat

Eksempel : EU-Kommissionen mener at have fundet beviser på, at de to flyselskaber har dannet et kartel og delt markederne imellem sig .

HELT TYDELIGT IKKE det samme, vel ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert N Gjeertsen

'Glass-Steagall' ..
Hvor er det dog dejligt at der er nogle der har en simpel løsning på alle problemerne, oven i købet en løsning der har sit eget navn . Gad vide om de har patenteret den mirakel-løsning ?

'Glass-Steagall' kan dog ikke umiddelbart gøre mig det begribeligt hvorfor jeg skulle låne 'Banken' mine penge til den fyrstelige forrentning af 0.125% pa, specielt ikke når banken synes at mine penge er så besværlige at håndtere at de skal have penge for bare at kigge på dem som tal på en skærm,
og inflationen er 3-4% min ..

Det er banker som sådan der er problemet, at splitte dem op gør bare et problem til to .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Tjah, hvad skal vi gøre?

Noget skal der jo gøres.

Dette er anden gang det sker. Et krak i pengesystemet. 1929 og 2008.

Hver gang bliver millioner af mennesker kastet ud i fattigdom, utryghed og usikkerhed. Mange dør af det.

Som alt i denne verden har alt både en fordel og en bagdel. De krak vi har set er bagdelen.

Det er sjovt som vi mennesker er dygtige til at organisere os, og ordne alt. Det bruger vi det meste af vor tid på. Men vi har endnu ikke lært at organisere vort samlerinstinkt og grådighed.

Der er ingen vej udenom: 'De frie markedsmekanismer' skal tøjles.

Vi er alt for oplyste til ikke at gøre det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin gerup

Spørg min datter om hun gider støvsuge huset. Spørg mig om jeg vil give halvdelen af min løn væk. Spørg bankerne om de vil have deres sjove del skilt fra den kedelige? Svaret er nej. Men huset skal støvsuges. Hendes folkeskole skal betales. Og bankerne skal ikke tage huset fra os og have de penge folkeskolen skulle have haft. Man skal bare lade være at spørge dem alt for meget. Glass-Steagall, det hedder skal!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom W. Petersen

Det er kun godt en uge siden, at Frank Aaen fra EL i et debatprogram på P1 slog til lyd for en ordning meget lig Glass-Steagal-loven.
Det bør overvejes meget positivt af de ledende politikere.
Angående Rooseelt, som Karsten Aaen nævner, arbejdede han med betydelig effekt for:
Langt større politisk-statslig indblanding i samfundslivet, herunder erhvervslivet end man havde kendt tidligere i det ellers ekstremt liberalistiske USA.
Og for, at staten støttede de "sunde" banker og virksomheder og lod de "usunde" gå ned. Bemærk den medicinske sprogbrug. Sund betyder kapitalstærk; usund betyder kapitalsvag.
Formålet - som blev nået - var at undgå politisk kaos og fascismelignende eller kommunismelignende tilstande tilstande og at redde kapitalismen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Der har da været en opdeling længe, nemlig i fornuftige pengeinstitutter og i griske.
De fornuftige måtte se sig frivillig tvunget ind i den bankpakke, der betød at de måtte betale til til de griske.
En uventet belastning af deres økonomi.

Efter den recept skulle fornuftige husejere betale for de teknisk insolvente. Nej, vel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Jeg bliver simpelthen nødt til at præcisere over for de nytilkomne, at en opsplitning af de store banker i en traditionel bank og en investeringsbank ikke løser problemet, jf mine indlæg ovenfor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Jeg bemærker at kandidaten på plakaten stiller op som medlem af den politiske kult Schiller Instituttet. Skal denne slags tiltag overhovedet kunne overvejes skal de have gennemtænkt politisk grundlag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Reguleringsmaessigt havde vi tidligere to typer af institutitter:

Banker og Sparekasser. Hvis man genindfoerte dette - kunne man som kunde selv vaelge om man ville vaere hos den risikable Bank eller hos den mere sikre Sparekasse.

Maaske vil der stadig vaere store banker - og de vil krakke, men om Staten/de andre pengeinstitutter saa vil vaere lige saa forpligtigede til at redde dem er vel spoergsmaalet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Klinge Nielsen

Det grundlæggende problem er bankernes pengeskabelse og at vores penge i banken blot er usikre fordringer på banken.

Løsningen er at lade Nationalbanken stå for skabelsen af de "elektroniske" penge - og at disse får status som 'lovligt betalingsmiddel'. En sådan nationalisering af pengeskabelse, "seigniorage-reform" eller "full reserve banking" som det også kaldes, vil fjerne den bagvedliggende årsag. Glass-Steagall er kun symptombehandling, omend bedre end det nuværende.

Tjek fx også 'Towards a 21st Century Banking and Monetary System' og 'Creating New Money', som kan downloades gratis fra neweconomics.org.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Spørgsmålet er blot om Nationalbanken ikke bør omfattes af den lovgivende forsamlings juristriktion. Abraham Lincoln fik kongressen til at udstede en lov 15/2-1862, som betød at staten selv kunne udstede sine penge populært kaldet 'Greenbacks'.

Disse penge kostede reelt set ikke noget at udstede og blev brugt til at financiere uafhængighedskrigen for nordstaterne mod sydstaterne- soldater, våben og hele pibetøjet - 450 Mio $. Abraham Lincoln sagde:"Vi gav folket deres egne papirpenge til at betale deres egen gæld", men 'the Bankers'- bankéliten - fandt ikke at gæld og rentefri penge var en særlig god idé. Hvilket ses ud af en leder fra 1865 i London Times - "...Hvis denne ødelæggende financielle politik, som har sin oprindelse i den nordamerikanske republik under den seneste krig i landet, bliver indført for bestandig vil denne regering kunne udstede og kontrollere sine egne penge uden omkostninger.

Den vil kunne betale sin gæld og være uden gæld. Den vil blive så velstående, at det vil være uden fortilfælde i historien for de civilicerede regeringer i verden. Hjerner og rigdomme fra alle lande vil søge til nordamerika. Denne regering skal destrueres da den vil ødelægge enhver økonomi på kloden."

Ønsker man en plausibel forklaring på at Abraham
Lincoln blev skudt i teatret i 1865 - dvs lige efter at den amerikanske borgerkrig var slut - så har man
nok forklaringen her. Herefter fik bankéliten atter retten til at udstede pengene.

Lincoln var ikke alene om at forstå, at folket skulle have retten til at udstede penge. USA's 20. præsident - James Garfield - , som kun kom til at sidde som præsident i 4 måneder før han også blev skudt, sagde en uge før han blev myrdet i 1881:"Den som styrer mængden af penge i ethvert samfund er den absolutte hersker af al industri og handel. Når du indser, at hele systemet er styret meget enkelt på den ene og den anden måde af nogle magtfulde mænd øverst vil du ikke kunne fortælles hvorfra perioder med inflation og deflation stammer. Og det er jo nøjagtigt lige én af disse perioder vi befinder os i nu.

I 1913 lykkedes det så endeligt at få indført The Federal Reserve Act, hvor 'the Bankers' fik igen arbejdsro, da kongressen endelig fik afgivet retten til et udstede samfundets penge.

Lyt iøvrigt til en udsendelse fra Radio Friheden, som iøvrigt kan downloades.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

@user_og en masse goblydok
(kan du ikke finde på noget bedre, hvis du vil være anonym?)

Du skriver "men de finansielle markeder tilbyder afdækningsinstrumenter, som fx gør, at Danske Bank på få dage kan fjerne markedsrisikoen totalt."

Du tænker forhåbentlig ikke på de Credit Default Swaps, som AIG solgte, eller noget tilsvarende?

anbefalede denne kommentar