Læsetid: 9 min.

Hun ville bare have ret til at rejse

Selv om Sozda Abdalla som statsløs havde retten på sin side, nægtede myndighederne gennem mere end to år at give hende et pas, så hun kunne komme ud at rejse. Hvad der begyndte som en fejl, udviklede sig til systematisk afvisning af en borgers retskrav
Retskrav. I mere end to år forklarer Sozda Abdalla forgæves de danske myndigheder, at hun er statsløs. Først da en avis henvender sig, får hun det pas, hun har retskrav på.

Retskrav. I mere end to år forklarer Sozda Abdalla forgæves de danske myndigheder, at hun er statsløs. Først da en avis henvender sig, får hun det pas, hun har retskrav på.

Sofie Amalie Klougart

29. oktober 2011

Det er april 2009: 20-årige Sozda Abdalla taber sit danske fremmedpas i S-toget mellem Hundige og København.

Hun ærgrer sig, men hun ved endnu ikke, hvor mange problemer, der venter forude.

Sozda har taget passet med ind til byen som billedlegitimation for at få et studiekort, da hun netop er begyndt på en uddannelse til klinikassistent på Tandlægehøjskolen. Det burde være en formsag for de danske myndigheder at udstede et nyt fremmedpas til hende. Som statsløs kan hun nemlig ikke få noget pas fra sit oprindelige hjemland, Syrien, og derfor har hun ret til at få et i Danmark.

Men det bliver alt andet end en formsag. I løbet af de næste måneder og år viser det sig, at hun som sagesløs borger står over for et system, der konsekvent træder hende under fode.

Det fremgår af dokumenterne i hendes sag, som Information har fået aktindsigt i. Dokumenter, som endnu en gang illustrerer, hvordan statsløse i Danmark bliver frataget basale rettigheder.

Det skyldes alt sammen, at Sozda er blandt de mange statsløse kurdere, der, som Information har afdækket, er blevet registreret som syriske statsborgere.

Et nøgledokument

Da Sozda som 12-årig sammen med sin mor og sine fire søskende kommer fra Syrien til Danmark i august 2001, sker den fejl, som senere skal give hende problemer.

Moren og børnene bliver familiesammenført med faren, Omar Abdalla, der som politisk flygtning har fået asyl i landet. Da Omar Abdalla er kommet til Danmark, har han allerede vist myndighederne dokumentation for, at han er statsløs kurder, og han dokumenterer siden, at heller ikke hans børn er syriske statsborgere.

Udlændingestyrelsen anfører om hver enkelt barn i tilladelsen til familiesammenføring: »Nationalitet: statsløs syrer«. Og Udlændingestyrelsen er på det rene med, at familien som statsløse »ikke kan få udstedt syriske dokumenter«. Det minder en medarbejder i styrelsen om i en mail til en kollega, der behandler familiens sag. En mail, som senere bliver et nøgledokument i sagen.

Men selv om Udlændingestyrelsen er klar over, at familien er statsløs, får børnene hver især tildelt et udlændingenummer, der begynder med koden 1-32. Det betyder, at de er registreret som syriske statsborgere.

I første omgang får fejlen ingen konsekvenser for Sozda. Hun flytter med sin familie til en lejlighed i et boligbyggeri i udkanten af Køge, hvor hun tilbringer en normal ungdom.

Første gang, Sozda skal bruge et fremmedpas, er i 2006, hvor hun som 17-årig skal på skolerejse til Holland. Da hun udfylder det nødvendige skema, begår hun en fejl. Hun skriver »Syrien« i rubrikken »Nationalitet«. Forklaringen er, at hun skriver af efter det lille legitimationskort, hun som udlænding med opholdstilladelse har fået fra de danske myndigheder.

»Jeg var ikke så god til at skrive dansk, og jeg var bange for at lave fejl, så jeg skrev det, som myndighederne havde skrevet,« forklarer hun og tilføjer, at hun troede, nationalitet betyder: Hvor kommer du fra?

Et umuligt krav

Men selv om Sozda skriver, hun er syrer, får hun sit fremmedpas fra Udlændingeservice, der nu har skiftet navn fra Udlændingestyrelsen.

Men så er det, Sozda taber sit pas i toget.

Efter at have anmeldt det bortkomne pas til politiet udfylder hun i april 2009 endnu et ansøgningsskema om fremmedpas, og igen skriver hun »Syrien« i rubrikken »Nationalitet«, sådan som der står på hendes legitimationskort, og sådan som hun tidligere har gjort.

Tre uger senere får hun et skriftligt svar fra Udlændingeservice. En sagsbehandler i styrelsens Pas- og Forlængelseskontor spørger i et brev, »hvorfor du ikke kan få et nationalitetspas udstedt af dit hjemlands myndigheder«.

Dernæst forklarer medarbejderen med formuleringer, der kan genfindes i det ene brev efter det andet, hvordan reglerne er, hvis en udlænding skal have et fremmedpas: »Efter praksis kræves det, at udlændingen kan dokumentere, at pågældende ikke kan skaffe sig nationalitetspas.« Og desuden står der i brevet, at Sozda kan skaffe en sådan dokumentation ved »hjemlandets ambassader i andre lande.«

Sozda skal altså ifølge Udlændingeservice enten skaffe sig et syrisk pas eller bevise, at hun ikke kan få et syrisk pas.

Men Sozda er jo statsløs, og derfor kan hun ikke få et syrisk pas, og hun vil helst undgå at henvende sig til de syriske myndigheder, som hendes familie jo er flygtet fra.

Sozdas ringer derfor til Udlændingeservice og forklarer, at hun er statsløs, sådan som styrelsen selv har skrevet i papirerne, da hun i 2001 blev familie- sammenført i Danmark.

Hun forklarer også om sine bekymringer.

Den medarbejder, der besvarer opkaldet, skriver i en mail, som sendes til det såkaldte pasteam, at hun er »bange for at henvende sig på syriske ambassader«.

'Du er syrisk statsborger'

Flere gange i den følgende tid møder Sozda personligt op hos Udlændingeservice i Ryesgade i København for at spørge, hvornår hun kan få et nyt pas. Hun skal nemlig rejse til en mindehøjtidelighed i Libanon. Et familiemedlem er død i Syrien, men da statsløse kurdere ikke kan rejse til landet, afholdes højtideligheden for deres skyld i Libanon.

Sozda afleverer også et identifikationspapir fra Syrien. Den eneste slags ID-papirer, statsløse kurdere fra Syrien kan få, er nemlig papirer, der fortæller, at de ikke er syrere, og øverst på kortet står netop, at Sozda er statsløs.

Selv om hun i sin ansøgning har skrevet »Syrien« under »nationalitet«, fordi hun skrev af fra sit danske legitimationskort, kan Udlændingeservice ikke længere være i tvivl om, at hun er statsløs. Men Sozda får stadig ikke noget pas, og hun kommer ikke med til Libanon.

Efter hun igen har henvendt sig til Udlændingeservice, denne gang sammen med sin far, noterer en medarbejder den 29. juni 2009 i hendes sag, at »Ans. oplyser at være statsløse og politiske flygtninge«.

Alligevel får hun i slutningen af juli 2009 afslag fra Udlændingeservice, som stik imod sagens fakta insisterer på, at hun kan få et syrisk pas og derfor ikke har krav på et dansk fremmedpas.

»Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at vi finder, at du kan få udstedt et nationalitetspas,« som styrelsen skriver på trods af, at Sozda nu har fremlagt dokumentation for sin statsløshed — som styrelsen vel at mærke ikke kommer med nogen vurdering af i afslaget. For som styrelsen skriver: »det fremgår af din sag, at du er syrisk statsborger.«

Ingen hjælp fra ambassaden

Her bruger Udlændingeservice myndighedernes egen fejlagtige registrering otte år tidligere som argument mod Sozda — på trods af, at styrelsen dengang selv kaldte hende statsløs, men fejlregistrerede hende.

Sozda vil ikke finde sig i, at hun ikke kan få et fremmedpas, og hun ansøger i september igen om et nyt pas hos Udlændingeservice. Nu skriver hun 'Syrien — kurder' som sin nationalitet i skemaet.

Samme dag sender hun et brev til styrelsen.

»Vi har kontaktet den syriske ambassade i Sverige med henblik på at få udfærdiget et nationalitetspas, men er blevet afvist grundet at jeg ikke har kunnet fremvise et syrisk statsborgerbevis,« forklarer hun. »Jeg har fremlagt syrisk 'identifikationsattest' men denne ville de ikke forholde sig, hverken mundtligt eller skriftligt. Jeg kan således ikke fremskaffe skriftlig dokumentation for at jeg ikke kan få et nationalitetspas. Jeg vedlægger kopi af Identifikationsattest — både original og oversat. Jeg håber, at kunne få et 'Fremmedpas', således at jeg ligesom mine jævnaldrende kan udvikle mig ved at kunne besøge andre lande.«

Sozda vedlægger rigtignok en oversættelse af en syrisk identifikationattest. Øverst på dokumentet står, at den er »for ikke-registrerede«, og som det fremgår af Udlændingeservices egne rapporter om Syrien, betyder det, at Sozda er statsløs.

Endnu et par måneder går, og Sozda ringer nu til Udlændingeservice. Her skriver en medarbejder i et notat om samtalen, at Sozda igen har oplyst om sit besøg på den syriske ambassade, som »ikke (vil, red.) give hende et skriftligt afslag, under henvisning til, at hun er flygtning i Danmark, og ambassaden derfor ikke er forpligtet til at hjælpe hende.«

Dagen efter lægger Sozda vejen forbi Udlændingeservice, og ifølge et notat oplyser hun, »at hun er statsløs og tidligere har været på den syriske amb., hvor de ikke 'kan finde hende i systemet'«. Det er femte gang, at Sozda eksplicit har forklaret Udlændingeservice, at hun er statsløs, sådan som styrelsen selv skrev i papirerne, da hun blev familiesammenført. Men det får ikke styrelsen til at skifte spor.

Klagen, der faldt bort

Nu har Sozda fået nok, og den 3. marts 2010 klager hun til Integrationsministeriet over, at Udlændingeservice stadig ikke vil give hende et fremmedpas, selv om hun er statsløs. Dagen efter beder ministeriet styrelsen om at få tilsendt sagens akter. Og henvendelsen fra ministeriet sætter skub i sagsbehandlingen.

Allerede den følgende dag sender Udlændingeservice endnu et afslag til Sozda. Denne gang er afslaget langt og omfattende, men konklusionen er den samme:

»Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at vi finder, at du kan få udstedt et nationalitetspas.« Senere samme dag sender Udlændingeservice akterne i Sozdas sag til ministeriet.

Knap en uge senere anmoder ministeriet Udlændingeservice om en udtalelse. Og nu sker der noget bemærkelsesværdigt. Ministeriet spørger i anmodningen, om styrelsen har taget sagens nøgledokument »i betragtning« — nemlig mailen fra august 2001, hvor det fremgår, at statsløse kurdere fra Syrien ikke kan få udstedt syriske dokumenter.

Der går et par uger, før Udlændingeservice svarer ministeriet med en fire sider langt skrivelse. Om mailen, skriver styrelsen: »Vedrørende e-post af 3. august 2001, hvoraf det fremgår, at statsløse kurdere ikke kan få udstedt syriske dokumenter, skal det bemærkes, at Sozda Abdalla i CPR-registret er anført som værende syrisk statsborger.«

Endnu en gang bruger Udlændingeservice myndighedernes egen fejlregistrering som et argument mod Sozda.

Men så tager Udlændingeservice et uventet skridt: Selv om styrelsen afviser, at Sozda er berettiget til et fremmedpas, vælger sagsbehandleren at »udstede et fremmedpas til Sozda Abdalla med gyldighed frem til den 3. april 2011,«, som Udlændingeservice skriver til ministeriet.

En mulig forklaring på kursskiftet kan være, at Sozdas klage så bortfalder, som vi senere skal se.

I et brev til Sozda samme dag bemærker styrelsen »at du ikke kan påregne at få dit pas yderligere forlænget, eller at få et nyt fremmedpas, og vi skal således vejlede dig om at indgive ansøgning om nationalitetspas ved de syriske myndigheder.«

Selv om Udlændingeservice på den ene side giver Sozda et fremmedpas — måske for at fjerne grundlaget for hendes klage til ministeriet — fastholder styrelsen på den anden side, at Sozda ikke har ret til passet.

Effekten af Udlændingeservices beslutning er, at Integrationsministeriet indstiller undersøgelsen af sagen, fordi ministeriet anser klagen for »frafaldet«. Det meddeler ministeriet i et brev til Udlændingeservice.

Samme gamle begrundelse

Sozdas nye fremmedpas gælder kun frem til foråret 2011. Derfor ansøger hun allerede i januar 2011 om at få fremmedpasset fornyet. Og så begynder historien forfra. I marts 2011 får hun et brev, hvor Udlændingeservice igen spørger, »hvorfor du ikke kan få et nationalitetspas udstedt af dit hjemlands myndigheder.«

Sozda svarer med et håndskrevet brev. »Jeg kan ikke få et nationalitetspas, fordi jeg er statsløs,« forklarer hun. Det er syvende gang, hun redegør for sin statsløshed.

Hun skriver også, at hun har kontaktet den syriske ambassade, »men de sagde, at jeg ikke er registreret i deres system fordi jeg er statsløs.«

Sozda har indset, at identifikationspapirerne fra Syrien ikke gør indtryk på Udlændingeservice, og hun vedlægger derfor en kopi af styrelsens eget papir fra august 2001, hvor hun blev familiesammenført. Dengang slog Udlændingestyrelsen selv fast, at Sozda er statsløs. Men den 20. juli giver Udlændingeservice endnu en gang afslag med den sædvanlige begrundelse: »Vi finder, at du kan få udstedt et nationalitetspas.«

Sozdas egen dokumentation tillægges ingen vægt. På trods af at der i hendes efterhånden omfattende sagsmappe hele tiden har ligget mailen fra august 2001 om, at hun som statsløs ikke kan få et syrisk pas, har styrelsen lagt sig fast på, at hun bare kan få et syrisk pas.

Tvivlen om Sozda

Først da Information i begyndelsen af september 2011 beder Udlændingeservice om en forklaring på sagen og begærer aktindsigt, sker der noget. På mindre end et døgn skifter Udlændingeservice kurs.

I en mail til Information skriver styrelsen, at kontorchef Bjørn Hørning fra Borgerserviceenheden har »genvurderet sagen og fået bekræftet, at Sozda skal betragtes som statsløs, og at hun er berettiget til et fremmedpas.«

Mailen fortsætter: »Den konkrete sag rummer modstridende oplysninger omkring nationaliteten, men vi finder, at tvivlen skal komme Sozda til gode.«

Selv om Sozda gang på gang på gang har oplyst og dokumenteret over for Udlændingeservice, at hun er statsløs, skal der altså ikke mere en enkelt henvendelse fra en avis til, før Udlændingeservice erkender, at Sozda er statsløs — eller med kontorchefens ord: beslutter, »at tvivlen skal komme Sozda til gode.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er oprørende at læse ovenstående artikel.
Man glæder sig dobbelt over, at Integrationsministeriet er blevet nedlagt.
Man kunne så håbe på, at de berørte embedsmænd samtidig blev sparket ud af offentlig tjeneste, eller i det mindste opnoteret som uduelige; men det er nok for meget at bede om.

Det er mig stadig en gåde, hvorfor det hedder Udlændingeservice! Hvad består servicen af?

Bliver simpelthen så flintrende arrig når jeg læser sådan en artikel, fordi det stinker jo langt væk af et system, som tilsyneladende bevidst administrerer rundt om lovgivningen (igen!) og tilsyneladende slipper af sted med det. Embedsmændene er jo desværre nok fredet i klasse A, så reelt er det ingens ansvar. Jeg væmmes!!!

Det må være den onde selv, der er løs i det såkaldte udlændingeservice. Nedlæg det og afsked hele banden af sadister og psykopater.

Hvad består servicen af?
At servicere Dansk Folkeparti!

Man burde faktisk bryde alle principper og offentliggøre navene på de personer der har holdt dette cirkus kørende i årevis.

Med sådan en - desværre ikke enestående - historie, går tankerne til George Orwell og Franz Kafka.

Og hvilken satire: Udlændinge"service" ???

Lennart Kampmann

Staten er ikke folkets ven - staten skal holdes i stram snor for at personlige rettigheder ikke tilsidesættes.

Det budskab har dog svært ved at trænge igennem til dansk lønmodtager- og forbruger-mentalitet, hvor staten opfattes som ens ven og godgører.

Med venlig hilsen
Lennart

Frej Klem Thomsen

Jeg undres over om der virkelig kan være straffrihed for magtmisbrug og (antageligt) bevidst fejlforvaltning af denne karakter. Hvis embedsmænd udelukkende risikererer fyring eksisterer der ingen sanktioner så længe de ulovligheder de begår sker efter ministerens ønske. Det er jo indlysende uholdbart. En sag af denne type burde kunne meldes til politiet og rejses som en strafferetslig sag hvor det konkrete ansvar fastslås og de relevante personer idømmes fængsel. Hvis det virkelig ikke kan lade sig gøre, så trænger straffeloven til at blive udvidet. Kanske man skulle tippe den nye justitsminister...

Fantastisk beretning, - man tror næsten det er løgn, kan myndighederne virkelig være så tumpede og bruge så megen tid og papir på noget der er så indlysende?
Hvad med en person pr person, der altid følger sagen, så man blev fri for at den ene efter den anden der kun sætter sig ind i en lille bitte bid af sagen hver gang..
Måske skulle man ansætte nogle journalister, det ser ud som om de er bedre til at følge en sag grundigt!

@ Pia Qu;

Det system havde man i kommunerne førhen, hvor man havde én sagsbehandler der behandlede ALLE ens sager; vedr, arbejde, bolig, hjælp til enkeltydelser, ansøgning om pension, og meget, meget mere.
Så skete der nemlig sjældent fejl, da vedk. kendte deres klienters personlige forhold ret godt.

Dét var noget rigtig skidt!!
Det betød, at mange fik hvad de havde krav på, og dét måttes stoppes. Og blev effektivt stoppet!!

Forstår godt, set udfra et VKO-synspunkt, at man var nødt til at gøre også/især "servicen" for udlændinge så upersonlig som muligt, da det gjorde det nemmere for de enkelte medarbejdere at bryde alle moralske koder og vedtagne love.

Man måtte jo tage hensyn til medarbejderne, når de blev nødt til (tvunget) til at fejlbehandle personsager, og påtvinge i forvejen udsatte personer stor og ofte invaliderende gener. I år efter år efter år.

Håber i det mindste, at medarbejderne har værdsat denne gestus...

ØV!!

Niels G Madsen

Vi må simpelthen forlange at nogen i "Udlændingeservice" holdes ansvarlig for dette modbydelige svineri. Før det sker, kan ingen have tillid til staten. Personligt er det efterhånden min grundantagelse, at statslige organer er min fjende indtil det modsatte er bevist. Denne nødvendige antagelse ser jeg dog gerne i fremtiden modbevist, så jeg igen kan have en hvis grad af tillid til dem.

John Houbo Pedersen

Grundet administrationernes uduelighed, bevidst eller ej, er det tilrådeligt altid at økonomi til advokatbistand, forhåbentlig bliver det bedre!

Jette Abildgaard

Søren Lom,

Det med offentliggoerelsen af navnene paa disse korrupte sv......, er faktisk den bedste ide jeg laenge har hoert!!

Mareine Saberudo

Jeg har har kun en ting at sige: AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARGH!
Ok lidt til så, offentliggør embedsfolkets navne offentliggør! lad dem ikke gemme sig bag papirbunkerne!
Jeg er ikke dansker men har boet mit halve liv der. heldigvis er jeg kun skandinav, og har tak gud ske lov aldrig været afhængig af et dansk pas. men helt ærligt man kan s'gu godt mærke det alligevel, det der med at man ikke hører rigtig til, uanset hvor hvid man er, hvor ren ens accent er, hvor meget man kan om bamse og kylling, slaget ved dybbøl og rend mig i nummeren . hvis man endelig skulle få en kompliment, er det sånoget som 'nåh men Mareine, du jo blevet dansker nu'. veeel, tjaaaeh. er det det, der skal til? kan jeg ikke nøjes med lidt stægt flæsk? persillesovsen er osse hjertlig velkommen det er kun en vej for danmark nu, og det er opad! unskyld, men jeg har venner der sidder i lignende situationer, så jeg blev en smule agiteret. men osse på Sozdas vegne, hun skal uddanne sig og finde sin vej i livet, ikke sloges med en forbandet papirmølle!

Anne Marie Pedersen

Jeg håber at nogen fortæller Sozda Abdalla og andre dårligt behandlede, at vi er nogen, som slet, slet ikke finder det i orden. Shame on you embedsfolk!!!

Det er til gengæld mega sejt, når nogen bliver ved med at kæmpe mod systemet og ikke bare tager et nej for et nej! Det håber jeg ligeledes at nogen fortæller Sozda Abdalla.

Forstå mig ret, det er på ingen måde et forsvar af embedsfolk i Udlændingeservice. Men med udgangspunkt i hvad jeg oplever til dagligt, påstår jeg at disse embedsfolk bliver desværre betragtet som ”helte” i en stor del af Danmark! Jeg tror at det er mange af os her der har brug for en ”reality check”.

Jette Abildgaard

Ivan Hansen,

Fakta Ivan er, at disse individder er SYGE og mangler hjaelp...UANSET hvor mange Danskere der ser dem som 'helte'!???

Er det 'helte-agtigt' at oedelaegge mennesker?? Ja...i Danmarks offentlige og statslige regi er det sgu sikkert :(:(

Fy for satan!!

Jeg kan godt huske da jeg fik problem med Udlænding"service" to år siden.

De bad mig om at sende et par dokumenter relateret til min udstationering i Norge (det som giver problem med min opholdstilaldelse i Danmark), og de blev bare ved med at spørge hvornår jeg først rejste til Norge når datoerne og alle informationen stod allerede på dokumenterne som jeg har sendt.

Det er rigtigt hvad I har sagt her. Dem som arbejder i Udlændingeservice er ingen andre end sadister og psykopater, og nogle retarder, det er

John Vedsegaard

Utroligt så mange timer der er blevet brugt på den sag.
Man kunne da bare have givet hende det pas tilbage der var bortkommet, lige som alle andre kan få deres pas tilbage.

Vi taler jo ikke om en dybt kriminel, men om et menneske som prøver at skabe sig et liv - der er da forskel.

@ Ivan Hansen:

Jeg forstår ikke helt din kommentar...?

Du vil ikke, at vi skal tro, at du forsvarer embedsmændende...?
Men alligevel mener du, at nogle "her" har brug for et realitycheck...?

Ét med, at mange i DK anser disse embedsmænd og ministerierne, samt VKO regeringen der mulig gjorde (el. direkte befalede) disse ulovligheder for "helt-agtige".

For det ér jo desværre den stigende og åbenlyse tendens/praksis vi har set gennem de sidste 10 år ísær.

Men det lyder godt nok som om, at du med "her" mener, at det er noget vi (der har kommenteret dette her i Information) har overset, eller hvordan mener du, at vi "her" trænger til et realitycheck?

Hmmm....

@ Pia Konstmann

Min kommentar var i forbindelse med forslaget om at offentliggøre disse embedsfolks navne. Hvad nytter det at offentliggøre deres navne når en stor del af offentligheden i Danmark ser dem som helte?

Disse embedsfolk kommer ikke fra det blå luft, men de er en del af det danske samfund. Racisme er meget mere institutionaliseret og udbredt i det danske samfund end man ønsker at indrømme. Holdninger og handlinger, som man ikke tolererer i mange andre vestlige lande, er ganske almindelige i Danmark.

Christian Olesen

Uden tvivl endnu et eksempel på den bevidste chikane fra den tidligere regerings side. Godt at der nu bliver ryddet op. Det lyder til at der er nogle embedsmænd, som er modne til spændende arkiveringsopgaver frem til pensionsalderen. Embedsmandsansvar er de i hvertfald ikke i stand til at bestride!!