Nyhed
Læsetid: 7 min.

Engelsk slagsmål om penge og fodboldens sjæl

I England vil vil Liverpool indføre det princip for fordeling af tv-pengene, der har ødelagt enhver form for meningsfuld konkurrence i Spanien
I England vil vil Liverpool indføre det princip for fordeling af tv-pengene, der har ødelagt enhver form for meningsfuld konkurrence i Spanien
Moderne Tider
22. oktober 2011

Det er let at blive forført, når man sidder hjemme i sofaen og ser Barcelonas stjerner rulle sig ud med endnu en gang lynhurtigt pasningsspil i verdensklasse.

Man skal bare lige huske, at det catalanske storholds dominans hviler på den absolut mest asociale økonomiske fordelingsmodel, der overhovedet findes i europæisk fodbold.

Det forsøgte en gruppe fans af det nordspanske mandskab Deportivo la Coruña at gøre opmærksom på ved en hjemmekamp mod Barcelona i starten af året.

»We don't want a Scottish league«, havde de skrevet med store bogstaver på det banner, som de hejste under kampen.

Banneret var en protest mod den fordeling af tv-pengene, der finder sted i Spanien. Og som har den direkte konsekvens, at storholdene Real Madrid og Barcelona år for år udbygger deres økonomiske og sportslige overlegenhed i forhold til resten af klubberne.

I modsætning til i de andre ligaer i Europa, så er holdene i den bedste spanske række nemlig ikke bundet af en kollektiv tv-aftale. De har frihed til selv at forhandle deres egne kontrakter på plads, hvilket i umådeholden grad favoriserer de helt store klubber, som kan opkræve flest penge for retten til at vise deres kampe.

I konkrete tal betyder det, at Barcelona og Real Madrid får udbetalt 140 millioner euro om året for deres tv-rettigheder, mens de næststørste klubber i ligaen — Atlético Madrid og Valencia — kun får udbetalt 42 millioner euro årligt. Og for de mindste klubber i Primera División er udbetalingen helt nede på 12 millioner euro årligt.

Eller sagt på en anden måde: De to største klubber i Spanien tager knap halvdelen af de 600 millioner euro, som tv-rettighederne årligt kaster af sig; og så kan de resterende 18 klubber slås om resten. Denne fordelingsnøgle har fuldstændig afviklet konkurrencen mellem de to store hold og rosset i den bedste spanske række. I sidste sæson havde Barcelona og Real Madrid således hhv. 25 og 21 point ned til Valencia på tredjepladsen. Og udviklingen har ført til oprør fra de øvrige klubber.

»Vi har udviklet os til en tredjeverdens liga, hvor to klubber hugger tv-pengene fra alle os andre,« udtalte Sevillas klubpræsident José Maria del Nido for nylig. »Fordelingen af indtægterne favoriserer år efter år Barcelona og Real Madrid med den følgevirkning, at styrkeforskellen mellem dem og os bliver stadig større, eftersom deres tv-penge gør dem i stand til at tiltrække bedre spillere — hvilket igen afføder bedre sponsoraftaler og øget salg af merchandise. Det underminerer den spanske liga.«

Eduardo Bandrés, den tidligere klubpræsident for Real Zaragoza, sagde det mere ligeud:

»Dette er den kedeligste liga i verden.«

Lige mange penge til alle

Dette synspunkt deles dog ikke i Liverpool, hvor fordelingsnøglen fra den spanske liga studeres med interesse. I den bedste engelske række er klubberne bundet af et solidarisk system, der distribuerer tv-indtægterne langt mere ligeligt. Alle tv-penge fra rettighederne i Storbritannien udbetales efter et fordelingsprincip, der tilgodeser de mindre klubber og indsnævrer spændet mellem, hvad top- og bundklubberne får udbetalt.

Og hvad angår de internationale rettigheder — altså dem som omhandler retten til at vise kampe fra Premier League uden for Storbritannien — så fordeles pengene fuldstændig ligeligt mellem alle 20 PL-klubber. Hvad enten du hedder Swansea eller Manchester United, så får du samme beløb udbetalt. Sidste år var det 17,9 millioner pund.

Dermed får de engelske topklubber langt færre tv-penge udbetalt end deres spanske modparter, til trods for at de med Premier League har en vare, der er mindst ligeså attraktiv at sælge på det internationale marked. Og i en tid, hvor Barcelona og Real Madrid rutinemæssigt plukker de andre europæiske topklubber for deres bedste spillere, og hvor Barcelona med to sejre i de seneste tre Champions League-turneringer har udviklet sig til det dominerende hold i Europa, har det sat tanker i gang på Merseyside, hvor Liverpool kæmper for at finde tilbage til tidligere tiders storhed.

Det rødklædte mandskab fra Beatles-byen har i de seneste år arbejdet målrettet på at opdyrke deres i forvejen store fanbase i Asien. Således var klubben i sommer på en tour til Kina, Malaysia, Korea og Singapore. Alle steder blev de fulgt af et tusindtal af tilhængere, og alene de åbne træningssamlinger i Singapore tiltrak omkring 200.000 fans.

Det siger sig selv, at dette enorme antal fans i vækstøkonomierne østpå udgør et kæmpe økonomisk potentiale for en klub som Liverpool. Og dette potentiale vil klubben gerne have lov at indfri helt alene — og uden at skulle dele med nogen.

Derfor har klubbens administrerende direktør, Ian Ayre, for nylig foreslået, at klubberne i England annekterer den spanske model og sælger de internationale tv-rettigheder individuelt.

»Når Real Madrid og Barcelona (...) har muligheden for at realisere deres sande økonomiske potentiale på den internationale scene, hvad skal klubber som Liverpool og Manchester United så gøre?« spurgte han. »Skal vi bare dele vores rettigheder med resten af Premier League, fordi vi gerne vil være flinke? Hele Premier League er truet af denne udvikling. Hvis de (spanske klubber, red.) bare bliver større og omsætter for mere og mere, så vil de bedste spillere søge derned, og Premier League-boblen brister, fordi vi hænger fast i modellen med ligelig fordeling af tv-pengene.”

Ikke opbakning

Det ville dog være synd at sige, at Ayre fandt forståelse for sine tanker i det engelske fodboldmiljø.

Næppe havde han udtalt dem, før formanden for Premier League-klubben Wigan, Dave Whelan, gik til modangreb:

»Jeg har netop hørt om Ayres ondskabsfulde udtalelser, og jeg kan ikke tro mine egne ører. Han er besat af én ting: Hvordan kan jeg få flere penge? Men du får ikke flere penge ud af at dræbe sjælen i Premier League. Vi har den bedste liga i verden, og sådan et forslag vil slå den ihjel. Det vil føre til tilstande ligesom i Spanien, hvor de kun har to hold og ingen konkurrence, intet hjerte og ingen sjæl.«

Også storklubberne Arsenal, Manchester United og Chelsea vendte sig imod Ian Ayres tanker, der derfor synes dødsdømte — i hvert fald i første omgang. Det kræver nemlig tilslutning fra 14 af de 20 Premier League-klubber at ændre på fordelingen af tv-pengene, og det er Liverpool ikke i nærheden af at kunne mønstre.

Ikke i Shankleys ånd

Efterfølgende er det dog kommet frem, at Liverpools ledelse på forhånd havde drøftet forslaget med ejerne af Manchester United, Glazer-familien fra Florida. Og meget taler for, at tiden og den teknologiske udvikling arbejder for de store klubber, der ønsker at tjene det fulde beløb på rettighederne til deres egne kampe.

Således er det en kendt sag, at Glazer-familien ser store muligheder i udviklingen af en teknik, der skal tillade klubberne at streame transmissionerne af deres egne kampe til fans over hele verden uden om tv-selskaberne. Dette kan føre til, at man i fremtiden som tilhænger af for eksempel Manchester United kan betale et mindre beløb — et pund måske, eller deromkring — for at se en kamp med de røde djævle live på sin på sin computer. Denne betaling vil så gå ubeskåret til klubben selv — og når man betænker, at et hold som Manchester United har anslået 300 millioner fans på globalt plan, kan det hurtigt blive til mange penge.

Netop dette perspektiv er en af hovedårsagerne til, at Glazer-familien holder fast i Manchester United og ikke for længst har afhændet klubben, selv om de har drevet den ud i en kæmpegæld i deres tid som ejere. De har en tro på, at den teknologiske udvikling vil gøre det muligt for dem at tjene milliarder af kroner på ejerskabet af klubben fremover.

Foreløbig er det dog fremtidsmusik. De rigeste aktører i Premier League er bundet af fordelingsaftalen med deres mindre rige konkurrenter. Og blandt britiske fodboldfans undrer man sig over, at forslaget om at bryde den solidarisk indrettede tv-aftale kom fra arbejderklubben fra Liverpool — og ikke fra superkapitalisterne i Chelsea eller Manchester City. Netop Liverpool har altid med stolthed vedstået sig sine rødder i den nordvestengelske arbejderklasse. Og dette faktum har modstanderne af Ian Ayres forslag konfronteret ham med i den offentlige debat, hvor de især har trukket følgende citat fra Liverpools åndelige fader, den nu afdøde mestertræner Bill Shankly, frem:

» The socialism I believe in is everybody working for the same goal and everybody having a share in the rewards. That's how I see football, that's how I see life.«

 

 

%3Cmeta%20name%3D%22Record%20Version%22%20content%3D%222%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Object%20Name%22%20content%3D%22BRITAIN%20SOCCER%20UEFA%20CHAMPIONS%20LEAGUE%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Urgency%22%20content%3D%225%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Category%22%20content%3D%22SPO%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Fixture%20Identifier%22%20content%3D%22spdk20091020-215733-6%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Keywords%22%20content%3D%22zzz%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Date%20Created%22%20content%3D%2220090105%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Origination%20Program%22%20content%3D%22FotoWare%20ColorFactory%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22By-line%22%20content%3D%22Nick%20Wilkinson%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22By-line%20Title%22%20content%3D%22STF%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22City%22%20content%3D%22Liverpool%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Country%2FPrimary%20Location%20Code%22%20content%3D%22GBR%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Country%2FPrimary%20Location%20Name%22%20content%3D%22United%20Kingdom%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Original%20Transmission%20Reference%22%20content%3D%22LIV05%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Headline%22%20content%3D%22Liverpool%20FC%20Vs%20Olympique%20Lyo%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Credit%22%20content%3D%22Scanpix%20Denmark%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Source%22%20content%3D%22EPA%20%2F%20Newsteam%20International%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Caption%2FAbstract%22%20content%3D%22epa01904500%20A%20Liverpool%20supporter%20vents%20his%20frustration%20at%20his%20team%20during%20the%20UEFA%20Champion's%20League%20Group%20H%20fixture%20Liverpool%20FC%20Vs%20Olympique%20Lyon%20at%20the%20Anfield%20stadium%2C%20Liverpool%2C%20North%20West%20England%2C%2020%20October%202009.%20EPA%2FNick%20Wilkinson%22%2F%3E %3Cmeta%20name%3D%22Writer%2FEditor%22%20content%3D%22nw%2Fgh%22%2F%3E Solidaritet? En Liverpool-tilhænger lufter sin frustration over begivenhederne på grænsværen – men kunne måske lige så godt have udtrykt utilfredshed med arbejderklubbens forslag om at bryde Premier Leagues solidaritetsprincip om, at at alle klubber modtager en lige del af de afgørende tv-penge, på trods af at topklubbernes kampe er langt mere tiltrækkende for tv-seerne. Foto: Nick Wilkinson/scanpix

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her