Læsetid: 3 min.

Globaliseringen starter med Columbus

Den amerikanske journalist og historiker Charles C. Mann afslører i et ny bog, hvad vi 500 år senere kan bebrejde den italiensk-spanske opdagelsesrejsende for
15. oktober 2011

Første gang jeg kom til Amerika i 1974, forundredes jeg over, hvor anderledes flora og fauna er fra Danmark og det Europa, jeg havde besøgt.

Der var præriehunde, vaskebjørne, egern, pindsvin og edderfugle, jeg aldrig havde set. Mange træer, buske og planter var anderledes. Men der var også mus og rotter, heste, køer, fluer, bier, hvepse, humlebier og myg samt eg, birk og bøg, forglemigej og krysantemum. Ligesom derhjemme. Hvordan kunne det hænge sammen?

I 2002 fik jeg en have og opdagede, at regnormene er præcis de samme som i den have, jeg voksede op i, nær Dyrehaven nord for København.

Efter at have læst journalisten og historikeren Charles C. Manns nye fantastiske værk om den 'colombianske udveksling' af varer, mennesker, flora og fauna f.eks. kornsorter, der startede med Christoffer Columbus i 1492, er brikkerne faldet på plads.

Amerikanske regnorme

Mann kalder lidt besynderligt sin bog 1493 — Uncovering the New World Columbus Created(På opdagelse i den nye verden, Columbus skabte). Hvorfor 1493? Det er året efter den italiensk-spanske søfarers første vellykkede sejllads fra De Canariske Øer til Bahamas-øerne, Cuba og Hispaniola.

Forklaringen må være, at først Columbus' anden rejse i 1493 anses som starten på den menneskelige, biologiske og økonomiske integration af de fem kontinenter Europa, Amerika, Asien, Afrika og Australien, som fulgte i de næste fem århundreder. På sin anden overfart medbragte hans 17 skibe nemlig varer, sygdomme, dyr og insekter.

Historien om regnormen er instruktiv. Forskere ved ikke præcis, hvordan den kom til den britiske koloni i Virginia og formåede at kravle op til New England, hvor jeg i dag finder dem i min have. Men et er sikkert: Den europæiske regnom afstedkom en en radikal ændring af det amerikanske landskab.

I indianertiden var skovene næsten ufremkommelige for mennesker, fordi underskoven var tæt belagt af buske og planter, som nærede sig af et flere meter tykt lag af rådne blade. Regnormene fortærede de den nærinsgrige skovbund, hvilket gjorde kål på underskoven ogbevirkede udsultning af træerne.

Den lille istid

Før havde de indfødte amerikanere afbrændt skov for at skabe plads til marker med majs og rodplanter. Nu gjorde regnormene en del af arbejdet for dem. Men indianerne blev samtidig fordrevet vestpå fra den skovrige østkyst af de europæiske nybyggere.

Resultatet var en drastisk tilvækst af træer, som nogle klimatologer mener er kilden til den lille istid fra 1550 til 1750.

Historien om regnorme og fordrivelsen af indianere fra den nordamerikanske østkyst tjener i Manns bog som illustration på de uforudsete konsekvenser af den colombianske udveksling.

Han kalder tiden, som starter i 1493 for den homogenocene æra, hvormed skal forstås blandingen af forskellige mennesker, dyr, insekter, planter og m.v., som før havde levet isoleret. Heraf opstår en mere homogen verden end nogensinde tidligere i menneskehedens historie. 1493 er begyndelsen på, hvad vi i dag kalder globaliseringen.

Malaria og søde kartofler

At begive sig ind i denne bog er som at gå på opdagelse og finde en sammenhængende forklaring på egne iagttagelser. Jeg vidste ikke, at importen af afrikanske slaver til den nye verden skyldes, at afrikanerne i modsætning til europæiske og indfødte amerikanske slaver havde immunet over for malaria og gul feber. Eller at myg og malaria rejste som blinde passagerer på transatlantiske skibe fra Europa til Amerika.

Jovist stammer kartofler fra Sydamerika, men at kartoflen har en del af æren for at have reddet befolkningen i mange nordeuropæiske lande fra hungersnød i den lille istid, er fascinerende. Søde kartofler og majs fra nordamerikanske indianere reddede millioner af kinesere fra hungersnød i Asiens lille istid, hvor store mængder regn eroderede risterrasserne på Kinas sydøstlige kyst.

Det fascinerende ved Manns bog er, at han trods sin store bekymring for de mange truede dyrearter og planter — såvel som for menneskenes kulturegenart — afviser at stemple resultatet af den colombianske udveksling som entydig negativ for menneskeheden.

Mødet mellem de fire kontinenter har krævet enorme ofre; det har imidlertid også skabt meget positivt. Uden udveksling af kornsorter er det f.eks. tvivlsomt, hvorvidt det i dag ville være muligt at ernære de syv mia. mennesker på vores klode.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

afviser at stemple resultatet af den colombianske udveksling som entydig negativ for menneskeheden.

------------

og hvis det alligvel bliver dømt som sådan, bla.a. fordi det viser sig at det var;

hvad vi man så gøre ved det ?

Heinrich R. Jørgensen

Sjovt at bogen hedder 1493.

Måske fordi der skete så meget i 1492. Det nazride imperie må overgive sig, efter at hele den frodige have-agtige flora rundt om Alhambra (efter 800 år var sproget stadig arabisk, og hed derfor ikke El Hombre som visse lokale måske formodede) i Granada, og måtte rejser derfra. Hvorhen vides ikke.

Seneresamme år fik den omtalte genoveser overtalt Granadas nye ejere, at rejse mod vest over havet. Han vidste fra gamle kort og beregninger gjort 2000 år tidligere, at Jorden var kugleformet, samt hvilken omkreds Jorden havde (desværre havde han ikke tjek på hvilken mil-længde der var anvendt).

fra det kommunistiske manifest:

Amerikas opdagelse og søvejen syd om Afrika skabte et nyt felt for det frembrydende bourgeoisi. Det ostindiske og det kinesiske marked, Amerikas kolonisering, vareudvekslingen med kolonierne, forøgelsen af byttemidlerne og varerne overhovedet gav handelen, skibsfarten et hidtil ukendt opsving og bragte dermed det revolutionære element i det hensmuldrende feudalsamfund i rask udvikling.

Den hidtidige feudale eller lavsmæssige driftsmåde i industrien var ikke længere tilstrækkelig til at tilfredsstille behovet, der voksede med de nye markeder. Den erstattedes af manufakturen. Lavsmestrene blev fortrængt af den industrielle middelstand; arbejdets deling mellem de forskellige lav veg pladsen for arbejdsdelingen i det enkelte værksted.

Men markederne voksede stadig, og stadig steg behovet. Heller ikke manufakturen slog til mere. Så revolutionerede dampen og maskinerne den industrielle produktion. I stedet for manufakturen trådte den moderne storindustri, i stedet for den industrielle middelstand trådte de industrielle millionærer, ledere af hele industrielle arméer, de moderne bourgeois'er.

Storindustrien har skabt det verdensmarked, som Amerikas opdagelse forberedte, Verdensmarkedet har givet handelen, skibsfarten og trafikken til lands en umådelig udvikling. Denne har igen virket tilbage på industriens vækst, og i samme grad som industri, handel, skibsfart og jernbaner voksede, i samme grad udviklede bourgeoisiet sig, øgede sine kapitaler, trængte alle de klasser i baggrunden, der stammede fra middelalderen.

Vi ser altså, hvordan det moderne bourgeoisi selv er produktet af en lang udviklingsproces, af en række omvæltninger i produktions- og samfærdselsforholdene.

------------------------------------

http://www.information.dk/126312#comment-446962

bla.a. silkestoffer var jo kendte endog på sjælland;
længe, længe før marxo polo; alligevel mener nogle jo at globalisringen først begyndte med marxo polo;

og bag lå nok mest drømme og ønsker om:
guld, silke og ?

emm, imo:

ikke kun det at mange borgerlige videnskabsteoretikere så ofte fortier noget af
ikke-borgerlig ( nutidig og fortidig og fremtidig )
kunst og videnskabs dulighed, bør modsiges,

også det for ofte at forsømme den modsigen,
den kritik, bør af og til modsiges.

nogle økonomer, historikere
fortier for meget om:

almindinger, fælleder, agrarsocialismer, agrarfællesskaber,ursocialismer,
agrarcommunismer, urcommunismer;
især om deres forholdsvis store udbredelser igennem rummene og tiderne.