Læsetid: 6 min.

Halve historier, hele løgne og små sandheder gør det hele lidt vanskeligt

Hvis kapitalismen har et ansigt, sidder det på Lars Skovgaard Andersen. Han er chefrådgiver i Danske Bank og skal stå meget tidligt op hver dag for at rydde op i rygter og røverhistorier, inden bankens dealere tager hul på dagen
Mistillid. Det kan være svært for Lars Skovgaard Andersen at bevare overblikket. Både på grund af tiderne, den stigende informationsmængde, men også på grund af den mistillid, som retter sig mod finansverdenen. Det er ikke pæne ting, der bliver sagt om finansverdenens aktører verden over.

Mistillid. Det kan være svært for Lars Skovgaard Andersen at bevare overblikket. Både på grund af tiderne, den stigende informationsmængde, men også på grund af den mistillid, som retter sig mod finansverdenen. Det er ikke pæne ting, der bliver sagt om finansverdenens aktører verden over.

Sara Brincher Galbiati

8. oktober 2011

Folk går på gaden over hele USA for at demonstrere mod det finansielle system. På Wall Street råbes der højt om at ændre forholdene i den finansielle sektor. Der er anderledes stille i Danmark.

Det er stadig meget mørkt klokken tyve minutter over seks. Det er mandag morgen. Lige bag Lyngby Station ligger en stor bygning i røde sten, hvor lyset i det småregnende vejr falder blødt, varmt og gyldent ud fra foyeren. Bygningen huser den afdeling af Danske Bank, hvor der blandt andet bliver handlet aktier, obligationer og råvarer.

Lars Skovgaard Andersen lukker op. Med knap 30 års ansættelse i banken og en magtfuld stilling som rådgiver af Danske Banks egne rådgivere inden for investering kandiderer han udmærket til at være et ansigt på kapitalismen. Hvis han er det ansigt, så smiler kapitalismen over hele hovedet. Slipset er bredt og rødt med tykke sorte og hvide striber. Lars Skovgaard Andersen har gråt hår, sorte briller og et venligt udtryk i det ungdommelige ansigt. Vi tager elevatoren op til investeringsafdelingen. Det ligner et kontorlokale som så mange andre — borde i klynger og ergonomisk korrekte stole i forskellige blå nuancer. Der er helt tomt. Men computerskærmene er tændt. Lars Skovgaard Andersen åbner for Bloomberg, som er den mest benyttede finansielle nyhedstjeneste, og så går det løs. Obligationskurser, aktiekurser, interbankrenter, valutakurser, råvarepriser og meget mere åbenbarer sig på tre skærme i en sindrig opbygget orden. Der er et mylder af tal og tendenser, og de fleste tal er røde.

»Der er et lille plus for en elbilproducerende virksomhed. Ellers falder det hele. Der er så meget stress i markederne. Den altoverskyggende nyhed, vi hele tiden venter på, er, hvordan det går i Grækenland. Hov, hvorfor falder Hongkong så meget?« spørger Lars Skovgaard Andersen pludselig.

Vild informationsstrøm

Aktieindekset for Hongkong falder, fordi der fredag i sidste uge var en orkan, der fik børsen til at lukke. Derfor falder aktieindekset mere end fem procent mandag morgen, men generelt falder og skrider alt og bliver rykket rundt.

»Jeg har ikke set noget i denne kaliber nogensinde. Det er meget svært at se, hvordan vi kommer ud af denne her krise, og det reagerer alle kurser på. Markedet er ekstremt nervøst, og bevægelserne kommer så hurtigt og er så dybe, som jeg aldrig har oplevet før,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Den 48-årige analytiker vurderer, at krisen ud over den store usikkerhed i eurozonen og USA forstærkes af en vild informationsstrøm af nyheder om økonomi.

»Tidligere skulle vi fokusere på, om og hvordan store selskaber tjente penge, hvordan økonomien i verden bevægede sig op og ned og på politiske begivenheder, som når for eksempel der er uroligheder mellem Sydkorea og Nordkorea. Men nu har vi en meget større mængde information at holde styr på. Det fyger med historier. Masser af medier konkurrerer om vores opmærksomhed, og nyhedsstrømmen og dermed bevægelserne på markedet er mere volatilt, end tidligere,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Det er mængden af halve historier, hele løgne og små sandheder, der gør, at Lars Skovgaard Andersen møder tidligt. Hans partner Anders Jensen kommer kl. 06.40 og i fællesskab sammenstykker de denne mandag morgen såvel som alle andre hverdagsmorgener de investeringsanbefalinger, som Danske Banks investeringsrådgivere skal navigere efter. Deres overblik skal være så klart, at 150 rådgivere i bankens finanscentre kan trække på det uden at blinke, når de skal rådgive deres mange privatkunder om, hvordan pengene skal placeres.

Den falske børsmægler

Overblikket kan være svært at holde. Både på grund af tiderne, den stigende informationsmængde, men også på grund af den mistillid, som retter sig mod finansverdenen. Der er blevet råbt Gordon Gekko, spekulanter og klodens værste skældsord efter finansrådgivere verden over. På Wall Street demonstrerer folk mod finansverden, og i denne uge blev to danske tidligere bankdirektører politianmeldt for deres dobbeltrolle i pengeudlån.

Har finansverden overblikket, og hvem er de, når amatører kan optræde som eksperter og gå verden rundt på tv. Det gjorde briten Alessio Rastani i et tv-klip fra CNBC, der har taget turen rundt på nettet i de seneste par uger, hvor han taler om den økonomiske situation med et pokeransigt. Den formodede ekspert smiler skævt i løbet af interviewet, hvor han blandt andet håner politiske instanser og udbryder: »Goldman Sachs styrer verden!« I virkeligheden har Alessio Rastani lige så lidt med aktiemarkederne at gøre, som Stein Bagger havde med lovlig virksomhedsdrift at gøre. Alligevel gik der timer, før han blev afsløret som fupmager. I Danske Bank har de også set klippet.

»Det er skræmmende. Det sætter meget på spidsen, at man ikke har undersøgt sin kilde, og at hans udsagn får lov til at stå frem i en lang periode uden at blive modsagt. Det indikerer vores forhold til sandheden lige nu. Vi kan lynhurtigt danne os en opfattelse af, hvordan verden hænger sammen ud fra vores kilder, og kilderne kan komme til orde alle steder, hvis de vil,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Han påpeger, at det vigtigste derfor er, at banken holder en fast kurs og ikke lader sig ryste af rygter. At man følger den røde tråd, som er lagt ud. Den skal gå igen i hver eneste morgenmelding, som Lars Skovgaard Andersen sender ud. Det gør den også denne morgen, og klokken fire minutter over otte tager han høretelefoner på med rockmusik i og skriver det sidste færdig. Den skal være klar i spyttet og klar til at blive læst højt klokken halv ni.

Dis over markederne

Udenfor er tågen tyk. Det er blevet lyst, kontoret er fyldt af mennesker, men der er bemærkelsesværdigt stille. Godt nok er der tykke gulvtæpper, men småsnakken er meget dæmpet, og alle de diskret, men smart klædte ansatte koncentrerer sig. Om at være det 'lysende tårn', Lars Skovgaard Andersen mener, at han og hans kolleger skal være for bankens investeringer. Det er svært at se, hvordan man kan være et lysende tårn i et marked, der er op vej mod afgrunden.

»Vi har en plan, der virker, og som vi følger i det her specielle marked. Nu har der været nedtur i meget lang tid, og det gør, at man tager ansvaret for dem, man rådgiver endnu mere tungt. Vi skal sørge for, at de ikke er bekymrede, og det kan vi gøre ved hele tiden at analysere vores situation. Vi har altid kunnet sige, at hvis tredje kvartal i et regnskabsår var dårligt, var det fjerde godt. Sådan har det været historisk set. Nu ved vi, at vi er i en periode, hvor vi ikke kan regne med historien, og intet er normalt. Der er ingen garantier, og det er det, vi må handle på,« siger Lars Skovgaard Andersen og fortsætter:

»Det bekymrende er, at det kan være virkelig skidt for vores samfund, som økonomien udvikler sig nu. Vi må være solidariske, selv om det er svært at overføre til markedet, men det er det, vi har brug for. Vi har brug for, at EU hjælper Grækenland, og vi har brug for, at ingen begynder at tænke protektionistisk. Jeg er utrolig spændt på, hvordan det udvikler sig, og hvordan vi kommer til at stå i fremtiden, for vi kommer til at skulle leve med enormt stor ustabilitet og usikkerhed. Den udvikling, vi ser, er en lakmusprøve på, om vi i verden kan formå at holde sammen på den.«

Der er dommedag over ordene, men den vil man ikke lade sætte ind i Danske Bank. Derfor skal man holde humøret højt, og det påvirker man ved blandt andet hver anden tirsdag at tage butterfly på. Det lillebitte skift i påklædningen, får kollegerne til at smile og skaber opsigt i en hverdag med bekymring. Og der er behov for den opmuntring, for mandagen slutter som så mange foregående dage med mismod, der leder videre til tirsdagen, som Lars Skovgaard Andersen formulerer i en email:

»Kære Louise. Rent faktisk blev stemningen noget forbedret mandag, da økonomiske nøgletal fra både Europa og USA viste lidt højere vækst end ventet. Så vi gik hjem men vis tro på, at den amerikanske handelssession ville give et afbræk i det noget negative miljø. Desværre er vi tilbage i trummerummen fra de andre dage, da de amerikanske indeks i går aftes blev handlet ned med næsten tre procent. Investorerne valgte at tilsidesætte de bedre end ventede nøgletal og alene fokusere på risikoen for at gældskrisen rammer global vækst og dermed også USA. Kind regards, Lars Skovgaard Andersen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Houbo Pedersen

I er miljø hvor et nytteløst produkt kan blive en succes via markedet og dernæst sendes i afgrunden p.g.a. nytteløsheden v.h.a. dealere, lades alt håb ude!

Grethe Preisler

Det er nok med finansiel rådgivning som med alt andet - dybest set handler det om det samme som gælder i enhver form for handel: kundernes tillid til, at den "vare", den handlende udbyder er pengene værd. Kort sagt om forretningsmæssig goodwill.

Mister en virksomhed sin goodwill, kan ejerne godt indstille sig på, at det tager mindst lige så lang tid at generobre den, som det tog deres forgængere at opbygge den.

Vi har i det seneste tiår været vidne til en adfærd fra finansaktørernes side, som ikke just har styrket det store flertal af småinvestorers tillid til den visdom, hvormed pengeinstitutterne forvalter de midler, der bliver dem betroet.

Den ene skandale har afløst den anden, efterhånden som boblerne brast, og finansgenier udi egen indbildning vendte slukørede hjem fra børskasinoet med tomme lommer og en gæld, som skulle tørres af på dem, som havde været dumme nok til at lytte til sirenesangen og investere deres opsparede småskillinger i kreative luftkasteller og vindfrikadeller.

Det er svært at spå, især om fremtiden. Men viljen ser Vorherre på, så lad os da ønske Lars Skovgaard Andersen og hans hans hårdt prøvede kolleger held og lykke med bestræbelserne på at følge den forsvundne "røde tråd" og genopfinde den dybe tallerken
med eller uden butterfly, festtegn og papnæser.

I går Amagerbanken og Roskilde Bank, i dag Max Bank. I morgen??

.

Denne artikel er gennemsyret af at nedturen for finansverden skyldes udefra kommende omstændigheder og fornægtelse af finansverdens medansvar i den økonomiske nedgang i den vestlige verden. Bankerne og finansverden har ikke vist tilstrækkeligt ansvar, mange af de små og mellemstore banker har haft ledelser og bestyrelser som har deres erfaring fra filmserien Matador.

Det er manglende risikostyring og risikovurdering der er skylden i den finansielle krise. Det er inkompetence fra bankerne og finansverden, der er årsag til først finansiel krise og efterfølgende recession i de fleste vestlige økonomier. Modsat de fleste andre lande er Danmark meget tavs omkring kritik af den finansielle verden. Det er egentlig bekymrende, at der ikke gøres mere i Danmark for at få gennemført initiativer som kan modvirke den finansielle verdens ansvarsløse forretnings gang. Det skyldes af den finansielle verden i Danmark ikke har skyggen af selvkritik, og ikke har noget ønske om at ændre noget som helst, men vil bare fortsætte sin kasinoøkonomi og skyde skylden på alle andre.

Robert N Gjeertsen

Danmark betalte Rothschild-banken 10-20 millioner for at de fortalte os hvordan vi skulle rede 'vore' banker .
Selvfølgelig hører du ikke et pip fra Danmark, vi er TOTALT i lommen på Stor-finansen og alle vore politikere, på nær Enhedslisten, er 'ansvarlige', dvs købt og betalt af dem .

Jeg har ingen sympati for den "smarte del" af finanssektoren - men det undrer mig, at politikerne har haft held til at dukke sig for deres betydelige del af ansvaret.

G7, G 8, G20 og alle de andre fine møder mellem verdens store ( incl OECD, IMF o s v) med deltagelse af regeringschefer, finansministre, centralbankchefer m v evnede ikke at se krisen komme - og de råder over superdygtige embedsmænd, professorer i økonomi og alverdens regnekapacitet ?

I øvrigt , så var den amerikanske del af finanskrisen vel politisk fremmet af politiske ønsker og lovgivning i USA om at give lån til økonomisk uformåendes boligkøb for at skabe en form for social "udligning"??

Og den aktuelle gældskrise er vel i høj grad skabt af visse landes ( i EU bl a Grækenland) politikere, som snød med informationerne om deres respektive landes økonomi ???

Vælger man for mange steder populistiske og inkompetente politikere , så går det galt - også for alle de "pæne lande" med god regeringsførelse , der skal til at spytte i bøssen for at redde stumperne.

EU's ledende politikere har et specielt ansvar - de kendte alle sammen EURO-systemets svagheder , for de havde jo selv forhandlet det på plads - men de udviste ikke "rettidig omhu".

Oven i det hele kommer så konsekvenserne af visse autoritære olie-landes manipulationer med energiforsyningen, men det er en anden historie.

Robert Kroll, du har på mange måder ret. Der er en finansiel verden, der er vant til ikke at gennemføre en risikovurdering. Det er på mange planer, også de små hurtige forbrugslån til afskyelige høje ÅOP. Hvor bankerne ved at dem der tager lånet ikke magter det, men bankerne er ligeglade for de sikret i hoved og røv af lovgivningen, der bringer låntager i Ribers og sætter folk på gaden. Men andre ord bankerne foretager ikke en vurdering af, om det er sandsynligt at låntager magter at tilbage betale, og meget smerte kunne være undgået, hvis banker blev forpligtiget til det.

Det er den kultur i den finansielle verden, hvor man ikke foretager en risikovurdering af udlån, eller køb af aktier, obligationer og derivater mm. Den finansielle verden er jo forsikret af samfundet og staten med bankpakker og garantier. Den finansielle verden tillader sig derfor at gamble og ikke foretage en risikovurdering af deres aktiviteter. På aktiebørser er der jo heller ikke tid til at foretage en risikovurdering, der handles milliarder over kort tid, det foregår på også på rygter.

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/216224/aktiehandlere_mere_ri...

Linket ovenfor er ikke møntet på nogen bestemt person.

Per L: Enig med dig.

I forb. med redningen af Dexia banken sagde en belgisk økonom i går i belgisk tv: “ Man skal pålægge bankerne enkle regler for at begrænse risici.” Økonomen har i årevist talt om, hvad der ville ske i bankverdenen, men blev anset for at være en “underlig én”.

Banker skal ikke forsøge at tjene mest muligt, sagde han, men skal reducere risici og sørge for basisydelser. Den belgiske del af Dexia har udlånt for mange penge, især til Frankrig: ”I de senere år, blev den belgiske bank forpligtet til at tage en række risici for et beløb, der overstiger dens egenkapital”, sagde de Keuleneer.

Links i min tidl. kommentar:
http://www.information.dk/telegram/281622#comment-434645

Jeppe Bundgaard

Et godt råd; se "The Inside Job"

Siden Reagan... Og med Alan Greenspan i spidsen, har dereuleringen af finansverdenen været hovedårsagen til den suppedas vi alle sidder i nu.
3000 lobbyister til at mandsopdække politikerne i kongres og senat. Træder disse politikere "ved siden af" og kræver reguleringen tilbage, ja så ryger deres økonomiske støtte. De tør simpelthen ikke røre en finger.

Herhjemme køre bankpakke 4 på fuldt drøn, og DR1 og Tv2 interviewer økonomer der siger; se den virker....
Hvem skrev bankpakke 4....?
DR1 Og Tv2 viser intet.... Gentager lige; INTET om besættelsen af wall-street.
Kunne det have noget at gøre med, at vi helst bare skal accepterer bankernes dræning af vores allesammens skattepenge, og ikke kræve en stram regulering som modkøb for disse ydelser.

Thja, ved ikke om det jeg skriver give mening... Det er sgu svært at gennemskue.

Penge kommer til verden som lån. De lån trækker renter. Alle investeringer skal give et afkast. Dette giver eksponentiel vækst. At vi nu sidder endegyldigt (for denne krise går ikke over) fast skyldes, at finansfolk tilsyneladende ikke, når alt kommer til alt, forstår, hvad eksponentielle funktioner er for nogle størrelser (dem lærte jeg ellers om, da jeg gik i gymnasiet; mere komplicerede er de heller ikke).

Lige nu forsøger stater og nationalbanker med mere og mere omfattende udlånsgarantier at rykke økonomien op ad en eksponentiel kurve, hvor den allerede er meget stejl. Og hvis dette lykkes, så befinder man sig derefter på et stykke kurve, der er endnu mere stejl (netop derfor går krisen ikke over), hvorfor endnu større hjælpepakker og garantier vil vise sig nødvendige (fordi endnu mere reel vækst i materiel forbrug ikke længere er kompatibel med vores planets endelighed). At man ikke er i stand til at forstå noget så banalt, fatter jeg ikke. Kun en form for hjernevask, en form for massepsykose, kan vel forklare det.