Læsetid: 4 min.

For lækker til love

Seksualiseringen af offentligheden bør måske besvares med en ægte offentlighed omkring seksualiteten
Seksualiseringen af offentligheden bør måske besvares med en ægte offentlighed omkring seksualiteten
22. oktober 2011

Et nyt reality-program hærger tv-mediet. Programmet For lækker til lovehandler om en række kræsne singler, der har meget høje krav og forventninger til en kommende partner. I programmet tager vi del i disse singlers forskellige dates og eventyr med potentielle partnere, som dernæst altid vrages med rynk på næsen, måske endda spot og hån. Singlerne er ganske enkelt for lækre. Og kan derfor stille ultimative og helt kontingente krav til bejlerne: Han må ikke spise fisk, for jeg kan ikke lide fiskelugt; han må ikke have grimme fødder, for jeg hader grimme fødder; hun skal være blond og mellem 165 og 167 cm høj. Programmet er bygget op omkring den suspense, der ligger i, at en given bejler til den lækre single selvfølgelig forkastes, men samtidig overraskelsen i, hvordan og med hvilke absurde argumenter, den lækre single denne gang kommer ud af kniben.

Hysteriets dialekt

Et reality-program er en finurlig ting. Det må efterhånden stå helt klart, at deltagerne i et sådant program ikke bare er sig selv, når programmet optages, men spiller sig selv. De lækre singler er netop meget optagede af at spille den rolle, der er tildelt dem i castingen, til perfektion. Derfor også det konstante overbud af krukkeri og absurditeter hos deltagerne. Hermed bliver programmet dog netop også en slags fremkaldervæske, der forstørrer patologier, som allerede ligger i samfundet i andre eller mindre formater. I programmets ramme kan begrebet om en 'lækker single' findyrkes, så vi andre kan sidde og glo på det i al dets smukke fordærv. Den patologi, som dette reality-program findyrker, kan beskrives som en tvangsneurose. Som vi husker fra Freud, er alle mennesker neurotiske, dvs. plagede af angsten og tvivl om, hvad i alverden vi skal med dette liv. Neurosen har imidlertid to former: Hysteriet og tvangsneurosen. Man kunne godt få den tanke, at de lækre singler er hysteriske: Er de i virkeligheden ikke bare alle sammen nogle hysteriske kællinger (mændene inklusive), der er alt for forkælede, og som i stedet for at dyrke sig selv og deres begær ud i de mest detaljerede afkroge (som f.eks. den 'biseksuelle af-ghaner Laili, der er et levende bevis på, at et frit valg fra begge hylder ikke nødvendigvis gør jagten på kærligheden lettere'), simpelthen bare burde besinde sig, vælge en partner og komme videre? Til dels jo, men hysteriet har en dialekt, som Freud i sin tid skrev, som netop er tvangsneurosen, og som vores kultur øjensynligt — på samme tid som vi er ved at arbejde os igennem hysteriet — umærkeligt er ved at slå over i. Hvor hysterikerens 'løsning' på neurosen er begæret, det evigt fluktuerende begær, er tvangsneurotikerens løsning i virkeligheden stik modsat: Tvangsneurotikeren forsøger netop at skærme sig fra begæret, forstået som et engagement med en fremmed partner. Ikke så underligt, at mange af programmets deltagere forsøger at omgå selve kønsforskellen, netop som Laili, der på papiret er til det hele, men samtidig netop hele tiden er til ingenting.

Tvangsneurotikeren er bestemt ved hele tiden gerne at ville være bevidst om alle detaljer, dvs. jeg forsøger at 'tænke alt i stykker', især i tilfælde, hvor begær, forstået som en praksis, der involverer andre end mig selv, er på tale. En psykoanalytiker beretter om et særligt tilfælde, hvor en tvangsneurotisk patient godt nok engagerede sig seksuelt med en partner, men ved samleje kunne finde på at arrangere det sådan, at han talte i telefon, mens det stod på. Kun sådan kunne han med sin bevidste tanke i behold slippe gennem begærets skærsild. Tvangsneurotikeren kan netop ikke holde ud at overgive sig til begæret, men vil stå imod med alle mulige underlige rutiner, absurde krav og overlegne, til tider nærmest perfide, udstillinger af de andres uformåenhed.

En af programmets helte, Gustav, har den ultimative catchphrase for tvangsneurotikeren: »Hvis jeg kunne dele mig selv, havde jeg gjort det«. Vi taler ikke bare om narcissisme her; vi er på det punkt, hvor den uheldige helt egentlig gerne ville reproducere sig selv, overgive sig til det seksuelle begær, men alligevel ikke kan det. Løsningen findes i science fiction-universet, nemlig i princippet om 'rent liv', der udenom alle besværlighederne ved den seksuelle reproduktion bare ekspanderer. Det nærmeste, vi kommer på at sætte et billede på dette princip, skulle være agent Smith i Wachowski-brødrenes The Matrix, ormene i David Lynchs Duneeller en ondsindet virus.

Mere offentlig sex

Måske er der ikke desto mindre en sandhed i den tvangsneurotiske adfærd, der plager de lækre singler. Hvad er det, de vægrer sig ved at give sig hen til? Måske netop den varekultur, som de umiddelbart er de mest ekstreme eksponenter for. Seksualitet handler måske mere om reproduktion i dag end nogensinde før: Selvfølgelig ikke i den banale forstand, at det handler om avl, men i den forstand, at det handler om en (teknisk) reproduktion af seksualiteten selv — på film, i magasiner, på tv — som fanger seksualiteten i en helt bestemt form. Alt kan og skal begæres, og man begærer, ligesom man shopper: Finder den rette størrelse, det rette udseende og det, der svarer til ens økonomiske formåen. Sex er blevet et masseprodukt.

Walter Benjamin sagde i 1936 i sit berømte skrift om Kunstværket i den tekniske reproducerbarheds tidsalder, at kommunismen svarer den fascistiske æstetisering af politikken med en politisering af kunsten. Måske har vi i dag brug for en parallel frihedsbevægelse på seksualitetens område: Seksualiseringen af offentligheden bør besvares med en ægte offentlighed omkring seksualiteten. Det er måske netop det, som de lækre, tvangsneurotiske singler er i gang med at skabe, uden de selv helt er klar over det.

Center for Vild Analyse

CVA har eksisteret som et sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen 'hvis du vil vide det modsatte', ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

de smukke og derfor kræsne, kunne søge råd hos

udviklingspsykologer,

men nok næppe først og fremmest helmut nyborg
og kumpaner.

For lækker til lovehandler om en række kræsne singler, der har meget høje krav og forventninger til en kommende partner.

--------

de singler er næppe darwinister eller astronomer eller hedninge eller kommunister, de singler er snarere astrologer.

Jeg tænker, at mange af dem har præcis den samme tankegang som det, de ofte er beskæftigelsesmæssigt: priviligerede, men overbevist om, at de er ofre for andres udnyttelse.

Tal favrt og byd
den favre Guld,
vil hendes Elskov du vinde.
Pris hendes Legems
liflige Skær!
Tag, saa tager hun dig!

Aldrig skal
for Elskovs Skyld
en høre ondt af en anden.
Tit drages den kloge,
mens Droget gaar fri,
af de dejliges lokkende Lød.

Ingen skal
høre ilde for det,
der overgaar mangen en Mand.
Tit blir der Taaber
af tænksomme Mænd
ved Elskovs Undermagt.

Kun Længslen ved,
hvad der lurer i Hjærtet,
kun den har set dit Sind.
Den værste Sot
for enhver rask Mand
er ingen Fred at finde.

Det prøved jeg selv,
da jeg sad mellem Rør
og vented mit Liv, min Lyst.
Selv var jeg intet,
hun var alt for mig,
Møen, der ej blev min.

Billings dejlige
Datter sov
solskinshvid i sin Seng.
Jarlekaar
blev mig kummerlige,
fik jeg ej hendes Ynde med.

( fra havamal)