Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Peter Øvrig Knudsen

Peter Øvrig Knudsen besvarer læsernes spørgsmål
Peter Øvig Knudsen. Journalist og forfatter, født 1961. Har arbejdet på Press, Information, Weekendavisen og DR. Siden 2003 har han arbejdet fuldtids som forfatter af primært historiske bøger. Fik i 2007 sit store gennembrud med værket om Blekingegadebanden. I denne uge udkom første del af et tobindsværk om hippie-bevægelsen.

Peter Øvig Knudsen. Journalist og forfatter, født 1961. Har arbejdet på Press, Information, Weekendavisen og DR. Siden 2003 har han arbejdet fuldtids som forfatter af primært historiske bøger. Fik i 2007 sit store gennembrud med værket om Blekingegadebanden. I denne uge udkom første del af et tobindsværk om hippie-bevægelsen.

Sofie Amalie Klougart

29. oktober 2011

Hvornår føler du dig selv mest som hippie?

Når jeg sidder en nat ved et bål med venner og børn og diverse nydelsesmidler. (Wili Jönsson definerer 'nydelsesmidler på side 234 i Hippie.)

Hvad ser du som hippiebevægelsens største sejr?

Opgøret med autoriteterne. Et samfund, som helt op i 60'erne havde været stærkt autoritært på den patriarkalske facon (se Klaus Lynggaards essay i onsdags-avisen!), blev løbet over ende, og i dag ejer ingen personer eller institutioner automatisk eller kritikløst autoritet. Eller med andre ord: Jeg gjorde, hvad min far sagde. Det gør mine børn ikke.

Hvor har hippie-bevægelsen sat sine mest markante spor?

Ud over det antiautoritære åbnede de døren til andre former for religiøsitet end den statsautoriserede kristendom — ligesom de var de første til at introducere økologi, frigjort sex, fællesmøder, beatmusik med danske tekster, bevidsthedsudvidende stoffer, vedvarende energi og en masse andet, som på godt og ondt — men sandelig mest på godt! — er blevet en del af det danske samfund.

Kan Thy-lejrens tilstand i dag lære os noget om projektet i dets oprindelige form?

Thylejren kan lære os, at vi altid skal give plads til det sære, det nye, det anderledes, det fremmede — som thyboerne gjorde med respektindgydende åbenhed, da hippierne rykkede ind på en mark ved Frøstrup i sommeren 1970.

Hvordan har du det med, at dine Blekingegade-bøger har bidraget kraftigt til at fremstille PFLP — Folkefronten til Palæstinas Befrielse — som en terrororganisation?

Meget bevidst kalder jeg i bøgerne hverken PFLP for en terrororganisation eller en befrielsesbevægelse, men en 'kamporganisation'. Og overlader dermed bedømmelsen til læseren.

Er det ikke for nemt bare at fremlægge alle mulige kilders selektive hukommelse? Hvornår hører vi dig som forfatter?

I hører mig som forfatter fra side 1 til side 528 i Hippie. Jeg baserer hver eneste sætning på kilder, men stoler principielt ikke på nogen, og alle mine bøger er 100 procent minudlægning af historierne. I kan stole på mig eller lade være!

Hvorfor tror du, de sidste mange generationer har haft så travl med at gøre op med 68 og hippierne?

Jeg tror, at vi i de efterfølgende generationer har fået blandet hippier og marxister sammen i én rodet suppe. De udsprang begge af ungdomsoprøret i sluttresserne, men udviklede sig hurtigt til to bevægelser lige så forskellige som grundtvigianere og Indre Mission. Og der har været al mulig grund til at gøre op med marxisternes dogmatisme, selvhellighed og voldsromantik. Hippierne er nok blevet ofre for det opgør.

Skabte hippierne historien, eller var de et produkt af den?

Hønen eller ægget? Jeg tror, at de trådte ind på scenen på et meget modent tidspunkt i historien, da behovet for store forandringer var påtrængende. Eller som en af dem, Te-Dan, bittersødt formulerer det: Kapitalismen havde hårdt brug for at blive moderniseret, og det klarede vi...

Har dit syn på hippierne ændret sig med under arbejdet med bogen?

Jeg havde nok en forestilling om, at der blev røget lidt for meget tjald til, at de store idéer og visioner nogensinde blev omsat til virkelighed — men jeg tog fejl: Ingen var mere handlekraftige end hippierne, og ingen steder var der kortere fra idé til handling. Det nye samfund i Thy sommeren 1970 er ét godt eksempel, og min bog er fuld af andre.

Har du en yndlingshippie?

Det må være Tømrer-Claus — en af hovedpersonerne i min bog, som trådte ud af bogen og med exceptionel handlekraft, flid og kreativitet fik komponeret, indspillet og produceret 16 timers original musik til lydbogsudgaven af Hippie.

Hvad er den mest forkerte myte om hippierne?

At de var dovne.

Er de overlevende fra Thylejren bitre mennesker i dag?

Nogle kan være bitre og føle, at deres kamp dengang var forgæves. Intet kan være mere forkert! Heldigvis er mange andre stolte over, hvad de var med til at kæmpe for — og hvad de har opnået siden.

Har Vesten brug for en ny oprørsbevægelse?

Mon ikke vi snart ser en stærk, antimaterialistisk bevægelse? På dét punkt har hippierne ikke sejret: Vi tror stadig i latterligt høj grad, at vi bliver lykkelige af nye køkkener og andre materielle nyanskaffelser. Love is all there is!

Hvem er den mest visionære hippie, du har mødt?

Mon ikke det er Preben Maegaard, der i sommeren 1970 lagde vandrør ind i det nye samfund i Thy, og som kort efter på en gård i Sønder Ydby i nærheden grundlagde Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, der i dag er kendt over hele verden. Preben fungerer bl.a. som konsulent for det kinesiske energiministerium.

Havde du nogensinde regnet med at du skulle få den succes, du fik med Blekingegadebøgerne?

Nej. Men jeg er meget taknemmelig for, at det giver mig økonomisk mulighed for at skrive hippiebøgerne, som står mit hjerte nær — og investere i, at Hippieselskabet har kunnet udvikle nye udgaver af den traditionelle papirbog, nemlig lydbog med musik, e-bog og App.

En anden fordom om hippierne, som jeg selv har lidt under, er jo, at de var maskinstormere og foragtede moderne teknologi. Men hippierne var allerede i sluttresserne meget optaget af den mest moderne kommunikationsteknik og kastede sig over nye trykketeknikker og det nye, billige Super 8-kamera, der gjorde filmmediet tilgængeligt for alle. Ligesom Tømrer-Claus var viklet ind i kabler og pedaler og anden nyudviklet teknik til at få guitaren til at lyde syret.

Hvad slags journalist synes du selv, du er?

Én, som giver sig tid. Gennem 35 år som journalist — jeg tæller skolebladet med — har jeg erkendt, at der i mit fag er en direkte sammenhæng mellem indsatsen i tid og resultatets kvalitet.

Hvilken bil er din yndlingsbil?

Min Jaguar XJ-C fra 1977. Som desværre er til mekaniker for tiden.

Hvad er du gladest for i dit liv?

Aske og Ea.

Hvornår skriver du bedst?

Når en både fascinerende og vigtig historie er blevet gravet ud, så alle noterne med de gode detaljer ligger spredt ud rundt om tastaturet. Og anlægget spiller meget højt.

Er hippie i dag et skældsord eller et adelsmærke i dine ører?

Udtrykket 'en rigtig hippie' har i alt for mange år haft en klang af noget sløvt og hashomtåget. Lad min bog — og min Gud — gøre det til et adelsmærke!

Se også www.hippienu.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu