Læsetid: 5 min.

Privatlivet i et glasbur

Aldrig har vi været mere optaget af retten til privatliv end i dag. Facebook, reality-tv, overvågning af det offentlige rum. Men det er ikke privatlivet, der er truet, men det rum, hvor vi færdes i fællesskab. Det er ikke for lidt, men for meget privatliv. Det er den bemærkelsesværdige pointe i Jeff Jarvis’ nye bog ’Public Parts’
Privat. Mange af de unge, som Boyd har interviewet, identificerer ikke hjemmet, men derforimod fraværet af forældre, med privatliv. Eller sagt på en anden måde: For de unge handler det i højere grad om kontrol i sociale situationer end om, hvilken information de deler med andre.

Privat. Mange af de unge, som Boyd har interviewet, identificerer ikke hjemmet, men derforimod fraværet af forældre, med privatliv. Eller sagt på en anden måde: For de unge handler det i højere grad om kontrol i sociale situationer end om, hvilken information de deler med andre.

Keith Morris

8. oktober 2011

Det skete igen i sidste uge: Facebook lancerede endnu en ny version, og endnu en gang lykkedes det for Marc Zuckerbergs sociale ingeniører at designe netværket, så vi let og ubeværet deler mere af os selv: Hvad laver du, hvad læser du, hvad lytter du til lige nu? Og endnu en gang stod alle de bekymrede frem og talte om selvudlevering, om Facebooks evne til at konvertere dit liv til egen profit og om tabet af privatliv.

Jeff Jarvis var ikke en af de bekymrede. Med en journalistisk karriere, der startede som anmelder på en af USA største publikationer, TV Guide, kom Jarvis sent i sit livsforløb til internettet. Men i løbet af få år har han gjort sig til en af den ny tids helt store apologeter. Hvor andre har gjort bekymring til deres levevej, har Jarvis gjort en ukuelig tro på alt det nyes lyksalighed til sin.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er ikke helt enig i opstillingen af de tre muligheder. Det er dog af mindre betydning. Men godt set at 'kontrol' er drivkraften i den moderne privatsfære . Det smarte må være at aftale en slags kontrakt i den fysiske verden med en teenager, på den måde kan de være med til at skabe de rammer de fungerer under, uden at terrorisere resten af nabolaget.

Typisk, tror jeg man undervurderer deres dømmekraft.

Michael Kongstad Nielsen

Jo, jeg tror der er nogle, der har svært ved at trække
grænsen for, hvad der er privat, og hvad der er offentligt. Det er snarere et personligt, psykologisk anliggende, end et retligt beskyttelsesspørgsmål. Privatlivets fred kan man jo selv opløse, hvis man vil - men selvfølgelig bliver man kigget over skulderen på sociale medier, ikke mindst for at kunne målrette reklamerne direkte dig og dine behov.

Hvem lytter til Sørine? Vist ikke andre end en lille håndfuld over-sipper i Berlingske-segmentet. Til gengæld nyder hun det privillegium at blive brugt af skribenter i tide og utide, når artikler skal kantes.

Jeff Jarvis derimod er jeg bange for, mange gerne vil lytte til. For han bekræfter dem jo som en anden lægprædikant i, at: - " yes, wee are doing the right thing!".

Om det nu er så vidunderligt, ved jeg sørme ikke, men bekymringen drejer sig ikke om sikkerhed (det må folk selv om) men om, hvorvidt det private bare fylder for meget i disse år. Medierne er jo også vildt optaget af det, og de afspejler som regel tidsånden. Hvorfor har det, der foregår uden for privatsfæren, så lidt vægt i manges bevidsthed i dag? Nå, det kan hurtigt ændre sig.

Jeg må studse over Jarvis´betragtninger om hjemmet. Her er alt vendt på hovedet. Det er i hjemmet, der mangler privatliv, mens det er ude (på nettet), det findes?

Brian Pietersen

bruger ikke facebook eller ser reality tv.

ligegyldigt for mig som person.

Det er interessant og givende at debatere her, men udover dette, bruger jeg ikke internet til andet på det personlige plan.

Mht. at unge ser hjemmet som snageri og som fravær af privatliv bliver jeg nødt til at tilføje - ja, i USA. Her bor unge meget ofte hjemme til de er 16 år eller 18 år eller endnu ældre. Der er stort set ikke nogen steder unge mennesker mellem 16 og 21 år kan gå og more sig om aftenen. Derfor blev det først bilerne de unge i USA så som friheden, nu er det så de digitale medier hvor unge kan få friheden fra forældrenes snageri.

Heldgvis er det mange år siden det er foregået sådan i Danmark....

Michael Kongstad Nielsen

Karsten Aaen: - bor danske unge ikke hjemme til
de er fyldt 18 år? Det gør de da. Problemet junne måske være, at nogle af dem får overdrevent meget opmærksomhed og insisteren på at ville følge med i deres "privatliv".