Klumme
Læsetid: 4 min.

Aarhus — det stivnede smil

Et reklamebureau tager en million kroner for et nyt slogan til verdens mindste storby og konfronterer de gæve jyder med deres eneste virkelige våben: Smilet
Et reklamebureau tager en million kroner for et nyt slogan til verdens mindste storby og konfronterer de gæve jyder med deres eneste virkelige våben: Smilet
Moderne Tider
5. november 2011

En journalist fra et større dansk dagblad ankom for et par måneder siden 'med firetoget' til Aarhus. Der er et eller andet med Aarhus, påstod han, pigerne er smukkere her. Efter lidt diskussion blev udsagnet modereret: Pigerne er renere her. De har den der friske aura, som giver mindelser til Hoffmans Den danske sang er en ung blond pige. De har selvfølgelig 'bylækkerheden', der kommer af et vist internationalt udsyn, men de er endnu ikke outrerede, som man ser det i andre storbyer; København, Paris, London. De aarhusianske piger ved, hvad det vil sige at klæde sig pænt på, men uden at det bliver mærkeligt — med alt for genbrugsagtigt tøj, alt for mange piercinger eller alt for mystisk hår. De aarhusianske piger er ikke snobbede eller alt for utilgængelige og svære at forstå, de har frem for alt deres gode humør og deres søde og charmende smil.

Aarhus — København t/r

Beskrivelsen er selvfølgelig en karikatur. Det er også en måde at fremstille københavnerens fantasi om jyden; om de mere eller mindre uspolerede væsner, der vandrer rundt på kontinentet med fødderne solidt plantet i den jyske muld. Men hvordan slipper man ud af denne fantasi? Måske er det netop nu, hvor det gamle slogan om Aarhus som 'smilets by' er blevet afløst af et nyt og mere progressivt, at vi for alvor kan se, hvordan aarhusianerne stadig hænger fast i det. Hvordan det er langt mere sejlivet, end man skulle tro, men også hvordan det eventuelt kunne gennembrydes.

Der er noget uomgængeligt provinsielt over Aarhus, som ikke har at gøre med selve Aarhus' 'væsen' eller med de mennesker, som bebor byen. Aarhus er provinsiel, ganske enkelt fordi den strukturelt set står i en underordnet position i forhold til storebror København. Det betyder, at hvad end man finder på af smarte tiltag for at fremhæve byen, så virker det desperat. Som når små hunde altid bjæffer mere og højere end store hunde. Da sloganet om 'smilets by' blev lanceret i 1938 blev det da også hurtigt sablet ned i befolkningen og i pressen, der fandt det latterligt og 'fordringsfuldt', og senere markedsføringstiltag har hver gang været mindst lige så lattervækkende som ambitiøse.

Det ligger måske i det overhovedet at have et slogan til en by, at der må være noget ironisk over det. Små byer, der har slogans, ved som regel godt, at et slogan ikke er det, som skal sikre dens (og skolens og bagerens) overlevelse. Sloganet er vendt 'indad' mod byen selv, som for i det mindste at give lidt stolthed at køre videre på. Hvad angår Aarhus, så forsøger den i noget, der minder om desperation at vende sine slogans 'udad': Se her, vi er smilets by. Det ervi altså! Byens nye slogan, der er på engelsk, er kun den logiske konsekvens af dette: Sloganet er ganske enkelt henvendt til hele det globale samfund. Kunne man på samme måde forestille sig Paris — med et kinesisk slogan?

Navnet Aarhus

Lad os begynde at pille en lille smule ved fantasien om Aarhus. Hvad er Aarhus egentlig navnet på?

Aarhus er navnet på en by, der er på størrelse med Tambov i Rusland, Zhytomyr i Ukraine eller Bradford i England. Engang var byen Aarhus kendt for sin storhittende popmusik med navne som TV2, Bamses Venner og Thomas Helmig. I dag er den også kendt som et levende forum for fodboldstolthed og hvid nationalisme. I Aarhus er der tæt til vand og skov; byen er en rekreativ oase med gode muligheder for shopping og cafeliv, uden alt for megen tummel og kaos. Der er et stort kunstmuseum, og der er også en udmærket undergrund, der beskæftiger sig med musik og kunst. Der er et velfungerende universitet. Havnen er byens primære indtægtskilde. Desuden danner byen ramme om en af de største kulturfestivaler i Norden, Aarhus Festuge.

Smil af

Dét og meget andet er byen navnet på. Det er et mærkeligt navn, og måske netop derfor vendte det engelske reklamebureau (efter de havde brugt millionen) tilbage med det ultimativt tomme og helt abstrakte slogan: Aarhus — Danish for progress. Er dette ikke nærmest at sammenligne med analytikerens handling i en psykoanalyse? At konfrontere analysanden med et helt tomt udsagn, som tillader analysanden selv at nå frem til meningen med sin eksistens. Progress? Findes der noget mere konsensuelt i dag, end at man skal udvikle sig? Hvad er der hermed sagt om Aarhus? Svaret er: Intet, der ikke samtidig, og med lige så stor overbevisning, kunne siges om Tambov eller Zhytomur eller Bradford.

Hvis man troede, at Aarhus nu skulle til at bryde nyt land; være en by, som gør noget helt andet, end alle de andre byer rundt om i verden, der hænger med røven i vandskorpen, kan man godt tro om igen. Vi er tilbage ved smilet. Det, som hele tiden har været aarhusianernes. Blot er det nu stivnet. Stivnet i erkendelse af, at der ikke er andet end dette smil tilbage, netop denne frygtelige fantasi om aarhusianeren som det gæve, friske, jordnære, venlige og imødekommende (og lidt dumme) menneske, der med et smil byder turisten velkommen.

Aarhus er blevet til et omvandrende smil, som Cheshire-kattens i Alice i Eventyrland. Men måske er dette netop første skridt i at afmontere smilet? Måske er det, som er ved at gå op for aarhusianerne, at det er på tide at træde ud af fantasien, holde op med at smile, gøre noget andet. Som Jean Baudrillard sarkastisk skrev om smilet i sin bog om Amerika: »Smil for at vise hvor gennemsigtig, hvor ligetil du er. Smil, hvis du ikke har noget at sige.« Måske er Aarhus faktisk nået så langt, ikke mindst under den spøgelsesagtige tidligere borgmester Nicolai Wammen, at det kan drage konsekvensen af, at byen ikke længere har noget at sige.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006. CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Byen er contentual og cultural 'chessmat'. Men det er all ready besluttet at d-signeren bag the misery er culturalminister, og at den for en S-leder så embarrassing 'folkevalgte' statsminister snarest vil tage sin sudden afsked care for en ordentlig 'kåret' een af slagsen, som hedder Nicolai Wammen.
Alt in control, men der er jo dermed den demand, at culture skal være in control - dvs ikke med lokale references og udtryk. Med mindre de er med alternative cultural background, som kan frigøre fortolkningerne fra det local issues.

Eller .... AA-rhos er til grin ?

Wammens bedrift i byen Aarhus var jo ændre byens stavemaade til Aarhus fra Århus. Hvorfor er der vist ikke nogen, som vidste hvorfor? Til gengæld kostede det lige et par millioner at få et reklame-bureau til at foreslå det ligesom byens slogan nu skal være et andet. Og hvad er der i vejen med Smilets By - det er et godt slogan. Og fungerer (stadig) godt.

Og desuden regner man med, at ændringen af Århus til Aarhus kommer til at koste byens kasse cirka 500 millioner kroner.....penge som kommunen ikke har eller må tage fra andre steder i sit budget.

Derudover forlyder det fra kilder i Aarhus at Wammen har kørt byens budget i bund, gældsat byen og stor set ikke har interesseret sig for økonomi-styring af nogen art.

Niels Engelsted

Ingen kan være interesseret i at skabe en kunstig modsætning mellem jyderne og københavnerne. Ingen der er interesseret i en bedre verden, ihvertald.

Bortset fra det dér med lillebrorsyndromet og den lille bjæffende hund, som jeg nu godt kan genkende, som Københavner, bosiddende i Århus på 12. år - så er resten af artiklen noget indholdsløst vås.

Det virker lidt som et studendikost gymnasie-essay.

/O

Som gammel indfødt århusborger med yderst frivillig deportering til hovedstaden, og med dermed en dejlig afstand til hjemstavnen, har jeg fået et nyt syn på byen.

Tidligere hed sloganet "Verdens mindste storby". Jeg kalder det "Verdens største provinshul".

Nostalgi og indforståethed med byen incoming...

Jeg har spekuleret meget over det, men er aldrig kommet rigtig tæt på et svar. Er det fordi den reelle bymidte er for lille? Altså... Alle værtshusene i jægergårdsgade er væk. Gaden, hvor jeg og en gruppe af og til holdte en "tour de jaegergaardsgade" og så hvor mange værtshuse, vi kunne nå inden vi hver især gik kolde. Der var rigtig mange og jeg nåede aldrig, at fuldføre turen med afslutning på havneknejpen helt nede ved soyamøllen. Jægergårdsgade er blevet til cafeområde og kan et eller andet sted sammenlignes med halmtorvet på vesterbro. Alle hørmerne er væk. Bylivet er væk. dødt.
Jægergårdsgade ligger lidt udenfor bymidten, hvor det sidste byliv nu er dødt.

Et par år efter jeg var flyttet til hovedstaden, læste jeg lokalsprøjtens webside. Det var Aarhuus Stifttidende. Den avis fik jo også korrigeret Aarhuus til Århus og typografien fik desværre også et fur...
Et nyt indkøbscenter åbnede i byen. Det var Bruun's Galleri. Bemærk den grammatisk forkerte apostrof. Centret indeholdte en biograf og 20 butikker af kedeligste skuffe - dvs. alle kædebutikkerne, som findes i selv de mindste provinsbyer. Hvis jeg siger Stadium, Jack&Jones og H&M, hvad siger I så?
Bymidten lukkede simpelthen den søndag. 300.000 besøgende væltede forbi de 20 butikker (og jeg siger stakkels ekspedienter!) og politiet måtte rykke ud og lukke alle gader i nærheden! Jeg var henrykt over, at være flyttet til Kbh.

Åen der blev åbnet i den absolutte bymidte, fik straks reserveret al plads til cafeerne i området. Altså kunne man praktisk talt ikke opholde sig der uden, at man var tvangsindlagt til, at købe en slatten stor fadøl til himmelske 60 kr.

Jeg kan komme med mange flere betragtninger...

Byen indeholder ALT, der skal til, for at det kan være en lille storby. Men selve sjælen i byen er fucked up i ligusterhækkefascisme, provinsialisme og navlebeskuelse. Det kan ikke siges mere præcist. Og det er faktisk lidt trist.

Der er en lille sjat løse ender og knuder foroven, som jeg ikke orker, at rette på. Men jeg er lige kommet hjem fra job og er smaddertræt. Prøv at læse lidt mellem linjerne. :)

Søren Kristensen

Har vi ikke allerede set det i fjernsynet, hende der Signe der tog over til reklamebureauet i London, for at købe et slogan til Det ny talkshow, for nogle få kroner, kun for at blive afvist, hvorefter hun fik en klasse børnehavebørn til at løse opgaven til UG (svarende til 13 på den gamle skala og jeg ved ikke hvad på den nye). I hvert fald er det sådanne historier(for nu ikke at sige afsløringer) der gør livet som fjernsynsnarkoman værd at leve.

Og man kan faktisk lære meget af at se tv, som nu forleden hvor der var en amerikansk film om en mand der fik et arbejde på et reklamebureau og som det første fik at vide af chefen, at vejen til kunderne (nes pengepung) ikke går gennem forstanden men gennem hjertet. Hvilket meget vel (er der noget amerikanerne har forstand på at er det reklame) kan betyde at Aarhus er ret godt og bedre tjent med sit gode gamle slogan som, alt andet lige, går lige i hjertet.

Der er trend i tiden at alt for en hver pris skal laves om og ikke nødvendigvis til det bedre: så hold da op!

Søren Kristensen

...nogle få tusind kroner skulle der stå, men jeg tror nu ikke beløbet (så længe vi ikke taler mange penge) var det afgørende. Det var måden, nemlig at Signe ligesom ikke virkede helt overbevisende i sin approach. Reklamemanden havde forlængst luret hvad hun var ude på og der kom ikke et eneste lille smil over han læber, hvilket taler til hans fordel, sådan rent professionelt. Men så er det jo så fint at vi har Signes smil.

Man må give Peter ret i, at Århus har gjort alt hvad den kunne for at streamline sig selv med mainstream non-kultur, bymidten er blevet så ødelagt som muligt med kædebutikker og hvad der engang var af kulturliv, som nu engang ikke kan opstå fra førnævnte kædebutikker, er blevet ødelagt af samme. Og ja, selv om åen er pæn på sårn en arkitektagtig måde, så er den altså også arkitektagtig. De billeder man så af hvordan den var engang gave en indtryk af at der engang var meget pænere. Og ja, man føler sig underligt out of place, når man sådan som hjemvendt går omkring ved åen og leder efter lidt der ikke er en del af løbsk byplanlægning, som f.eks cafeerne med deres dyre bajere og altting.
Sandt nok, jeg har kun besøgt byen ca. hvert tredie år i en dag eller to, og man kan ikke bare forvente, at de samme gademusikanter stadig står i Clementsstræde og spiller, eller at der er nogen antikvarboghandlere tilbage på Volden for slet ikke at tale om ludere, tidens tand bider i alle sår, men man må konstatere at århus er endnu en by som har ødelagt sig selv for at kunne tækkes kommercialisme.
Der var sgu noget ved den by for 30 år siden. Jo den er go nok, Århus er danish for progress.

Kritikken ovenfor af den friserede, ensartede og barokt kultiverede bymidte, kan jeg fuldt tilslutte mig.

Det har bare ikke noget at gøre med Århus specielt.

Sådan er hele Danmark sgu, fra den mindste flække til hovedstaden selv.

Jeg er selv opvokset et stenkast fra Rundetårn i København, og dengang først i 70'erne var den indre by stadig ægte, autentisk fuld af børnefamilier og slum, beskidte gadebørn (inklusiv undertegnede), små dagligvarebutikker, værtshuse, ismejerier, etc.

Det liv er for længst helt forsvundet. Men den udvikling skete allerede sidst i 70'erne. Og det er kun blevet værre siden. København er lige så 'fucked up' som Århus og alle de andre byer, hvad det angår. Den er bare større, så der har været plads til at andre kvarterer kunne opsuge noget af det autentiske byliv.

Danmark er et ekstremt homogent og friseret land, hvad angår byplanlægning- og udvikling. Det starter allerede på togstationerne, hvor skiltet med bynavnet snart er den eneste indikation tilbage, af hvor i landet, man befinder sig.

/O

Hans Jørgen Lassen

Hold dog op hvor latterligt!

Peter skriver f.eks.:

"en slatten stor fadøl til himmelske 60 kr."

Er du klar over, hvad du måtte punge ud med for sådan en i Oslo eller Trondheim? Sikkert ikke. 85-90 kroner.

Hans Jørgen Lassen

Verden er ikke, hvad verden har været, og sådan er det hele vejen igennem.

Århus er ikke, hvad Århus var i 1967, da jeg kom til byen. Dengang var der sgu endnu sporvogne til!

Morten Kjeldgaard

København er Danmarks største provinsby.

Ak ja, det er jo hvad der sker når man i forbrugerforførelsens navn absolut skal omdanne Midtbyerne til et ikke overdækket storcenter.

Den eneste forskel der er på vores Midtbyer og Fields, er at der ikke er tag over .

Og om aftenen når butikkerne er lukket er der helt dødt, for der er der ingen der lever, man kommer der kun for at købe.
Og oven i købet til en højere pris end i storcentret uden for byen.

Der skal kun være dyre Cafeer i centrum, for er der billige værtshuse, hvor man kan få en Bajer og en Gammel Dansk til under 40 kr.
Så tiltrækker de det klientel som ikke er ønsket, der hvor man gerne vil ses sammen pæne mennesker, imens man bruger pænt mange penge, på det samme som du kan få i Forstadens Centerbodega eller Indkøbscenter til en trediedel af den pris man betaler i City.

En slags Økonomisk Apartheit, kunne man kalde det.

Eller "Pøbelen ud af City", kunne så være Aarhus nye slogan, hvllket også passer så smukt, på alle andre "Storbyer" i Danmark.

Sören Tolsgaard

JA DAK, JA DAK - og JA DAK ..

Etaten befinder sig jo i København, så Aarhus MÅ dyrke provinsialismen.

Ydermere i betragtning af, at en stor del af ungdommen er studenter fra det bondske bagland, som lige er kommet ind med firetoget. Der er stadig ekstremt livligt i midtbyen fredag og lørdag nat, skal jeg hilse at sige, og Aarhus rummer også et stort islæt af internationale studenter, forstås!

Den lille vovse må lige bjæffe lidt mere: Aarhus konkurrérer med Malmø og Bergen om at være Skandinaviens femtestørste by, og byens viise fædre forventer en stor befolkningstilvækst i de kommende år. Forhåbentlig udbygges de grønne korridorer, som i det bakkede terræn og med udsigt over bugten er et af byens største attraktiver.

Fremtiden handler måske mindre om tilrøgede værtshuse, end om nære rekreative områder, hvor folkelivet florerer, såsom Rådhusparken, Mølleparken, Universitetsparken, Botanisk Have, Den Permanente, Tangkrogen, Mindeparken, Ballehage, Marselisborgskovene, Moesgård Slot og Strand.

At være hjemmeføding i Aarhus er ikke let, og selvfølgelig kunne man ønske sig, at prisniveauet var lavere, men mere end de fleste danske byer opsøges Aarhus af tilflyttere med divergerende økonomier og dagsordener, og er permanent udfordret med at integrere såvel indvandrere, som byens egen ungdom.

Udviklingen går dog ikke stærkere, end at der stadig er plads til et smil :)

http://www.youtube.com/watch?v=7m2yHbqEWqc

http://www.youtube.com/watch?v=XTFzBM2iM6o

http://www.youtube.com/watch?v=1mrPfvQu5NU

http://www.youtube.com/watch?v=b-9D55yPlNE

Jens Toft Ravn Pedersen

At det nye slogan er en joke, kan man vanskeligt være uenig i. For mig at se, så er det mest vilde i denne tekst, at København sidestilles med London og Paris. Storebrorsyndrom? Det dejlige ved at bo i Århus er, at ånden her i byen er meget mindre prætentiøs end København.

Jeg kender ikke mange Århusianere, som taler København ned, men der da utroligt så ofte, at vi skal udsættes for københavnere, der udtaler sig nedsættende om Århus.

Er helt enig med Jens Toft Ravn P. ja sloganet kan da være en joke. Men så er der ikke mere indhold i den artikel.

Den er et typisk eksempel på københavnsk fiksering på at se Århus som en lillbror så de kan føle sig store.

Jeg har det fint med århus som den er, og har ikke brug for at skulle hævde århus og få den til at ligne london eller paris.

Det komiske er at københavn skal sidestilles med London eller Paris og det viser jo hvor stort deres storbyssyndrom er ifl. denne artikel. Så stort at de er nød til at træde på det stille og rolige århus for at føle sig store.

Jeg har rigtigt mange gange mødt Københavnere der aldrig kunne drømme om at tage til Århus.
Hva fanden skulle de i det hul??.
Men ak ja det siger jo mere om deres provinsielle holdning til alt andet end deres egen andedam.

Selve opdelingen med københavnere og århusianer er hovedsageligt at københavnsk projekt. Måske igen noget med storbyssyndromet at gøre.

Hvis københavn virkelig er en storby, kunne de vel sagtens se at der ikke er langt fra Århus til københavn og vi alle er danskere. Det der med at have fordomme og reproducere dem, det er sådan noget de gør i udkantsdanmark og DF ik'åh København? :P

Og lige en ekstra bemærkning til Peter Taitto:
Dit indlæg siger desværre mere om dig end om Århus.
Håber du en dag for dit frisind tilbage og ikke ser Arhus ud fra dit formørkede syn. Altså hvis din oplevelse af århus virkelig er så negativ, så er du virkelig dårlig til at se diversiteten som også findes rundt i byen.

Ja der findes også homogene områder(som i københavn)...ak ja og det er heller ikke der jeg færdes. Men ja hvis du aldrig er kommet videre end de highclass cafeer ved åen.
Så er det jo klart at du tror man skal købe en fadøl til 60 kr. for at være accepteret. Du kunne f.eks gå 500 længere hen til Mølleparken hvor du finder en dejlig variation af mennesker som sidder og drikker bajere fra kiosken.
Men det vil jo bare ødelægge dit så fastlåste billed af århus, så det vil jeg da fraråde dig. ;-)

Jeg er ked af at sige det, men der findes ingen storbyer i Danmark og der findes ingen byer i danmark hvor der ikke findes steder hvor fadbamsen koster over en fidde. Men heldigvis kan du i alle de store byer finde små oaser af alternative og kreative miljøer.

Hvis du altså tør :p

Og lige en ekstra bemærkning til Peter Taitto:
Dit indlæg siger desværre mere om dig end om Århus.
Håber du en dag for dit frisind tilbage og ikke ser Arhus ud fra dit formørkede syn. Altså hvis din oplevelse af århus virkelig er så negativ, så er du virkelig dårlig til at se diversiteten som også findes rundt i byen.

Ja der findes også homogene områder(som i københavn)...ak ja og det er heller ikke der jeg færdes. Men ja hvis du aldrig er kommet videre end de highclass cafeer ved åen.
Så er det jo klart at du tror man skal købe en fadøl til 60 kr. for at være accepteret. Du kunne f.eks gå 500 længere hen til Mølleparken hvor du finder en dejlig variation af mennesker som sidder og drikker bajere fra kiosken.
Men det vil jo bare ødelægge dit så fastlåste billed af århus, så det vil jeg da fraråde dig. ;-)

Jeg er ked af at sige det, men der findes ingen storbyer i Danmark og der findes ingen byer i danmark hvor der ikke findes steder hvor fadbamsen koster over en fidde. Men heldigvis kan du i alle de store byer finde små oaser af alternative og kreative miljøer.

Hvis du altså tør :p

Som den ene yderlighed, har man i Aarhus af og til kunnet konstatere en tendens til at puste sig op, og mene at man sagtens kan måle sig med København. Den anden yderlighed er så til gengæld, når man i København af og til mener, at intet uden for hovedstaden har nogen betydning overhovedet. Og at der derfor ikke er nogen grund til at skelne mellem små og store provinsbyer.

Begge yderligheder er lige tåbelige, og ender som regel i den konklusion, at København heller ikke har noget at byde på. Og at den ikke er en "rigtig" storby, på hvilket grundlag man så end mener at kunne drage dén konklusion.

Selvovervudering kan virke komisk, men påpegning af egen ubetydelighed, og tendenser til regulært selvhad, er dog langt værre. Hvis man vil fremme noget konstruktivt, må man også tro på egne evner, og der er ingen grund til at skose Aarhus for dette.

At så byens nye slogan er tåbeligt, er en anden sag. Et troværdigt og virkningsfuldt slogan, må tage udgangspunkt i noget der er specielt for den pågældende by, og ikke være noget alle andre også ville mene at de kunne bruge. At insistere på, at man er en del af fremskridtet er typisk provinsialisme. Dem der lever op til dette, har ikke behov for at sige det selv. I den forstand er sloganet et selvmål.

vi andre kan jo imødekomme ved et indrømme at: såvel blondinehistorier og århushistorier er
grundløst generaliserende og overdrevne.

Heinrich R. Jørgensen

Århus-historier? Var det ikke dem, der opstod i mellemkrigsårene? Dengang Aarhus fik sig et universitet.

Set fra en århusianer i udlandet. Jeg læste også artiklen og tænkte "københavnersnobberi". Så så jeg kommentarene. Faktisk er det kun værre, at skribenterne selv er fra Aarhus. Man kan distancere sig ved at latterliggøre. Der er en uheldig tendens til, at storbykultur er det eneste "hippe".
Jeg synes også sloganet, "Danish for progress", er noller og spild af skattekroner, men at alt hvad Aarhus har produceret pludselig er noller er for reduktionistisk. Noller i min begrebsverden har ikke meget skrøbelig genialitet over sig.