Baudelaire bedst, kemibog værst

Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

Charles Baudelaires' anarkist-romantiske Syndens Blomster. Digtsamlingen handler om mørket i os, og teksterne er tunge af spleen, hjertesorg og civilisationskritik. Selv om udgivelsen er mere end 150 år gammel, kan Baudelaires melankolske, men vilde, ja, sindsoprivende, protest mod det forlorne og kulturløse stadig inspirere til nye tanker. Hans stemme er så insisterende, at jeg aldrig rigtig bliver færdig med at læse ham. Jeg har Syndens Blomster i adskillige udgaver og oversættelser, men min mest slidte er den klassiske franske Les Fleurs du Mal med forord af Sartre.

Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

Borte med Blæsten. Ikke just for dens litterære kvaliteter, men fordi jeg fiskede den ud af mine forældres bogreol, da jeg var 10 år gammel, slugte alle fire bind og opdagede, at det fandtes en meget større verden end den, som skolebiblioteket bød på. Dét år blev jeg romanlæser og har aldrig siden kunne slippe min forkærlighed for store fortællinger. Derfor er Henrik Cavling-antologien Nogle avisartikler også den bog, der har betydet mest for mig som journalist, for han kunne som ingen andre se og skrive de store fortællinger og dramaer i hverdagen og i verden.

Hvad er den værste bog, du har læst?

Gymnasiets kemibog i det bizarre og bizart obligatoriske fag 'naturfag'. Som sproglig student forstod jeg aldrig, hvorfor jeg skulle bruge tiden på at læse om redoxprocesser.

Hvilken type læser er du?

Jeg er grådig. Læser i lange, sultne stræk.

Hvornår læser du?

Om aftenen og nogle gange langt ud på natten. Kun i mine ferier læser jeg om dagen. Særligt når jeg er nede hos min familie i Sydfrankrig — så kan jeg læse hele dagen, flere dage i træk, kun afbrudt af søvn, måltider og svømmeture. Det er en fantastisk luksus, synes jeg.