Læsetid: 5 min.

Borgerkrig i Brøndby

Tilhængerne er i oprør mod Brønbys formand Per Bjerregaard, men han har kapslet sig ind i en magtstruktur, der er umulig at trænge ind i udefra
Kampgejst. Det kogte blandt Brøndbyfansene i weekenden, da vestegnsholdet gæstede OB i Superligaen. Men også til internt brug mobiliserer tilhængerne af klubben til et opgør Per Bjerregaards enevældige magt.

Kampgejst. Det kogte blandt Brøndbyfansene i weekenden, da vestegnsholdet gæstede OB i Superligaen. Men også til internt brug mobiliserer tilhængerne af klubben til et opgør Per Bjerregaards enevældige magt.

Claus Fisker

12. november 2011

1987 er på mange måder et vigtigt år i Brøndbys historie. Det var i 1987, at holdet vandt 12 ud af de første 13 kampe i sæsonen; en rekord, der endnu ikke er overgået. Det var også i 1987, at holdet tabte i fjerde runde af pokalturneringen til Jyllandsserie-mandskabet fra Skagen. Og så var det også det år, at Brøndby som den blot anden klub i verden — efter Tottenham Hotspur — valgte at gå på Børsen.

Både frihed og magt

Især den sidste kendsgerning er vigtig. For netop beslutningen om børsnoteringen — eller rettere sagt dens afledte konsekvenser — står centralt i den borgerkrig, der lige nu hersker på Vestegnen. En borgerkrig mellem fangrupper, der ønsker indflydelse på kursen i klubben, og en mere og mere belejret ledelse, der værner om sin enerådende position; en position, der på mange måder er et direkte resultat af børsnoteringen. For lige siden Brøndby lod sig registrere på Københavns Fondsbørs, har Per Bjerregaard tumlet med spørgsmålet om, hvordan han kunne udnytte de økonomiske frihedsgrader, som aktieselskabsstrukturen giver ham, uden at fortabe sin frihed til aktionærerne eller lægge hele klubben åben for en fjendtlig overtagelse.

Løsningen har været at indrette magtstrukturen i Brøndby som et slags kinesisk æskesystem, der lukker sig om sig selv og ikke kan brydes ned udefra.

Centralt i strukturen står Brøndbyernes IF Fodbold Fond. Fonden er suverænt den største enkeltaktionær i klubben og udnævner medlemmerne af bestyrelsen for klubbens professionelle afdeling. Dermed har fonden den reelle magt over Brøndbys sportslige og økonomiske kurs; og af samme grund er det netop i konstruktionen af fonden, hemmeligheden bag Per Bjerregaards ubrydelige magt ligger.

Magtkredsen

Fonden består af fem personer: To af dem kommer fra bestyrelsen for Brøndbys professionelle afdeling. Det er bestyrelsesformand Per Bjerregaard og hans nærmeste fælle gennem mange år, Benny Winther.

Derudover kommer to medlemmer fra klubbens amatørafdeling (hvor Per Bjerregaard i øvrigt også er formand.) Og det femte og sidste medlem hentes fra den lidt mystiske forening, der kalder sig BIF's Veteraner, og som nærmest har funktion som en loge; man kan kun blive indlemmet, hvis man har været aktivt medlem i Brøndby i mindst 20 år og kan godkendes af samtligenuværende medlemmer — hvoraf der anslås at være omkring 20. Herunder naturligvis Per Bjerregaard, der dermed kan blokere for, at eventuelle kritiske røster optages i veteranforeningen.

Resultatet af denne organisering er, at Per Bjerregaard sidder i en ubrydelig magtposition i fonden: Han vil altid kunne regne med sin egen og Benny Winthers stemme samt støtten fra medlemmet af BIF's Veteraner.

Det vil sige, at selv hvis det utænkelige skulle ske, at amatørafdelingen gør oprør imod ham, vil de stadig kun kunne mønstre to af de fem stemmer i fondens ledelse.

Afvist ved porten

Og eftersom fonden udpeger medlemmerne af Brøndbys professionelle bestyrelse, der derefter sender to medlemmer tilbage i fonden, så er der skabt en lukket magtstruktur, der ikke kan åbnes udefra.

Dette system har i årevis levet op til det, der oprindelig var fondens væsentligste formål — nemlig at sikre Brøndby mod fjendtlig overtagelse. Det så man senest i 2007, hvor guldflipperen Aldo Petersen og hans investorgruppe med Peter Schmeichel som galionsfigur forsøgte at købe sig til magten i Brøndby for 250 millioner kroner.

Aldo og hans lystige svende blev afvist ved porten, og episoden blev set som eksempel på, at selv nyrige investorer med en kvart milliard på lommen ikke kan købe sig ind i klubben på Vestegnen.

De seneste års sportslige og økonomiske krise hos de blå-gule har imidlertid betydet, at klubbens nøje udtænkte magtstruktur har skiftet funktion. Fra at være et værn mod ydre fjender har den udviklet sig til at udgøre en beskyttelse mod de indre kræfter i klubben, der ønsker fornyelse og forandring på ledelsesplan.

Åbent oprør

Per Bjerregaard benytter simpelthen det skjold, han i sin tid byggede op omkring Brøndby, til at beskytte sin egen position.

Det har foreningen Det Nye Brøndby fået at mærke. Foreningen tæller en større gruppe fans og aktionærer, der er fortvivlede over klubbens sportslige og økonomiske deroute, og som ønsker en ledelsesform, der giver indflydelse til bredere kredse af tilhængere, frivillige og sponsorer, der betaler kontingent i klubben. Deres forbillede er klubber som Dortmund, Bayern München og Barcelona, hvor tilhængerne har mulighed for medbestemmelse.

Deres forslag til en ny ledelsesstruktur blev dog hældt ned af brættet af Per Bjerregaard med den kortfattede besked: »›Vi har demokrati i Brøndby.« Og så havde han ikke mere at sige om den sag.

Det havde klubbens øvrige tilhængergrupper imidlertid. Og for nylig kom man et skridt nærmere en åben borgerkrig mellem tilhængere og ledelse på Vestegnen, da de tre største fansammenslutninger — Det Nye Brøndby, Brøndby Support og Alpha Brøndby — i fællesskab afholdt en aktion betitlet En Stemme Til Alle i forbindelse med en hjemmekamp mod AaB. Ved aktionen blev der uddelt løbesedler med en tekst, der krævede et opgør med fondens altdominerende magt.

Klubben reagerede kontant på aktionen. De fans, der delte løbesedlerne ud, blev bortvist fra stadion og truet med karantæne — hvilket i øvrigt fik en del af de øvrige tilhængere til at udvandre i sympati.

Efterfølgende trak klubben truslen om karantæne tilbage, men episoden må alligevel betragtes som endnu et skridt på vejen til åben konflikt mellem klubbens tilhængere og dens magthavere.

Pres fra flere sider

Det Nye Brøndby har i hvert fald erklæret, at de vil fortsætte deres aktioner. Og de kan meget vel få hjælp af den økonomiske krise, som de svigtende sportslige resultater har ført det tidligere så stolte mesterhold ud i. Sagen er nemlig, at Brøndby fattes penge. Og i modsætning til tidligere, så er klubbens muligheder for at hente ny kapital ved hjælp af en aktieudvidelse denne gang begrænsede. Brøndbys aktier er faldet til en så lav værdi, at der skal udstedes uforholdsmæssigt mange aktier for at hente ny kapital ind i klubben — og sådan en aktieudvidelse vil udvande fondens jerngreb om magten i klubben; et jerngreb, der netop hviler på, at den råder over den bestemmende aktiepost.

Så Per Bjerregaard er under pres fra mange kanter. Fra tilhængerne på tribunerne, fra de utilfredse aktionærer i Det Nye Brøndby og fra de store underskud i klubbens regnskab.

Foreløbig fastholder han dog magten over den klub, der på seks år er gået fra Danmarksmester til nedrykningskandidat. Men spørgsmålet er, om han i længden vil kunne bevare grebet om en klub, der skrider længere og længere bort fra eliten.

En ting er i hvert fald sikker: Oprøret er i gang på Vestegnen!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmarks svar på Syriens Assad med andre ord.

Ganske vist, slår han ikke oprørere ihjel, men han sender dem i ufrivilligt eksil.