Læsetid 8 min.

Findes der en særlig damedepression?

Et nyt lægemiddel bliver solgt til behandling af en depressiv tilstand, som kvinder kan opleve lige før menstruationen. I Sverige og USA har depressionen en diagnose. I Danmark mener man ikke, at der skulle være en særlig depression for damer
Tårer. Er det undertrykkende eller befriende at diagnosticere præmenstruelle kvinder, som psykisk syge?

Tårer. Er det undertrykkende eller befriende at diagnosticere præmenstruelle kvinder, som psykisk syge?

Sofie Amalie Klougart
19. november 2011

Svenske Gabrielle Lodnert har ikke været sig selv i de seneste seks år. Hun har følt sig syg, fysisk utilpas og psykisk ustabil. For tre måneder siden fik hun stillet diagnosen PMDS — præmenstruelt dysforisk syndrom. Hun er gået i behandling med Lundbecks nye pille Premalex, som er et antidepressiv mod PMDS. De seks sygdomsår har kostet 45-årige Gabrielle Lodnert et ægteskab, kunder i sin virksomhed og en række personlige relationer.

»Jeg har ikke vidst, at jeg led af PMDS, og jeg har aldrig tidligere haft problemer med min cyklus eller med at være kvinde. Jeg kunne mærke, at jeg forandrede mig, fordi jeg begyndte at tage på, jeg fik en lav selvtillid og selvfølelse og følte mig i perioder totalt skør. Jeg tabte kontrollen i konflikter og diskussioner og begyndte at råbe, græde og skrige. I perioder sov jeg op til 12 timer i døgnet, og jeg fik problemer med min hukommelse, som ellers altid har været glimrende,« siger Gabrielle Lodnert, som er privatpraktiserende psykolog.

’Jeg blev rolig og ren i hovedet’

Hun kunne især mærke en ændret adfærd, fordi hun begyndte at opføre sig anderledes end tidligere og sige ting, hun aldrig tidligere ville have sagt. Til en barnløs kollega, der var i fertilitetsbehandling, sagde Gabrielle Lodnert, at kollegaen burde læse Darwins bøger. Ligesom hun fortalte en kollega, at vedkommende havde en fed mave, og gjorde grin med en velhavende patient, der bekymrede sig om sine krystalglas.

For Gabrielle Lodnert var det meget små hændelser, som til sammen indikerede, at hun var syg på den ene eller den anden måde. Helt sindssyg følte hun sig, da hun i en overgang overvejede at tage sit eget liv. Hun har været igennem forskellig forsøg på behandling, indtil hendes praktiserende læge anbefalede hende det nye medikament.

»Efter to en halv dag med pillerne var jeg ikke mere irriteret. Jeg var rolig og ren i hovedet. Jeg ringede til min læge og sagde: ’Den skøre fisse er væk.« Du kan ikke vide, at du lider af PMDS, før du prøver medicinen,« siger Gabrielle Lodnert.

Kampen om D’et

Gabrielle Lodnerts lidelse PMDS findes i Sverige, men er ikke en kendt diagnose i Danmark. Hos de privatpraktiserende læger, som er første kontaktled med de danske patienter, er PMDS ikke noget, man ofte hører om. I en tilfældigt udvalgt praksis har man aldrig stiftet bekendtskab med symptomer, der skulle kunne lede til medicinering mod PMDS.

»Jeg har aldrig oplevet præmenstruelle symptomer som et alvorligt problem for kvinder. Man kan være i dårligt humør, men jeg har slet ikke kunnet tænke på at give medicin for det eller har haft behov for at give det til patienterne,« siger Anne Larsen, der har været praktiserende læge i 20 år i Lægerne i Vestergade i Helsinge.

Praksissen har 4.200 patienter tilknyttet, og ingen af de fem læger i lægehuset har behandlet en patient for noget, der kunne have været PMDS, ligesom de heller aldrig har haft behovet for at kunne stille diagnosen. Diagnosen bliver heller ikke stillet andre steder i det danske sundhedssystem. Er man svensk, kan man blive behandlet mod diagnosen PMDS. I Danmark findes diagnosen ikke. Forskellen er en kamp på ord og bogstaver. I Danmark anerkender man ikke D’et i PMDS. Der er ikke noget dysforisk, ergo er der ikke en psykiatrisk diagnose. I Sverige bliver kvinder behandlet mod netop D’et. Damediagnosen findes. Kun en bro og et sund adskiller, om kvinder kan være syge af deres cyklus.

Et krisetegn

I 80’erne var præmenstruelle tilstande ved at blive en sygdom i Danmark. Først i 80’erne lancerede medicinalvirksomheden Ferrosan hormonpræparatet Terolut til danske kvinder, som oplevede ubehag umiddelbart før deres menstruation i form af præmenstruelle symptomer som smerter i underlivet og humørsvingninger. I kampagnematerialet skrev Ferrosan, at præmenstruelle kvinder var syge og blandt andet kunne optræde som kriminelle, brandstiftere, voldelige mod børn og ægtefælle på grund af deres cyklus. Dengang skønnede Ferrosan, at 40 procent af de fertile kvinder burde tage medicinen, men vurderede samtidig at 70 procent af de fertile kvinder kunne tage medicinen. Kritiske forskere talte imod præparatet. Terolut blev hurtigt taget af det danske marked, og danske kvinder nåede aldrig at tage det til sig. Efter knap 30 år har den danske sundhedsdebat fået PMS igen. Årsagen er, at medicinalgiganten Lundbeck i Sverige har lanceret det antidepressiv Gabrielle Lodnert tager, som har navnet Premalex. Danske forskere stiller sig stærkt kritisk over for Premalex.

»Det er alment kendt, at der er en statistisk større del af kvinder, som er psykisk sårbare op mod menstruationen. Spørgsmålet er, om det nødvendigvis er noget dårligt. Der har været voldsomme slagsmål, om det er en diagnose eller ej i USA, og nu rykker det hertil. Man er enige om, at det højest er fem procent af præmenstruelle kvinder, der overhovedet kan have behov for en behandling, så det store spørgsmål er, om det skal være en psykiatrisk diagnose. Det farlige ved diagnoser er, at de bliver brugt stemplende. Diagnoser er magt,« siger Birgit Petersson, der er speciallæge i psykiatri og lektor ved afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, hvor hun forsker i blandt andet medicinsk kvindehistorie og psykiatri.

Birgit Petersson vurderer, at det er en undertrykkende magt, Lundbeck er i færd med at udøve, når de sælger antidepressiva til kvinder med præmenstruelle symptomer. Når et fænomen får et navn, en diagnose og en behandling, bliver det til et styringsredskab og en mulighed for at kate- gorisere mennesker. Et eksempel er homoseksuelle eller sindssyge, som ved at få en diagnose blev til en sundhedsmæssig kategori.

Diagnoser er magt

Et andet eksempel er folk med depressioner, som man ikke kaldte depressive for bare 100 år siden. Diagnosticeringen er særlig problematisk, når styringen omfatter en bestemt befolkningsgruppe i form af fertile kvinder, mener også Lotte Hvas. Hun har speciale i almen medicin og er seniorforsker i medikalisering og risikostyring og desuden medlem af Etisk Råd.

»En diagnose er meget magtfuld. Denne her sætter kvinder i en rolle, hvor de bliver opfattet som utroværdige og i følelsesmæssig ubalance. Hvis man hævder, at fem procent af alle kvinder er så alvorligt generet, at de skal særskilt medicineres, hvad gør vi så med vores kvindelige statsminister? Så må man jo tage et forbehold for, at alle kvinder kan være lidt utilregnelige. Og det er de jo ikke. Når jeg hidser mig op over det her, er det, fordi det er en måde at fastslå på, at kvinder er syge i kraft af deres biologi,« siger Lotte Hvas.

Hun skønner, at der ikke er behov for en ny psykiatrisk diagnose, fordi de kvinder, der oplever depressive tilstande op til deres cyklus, kan behandles med de eksisterende antidepressive midler, og at behandlingen ikke skal være kønsspecifik.

»Kvinderne har det ikke dårligt på grund af deres biologi. Det er mennesker, som har det skidt, og nogle af dem skal måske have medicin. Den medicin har vi i forvejen. Men nu har Lundbeck taget det selvsamme pilleglas og sat en ny mærkat på og markedsfører en ny diagnose. De laver et nyt marked for medicin til kvinder, men medicinen er den samme,« siger Lotte Hvas.

Ifølge Elias Eriksson er Gabrielle Lodnert kun en ud af en stor gruppe kvinder, der lider af PMDS. Han er professor i farmakologi og forsker ved Institut for Farmakologi ved Gøteborgs Universitet og står bag de studier af PMDS, som Lundbeck har brugt i forbindelsen med lanceringen af Premalex. Han er desuden lønnet af Lundbeck for disse studier. Ud fra Lundbecks beregninger lider mellem 60.000 og 90.000 svenske kvinder af PMDS — det svarer til mellem tre og fem procent af alle kvinder i den fødedygtige alder. Det er netop den høje andel, som de danske kritikere af diagnosen PMDS anfægter.

»Den kritik, lægemidlet og diagnosen får, er baseret på manglende indsigt. Jeg er netop blevet ringet op af en kvinde, hvis datter havde forsøgt at begå selvmord to gange, og hvor hendes opførsel meget vel kan skyldes PMDS. Folk har en tendens til at negligere psykiatriske lidelser. I Sverige er det ikke ukontroversielt at lide af PMDS, og jeg synes, at det stærkt krænkende for kvinderne, at man siger, at deres diagnose ikke findes. Det er uetisk at opføre sig som om, at en kendt sygdom ikke findes,« siger Elias Eriksson og henviser til amerikansk forskning, der viser, at PMDS har været en kendt diagnose i staterne i mange år.

Efterlyser forskning

Han understreger, at PMDS er en klar diagnose, som er anerkendt i mange andre lande end Danmark, og at meget forskning har ledt frem mod, at PMDS nu kan behandles med antidepressiva som Premalex.

»Jeg er meget vred over anklager om, at medicinen og diagnosen er blevet opfundet af medicinalvirksomhederne. Sandheden er faktisk det omvendte. Medicinalfirmaerne har været langsomme til at anerkende PMDS, mens forskningen har peget på, at det findes som diagnose,« siger Elias Eriksson.

Han mener, at den danske modvilje mod at diagnosticere PMDS skyldes manglede forskning og viden om emnet. De danske almene praksisser er et af de steder, hvor symptomerne på PMDS kunne opdages.

Birgit Petersson har forsket i sygdomme knyttet til kvinder og vurderer, at diagnosen for PMDS dukker op i debatten i relation til, at verden befinder sig i en ny krisetid. Ligesom kjolelængder bliver kortere i opgangstider og længere i krigstid, kvindeidealet bliver federe i krisetider og alfeagtigt let i succesdekader, er diagnosen for PMDS en socialt skabt diagnose. Den har man brug for, fordi der kan spores utilfredshed og utryghed med det omgivende samfund.

»PMDS ses som en kvindesygdom i en tid, hvor kvinder har grund til at være frustrerede. På trods af kvinders høje uddannelsesniveau og store stillinger, så er det dem, der falder tilbage til kødgryderne i krisetider. Det er dem, der taber på arbejdsmarkedet, og dem, der ikke får ligeløn. I kraft med den frustration kan de kropslige symptomer blive forværret og indirekte pege på en udvikling, som man skal være meget opmærksom på,« siger Birgit Petersson.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Hanne Ribens

Hvem fanden paa "Informations overskriftredaktion" ,hvis der er noget der hedder saadant, sætter saa fatsvag en
en overskrift paa en seriøs artikeL" FINDES DER EN SÆRLIG DAMEDEPRESSION? 0g nedenunder skrives der; I Danmark mener man ikke ,der skulle være en særlig depression for DAMER! I sin artikel skriver Louise Vogdrup-Schmidt om kvinder og ikke om Dame
Bedre journalistik , Tak!

Brugerbillede for Colin Bradley

Artiklen er interessant uanset overskriften. Det er virkeligt det sidste vi har brug for, at kvinder kan blive tvangsindlagt og behandlet med Premalex, fordi de pludselig opylder kriterierne for tvang jfr. Psykiatriloven. Omvendt er det kun godt hvis det bliver anerkendt at en vis procentdel af kvinder der har det rigtigt skidt, kan hjælpes ad den vej.
Jeg har f. eks lagt mærke til at jeg har forøget tendens til hovedpine i perioder ved atmosferisk lavtryk og er derved mere irritabel og socialt i underskud. Jeg aner ikke om der findes en diagnose for det, og det er jeg ligeglad med, så længe jeg ved at det kan afhjælpes med et par Panodil. Men hvis der er flere der har det sådan vil jeg overveje at kalde det Kraniometerologisk syndrom og oprette et medicinal firma mhp at producere et paracetamol præparat kaldte TrykAf.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Jeg kan også mærke vejrforandringer når et frontsystem passerer. Især når et lavtryk er på vej giver det sig udslag i hovedpine og gigtlignende symtomer. I mangel af en egentlig diagnose (lægevidenskaben afviser sammenhængen) kalder jeg det en førtidsdepression.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Endelig er der jo også den særlige damebladsdepression, som mange af os rigtige mænd oplever, hvis vi af vandveje kommer til at åbne et dameblad.

Brugerbillede for olivier goulin

Suk!

Hvor længe er det lige, at kvinder har menstrueret - uden hjælp fra Lundbeck og andre lukrerende pushervirksomheder?

Endnu et nyt acronym, som kan sælges til det smerte-intolerante menneske. Der er intet som 3-4 magiske bogstaver, der kan indgyde autoritetstro, forståelse og fred hos 'patienten'. Hun er hurtigt overbevist - og umiddelbar bag lægen står medicinalindustrien klar med forsyningerne.

Er der dog ingen, der kan se, at dette er et gigantisk komplot, og et af de virkelig ondsindede af slagsen?
Først hjernevask, dernæst afhængiggørelse.

Præmenstruelle kvinder er fandeme ikke syge, lige så lidt som rastløse unger - og ingen af dem skal medicineres.

Birgit Petersson har forstået, hvor skoen trykker.
Læs de sidste to afsnit i artiklen igen.

Al smerte er mental. Fysiske/somatiske symptomer er underordnede og tjener kun til at aflede opmærksomheden fra den kausale mentale årsag.

Der findes ingen ultimativ komfort udenfor sindet. Kvinder, mænd og børn kan tage alle de piller de vil, mod samtlige permutationer af alfabetets bogstaver - og de vil stadig føle smerte og ubehag, så længe de fastholder intolerancen, offer- og patientmentaliteten.

Hvis der er nogen sygdom i alt det her, så er det den symbiotiske relation mellem patient og medicinalindustri. Det er et veritabelt kulturelt og åndeligt sygdomstegn ved vor tid.

Artiklen her er blot endnu et vidnesbyrd om det moderne menneskes degenerede livskraft og totale afhængighed af mentale krykker.

Smid dine krykker og gå hjem! - din tro har frelst dig.

/O

Brugerbillede for olivier goulin

Her er en smuk film om, hvordan en stålsat vilje, givet en ugunstlig skæbne og beskedne forudsætninger, lærer mennesker at være selvhjulpne, glade og værdige.

Tankevækkende film for det velfærdspolstrede, kronisk utilfredse og klynkende menneske.

Moralen i denne film er, at livskvalitet handler om din bevidsthed og forvaltning af muligheder - mere end de privilegier, der er dig givet.

/O

http://politiken.dk/poltv/nyheder/udland/verdensbilledlegat/ECE1453924/l...

Brugerbillede for Juliana Rasmussen
Juliana Rasmussen

Betryggende at en speciallæge udtaler sig kritisk overfor det nye præparat premalex.

Læste samme historie i en udenlandsk avis og kunne kun grine.

Hvis jeg endelig skal tro på noget er at vejret påvirker den enkelte. Diagnosen SAD som betegner fænomenet siger alt.

For os mange kvinder med præmenstruelle symptomer, er det kun et at gøre. Forkæle sig selv og lade pligterne i hjemmet stå lidt til et par dage efter.

Vasketøjet løber ingen steder.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Endnu et eksempel på sygeliggørelsen af kvinder.

Og endnu et eksempel på at der må være berøringsangst over for ordet kvinder visse steder. Ikke sjældent bliver kvinder kaldt piger.
http://www.information.dk/279911

Det er så heldigvis ikke faldet journalisten ind at kalde de omtalte her for piger, men hun taler dog om "damediagnosen". Måske deraf den dumme overskrift.

I øvrigt har jeg registreret, at nogle kvinder omtaler især yngre, men også ældre (dog ikke gamle) mænd som herrer. Det forekommer tilsvarende malpalceret.

Brugerbillede for Lars Villumsen

Jeg synes det er godt at der nu er medicin mod dame-depression, for jeg har læst at i 1899 spiste damer med denne depression hinanden og i slemme tilfælde også deres BØRN!

Brugerbillede for Heidi Nielsen

Syntes det er flot som man bare affærdiger det her som om der ikke var noget i det overhovedet, jeg har i mange år haft en § 56 pga pms , mine læger anerkender mine smerter, det samme har mine arbejdsgiver gjort, synsforstyrrelser, opkastninger, oppustet mave, smerter i bryster, og ømhed i hele kroppen...

Den ene gang efter den anden har jeg fået anbefalet vitaminer, specialkost , hold dig fra kaffe, alkohol og alt andet sov meget , når dr jekyl og mr hyde sætter ind, jeg ved det kommer jeg ved at jeg får nemt til gråd, jeg bliver hidsig irriteret og fatter ikke mig selv , men nej der findes ikke pmds i DK ..

Syntes at det er flot bare at affeje det , jeg har haft det sådan her i 16 år eller retter hele mit liv,, men rigtig slemt de sidste 16 år , og der har så vidt jeg ved ikke været finanskrise de sidste 16 år ....

JEG melder mig gladelig som forsøgs dyr til de piller, jeg vil ikke tage lykkepiller fordi jeg er pms , men kunne jeg få en pille der gjorde at jeg ikke opførte mig og havde det sådan her en gang om måneden , så skulle jeg gerne tage dem, jeg er det mest stabile til hver en tid jeg er testet for depression stress og alt andet, og det har jeg IKKE men der er ikke tvivl ved hverken psykolog jeg har været ved eller ved min egen læge , om at der foregår noget når jeg skal have mine mens,,

Mine omgivelser har helt tjek på hvornår jeg er pms de ved hvornår jeg skal have mine menstruation og ved hvornår de skal søge ly ....

Jeg er så en af de kvinder der GLÆDER mig til min overgangsalder og til jeg slipper af med mine mens og måske så kan få et normalt liv HELE måneden...

Men selvfølgelig hvis danske læsere og læger mener det er finanskrisen der lige nu giver mig skide ondt, migræne , synsforstyrrelser, træthed, gør mig gal ked af det og forvirret på en gang, så er det jo nok finanskrisen ...

Sjovt nok sad jeg i går (altså inden jeg læste den her artikel) og hidses mig op over den knægt der var blevet kvalt i politiets varetægt, læg mærke til at han blev kvalt af en tilstand som man for længst har udelukket findes alle andre steder i verden, fibromyalagi som er på WHOs liste er heller ikke særlig anerkendt af danske læger og nogen læger nægter at diagnosen findes ...

Her i landet findes diagnoser når det passer i samfundet kram og findes ikke hvis ikke det findes i samfundets kram ..

Er der nogen der sygeliggøre danske kvinder så er det sq da lægevidenskaben , hvad bilder de sig ind at dømme alle kvinder psykisk syge (for det er jo reelt det de gør ) kvinder med fib har ondt i sjælen, kvinder med voldsom PMS skal bare tage sig sammen og glemme finanskrisen ...

Det er så typisk dansk det her ....

Undskyld mig ... jeg må videre jeg skal helt sikkert se om jeg kan finde den pille på nettet ... og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste ...

Brugerbillede for Juliana Rasmussen
Juliana Rasmussen

Heide Christensen

Håber meget for dig at det vil hjælpe at indtage premalex.

Læs lige indlægssedlen grundigt først. For der er bivirkninger.

Som helt ung startede alle mine symptomer som hører under PMS.
Fik intet for det. Affandt mig med at sådan var det.

Med årene fik jeg depressioner af andre årsager, og min daværende læge som sendt mig videre til en psykiater gjorde det eneste rigtige.

Denne psykiater fortalte mig at mange af mine reaktionsmønstre havde at gøre med hvor under min mens periode jeg befandt mig. Mht. tristhed, mere oplagthed osv.

Jeg bad om alt, sove piller, beroligende men denne læge holdt ved. Som kvinde kendte hun det fra sig selv.

Med årene har jeg fået antidepressiva, som har givet mig mega bivirkninger, og af den grund måtte de skrinlægges.
Senere fik jeg andre spændende diagnoser med i bagagen.

Ergo. Premalex kan nok hjælpe, men du kan risikere at få bivirkninger som overstiger det du oplever nu under din mensperiode.

Premalex har indholdsstoffer som puttes i antidepressiva. Og i bund og grund giver det afhængighed at indtage det.

Brugerbillede for Heidi Nielsen

Juliane jeg er helt klar over at ikke mange piller er uden bivirkninger og jeg kunne aldrig drømme om at tage dem uden at undersøge først, men at det bare bliver underkendt som at sygeliggøre kvinder og snakke finanskrise syntes jeg ikke er ok...

vi er nok en del kvinder der selv ved hvordan vores kroppe fungere... og tror altid at PMDS har fundets det er bare ikke anerkendt i DK (men har dog sin egen diagnose kode ved WHO )

jeg kan godt følge dig men et eller andet sted så ved man jo ikke noget og finder ikke ud af noget før end man har prøvet det, men vi har så mange læger her i landet der er af den overbevisning at snart sagt alt hvad kvinder fejler nok er noget der foregår oppe i hovedet ..

Men lover dig jeg propper ikke noget ind uden at have undersøgt først ... og ønsker dig god bedring og håber du får styr på dig :-)

Brugerbillede for Juliana Rasmussen
Juliana Rasmussen

Tak for kommentareren Heidi.

Jeg har styr på mig. Ved præcis hvad jeg vil og hvordan jeg har det. Har også 20 års erfaring indenfor feltet. Udover en del danske og udenlandske lægers hjælp og støtte.

Det er nemlig det vigtigste at vælge en behandler med omhu, fremfor alle mulige kure.