Læsetid: 7 min.

En lille hvid fakkel, der gløder for kvindens frihed

Engang var rygning kun for liderlige og løsslupne kvinder. Siden blev cigaretter et symbol på oprør og frigørelse, godt hjulpet på vej af en tobaksindustri på konstant jagt efter nye kunder
Engang var rygning kun for liderlige og løsslupne kvinder. Siden blev cigaretter et symbol på oprør og frigørelse, godt hjulpet på vej af en tobaksindustri på konstant jagt efter nye kunder
12. november 2011

Under den årlige Easter Parade i 1929 var New Yorks befolkning tilskuere til en opsigtsvækkende happening, da en gruppe kvinder gik i protestmarch for deres ret til at ryge cigaretter offentligt. Marchen, som fandt sted under sloganet Torches of freedom — frihedsfakler — sluttede med, at kvinderne tændte og røg cigaretter for øjnene af tilskuere og pressefotografer. Begivenheden, der var diskret finansieret af Great American Tobacco, fik massiv medieopmærksomhed og skabte national debat. Kun få år tidligere blev kvindelige rygere betragtet som moralsk fordærvede og promiskuøse, og så sent som i 1908 blev en kvinde anholdt for at ryge en cigaret offentligt i Frihedsgudindens by, New York.

Det følgende århundrede skulle cigaretten blive et selvstændighedssymbol for millioner af kvinder. Gunna Forsberg røg sin første cigaret på Virum Gymnasium i 1967. Nu ryger hun dagligt 10 til 15 cigaretter af mærket Blue Note.

»For mig er rygning lige den der pause, hvis der er et problem— eller en hyggepause sammen med kaffen. Cigaretten som afbræk er vigtig.«

Men den er ifølge Gunna Forsberg ikke længere et symbol på frihed:

»I dag fortæller det, at man ryger, at man er sådan en sølle en, der ikke kan lade være. Der er ikke nogen positiv værdi, som der var engang,« konstaterer hun.

I slutningen af 1800-tallet kom den masseproducerede cigaret på markedet. Dermed blev tobakken let at ryge, moderne og ikke mindst billig. Under Første Verdenskrig kom amerikanske kvinder ud på arbejdsmarkedet og ind på mændenes domæner. Flere og flere kvinder begyndte at klæde sig i bukser og få korthårede, maskuline frisurer. Og at ryge. De ændrede vaner blev tilskyndet af cigaretproducenter, der ivrigt arbejdede på at nedbryde sociale barrierer for kvinders rygning.

»Tobaksindustrien har historisk været enormt god til at udnytte, hver gang kvinder opnår flere rettigheder og bliver selvstændige. Næsten alle lande følger samme mønster, men på forskellige tidspunkt,« siger Margaretha Haglund, der i mere flere end 30 år har arbejdet med rygning i det svenske sundhedsministerium og i dag er ansat i tænketanken Tobaksfakta.

Kvindekamp i røg og damp

Herhjemme skulle der gå en del år, før danske kvinder for alvor begyndte at ryge. Igen er en verdenskrig baggrund for de ændrede vaner.

Under Anden Verdenskrig er tobak rationeret, men efter krigen gør den amerikanske tobaksindustri et fremstød i Europa. Sammen med Marshall-hjælpen modtager Europa masser af cigaretter fra USA.

»Der er ingen tvivl om, at cigaretter blev udbredt som et symbol på frihed,« siger Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge i Kræftens Bekæmpelse og samler af tobaksreklamer fra forskellige perioder. Samtidig ændres danskernes syn på kvinders offentlige rygning, fortæller Jørgen Falk, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen:

»Tidligere opfattede man kvinder, der røg offentligt, som faldne. Helt op til Anden Verdenskrig sendte de et signal om, ikke at de nødvendigvis var løsagtige, men i hvert fald grænseoverskridende.«

Kvinders rygning blev tæt knyttet til deres indtog på arbejdsmarkedet i 60'erne og 70'erne. Rygning blev et element i kampen for ligestilling.

»Det har uden tvivl været noget, tobaksindustrien har været bevidst om at markedsføre sig omkring. Man er gået målrettet efter kvinder,« siger Jørgen Falk.

Gunna Forsberg begyndte at ryge som 17-årig:

»Jeg røg Kings uden filter. De forskellige mærker sendte forskellige signaler. Man sagde, at arbejderklassen røg grøn Cecil, de fine røg Prince, og de intellektuelle og venstreorienterede røg Kings.«

Den tændte cigaret blev på samme måde som langt hår og fløjlsbukser et symbol på forandring.

»Dengang blev mange opdraget som pæne piger, der skulle opføre sig ordentligt. De af os, der ikke kunne sidde pænt om aftenen med strikketøjet, blev nødt til at gøre noget andet. Det var en tid, hvor vi gjorde op med kønsrollerne og prøvede at få del i mændenes privilegier. Og så var vi dumme nok til at kaste os over cigaretterne som en del af det oprør,« siger Gunna Forsberg. Det var også i den tid, at de efterhånden ikoniske fotos af kvindelige piberygere blev taget.

»Jeg kan godt huske de kansasklædte, maskuline, piberygende kvinder. Det var en meget lille gruppe, og de fleste gik over til at ryge cigaretter, fordi det var nemmere og mere feminint. Men der blev taget mange billeder af dem,« siger Jørgen Falk. Gunna Forsberg forsøgte en overgang at ryge pibe, men måtte stoppe:

»Jeg snakkede for meget til at holde ild i den, så jeg gav op. Der var nogle få kvinder, der røg pibe. Jeg tror, det var for at ende et signal til mændene. 'Vi er ligeværdige, og vi kan det samme som jer',« siger Gunna Forsberg. Samtidig sad der altid en cigaret i mundvigen på repræsentanter for den kulturelle overklasse.

»Rygning blev i 70'erne forbundet med at være kunster, intellektuel eller boheme. Før i tiden kunne du jo heller ikke være journalist, hvis ikke du havde et forhold til røg og alkohol som Don Draper. Samtidig blev rygning en måde for kvindebevægelsen til at blive ligestillet med mænd. Jeg er selv barn af den tanke, hvor jeg følte mig frigjort ved at begynde at ryge som 13-årig,« siger Inge Haunstrup Clemmensen, der siden er stoppet, fordi hun ikke vil udsætte andre for tobaksrøg.

Vendepunktet

I 1977 nåede andelen af rygende danske kvinder et foreløbigt højdepunkt på små 50 procent, og tallet faldt en smule gennem 1980'erne.

Da Berlinmuren væltede og trak Sovjetunionen med sig i faldet, åbenbarede sig nye markeder for vestlige virksomheder — ikke mindst for tobaksindustrien. Igen var især kvinderne interessante, og igen blev cigaretten solgt som et naturligt valg for den frihedssøgende kvinde. Med slogans som Test The West og Ladys First opnåede man imponerende resultater. Fra 1993 til 1997 steg antallet af rygere blandt 12 til 25-årige østtyske kvinder fra 27 til 47 procent, og i Litauen fordobledes på fem år antallet af kvindelige rygere.

I Danmark begyndte man derimod at fokusere på faren ved rygning. Som med så mange andre tendenser var det de veluddannede, der først holdt op.

»I 70'erne var der ikke forskel på, om man var lavt- eller højtuddannet — der var mange rygere i alle grupper. Men løbet af 80'erne og 90'erne begyndte det langsom at vende — de højtuddannede kvittede smøgerne i højere grad end lavtuddannede. Og lige så snart, der kommer en social gradient mellem rygere og ikkerygere, bliver det en selvforstærkende effekt. Når rygning bliver forbundet med ressourcesvage grupper, påvirker det i den grad folks holdning til rygning og dermed deres rygevaner,« siger Jørgen Falk.

Allerhårdest har de gravide rygere det, men generelt er kvindelige rygere udsat for større pres end mænd for at stoppe, vurderer Margaretha Haglund:

»Vi skal ikke glemme, at kvinder har lettere ved at føle skyld end mænd. Det er i hvert fald min personlige oplevelse. Skylden og skammen findes hos alle, der ryger, men mere hos kvinder.«

Gunna Forsberg ville ikke begynde at ryge i dag:

»Jeg kan godt lide en cigaret, den smager mig. Men hyggen ved rygning er forsvundet temmelig meget. Vi er ved at blive et ikkerygeramfund, og det synes jeg som udgangspunkt er okay, men jeg kan ikke lide den igangværende samfundshetz mod rygning, overvægt og alkohol. Jo mere jeg får at vide, det er skidt, des mere genstridig bliver jeg. Det er ikke fordi, jeg er ryger på trods. Jeg håber, jeg en dag kan holde op, som jeg har gjort tidligere, men nu må vi se.«

Ulandene fremtidens marked

Mens vestlige kvinder og mænd i disse dage med en venlig og bestemt insisteren fra samfundet kæmper for at komme røgen til livs, er den store tobaksmaskine rullet videre til fremtidige markeder. Metoden er den samme, som den har været de seneste hundrede år.

Ved årtusindskiftet hyrede Ceylon Tobacco Company i en moderne genopførelse af Torches of freedom-marchen unge kvinder til at kørte rundt i jeeps og uddele gratis cigaretter af mærket Players Gold Leaf. På Sri Lanka, hvor kun en enkelt procent kvinder ryger, kan det ikke ses som andet end tobaksindustriens forsøg på at gøre op med de sociale konventioner, der misbilliger kvindelig rygning, mener Margaretha Haglund.

Samtidig er der i mange ulande ikke den samme viden om rygningens farlighed, og derfor risikerer de at gennemgå de samme sundhedsmæssige problemer som os, påpeger Inge Haunstrup Clemmensen:

»Det er jo tragisk for de kvinder, man går ud og snyder. Man bilder dem ind, at de får frihed og ligeværd, men det, de får ret til, er at blive syge og dø tidligere.«

WHO anslår, at antallet af kvindelige rygere på planeten vil tredobles over den næste generation til mere end en halv milliard. Af dem vil omkring 200 millioner dø tidligere af rygerelaterede sygdomme. Den største del af stigningen vil finde sted i mindre udviklede lande, hvor et stigende antal kvinder fremover vil fejre deres nyvundne sociale og økonomiske fremgang med en tændt cigaret mellem fingrene. I den vestlige verden er kvinders rygning efter 100 års accept atter udtryk for moralsk forfald. Ikke mange tror, at rygning igen vil blive symbol på uafhængighed for danske kvinder. Men Gunna Forsberg noterer, at flere og flere unge piger ryger i dag:

»Selvfølgelig har alle unge på et tidspunkt behov for at gøre oprør mod forældregenerationen. Men i dag er anderledes end 1940'er og 50'erne. Dengang måtte de unge jo ingenting.«

 

Røg. I den rige verdens middelklasse er rygningen på retur, men WHO anslår, at antallet af kvindelige rygere på verdensplan vil fordobles til mere end en halv milliard over den næste generation. Foto: Sofie Amalie Klougart

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig kan man leve godt uden at ryge - og man bliver først over det, når man er holdt op. Alligevel er frit valg at foretrække, og man kunne ønske, at man i stedet for at bebrejde folk deres laster accepterede, at nogen altså gerne vil ryge og udvikler dels uskadelige cigaretter, dels behandling af følgesygdommene, så man ikke skal betale den ultimative pris. Det er populært at sige, at folk må bære konsekvenserne af deres valg; men det er et dovent argument, der aldrig har bragt os nogen vegne. Vore fremskridt bygger på at lette byrder og fjerne konsekvenser.

-"Marchen, som fandt sted under sloganet Torches of freedom — frihedsfakler — sluttede med, at kvinderne tændte og røg cigaretter for øjnene af tilskuere og pressefotografer. Begivenheden, der var diskret finansieret af Great American Tobacco, fik massiv medieopmærksomhed og skabte national debat."-
OG -
"Flere og flere kvinder begyndte at klæde sig i bukser og få korthårede, maskuline frisurer. Og at ryge."

Hmm.
Er der mon basis for en lillebitte konspirationsteori her ?
F. eks ville korthårede lesbiske kvinder idag falde for evt. (spindoktorers! og våbenproducenters!) påstande om at russisk roulette med en skarpladt pistol er det eneste ultimative symbol på kvindens frigørelse?!?!?

-"Man sagde, at arbejderklassen røg grøn Cecil, de fine røg Prince, og de intellektuelle og venstreorienterede røg Kings.«

Det sagde man om dengang om Prince, Cecil og Kings ! = Den gode, den onde og den grusomme.

Dagens Forudsigelse: Om lidt står tobakslobbyen op af sengen og så bliver denne artikel med tilhørende debat enten sablet ned eller helt ignoreret !

Michelle Poulsen

Der findes en virkelig god udsendelsesrække om psykoanalysens indvirkning på reklamebranchen, som hedder "The Century of the Self" (BBC) og den ligger på youtube. Der kan man se at ting, man kunne tro var konspirationsteori, faktisk har hold i virkeligheden! F.eks. gik den førende amerikanske reklamegigant til en psykoanalytiker for at spørge hvordan man fik kvinder til at ryge cigaretter. Svaret han fik, var at kvinder jo har penismisundelse, og derfor skulle cigaretten markedsføres føres som kvindens vej til den maskuline frihed som en penis er symbol for. Og det fik i hvert fald kvinderne til at ryge flere cigaretter må man sige... Politik, markedsføring og psykologi hænger tæt sammen. Man kan også læse om det herinde: bbc.co.uk/bbcfour/documentaries/features/century_of_the_self_episode_1.shtml

Men jeg ved ikke om vi kvinder stadig går rundt med penismisundelse i denne tid, hvor vi stort set er frie til at gøre hvad vi vil? ;-)

Det virkelige selvstændigheds-symbol for kvinder kan da kun være "en glatbarberet fisse der luftes såvel inde og ude uden snærende trusser af nogen slags og UDEN (på nogen måde) AT FORFALDE TIL AT VÆRE EN "ALLEMANDSFISSE".

Samtlige kvinder jeg kender eller kan komme i tanke om, der således har tilladt sig at "bære dette selvstændighedssymbol" har alle uden undtagelse måttet kæmpe hårdt for denne ret til at "være sig selv".

Adskillelige eksempler tyder på at de fleste af disse oftest hvide (nordiske eller amerikanske) kvinder ligefrem har måttet tillægge sig "rockeradfærd" for overhovedet at kunne eksistere.

Så meget for vores højt besungne Tolerance og Civilisation !!!
På det punkt er hvide mænd reelt - Ikke en skid bedre end de er i de varme lande.

Skal koblingen til cigaretter herefter twistes passende kunne det være denne =
Hvide mænd = små hvide cigaretter = skod!

Jakob Schmidt-Rasmussen

Søren Christiansen skrev:

"Det er med cigaretter lidt ligesom med højhælede sko."

Broby Johansen beskriver i "Klædedragtens historie", hvordan skoen til alle tider har deformeret kvinden fødder, hele kroppen - ja enddog har ødelagt hendes psyke!

"...kun de kinesiske Mandarin kvinders "lilje fødder" kan konkurrere med en normal vesteuropæisk fod fra nutiden...

Det menneskelige skelet adskiller sig principielt fra alle hvirveldyrs ved fodens bygning. 26 knogler, er i den forbundet til en elastisk hvælving. Høje skotøjshæle sætter helt eller delvist affjedringssystemet ud af funktion.

Gangen medfører en kontinuerlig hjernerystelse (hænger det sammen med de høje damehæle at vi har tre gange så mange kvindelige patienter som mandlige på vore nerve sanitorier ?) ..."

Peter Hansen

Det er vel kun frit i den udstrækning af rugning ikke bliver forherliget af tobaksindustrien og andre interessenter.

Michelle Poulsen

@ Jakob Schmidt-Rasmussen

Der kan nok være noget om den uhyggelige snak, men nu har vi jo ikke nervesanatorier længere, så det lidt svært at diskutere din påstand. Hvis påstanden holdt stik havde vi så ikke set en mærkbar forskel hos mænd og kvinder nu?

Rygning handler som bekendt om meget andet end den neurokemiske effekt.

Jeg ved ikke, om man kan sige det uden at lyde perfid - men cigaretten dækker nok også et oralt behov hos kvinderne.

Sådan har jeg ihvertfald altid set det.

Sorry ladies :-)

/O

-"Marchen, som fandt sted under sloganet Torches of freedom — frihedsfakler — sluttede med, at kvinderne tændte og røg cigaretter for øjnene af tilskuere og pressefotografer. Begivenheden, der var diskret finansieret af Great American Tobacco, fik massiv medieopmærksomhed og skabte national debat."

Hvis forfatteren af denne artikel eller andre har yderligere detaljer der kunne belyse forløbet i tobaksbranchens iscenesættelse og finansiering af "frihedsmarchen" ville det være interessant at høre nærmere.

Michelle Poulsen

@ Olivier Goulin: Hmm, mener du, at det kun er kvinder, som har orale behov?

@ Jakob Schmidt-Rasmussen: Det er jeg glad for at høre (man kan sgu aldrig vide herinde! ;--))

@Michelle

Nej - men nok, at det er større hos kvinder.

Tilfredsstillelsen af orale behov handler dybest set om tryghed.

Barnets første erfaring her i livet er moderbrystet, som både forsyner den lille traumatiserede nyfødte med føde og tryghed. Således bliver det at putte noget i munden fundementalt associeret med tryghed; det kodes så at sige ind i vores underbevidsthed.

Og når vi slipper moderbrystet, får vi måske en sut i stedet, så en slikkepind, senere en smøg - og hvilke andre ting, vi kan finde på at stikke i munden.

Alle nydelses- og misbrugsfænomener kan (og bør) dissekeres ned til de åndelige behov, de faktisk substituerer.

Tryghed er naturligvis et behov hos begge køn, men substitutionen vil være mest udtalt hos det køn, der generelt føler sig mest utryg.

/O

@Michelle

Generel observation over en lang årrække :-)

Utryghed skal her forstås bredt, og det ytrer sig på mange måder, eksemplevis som bekymringer, lavt selvværd, overforsigtighed, ængstelse, afhængighed, pleasesyge m.m.m. - altsammen klassiske kvindelige egenskaber.

Bemærk, at jeg ikke her nævner noget om, at det er statiske biologiske egenskaber. Det tror jeg ikke det er; i hvertfald ikke primært. Men årsagen er nok kompleks.

Naturligvis er det en grov generelisering, men ikke grundløs.

Vita Andersens debutdigtsamling fra 70'erne, Tryghedsnarkomaner, omhandler netop disse kvinder. Jeg opfatter det ikke som en beskrivelse af nogle specielt afvigende kvindetyper, men derimod af nogle meget almene kvindetræk.

Og mon ikke også de fleste kvinder genkendte noget af sig selv i digtene. Det er i hvertfald en af de mest solgte danske digtsamlinger nogensinde.

/O

Michelle Poulsen

@ Olivier Goulin

Jeg tror du har misforstået noget hvis du mener at have observeret at "bekymringer, lavt selvværd, overforsigtighed, ængstelse, afhængighed, pleasesyge" er "klassiske kvindelige egenskaber", også selvom du understreger at du ikke mener det er biologisk skabt. Det kan godt være at mange kvinder har problemer med disse følelser, bl.a. som en følge af at være undertrykt i samfundet (især i 70'erne, som du hentyder til), men fordi jeg er i den sidste fase af min uddannelse til klinisk psykolog ved jeg at der ikke er flere kvinder end mænd, der har disse problemer. Faktisk er der flere mænd, end kvinder, der har problemer med afhængighed, det være sig rygning, stoffer, alkohol eller mad. Alt sammen orale behov, hvis man skal se freudiansk på det. Jeg mener derfor ikke der er belæg for at sige sådanne problemer er noget særligt kvindeligt.