Læsetid: 6 min.

Lir på direktionsgangen

Seksuelle spændinger vil ligge latent mellem kønnene til evig tid, men sikke et held, at der findes nogen, som formår at stille sobre og gennemtænkte spilleregler op til at modvirke fordomme og tabuer på arbejdsmarkedet
Pres. Der kan ligefrem være et vist gruppepres om at bidrage til den festlige stemning ved at flirte lidt.

Pres. Der kan ligefrem være et vist gruppepres om at bidrage til den festlige stemning ved at flirte lidt.

Mikkel Østergaard

26. november 2011

Pludselig midt i vores forretningsmøde sagde han: Lige nu sidder jeg og tænker på dig og mig uden tøj på.

Kvindelig leder, Protocols rapport 2011: ’Snublesnore på direktionsgangen’.

 

Tillykke med jeres nye chef. Klog — og gode nødder. Men OK, hun er jo kun blevet ansat, fordi hun har været kæreste med chefredaktøren.

Sladder i kantinen om klummistens udnævnelse til chefstilling i 1999

Det kan være indviklet med sex på arbejdspladsen. Ja, ikke konkret sex — det fører med garanti til komplikationer; uanset om det er det klassiske julefrokostknald hen over kopimaskinen, et hurtigt blowjob i rygerummet eller den langstrakte affære, der starter med flirt ved kaffemaskinen og ender med forløsning på P-pladsen eller forretningsrejser med flere dagsordener.

Tro mig, klummeskriveren ved, hvad hun taler om efter et langt liv i medieverdenen. Der er ikke mange, som knalder så meget på arbejdspladsen som journalister, ja altså lige bortset fra musikere, skuespillere, forlæggere og folk ansat i levnedsmiddelindustrien. Med andre ord: De fleste af os har enten været der, eller kender nogen, der har.

Men hvor mænds affærer enten synes at booste deres ego som supermænd eller også er temmelig ligegyldige for deres karriere, så kan det være livsfarligt for kvinders jobmuligheder som topchefer.

Karrierekvindens Catch 22

Og for at det ikke skal være løgn så gælder det endda tit begge veje.

Hvordan det. Jo, hvis den nye kvindelige chef ser godt ud og har et udadvendt, passioneret væsen og brænder for sit arbejde, er hun i fare for at blive beskyldt for at have ligget sig til udnævnelsen.

Men hvis hun — bevidst om denne fare — vælger den 100 procent aseksuelle tilgang på jobbet, vil hun blive hvisket om på gangene — »hun har intet liv ud over arbejdet«, »knalddygtig, men se også lige, hvordan hun ser ud«, »fint nok, men hun har jo heller ikke nogen børn/hun har outsourcet sine stakkels børn til andre«.

Jeg siger ikke, at der ikke er undtagelser. For det er der bestemt, og der bliver forhåbentligt flere og flere.

Men nu er det så heldigt, at ledelses- og karrierenetværket Protocol lige har lavet en stor og fremragende undersøgelse med titlen Snublesnore på direktionsgangen. Den handler om ligestilling i erhvervslivet, bestemt ikke kun om sex, men da vi ikke kan nå alt, så kaster vi os i dag over det med sex. Det er jo også weekend. Her kan man få syn for sagen. Ligestillingen har langt igen i det danske. Meget langt. Her ser vi kvinder, der helst skal være ’fars lille pige’ over for topchefen; kvinder, hvis chefer pludseligt står splitternøgne foran dem i deres hotelværelse. Og så videre. Der er nok at tage af.

Alligevel er det, som de siger i Protocol, overraskende så meget og samtidig så lidt der tales om sex på de danske arbejdspladser. »På den ene side er vi åh så frigjorte, på den anden side er det stærkt tabuiseret, at seksualiteten faktisk ofte spænder ben for gode samarbejder mellem mænd og kvinder, alene fordi de selv og deres omgivelser fokuserer så meget på kønnet. Seksualiteten risikerer at ’punktere’ det professionelle fokus.«

Hvad skal man så gøre ved det. I kapitlet gås der lige til sagen, og det er ikke altid så nemt. Jeg ville selv have sat pris på nogle professionelle spilleregler, da jeg for 12 år siden fik en ny (chef)stilling, hvorefter det i kantinen hed sig, at udnævnelsen kun havde fundet sted, fordi jeg havde været kæreste med den øverste chef. En løgn, som mine (særdeles få, det skal siges) venligt sindede nye kolleger forgæves kæmpede mod, da de efter bedste evne forsøgte at forklare sandheden. Det bed ikke på rygtemagerne.

»Lyst hoved med store bryster« var en anden replik, jeg fik refereret. Ak, hvis det nu ikke bare — jo sandheden skal frem — var grundet indkøb af op til flere push-up-bh’er så havde man da i det mindste kunnet glæde sig over komplimenten.

At duske firmasnacken

Protocol understreger, at man kun har en chance over for sådanne fordomme og stereotyper ved som virksomhed at lave klare spilleregler. Hvilket alt for mange arbejdspladser vægrer sig ved, fordi emnet er pinagtigt, følsomt og tabubelagt.

Og i øvrigt kompliceres af, at vi alle i stigende grad bliver bedømt på vores personlighed på arbejdet.

Der kan ligefrem »være et vist gruppepres om at bidrage til den festlige stemning ved at flirte lidt. Det skal helst ikke hedde sig, at man er kedelig eller aseksuel. Selv i 2011 skal kvinderne helst være attråværdige, og mændene skal helst snakke med om at duske de kvindelige medarbejdere. ’Mandekvinder’ er i lav kurs — og mænd, der ikke taler om at duske firmasnacken, virker i nogle virksomhedskulturer knap så chefagtige. Det forventes nærmest, at der er lir i luften fredag eftermiddag. Og det er aldrig glemt mandag formiddag, selv om man lader som om det. Og derfor bliver det automatisk akavet for alle parter.«

Løsningen er også her, at virksomhederne »fokuserer på at snakke om individuelle kompetencer og erfaringer frem for på køn«. Og siger fra »hver gang, der bliver sagt automat-reaktions-sætninger, som antyder, at kvinderne kun har nået op af karrierestigen, fordi de har brugt deres seksualitet eller køn«. Det er også en god ide med »klare regler mod sexchikane, fordomme, myter og vittigheder, som spiller på kvinden som et seksuelt væsen eller på kvindekønnet som den underlegne på arbejdspladsen.«

Lyder det banalt? Sådan er virkeligheden jo. Banal. Grum. Rå. Og ofte også morsom, modsætningsfyldt og medrivende. Med brug for kloge regler.

De 6,5 procent

Nu gaber De måske allerede, kære læser. For ærligt talt, ser vi da ikke, at yngre kvinder buldrer frem overalt. Træder den ene mandlige topchef efter den anden ikke frem og siger at det er ’kvindernes tid’ og at de unge mænd skal tage sig vældig sammen for at nå bussen. Og skal vi nu ikke lige glemme de egocentriske og veluddannede karrierekvinder og bekymre os om slagteriarbejdere og hjemmehjælpere, som Politiken sagde for nogle uger siden i en irettesættelse til ’elitefeministerne’.

Jovist, det skal vi også. Men lad mig lige citere Protocols ildsjæl og direktør, Christel Skousen Thrane som i sin indledning netop forsøger at tale til dem, der sukker: »Hvorfor er det så vigtigt .... Hos os er hele vækstlaget kvinder — om få år vil der være mændene, der er i undertal!« For uanset hvad, så forbliver tallene de samme nu på 15. år Der er kun 6,5 procent kvinder i de danske topledelser.

Diskussionen om, hvorfor har det med at sande til i skyttegravene (’kvinderne vil ikke’ vs. ’de onde mandenetværk vil ikke have os med’).

Her er det skønne ved Protocols rapport bl.a., at den går uden om at tildele skyld, men forsøger at finde frem til mønstre og hvordan man kan gå op imod dem. Snubletråde på direktionsgangen ser på arbejdspladskultur, dagligdag, kompetence, tabuer, synlighed og altså sex. Og stiller spilleregler op for det hele.

Rapporten siger også, at Protocols medlemsvirksomheder som IBM Danmark, Grundfos, Tryg, Danske Bank, Novo Nordisk og ISS ønsker sig mere mangfoldighed og balance på køn i toppen.

Det, der driver dem, er med Grundfos’ koncernchef Carsten Bjergs ord ikke et specifikt hensyn til kvinder, men »at skaffe de bedste betingelser for at lave resultater her på Grundfos, og så nytter det ikke noget, hvis man i realiteten kun skeler til den ene halvdel af talentpuljen i forhold til at drive ledelse.«

Eller som Peter Straarup, ordførende direktør, Danske Bank siger det:

»Kvinder er fuldt ud lige så kompetente som mænd, så du udvider den pool, du har at vælge fra, ved at få flere kvinder i ledelse ... Når vi sidder og diskuterer, hvad kunderne gerne vil have af nye produkter, er det langt fra sikkert, at vi 6-7 mænd mellem 40 og 60 år er bedst til at beslutte det. Det kunne være rart med nogle kvindelige input og nogle yngre…«

Hørt! Skønt at få lov til at rose toppen af dansk erhvervsliv i Information. Det gør vi alt for sjældent. Nu vil vi gerne se udnævnelserne følge trop.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Intet er da mere ynkeligt i en anden mands oejne end ham der flirter med en kvinde som er tvunget til at vaere i hans naervaer.

Ham der laver "sjov" med receptionisten naar vi checker ind paa hotellet, klapper sekretaeren bagi til julefrokosten, "glemmer" at gaa en tur medens stuepigen ordner vaerelset.

Hvis man spiller poker og ikke har opdaget hvem der er bordets svageste haand inden 5 minutter er det sikkert en selv. Saa det er en del af opgaven piger *) hvis I vil over 6,5 pct - spot tabertyperne og soerg for at manoevrere udenom, de giver som i alle andre sammenhaenge hoejst gevinst paa kort sigt.

En anden er at tage oekonomisk/faglig risiko - satse hele husholdningsbudgettet *) og mere til - tabe det og alligevel komme igen.

*) Haaber den potielle chauvinisme der ligger i brugen af ordene "piger" og "husholdningsbudgettet" kan accepteres til gengaeld for, at saetningerne faar en staerkere agitation. Der er jo debat.

Udfordringen er stadig ansøgere. I mit job som konsulent for danske og svenske kommuner har jeg fra tid til anden været involveret i ansættelsesprocesser for særlige ledelsesstillinger eller ledere til store projekter over mange år.

Det er bemærkelsesværdigt så sjældent der bare er én kvindelig ansøger.

Jeg håber netværk som protocol har fokus på andet end direktionsgangen, for der er brug for modning af kvinder i samtlige lederlag. At tage hoppet fra mening til general direkte er nok svært - uanset køn.

Hanne Christensen

Erika,

Jeg er helt uenig med dig - ikke i, at der ikke er kvindelige ansøgere, men i din konklusion.

Vejen frem til en lederpost går sædvanligvis gennem en menig ansættelse, hvorefter du kan avancere internt eller søge nyt job. Jeg har igen og igen set på de arbejdspladser, jeg har været ansat på, at karrierevejen gennem det menige ansættelsesforhold, ganske enkelt er mere spændende og mere udfordrende for mænd end for kvinder. Mænd får hurtigere mulighed for at agere selvstændigt, får flere og mere såvel fagligt som socialt som udadvendte udfordrende opgaver end den tilsvarende kvinde med samme forudsætninger.

De skaber både selvsikkerheden og fundamentet for det videre karriereforløb.

Hertil kommer det fænomen, som artiklen på så glimrende vis sætter fokus på. Mange kvinder kæmper en stille kamp mod seksuelle tilnærmelser på arbejdspladsen. Det tager faktisk energi. Jeg vil påstå, at mange kvinder bruger 20-30 % af deres energi med at overveje, hvordan de nu lige håndterer den eller den seksuelle tilnærmelse eller antydninger fra chefer og kollegaer. Det tager selvfølgelig energi fra koncentrationen om arbejdet. For det er jo ikke bare et nej til julefrokosten. Det foregår hver, hver gang, kvinden står alene med den seksuelt opstemte mand, at han gør tilnærmelser, småstrejfer og tiltaler kvinden i mere og mere intens grad på en måde, så det kan være svært for kvinden at finde det rigtige tidspunkt at sige stop, og derfor pludselig ender i en seksuel relation hun ikke var interesseret i, eller i et spil der netop optager hendes mentale tid mere og mere og tager koncentration fra de faglige gøremål, hun egentligt er ansat for at varetage. Eller hun giver efter i en situation, hvor hendes kollegaer har vendt hende ryggen (måske i misforstået misundelse), og hun derfor har brug for forståelse og en arm og så giver efter i en misforstået tro til, at den opstemte vil give hende dette.

Jeg har observeret, at efterkommer kvinden de seksuelle tilnærmelser, ja, så er hun sjovt nok efter et par år ude af arbejdspladsen, mens manden fortsat er tilstedeværende, måske i gang med en ny flirt.

Vi har et problem, som er stort, det rammer mange kvinder, men problemet er tabubelagt, og man betragtes nærmest som puritansk, hvis man påpeger problemet.

Se nu blot drøftelsen om Jørgen Leth eller Strauss-Kahn. Eller Carsten Hansen. Eller ….

Hver gang er der tale om mænd godt oppe i alderen, og man må formode at for en ung kvinde ikke særligt seksuelt attraktiv type. Sjovt nok er der en hel del (mænd), der ikke ser dette, men alene slår til lyd for, at dette er totalt uvedkommende mandens kvalifikationer som leder/politiker osv., og at der hver gang er tale om et FRIVILLIGT forhold.

Her er det jeg vil rejse flaget. Frivilligt? Hvilken 20-25 årig kvinde, eller måske 15-årig kvinde finder disse mænd attraktive til et engangsknald, eller måske gentagne knald – dog knald. Kunne man forestille sig, at disse kvinder ganske enkelt ikke har formået at sige nej. Der har oftest været tale om et afhængighedsforhold, hvor kvindens karriere, ja, indkomst har stået på spil.

For lige at tydeliggøre det, linker jeg til nogle billeder af både af Strauss-Khan og hans ofre:
http://www.google.dk/search?pq=boligminister+and+sex&hl=da&cp=4&gs_id=q&...

Hvilken ung stuepige ønsker et engangsknald med denne mand? Og ja, ikke en pige, ikke to, ikke tre – disse kvinder er utællelige. Der er vel (?) lige så mange, som Strauss-Kahn har været på hotelophold.

Men nu lyder jeg nok puritansk, eller for frigjort, for selvfølgelig har disse unge kvinder struttet af lyst efter at sutte den af på eller sprede ben for denne rynkede, småfede, gamle, selvoptagne mand.

Søren Kristensen

Åh, jeg havde engang min gang på en gang sammen med en yderst kompetent, men samtidig afsindig smuk ung socialrådgiver, som ligesom for at bortlede opmærksomheden fra sin personlige guddommelige habitus gik med højhælede sko (bilder jeg mig ind), I hvert fald kunne man altid høre når hun nærmede sig, hvilket var yderst hensynsfuldt, idet man således fik tid til at tage en dyb indånding og indstille sig på udelt faglig koncentration, før hun var præsent.

Hanne Christensen, det er rigtigt, at det er forkasteligt, at folk lægger an på folk, der er i en eller ande slags afhængighedsforhold af dem, især når det er vedvarende, og der ikke gives mulighed for afvisning qua hierarkiet. Det er usmageligt, at folk misbruger deres magt på den måde.
Men der er ingen grund til at udtrykke aldersdiskrimination! Det er en mærkelig tendens i vor tid, at overfladiskhed og ynde spiller så stor en rolle - når historien netop er fuld af stærkt karismatiske mænd og kvinder højt oppe i alderen, der stadig kan drage endog væsentligt yngre og endog veletablerede partnere. Strauss-Kahn er afgjort en sådan person, han trækker opmærksomhed til sig, ikke i kraft af postion, men udstråling. Der er også folk, der har fået en scenekarrire på det talent.

Hanne Christensen

Peter Hansen,

Hvis Strauss-Kahn var et enkeltstående tilfælde, er jeg enig i, at der ikke var nogen historie.

Men sådan forholder det sig ikke.

Strauss-Kahn bor i mange mænd. De er unikke. Tror de.

Det kan vel ikke være derfor, at stort set ingen kvinder, men rigtig mange mænd går ind i debatten om Strauuss-Kahn og giver udtryk for, at kvalifikationer og herunder ledelseskvalifikationer intet i øvrigt har med deres adfærd over for kvindelige ansatte at gøre.

For unge kvinder er Strasus-Kahn intet andet end klam. Det samme gælder hans utallige ligesindede.

Vi ville nå rigtig langt, hvis mænd også kunne indse, at det forholder sig sådan.

Hvis du synes, han er så karismatisk må jeg spørge, om du kunne være interesseret i et knald med ham? Nu skal jeg ikke svare på dine vegne, men jeg forestiller mig, at du tænker, jamen jeg er jo mand.

Ja, men det samme gør sig gældende for disse unge kvinder. De er unge kvinde, og de er såmænd til en hel del yngre mænd. De er ikke til en ulækker, gammelfed, rynket olding.

Hanne Christensen

Peter Hansen,

Måske er det mænds drøm om den evige ungdom, der skaber den indbildningskraft, at Strauss-Kahns karisma skulle betyde, ungmøer skulle falde for ham på stribe.

For hvilken mand besidder ikke en stor portion karisma - ifølge eget spejlbillede?

Hanne Christensen

Så er det bad luck, Peter Hansen.

Jeg tror ikke, Strauss-Kahn er til mænd ;-)

Men Strauss-Kahn kunne måske skabe sig en ny karriere som parfumesælger: Strauss-Kahn dufte til mænd!

Ud over du selv kan blive lidt tændt, ja, så kunne du jo så afprøve, om den så også virker over for de unge hun-møer.

Hanne Christensen

Mikael Petersen,

Jeg tror såmænd ikke der er tale om skrivefejl.

Men min fantasi rækker heller ikke til et erotisk billede af Strauss-Kahn.

Jeg tvivler da også på, at Peter Hansen sådan ligefrem tænder på Strauss-Kahn. Det foregår i hans fantasi om samspillet mellem denne mand og en kvindelig ungmø.

Men for disse unge kvinder HAR Strauss-Kahn ingen erotisk udstråling. Det stråler af dobbelthager, for mange middage, for meget vin, for lidt motion - og alt for mange år på bagen.

Hanne Christensen

Peter Hansen,

Tilbage til det mere seriøse, hvor du anklager mig for aldersdiskriminering.

Det du skriver i den sammenhæng, beskriver jo ikke det, der sker omkring Strauss-Kahn og ligesindede. Nej, der er tale om en mand, som har en kone, som møder utallige piger, er sammen med dem nogle timer, knalder og forlader dem igen.

Der er heller ikke tale om egentlige elskerindeforhold. Dertil er antallet af involverede kvinder for stort.

Desforuden ER der tale om et økonomisk afhængighedsforhold.

Det er i øvrigt også dette, denne debattråd handler om. Her har jeg blot nævnt Strauss-Kahn som eksempel. Hvis Strauss-Kahn var en enlig svane (eller gris), ja, så var denne debattråd jo helt uaktuel.

Annegrethe Rasmussens fokusering er, som det næsten altid er med den slags, kun på kvindernes situation og kvinders muligheder.

"Det er også en god ide med »klare regler mod sexchikane, fordomme, myter og vittigheder, som spiller på kvinden som et seksuelt væsen eller på kvindekønnet som den underlegne på arbejdspladsen.«"

Med andre kan det ifølge såvel Annegrethe Rasmussen som Protocol, aldrig være noget problem overhovedet, hvordan kvinder behandler deres mandlige kolleger!

Samtidig er det også bemærkelsesværdigt, hvordan de på den ene side kan problematisere en manglende opmærksomhed på kvinders kvalifikationer, og så samtidig, uden antydning af kritisk reflektion erklære, at hele vækstlaget udgøres af kvinder!

Den kønsrelaterede opmærksomhed omkring arbejdsmarkedet, trænger først og fremmest til et opgør, med den chauvinistiske og ensidige fokusering på kvindernes interesser.

Hanne Christensen,

Jeg tror DSK er i VÆSENTLIGT bedre form end selv den mest toptrænede atlet.

Læs andetsteds her på information om de officielle tidsregistreringer om DSK formåen i sagen.

Fra stuepigen satte sit indgangskort i låsen til DSK rum og efterfølgende trådte ind i rummet til DSK havde ringet op og talte med sin datter gik der 6 minutter !!!!! I de 6 minutter, skulle stuepigen først ind i værelset, DSK skulle voldeligt have trukket den genstridige pige gennem hele den store suite ind i soveværelset, forsøgt vaginalt OG analt samkvem, herefter trukket hende hen til badeværelset hvor han angiveligt tiltvang sig "fransk".
Derefter fandt han lige sin mobil, ringede stille og roligt sin datter op ,som om intet var sket.
Alt dette på 6 minutter.
Se denne fysiske formåen må da få alle kvinder til at dåne.

Mht. selve artiklen, ville jeg ønske at Anegrethe Rasmussen bare een gang i sit liv, når at tale med en der rent faktisk ved hvordan topledere ansættes.
Hun har helt klart på nuværende tidspunkt intet som helst indblik i denne proces.
Håber en dag hun kommer ud af sin "klokke" uden et alt for stort chock.

Michael Kongstad Nielsen

Noget, der overses her, er den uudtalte, uformulerede, ikke-regelsatte seksuelle påvirkning, kønnene altid vil have på hinanden. Det er der hele tiden, men kan dæmpes eller ignoreres, man kan koncentrere sig ud af det. Men det kan også forstærkes. Ved forskellige virkemidler. Tøj f. eks. Sko. Lange støvler med hæl. Make-up. Håret sat op til fest, selvom det er mandag.

Hvad alle disse virkemidler kan gøre, er der ikke nogen regler om. Og hvordan de bruges. Det snakkes der ikke om. Det ligger bare i luften.

Nogle af de emner, artiklen taler om, er 10-15 år bagud i forhold til dagens arbejdspladser. Der kan være rester. Men de er ikke vigtige.

Annegrethe Rasmussen

Tak som altid for alle kommentarer.
Blot et enkelt lille svar til Jens Sørensen. Ud over selv i mit liv at have været til nogle (fire for at være præcis) topchef--job-samtaler så har jeg i min omgangskreds flere mennesker, som netop gør sig i denne branche (altså ansættelse og headhunting af ledere). Så jeg ved nu lidt om, hvad jeg taler/skriver om. Selv om jeg sidder i min 'boble' i Washington. Men ærligt talt tror jeg medarbejderne hos Protocol ved meget mere, og deres undersøgelse, som består af mange hundrede interviews, kan du jo bare læse. Den er tilgængelig på nettet:
http://www.snublesnore.dk/oversigt/
Alt godt
Annegrethe Rasmussen
PS: Jeg synes det er lige så forkert med kvindelige chefer der chikanerer mandlige medarbejdere. Naturligvis. Der er bare ikke så mange - endnu.