Nyhed
Læsetid: 6 min.

Løverne fra San Mamés

Det er fodboldens metafysik, intet mindre: Marcelo Alberto Bielsa Caldera, der nu er i spidsen for baskerne fra Bilbao
Dans på græs. Det er svært at forestille sig, før man ser det i virkeligheden. 10 mand, der løber over hele banen, op og ned, frem og tilbage, bider modstanderen i haserne, én mod én, som tæmmede, utrættelige løver. Sådan var Bilbaos kamp mod Barcelona for nylig.

Dans på græs. Det er svært at forestille sig, før man ser det i virkeligheden. 10 mand, der løber over hele banen, op og ned, frem og tilbage, bider modstanderen i haserne, én mod én, som tæmmede, utrættelige løver. Sådan var Bilbaos kamp mod Barcelona for nylig.

Rafa Rivas

Moderne Tider
19. november 2011

Det er svært at forestille sig, før man ser det i virkeligheden. 10 mand, der løber over hele banen, op og ned, frem og tilbage, bider modstanderen i haserne, én mod én, som tæmmede, utrættelige løver. Og så sekundet efter: opløsning, ny strategi, spillet bredes ud, retning mod mål og lækre kombinationer. Fra norsk presspil gange hundrede til spansk tiqui-taca i anden potens. Italiensk coolness møder engelsk fitness. Vildt, men sandt.

Det er den spanske fodboldklub Athletic Bilbao, der kan sådan noget ind imellem, og de gjorde det mod giganterne fra FC Barcelona, da de mødte dem i forrige weekend før landskamppausen. Kampen endte 2-2, og cataloniernes træner, Josep ’Pep’ Guardiola, havde kun én ting at sige til Bilbaos chefstrateg på sidelinjen, da det hele var slut, og spillerne sjoskede trætte, men euforiske rundt på græsset og uddelte kindkys: »Dine mænd er uhyrer.« Og så omfavnede de to trænere hinanden. Den ene er leder af verdens bedste fodboldhold. Den anden er fodboldens inkarnerede metafysik, intet mindre: Marcelo Alberto Bielsa Caldera, tidligere manager for Chiles landshold og nu i spidsen for baskerne fra Bilbao.

De har deres egen stil, Los Leones (løverne), som de kalder sig selv i Bilbao. Den engelske gentleman med bowlerhatten, Fred Pentland, som trænede baskerne i den gyldne periode i 1920’erne og 30’erne, hviler stadig som en tung skygge over San Mamés og minder både fans og iagttagere om, at her dyrker man det direkte spil, ’vertikal fodbold’, og her tackler man igennem, når det er nødvendigt. I dag er dyderne forenet i forwarden Fernando Llorente, en sjælden symbiose af muskel- masse og intelligens.

En byge af spørgsmål

Bielsa har en del at leve op til, siden han for første gang i 13 år satte sig i førersædet for et klubmandskab. Bilbao har været med siden La Liga’s begyndelse i 1928. De har vundet det spanske mesterskab otte gange og nyder sammen med Real Madrid og Barcelona æren af aldrig at have gæstet Segunda Division. Desuden er klubben kendt og berygtet for den særlige cantera-politik: Man satser udelukkende på baskiske spillere fra egne ungdomsrækker i Vizcaya, eller man importerer talenter fra andre klubber i baskiske provinser som Navarra og Álava. Det har skabt store navne som Joseba Etxeberria, Francisco Yeste og Javi Martínez.

Bielsas ankomst til det traditionsrige team — og til europæisk fodbold i det hele taget — er en åben bog af spørgsmål. Kan Bielsa, efter seks år i spidsen for Argentina og fire år som Chiles landstræner, klare mosten på klubplan? Bielsa har en runner up-placering i Copa América 2004 og pæn succes i argentinske klubber tilbage i 90’erne med i bagagen. Men er det nok til at vinde pokaler i år? Vil han formå at tilpasse sin idiosynkratiske, men vanvittigt imponerende 3-3-1-3-formation til spanske standarder, der i moderne tid synes at favorisere en 4-2-3-1-model?

Glem Bielsas korte visit i Espanyol i 1998. Den 56-årige argentiner holdt kun i seks kampe, før han hastede videre til nye job i Argentina. I mellemtiden lå Espanyol og dinglede faretruende som nr. 18 i Primera Division.

Baskisk styrke

På et tidspunkt så det ellers ud til, at Bielsa ville havne i Inter. Større klub, jovist, men også et mandskab og en filosofi, som ville have været langt mere genstridigt materiale for en mand som Bielsa: Truppen er gammel, de spiller langsomt og forsvarer dybt. Alt dét, Bilbao ikke er og heller ikke var under den foregående træner, Joaquin Caparros. Det er ikke fordi, alting lykkes hele tiden for de passionerede baskere, men holdet er ungdommeligt af sind og alder, og på San Mamés vil man hellere tabe 0-5 med stil og offensiv bulldozerkraft end parkere bussen nede i forsvaret og fedte en 1-1 hjem. For nu at sætte det lidt på spidsen.

I dag har baskerne en historie, de ofte hiver frem som trumfkort og som knas i den aktuelle selvfølgelighed om Barcas verdensherredømme: Hvad gør det spanske landshold, når hollandsk inspireret tiqui-taca ikke fører nogen vegne? De sætter Llorente op foran kassen. Engelsk styrke og baskisk vovemod i én forward.

Men hvad er det, Bielsa kan, som får Guardiola til at savle af beundring?

For det første fysisk styrke. Bielsas mandskaber løber vanvittigt meget, både med og uden bolden. De har et højt genpres, som hele tiden søger at kickstarte deres lynhurtige omstillingsspil, men som desværre også resulterer i en sværm af gule (og røde) kort. Sådan var det i hvert fald ofte, da Bielsa havde ansvaret for Chile.

Bielsas hemmelighed

For det andet en voldsom dynamik på grønsværen. I udgangspunktet stiller Bilbao med et tremandsforsvar, som dog kan suppleres med en defensiv midtbanespiller. Bielsas ekstremt offensive formation kræver også, at midtbanen evner at forvandle sig fra en kompakt diamant — karakteristisk for klassiske, engelsk inspirerede 4-4-2-systemer — til offensiv bredde med to wingbacks på flankerne, der kan assistere de fire forreste.

For det tredje hylder Bielsa princippet om un enganche y tres punta, hvilket betyder én playmaker og tre forwards. Bielsas 3-3-1-3 er et system med høj risiko, konstant offensiv og meget højt genpres.

Der kan både spilles i en kile op i banen og i en mere traditionel brasiliansk stil, hvor hele bredden udnyttes, og meget ofte vil Bielsa angribe med syv, nogle gange helt op til ni mand. Det voldsomme pres kombineret med et centralt forsvar, der i realiteten står lige så højt som en normal midtbane, og en målmand, som ofte bliver en slags sweeper, kan dog også fange holdet på det forkerte ben. Husk bare tilbage på VM i 2010, da Chile dystede mod Spanien, og David Villa sparkede bolden i det tomme mål fra lang afstand, efter at Chiles keeper Claudio Bravo havde tacklet Fernando Torres højt oppe på banen.

Bielsas hemmelighed er få, men effektive konstanter omme bag fleksibiliteten. Som sagt altid en playmaker og tre forwards. Desuden vil Bielsa altid udpege en midtbanespiller, som enten er parat til at dække ekstra op bagved i det centrale forsvar eller løber ud i siden, fordi wingbacken er fanget højere oppe.

Træneren, de kaldte ’galning’

Og endelig fraviger Bielsa ikke princippet om, at der altid skal være én — og kun én — spiller mere i det defensive forsvar end modstanderens angreb. I praksis betyder det, at Bilbao vil benytte 3-3-1-3, når de angriber, og 4-2-3-1, når de forsvarer eller lægger pres.

Da Bielsa landede i Spanien i sommers, talte fans og entusiaster om, at nu fik Guardiola og José Mourinho, Real Madrids træner, kamp til stregen. Sandheden er bare, at de to store, Real og Barca, har et budget og et spillermateriale, som Bielsa kan drømme om, men aldrig får. Og dét til trods for lovende enere som Llorente, Martínez og Oscar de Marcos.

Alligevel er sammenligningen ikke tosset. Guardiolas indgroede dagsorden med højt presspil og utrættelige angreb fra flankerne — især i Dani Alves’ side — smager af Bielsa, og det samme gør Mourinhos fokus på fysisk overtag og lynhurtige kontraer, der dog modsat Bielsas forlæg som regel kommer helt nede fra forsvaret. Kodeordene er omstilling og hurtighed, og på en god og måske lidt utopisk dag har Bielsas team det hele og mere til. Argentineren i ham vil insistere på to forwards, den ene hængende som en trequatista med Maradona-tricks i ærmet, den anden lurende oppe i boksen Llorente-style eller måske à la Reals Gonzalo Higuain, som Bielsa selvfølgelig aldrig får råd til. Chileneren i ham vil tænke banen i trekanter. Hele tiden tre. Nede bagved og oppe foran.

Stadionet San Mamés har fået sit navn efter en kirke, som ligger lige i nærheden. Mammes var en dreng fra det tredje århundrede, som blev forfulgt, fordi han var kristen. Han blev tortureret af den romerske kejser Marcus Aurelius. Men englene holdt hånden over Mammes, og da den unge dreng blev kastet for løverne, nægtede de vilde dyr at gøre ham ondt. Mammes blev senere helgenkåret.

De chilenske fans kaldte Bielsa for El Loco, ’galningen’, og efter at han havde kvalificeret Chile til VM 2010 og siden sendte dem videre i knockoutrunden, titulerede de ham San Marcelino. Lige nu er allusionen til Mammes-legenden både hårdhændet og poetisk: Bielsa skal også tæmme løver, elleve af dem. Og imens står de andre rovdyr på spring. Se selv i morgen, når Bilbao skal på besøg i Sevilla.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her