Læsetid: 4 min.

Enden på eksperimentet

Venstre glemte, at en moralsk sejr beror på, at man ikke misbruger sin magt
På toppen. Trods tabet af regeringsmagten stod Løkke efter valget stærkere end nogen sinde. Lige til i fredags.

På toppen. Trods tabet af regeringsmagten stod Løkke efter valget stærkere end nogen sinde. Lige til i fredags.

Jens Nørgaard Larsen

10. december 2011

Det ufattelige var lige ved at finde sted. Venstre var blevet et nyt parti. Glemt var alle skandalerne, og væk var det langsomme, men sikre sammenbrud for regeringen Løkke. Søren Gade, Helge Sander, Birthe Rønn Hornbech og statsministeren med alle de tarvelige bilag, der gjorde sig til grin for hele verden på CPO15 og blev kaldt for vikaren: Det hele var allerede fortid.

Lederen af den gamle regering, som med tåbelige afdragsfri lån nærede en boligboble og misbrugte en højkonjunktur til middelklasseforkælelse, stod pludselig som ikonet på økonomisk ansvarlighed. Så snart Lars Løkke Rasmussen havde tabt regeringsmagten, blev han anerkendt som den ansvarligste statsmand i Danmark. Han havde i nederlagets time formået at fastholde Venstre som landets største parti. Det antydede, at partiets store projekt var lykkedes: Det var blevet det naturlige regeringsparti i Danmark. Vel tabte det magten, det sker for alle, men Venstre stod efter valget som det ansvarlige alternativ. Og i meningsmålinger var Venstre større end i Anders Fogh Rasmussens storhedstid. Faktisk var det større end Socialdemokraterne og SF tilsammen.

På partiets landsmøde blev den forhenværende formand Uffe Ellemann, der var så forhadt i 00’ernes Venstre, hyldet som den gamle mester. Slut med den pinlige affære med Dansk Folkeparti, Venstre var ved at genvinde sin uskyld.

På samme landsmøde lancerede Lars Løkke Rasmussen et opgør med det blik på udlændinge og danskere, som i 00’erne definerede den borgerlige regering moralsk. Det afgørende er ikke, sagde Lars Løkke Rasmussen, hvor mange indvandrere, der kommer til landet. Det er ikke et selvstændigt mål at forsvare den nationale enhed. Det afgørende er ifølge Løkke, om de bidrager til den danske økonomi eller belaster den. Og under stor jubel lovede han at kæmpe for skattelettelser.

»Det må ikke blive dyrere at være dansker,« var et nyt slogan, som skulle tale til både den sunde fornuft i Middelstandsvenstre og den urbane driftighed i CEPOS-Venstre.

En af de borgerlige favoritforestillinger spillede på samme tid i offentligheden: En gammel kommunist blev jagtet, fordi han er gammel kommunist — og selv skammer sig over det. Det var næsten lige så sjovt for Venstre, som at en anden minister var taget for sex-chikane, og den nye regering blev tvunget til at overtage den borgerlige økonomiske politik, de ellers havde hånet under valgkampen. Løkkes politik vandt, og han blev populær. Den umulige operation var ved at lykkes. Venstre var blevet til det, det så længe havde sukket efter: Danmarks store parti for ansvarlighed og anstændighed ...

Magtmisbrug

Men fredag falder det nye anstændige Venstre fuldstændig fra hinanden: En redegørelse fra en direktør i SKAT København slutter med et rygte om, at Venstres daværende skatteminister Troels Lund Poulsen kæmpede for at få »omgjort afgørelsen« i Helle Thorning-Schmidts skattesag. Han ville ifølge redegørelsen misbruge sin stilling i centraladministrationen til at krænke en politisk modstanders fundamentale rettigheder.

Søndag afslørede Ekstra Bladet, at Poulsens særlige rådgiver havde forsøgt at sprede fortrolige oplysninger fra Helle Thorning-Schmidts skattesag. Vi ved ikke, hvad daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen vidste og gjorde, og vi ved heller ikke definitivt, hvad Troels Lund Poulsen har sagt og gjort. Men vi ved, at han i redegørelsen fremstår som en mand, der misbruger sig magt til at skade sin modstander. Søndag annoncerer Poulsen sin ansøgning om orlov, og mandag er Lars Løkke Rasmussen tilbage i rollen som den sure og forsmåede vikar, der for alt i verden ikke vil svare ærligt på åbne spørgsmål.

Det er en af den slags skandaler i nutiden, der fordrer en genfortælling af den nære fortid: Det, som modstandere har erklæret lige så længe, som tilhængerne har benægtet det, fremstår nu som et historisk faktum: Venstre korrumperede moralsk.

Den sure vikar

Lars Løkke Rasmussen er ikke længere leder for det nye anstændige Venstre. Han er igen formand for det parti, der vandt magten, men mistede karakteren og smed ansvaret. Den indledende afvisning af alle sager med henvisning til, at der ikke var noget at komme efter, og den stadige insisteren på flertallets ret udviklede en magtfuldkommenhed, der blev skandaløs: Sagerne mod Søren Gade og Birthe Rønn Hornbech blev scener i en fortælling, der tilsyneladende kulminerer med undersøgelseskommissionen.

Venstre kom til magten på et opgør med alle de udemokratiske instanser, som skal kontrollere det demokratiske styre: Menneskerettighedsjurister, dommere, rigsrevision, racismeovervågningscenter, EU-domstolen og uafhængige forskere. Det opgør var relevant og legitimt. Opgøret traf en konflikt i demokratiet selv mellem dem, der er valgt til at bestemme, og dem, der skal overvåge dem, der bestemmer. Det var en slags demokratisk eksperiment.

Men Venstre underminerende selv eksperimentet. For man kan kun gøre op med dem, der skal beskytte mindretallet mod flertallet, hvis flertallet ikke misbruger sin magt. Man kan kun gøre sig fri af dem, der forsvarer borgernes rettigheder, hvis regenter ikke begår overgreb på de statsløses stilling og ikke misbruger embedsapparatet i kampen mod politiske modstandere. Venstre endte således med at bevise relevansen af alle de instanser, som de gjorde op med. Deres egen genfødsel som det anstændige og ansvarlige borgerlige parti er en tilståelse af det kollaps, som nu skal undersøges i en kommission. Moralen er den samme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Slut med den pinlige affære med Dansk Folkeparti, Venstre var ved at genvinde sin uskyld."

Den 'pinlige affære' varede altså 10 år og var selve grundlaget for VK-regeringen.

Godt, bortset fra at den grundlæggende demokratiske opfattelse er forkert: hvad alle de mange instanser gør, er at sikre demokratiet for alle - og det er netop ikke de folkevalgte, der er demokratiets sjæl, men derimod et samfund med en fælles moralsk opfattelse, hvor de ledende kan udpeges ved lodtrækning. Et sådant samfund bygger netop på de instanser, der kontrollerer for ret og rimelighed for alle og ikke lader den enkeltes fred i staten balancere på noget så vilkårligt som udfaldet af et valg.

Det er vist det modsatte, Mikael Petersen, at man i et demokrati forudsætter, at alle borgere er i stand til at varetage de fælles interesser.

Det er helt rørende, at liberalisterne har taget sandhedskærlighed på programmet. Det er det eneste, man kan være enige med dem i. Og hvordan de forener det med deres perverse livsindstilling, må Guderne vide.

Johannes Nielsen

Hvor holder jeg meget af Rune Lykkebergs indlæg. Mest af alt fordi de ikke - som det meste andet medieføde man dagligt fordøjer - hævder at tingene er simple. Der var netop en pointe med Venstres kontraktpolitik og opgøret med de bedrevidende meningsdannere - og så endte det alligevel katastrofalt.

Spørgsmålet er, hvor skadelig historien er for Venstre.

Er der mon ikke en ret stor fløj af Venstre der mener at hensigten helliger midlet, og som derfor kun ser det som en kvalitet at man har forsøgt sig med alle midler for at holde de røde fra magten?

Når jeg følger Søren Pinds maniske jagt på Ole Sohn får jeg ihvertfald den fornemmelse.

Det går jo fint for Lykkeberg det meste af vejen, men hvad er det, konklusionen om sammenbruddet bygger på? "En redegørelse fra en direktør i SKAT København", der "slutter med et rygte om...". "Vi ved, at [TLP] i redegørelsen fremstår som..." M.a.o. en redegørelse, der indeholder et rygte. Det er altså tyndt, altså.

Chresten Kjaergaard

Det er spændende at følge den lynchstemning, der er opstået ved mistanken om magtmisbrug begået af en tidligere venstreminister og hans spindoktor. Magtmisbrug, der skal være foregået i kølvandet på Helle Thorning-Schmidts skattesag.
Man forstår at det blot er en formsag at de vil blive dømt, først vil deres ugerninger blive rullet op for rullende kameraer, dernæst vil de blive dyppet i tjære og rullet i fjer, dømt ved folkedomstolen, hvis det da ikke bliver til en risretssag. En formsag.
Lad mig minde om 2 forhold, der ligger lige for. Vi borgerlige har aldrig hævdet at have den moralske overlegenhed som det antydes af Rune Lykkebjerg, det er udelukkende centrum-venstre, der har hævdet den position. Jeg tror vi stadig kan høre det hule ekko af udsagn som "tonen i udlændingedebatten osv.
Det ligger i naturlig forlængelse heraf at påpege at hele baggrunden for spindoktorens "whistleblower" -gerning, ifølge det som vi får at vide, udspringer af moralsk indignation over at oplysninger holdes skjult, en tilbageholden af oplysninger som mange skatteborgere gerne ville kunne sammenligne med deres egne således at de kunne forvisse sig om at de ved skattemyndighederne havde fået en fair afgørelse. En mulighed de ved HTS's handlemønster er frataget. Nu næres mange myter. Dette er efter min mening en interessant vinkel.
Det står i skærende kontrast til det som RL med et strejf af utidig skadefrohed fremturer med.
Den anden ting som jeg vil påpege er at hverken Troels Lund Poulsen eller andre i venstre med det, vi ved, er linket til hverken skattesagen eller det efterfølgende. Muligvis er der tale om et taktisk tilbagetog. I dette land er alle uskyldige indtil det modsatte er vist. Også en vigtig pointe.

Desværre var det den idealistisk-naive indstilling til højrefløjspartier, der mener at have førstefødselsret til magten i samfundet, Chresten Kjaergaard, der nær havde ladet dem slipper afsted med deres fordækte forsøg på statskup. Det er vist stadig ikke helt sevet ind, hvor alvorlig en forteelse, vi taler om.

Jeg går fuldt ud ind for at alle politiske foreningers og folketingsmedlemmers skatteforhold, og andre økonomiske forhold, bliver offentligt tilgængelige.

Det er imidlertid ikke tilfældet på nuværende tidspunkt, og dermed ser jeg ikke den store forskel på om det er Birthe Rønn Hornbech eller helle Thorning Schmidt der påberåber sig retten til hemmelighedsholdelse af private forhold.

At påstå at HTS/SKs skattesag kunne have nogen referenceværdi for andre, er vel så tæt som man kan komme på at insinuere at de skulle have fået særbehandling hos SKAT, - hvis man har mistanke i den retning, ville det være rart at høre en bare nogenlunde plausibel forklaring på hvordan et menigt folketingsmedlem skulle være istand til at påvirke behandlingen af sin selvangivelse.

Hvad angår Troels Lund Poulsens indblanding i et forsøg på at påvirke SKAT Københavns afgørelse, så fremgår dette som en klar påstand i departementchef Lofts redegørelse.

@Chresten,
Det er interessant som alle erklaerede borgerlige farer frem med den samme slags argument i denne debat.
Planeta Kepp kalder skattesagen for 'Thorning-sagen', LLR som ikke kan taelle mere (fra "...der er to dele af den sag" til "...der er tre dele af den sag" paa et par timer) og nu ogsaa dig som gentager insinueringen af Statsministerens "forskelsbehandling" MAANEDER & AAR foer hun fik denne post (hertil kunne man lidt fraekt svare at tyv tror, hvermand stjaeler). Derudover er det fordrejelse af sandheden naar Du og Kepp kalder spin doktoren (to ord) for en whistle blower (igen to ord), eftersom der ganske klart laa et motiv og en politisk taktik bag forsoeget paa at SAELGE fortrolige oplysninger (som han var i besiddelse af fordi...? Jeg spoerger bare).
Beklager, men det lyder for mig som den samme plade med de samme hak i, vi har hoert de sidste 10 aar.
Det kraever format at erkende et nederlag.
Og som LLR siger: "det er strafbart hvis man bliver opdaget".
Mvh Max

Desuden faar jeg det fysisk daarligt naar venstre- folk argumenterer at "vi valgte at koere den sag fordi vi mente der var en sag" og at alle alligevel snakkede om den (JA for fanden, i havde jo SELV plantet historien hos BT).
Det ville faktisk vaere hylesgaegt hvis ikke det var saa ulaekkert.

DR2 Deadline 22:30 i aftes, var en fortsættelse af Rune Lykkebergs artikel - Enden på eksperimentet.

Udsendelsen havde skematisk opstillet Venstres netværk i medieverdenen til dem der udlægger teksten i medierne.

For mig var det især interessant at se Mette Walsted Westergaards blide interveiw med Lars Løkke om hans manglende evner til at give et klart svar, når man kan huske hendes aggressive interveiw med Ole Sohn, om hans upræcise svar omkring afvikling af Terpo Print for 20 år siden.
Der var ligesom noget der fik sin forklaring.

Her er udsendelsen.:
http://www.dr.dk/DR2/Deadline2230#/25307

Desværre har politik og hæderlighed kun i sjældne tilfælde gået hånd i hånd.

For det meste har politik været en arena for beskidte tricks, rænkespil, bagvaskelse, studehandler, snigløb, løgn, korruption ... ja selv ombringelser.

Det er ulykkeligvis et spil, der tiltrækker de forkerte spillere - folk, der tror, at politik handler om at vinde og fastholde magten for sin egen skyld, i stedet for, i gensidig respekt, at samarbejde om de optimale løsninger for folket.

"Regenten som folkets tjener" er et fjernt valgsprog for de fleste politikere.

/O

Man må indrømme, at folk ligger, som de har redt, når de brokker sig over politikerne - for hvor er de selv i det politiske landskab?
Det er lykkedes den nuværende opposition at få folk til at betragte valg hvert fjerde år som topmålet af demokrati; men det er det ikke. Demokrati er det, der foregår mellem de fire år, hvor befolkningen deltager i udviklingen af politikken i debatter og igennem partiforeningerne. Når det ikke foregår sådan nu, er det folkets fravalg af politisk organisering, og dette fravalg er at kaste sig på maven for et system med en lille, elitær klasse af magthavere.
Demokrati er opgør med den slags fortidige opfattelser, at nogen på samfundsplan skal bestemme over andre. Demokrati er styre i fællesskab om de fælles opgaver. Så slipper man også for lovgivning, der i detaljen forsøger at bestemme rammerne for samfund og virke: det har ingen tid til eller et ønske om, bortset fra professionelle politikere, der desværre ikke opfatter deres 'stilling' som en sinecure-post, men tror, at de skal knokle dag og nat med nye regler.

En vigtig årsag til at Venstres åbenlyse moralske forfald har kunnet trives, er de følgagtige medier. INFORMATION inklusiv. Georg M. kan ikke ophæve dette.

Og havd med Thor Petersen der fiflede ulovligt med sin bopæl for at få endnu flere penge - og siden blev Folketingets formand. For ikke at nævne Hjorth Frederiksens bevidst og ulovlige praksis til skade for de fattigste i vores samfund (visse typer kontanthjælpsmodtagere). Hans brøde var vel i Ninn Hansen klassen, men slap uden skrammer på grund af V og K og, ikke mindst, Dansk Fupparti - samt den samlede danske presse, minus en enkelt redaktion i P1.

Den linkede Deadline-udsendelse er også ganske afslørende overfor pressen - selvom der advares mod at se konspirationer, så lader det til, at disse let kan foregå, fordi journalister simpelthen opfatter deres kolleger som først og fremmest upartiske og professionelle. Det er tydeligt, at den gamle sandhed har fået et skud for boven med en, man kan næsten opfatte det som organiseret, række VUere med journalistiske og politologiske uddannelser, som oversvømmer og ensretter offentligheden.
Måske tror de virkelig selv, at de kan være professionelt upartiske, men selvfølgelig kan de ikke det, og det skal de heller ikke være - blot skal de ikke ses som uhildede, men mødes med andre holdninger fra modparten.
Én ting, der taler for en konspirationsteori på det bevidste plan, er dog, at den politiske overbevisning, der binder dem sammen, præcist peger på interesserne som styrende adfærd og liv. Det vil altså være en bekræftelse af et ideologisk indhold netop at té sig, som man øjensynligt gør.

Lykkeberg skriver: "Venstre kom til magten på et opgør med alle de udemokratiske instanser, som skal kontrollere det demokratiske styre: Menneske-rettighedsjurister, dommere, rigsrevision, racisme-overvågningscenter, EU-domstolen og uafhængige forskere. Det opgør var relevant og legitimt."

Er det også Informations linie? At opgøret med smagsdommerne m.fl. var relevante og legitimt?

Hvis - så er den dag nok ikke fjern, hvor avisens tidl.
hofkommentator Erik Meier Carlsen får opbakning til sit udsagn om, at Dansk Folkeparti er en nødvendig og tiltrængt parlamentatisk fonyelse.

Der skal mere end en Metz til at rette op på sådanne udsagn. Inf's nye linie?

Udsendelsen - Bag om Borgen - som blev genudsendt her i dag på DR1, er virkelig tankevækkende TV, når det er bedst.

Adam Price, der har skrevet manuskriftet til Borgen, siger i udsendelsen bl.a.:

- Det er virkeligheden der indhenter os. Jeg har ikke skrevet af efter virkeligheden.
Lidt senere tilføjer han.:

- Men det er jo lidt semifarligt det vi har lavet.

Udsendelsen - Bag om Borgen - kunne godt som undertitel have haft Rune Lykkebergs overskrift - Enden på eksperimentet.

Man kan desværre også med en vis ret hævde, at Lykkeberg benytter det såkaldte "guilty by association" trick på hele Venstre. Det er ikke just fritænkende at benytte logiske fejlslutninger på denne måde til at gøre hele Partiet venstre - Danmarks p.t. største - til implicerede forbrydere.

Ventres magtmisbrug er åbenbart. Når Venstres top diskuterer en privat skattesag, når de har lyst, og når den samtidig kører på landets medier, burde de have handlet på den.

Som regeringsparti er det deres job at sikre borgernes retssikkerhed. Nå der kører en sag, som fagfolk har afgjort ikke er en sag for embedsværket, så bør staten sikre, at borgeren ikke lider overlast.

I stedet ser det ud til, at sagen er dukket op igen og igen på foranledning af en organisation, som ønskede at profitere på den. Venstre glemte, at de var statsparti, og blev sig selv nærmest.

Venstres moralske implosion er fuldkommen.

Jens Jørn Pedersen

Jeg undrer mig til stadighed over, at gode venstrefolk ser nogle kvaliteter i Lars Løkke (Muldvarpen).

Muldvarpen har aldrig spillet med åbne kort. Han har anvendt ufine metoder i mange sammenhænge, hvorved han latterliggør begrebet demokrati.

Hvis man køber en cykel af Muldvarpen, så mangler den mindst et hjul!

En underlig verdensfjern analyse.

Realiteten er, at politik desværre er et "levebrød", og det er vægernes skyld.

Politikere (demokratisk valgte - så det er vores egen skyld ) er ikke overmennesker på nogen måde - moralsk er de måske lidt under befolkningens gennemsnit ( og det gælder uanset partifarve).

Det bliver ikke bedre før vælgerne bestemmer sig for kun at stemme på reelle personer,som har f eks samme erhvervserfaring fra en almindelig arbejdspalds som de fleste i samfundet .

Man burde kun kunne indvælges i folketinget i maks to på hinanden følgende perioder - så undgår man levebrødspolitikken (- og de dermed forbundne skandaler)..

Det er partierne, der opstiller kandidaterne. De er hovedansvarlige for, at vi får den stemmeseddel vi får.

Desuden har medierne herhjemme fået en struktur med politiske kommisærer, der med udgangspunt i deres ungdom i VU, eller som indgifte parter repræsenterer en meget lille kreds med sammenfaldende - eller måske snarere sammenstyrtende - værdier. Denne kreds har fremmanet et billede af, at Rød blok er utroværdige mens blå blok er ansvarlige.

Som Frans Joseph Goebbles sagde, så virker propaganda. Konsellationen virkede i 10 år. Den arbejder stadig på at korrumpere den sidste sandhed i Danmark.

Så nej - vælgerne sammensætter ikke frit forlketinget.

Der er en blå hykler længere oppe i tråden, som plæderer for, at man er uskyldig til det modsatte er bevist.

Det er lidt sent at komme med den, efter at de blå i 10 år har sværtet anderledes tænkende. Eller bare de anderledes - nu kan vi jo ikke tænke allesammen.

Men i denne sag er det patetisk. Efter at Venstres organisation aktivt har fremmet misinformation om en privat sag, aktivt har forsøgt at omgøre sagen, da den var afgjort - så kommer der nu en blå og siger, at det må man ikke.

Egentlig skal man sige tak for erkendelsen. På samme måde som at sige tak til Uday Hussein for at angre, at han havde tortureret befolkningen.

Venstres dobbelte bogholderi med at nedgøre demokratiets modstandere i de varme lande, samtidig med at de nedgør selve demokratiet herhjemme fortsætter. Venstre er ikke sin partiorganisation værd. Og jeg tror, den er rigtig dyr.

@Kasper Planeta

Nej, men hvor ER det dog synd for stakkels Venstre at de -efter 10 aar ved magten- nu skal staa inde for den praktik de har foert.

Og nu er Skattesagen (den foerste personsag rettet Imod borgerlige politikere siden valget) selvfoelgelig ogsaa "roedt spin" og "en sammensvaergelse af de roede medier / de salgsorienterede medier".

For det er da UTAENKELIGT at DKs stoerste parti kan tage fejl i deres omgang med de demokratiske spilleregler. Det ligger jo i markedsoenkonimien at vinderen altid har ret, ikke?

Du skriver paa 180 at S proever at anbringe HTS i en offer-rolle, men hvad er det du selv goer?

Mvh Max

PS Ovenstaaende kan indeholde sarkasme.

Selv Ellen Trane Noerby (Vs politiske ordfoerer) siger adspurgt om Skattesagen (og den rekordlave tillid til Vs formand LLR) til Politiken, at:
»Vi har ikke noget at skjule, og vi har ikke noget kendskab til beskyldningerne om læk af personfølsomme oplysninger«. Dvs hun taler kun om den politianmeldte sag og ikke om magtmisbruget (som hun derved underforstaaet vedkendes, eller hur?). Det er det samme naar hun taler for LLR. Kun laekket, ikke et ord om det, kommissionen skal undersoege.

@Kasper Planeta Kepp (& associates):
Hvad siger du til Vs noget tynde forsvars-tale?
'Guilt by association" er selvfoelgelig ikke i orden, men for mine oerer lyder det ikke som et uskyldigt parti.

Mvh Max

Når Løkke lyver blinker hans øjne. Jo større omskrivelse af sandheden, des mere blinker han. Det bliver helt slemt, når han lyver og indser, at omgivelserne ikke tror på hans løgne. Så blinker han helt vildt.

Så længe, han tror, han kan styre situationen, blinker han ikke mere end normalt. Når det går op for ham, at nogen gennemskuer ham og hans løgn(e) bliverhan/hun nedstirret med et koldt, ubehageligt "dræberblik".
Set i det perspektiv, er det forståeligt, at den kvindelige studievært Mette Walsted ikke kastede sig ud i et lige så aggressivt interview med Løkke som hun gjorde overfor Ole Sohn.

Ufatteligt, at der er så mange, der ikke har gennemskuet dette usympatiske menneske!

@Lykke Johansen
De 30-35% V-stemmer synes måske LLR ligner dem selv og får sympati for ham, når han får massage af offentligheden.

Anders Fogh løj også, hvor man kunne se hagen sitrede lidt umiddelbart efter.

John Hartfelt.
- Danskerne har de politikere de har fortjent.!

Ja, det er rigtigt. Derfor må vi nok også finde løsningen på vores demokratiske problem, uden om demokratiets vogtere.

@Holger Madsen

Helt sikkert. Der er brug for nye partier med nye prioriteringer. Et opgør med herremandstanken, der dominerer (alle partier) på Christiansborg vil være et godt sted at starte.

Hernæst at få gennemsigtighed i centraladministrationen og åbenhed i det lovgivende arbejde.

I har ret : Politik er noget værre lort.
Men er de røde bedre ?

Kroll har ret : 8 år, maks 12, og så ud. Med det dobbelte i løn.
Så bliver der mindre brug for spindoktorerne.

@leo nygaard
De eneste rigtigt 'roede' (EL) har praecis en begraensning for deres folketingsmedlemmers valgbarhed. Saa det maa blive et 'ja'
Mvh Max

De røde har indtil videre genindstalleret det demokratiske system.

Og til forskel fra de blå har de ingen kontrol med medierne.

@Jeppe Brogård:

Eftersom modvinden mod Venstre kommer direkte fra en beskyldning rejst i Ekstra Bladet, så tror jeg det er lidt søgt at sige "kontrol med medierne".

De røde har heller ikke gjort noget ved det demokratiske system. Der er stadig ingen tvungen fremlægning af folketingspolitikeres økonomiske og finansielle relationer, pensioner og investeringer. Der er ikke indsigt i ministeriernes kalendere, der arbejdes fortsat på at undgå Danmark skal leve op til diverse internationale konventioner, den røde regering har aldrig haft flere "særlige rådgivere".

Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem valgkamp og regeringsgrundlag.

Der er masser at gøre, hvis man vil fremstå som demokratisk legitime. Foreløbig fremstår de røde fuldstændig lige så skumle og usle som de blå.

Åbenhed. Gennemsigtighed. Offentligt tilgængelig forvaltning. Nu.

@Holger

Tak for dit relevante spørgsmål. Det tillader mig at gøre rede for et vigtigt delemne omkring den stedfundne korruption:

Jeg mener, at de røde ikke er indgiftet eller har indsuppleret deres nuværende og tidligere spindoktorer på redaktørposter i medierne. Jeg mener at Ekstrabladet og BT nu under høje skrig løber fra, at de har været VKOs håndgangne mænd og kvinder i længere tid. Jeg mener, at have oplevet deres beredvillighed i adskillige år.

@ John
De røde har indtaget deres poster efter et veloverstået valg på trods af et årelangt karaktermord på deres leder, som var orkestreret fra venstres pressemaskine og deres statslønnede presserådgivere og på trods af statsfinansieret klapjagt på Venstres politiske modstandere.

De røde har ganske enkelt ikke iværksat pressekampagner imod anderledes tænkende for skatepenge.

Hvor ser du eksempler på, at de røde er lige så skumle som de blå?

Hvor ser du eksempler på, at de røde er ligeså usle som de blå?

Det er på tide omverden ser Venstre for hvad det er....Danmarks skamparti.
Derudover er det synd at reklamepenge kan få så mange mennesker til at sætte krydset forkert.

@ Svend Karlsen, der topper med sin kommentar pt.:
Jeg synes - måske næsten modsat dig Svend, og anbefalerne - at det er påfaldende, hvor stor en del af Venstres folketingsgruppe, der er helt tavse.
Jeg tror vi har en lille klike omkring Lars Løkke, som har taget styringen i Venstre, og som galper op som gale hunde: Pind, Grisen, Trolex (pt. passificeret), Karsten den Unge, Hende med Øjnene, Støjsenderen, Løhde måske et par flere ja, den gruppe, der skidtsnakker.
Så virker der til at være et stort 'for'-bagland, som virker mere eller mindre lamslået, men som ikke er så højtråbende: Schall-Holberg kunne være én, men de er mange - og påfaldende stille.
Hvis den gruppe nu véd, at Løkke-slænget rent faktisk har haft gang i noget - skattesag, hospitaler, asylanter, jægerbog osv. så holder de sig klogeligt tavse og på afstand. For nogen skal jo tage over, hvis korthuset vælter.

Sider