Læsetid: 6 min.

Filosoffen med hælafleveringen

Søndag døde en af de store legender i brasiliansk fodbold. Socrates Brasileiro Sampaio de Souza Vieira de Oliveira. Med ham døde et stykke af fodbolden og et stykke af Brasilien
VM 82. Socrates eliminerer Nordirlands Ian Stewart i en kamp om bolden under VM den 16. juni 1982.

VM 82. Socrates eliminerer Nordirlands Ian Stewart i en kamp om bolden under VM den 16. juni 1982.

Oscar Sabetta

10. december 2011

Alkohol og smøger var, som den brasilianske fodboldlegende Socrates sagde, livslange partnere. Søndag den 4. december 2011, på Albert Einstein Israeli Hospital i Sao Paolo, ville lunger og hjerte ikke mere for den 57-årige Socrates Brasileiro Sampaio de Souza Vieira de Oliveira, og med ham døde et stykke af Brasilien. Socrates var alle tiders cool ikon for en måde at spille og tænke fodbold, der ikke tåler platte sammenligninger med kunst. Den var sin egen verden. ’O Doutor’, ’Doktoren’, ’Kongen af hælafleveringer’, som Socrates blev kaldt, gav fodbold en aura af skønhed, men også af skrøbelighed og uforudsigelighed. Dagen efter Socrates’ død, mandag den 5. december, vandt hans elskede hold Corinthians guld hjemme i Brasilien, og pokalen blev dedikeret til ’nr. 8’ med fuldskægget, den ranglede og dog stoiske krop, det politiske intellekt og en umættelig passion for liv, hvor fodbold og eksistens er ét og det samme.

Socrates blev født 19. februar 1954 i Belém do Pará, Brasilien. 20 år senere debuterede han som professionel for klubben Botafoga, men det helt store gennembrud kom i 1978, hvor Socrates skrev kontrakt med Sport Club Corinthians Paulista i Sao Paolo, hvor han nåede at spille næsten 300 kampe.

’Brasilianere har ingen planer’

Året efter, i 1979, træder Socrates ind på det brasilianske landshold. Her opnår han 60 sejre og scorer 22 mål. Efter VM 1982, hvor Socrates sammen med andre lysende stjerner som Zico, Eder og Falcao, spiller som engle på grønsværen, men alligevel må se sig slået ud efter anden runde, prøver O Doutor lykken i den italienske klub Fiorentina. Det europæiske eventyr bliver dog ganske kort, og i 1986 vender Socrates tilbage til Brasilien og klubben Flamengo i Rio de Janeiro. Tre år senere sluttes ringen, da den 193 cm høje elegantier, der for længst er blevet berømt for at ryge som en skorsten og slukke tørsten med sprut, atter vender tilbage til Botafoga.

Efter karrieren arbejder Socrates som læge. Faktisk udskød han sin internationale karriere tilbage i 70’erne, fordi studierne skulle færdiggøres. Han er også utrættelig, når det gælder politisk og socialt virke i hjemlandet Brasilien. Han ved, at fodbold kan gøre en forskel. 2004 er en kuriøs krølle på et liv, der i forvejen eksploderer af farver og egensind: Socrates går med til at bruge en måned som kombineret spiller og træner i den engelske ottende divisions-klub, Garforth Town i West Yorkshire. Han får i alt 12 minutter på grønsværen, da Garforth spiller uafgjort 2-2 mod Tadcaster Albion, alt imens Wheatley Park sætter publikumsrekord med mere end 1000 hujende fans på de ramponerede lægter. Og Socrates selv bliver foreviget med bredt smil, grånende skæg og begge hænder om Garforths fadølsanlæg.

Seks år senere, i sommeren 2010, er Socrates inviteret til London for at tale ved en international litteratur- og kulturfestival. Til BBC Sport løfter han sløret for, hvad det vil sige at være brasilianer:

»Den måde, vi lever på i Brasilien, er ikke lige som i Europa, hvor du har planlagt din kalender for hele næste år. Vi brasilianere ved knap nok, hvad vi skal lave om 15 minutter,« udtalte Socrates.

Socrates fortæller også, at heltene ikke er Pelé eller Garrincha, som man skulle tro, men multikulturelle koryfæer, outsidere, der imploderede i mainstream’en, som John Lennon og Che Guevara. Ved indgangen til årtusindets sidste årti tager Socrates en universitetsgrad i filosofi — logisk nok er han især glad for Platon — og samtidig er han praktiserende læge i byen Ribeirao Preto og flittig kommentator om såvel fodbold som kultur og politik. Desuden skriver han på en roman.

Konge af midtbanen

Da Socrates’ boldartisteri er på sit højeste, i begyndelsen af 80’erne, er han kongen af midtbanen. Bevægelserne er langsomme, graciøse og panter-agtige, men først og sidst cool, og parallellen til sambaens genfødsel i de år med navne som Zeca Pagodinho, Almir Guineto og Grupo Fundo de Quintal, efter at disco og rock havde taget teten, er tydelig. VM 1982 er en kulørt, smittende og dyb parentes, lige dele platform for kvalme myter om Selecao Brasileira, der er for dovne og festglade til at interessere sig for defensiver, og et skrøbeligt mellemværende af kommerciel kliché og oprigtighed sportsglæde. 1982 er for Socrates og Brasilien i vores erindring, som pagoden er for den sydamerikanske samba: Født i Bahia og oprindeligt en overdådig fejring af mad, musik, dans og folklore, men med årene forvitret i stereotyp kommercialisme og fedtet pop, Pagode Romântico.

Kig på ham, f.eks. i den klassiske og fantastiske match mod USSR i VM 1982, hvor kaptajnen Socrates med de lange ben glider forbi først én, så to forsvarere og til sidst hamrer kuglen i russernes netmasker. Tit er strømperne nede om anklerne. Han kan bide fra sig og vinde bolde tilbage i glidende tacklinger, men oftest skridter han arenaen af og dirigerer sine tropper med en fod hér, en hæl dér, en lige pasning til siden, en dyb aflevering ud på flanken — og en pludselig stikning ind i målfeltet, som fjenden slet ikke havde set. Socrates gjorde sig selv usynlig og langsom, og hvis han var musik, var han en blød synkope, ikke en hård. Lige som i pagoden.

Episke dimensioner

Der var andet og vigtigere end at vinde, fortalte Socrates i et tilbageblik på ‘82:

»At vinde er langt fra det vigtigste. Fodbold er en kunstart og bør fremvise kreativitet,« sagde Socrates og fortsatte:

»Hvis malere som Vincent van Gogh og Edgar Degas på forhånd havde kendt graden af deres berømmelse og agt, ville de aldrig have skabt det, de skabte. Du bliver nødt til at nyde selve kunstudøvelsen og tænke krampagtigt tænke: ’vil jeg vinde?’«

Italiens Paolo Rossi blev brailianernes banemand i Spanien 1982. På Sarrià Stadion lavede Rossi hattrick, og selv om Socrates & Co. kom tilbage i matchen igen og igen, forsvarede italienerne sig bravt og endte med ikke bare at vinde opgøret 3-2, men et samlet VM efter finalesejr over Tyskland. En klode af fodboldfans begræd Brasiliens exit, også selv om Socrates hævdede, at det ikke bare handlede om at vinde. Det var Ungarn 1954 og Holland 1974 om igen. Men måske var det bare Socrates’ måde at sige på, at fodbold ville være alt for kedelig, hvis det bedste hold altid vandt.

Vi husker VM 1982 for en brasiliansk midtbane af episke dimensioner. Det var dér, de alle sammen huserede: Lige ved siden af Socrates lå teknikeren, dribleren og skudkongen Zico. Der var kraften fra Paulo Roberto Falcao og en mere fremadrettet fysik hos Toninho Cerezo. Men der var også den dynamiske venstreback Júnior og min egen yndlingsspiller Eder, den karismatiske trequartista, som sugede opmærksomheden til sig, da Brasilien jonglerede sig til sejre over USSR (2-1), Skotland (4-1), New Zealand (4-0) og Argentina (3-1). Og alligevel måtte man spejde forgæves efter effektive målmaskiner og ikke mindst solide defensiver. Her var ingen Didi, Amarildo, Vavá, Pelé, Nílton Santos eller Carlos Alberto. Som Pelé senere skrev i sin selvbiografi om holdet fra ’82:

»Der skete nogle vidunderlige ting for Brasilien dét år, men det virkede, som om hele mandskabet var én stor midtbane. Det var ikke afbalanceret nok,« skrev Pelé.

Hvad gør fodbold ved moderne mennesker?

»Nu om stunder sælger vi en illusion til vores børn, om at fodbold kan gøre dem rige og berømte. Og det er dét,« udtalte Socrates i et interview få år tilbage og fortsatte i sin umiskendelige blanding af lyrisk patos og politisk krydsermissil à la Che:

»Ved du hvad? Det betyder ingenting. Det vigtigste er, at fodbold lærer dig at se og forstå begge sider af livet, den rige og den fattige, og at du møder mennesker dér.«

Æret være dit minde, Socrates Brasileiro Sampaio de Souza Vieira de Oliveira.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Harder
Christian Harder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu