Læsetid: 8 min.

Kibera — hvor kvæghyrdens vandring ender

Stadig flere masaier og andre hyrdefolk på Afrikas Horn må på grund af klimaforandringer og konkurrence om jorden opgive deres oprindelige tilværelse. Mangesøger til storbyerne, hvor de ender i slummens elendighed. Joseph Lemole er en af dem
Stadig flere masaier og andre hyrdefolk på Afrikas Horn må på grund af klimaforandringer og konkurrence om jorden opgive deres oprindelige tilværelse. Mangesøger til storbyerne, hvor de ender i slummens elendighed. Joseph Lemole er en af dem
3. december 2011

Der er noget med hans øjne. Knækket stolthed? Svært at se i det lille mørke rum, hvor han sidder på en hvid plasticstol, presset op i hjørnet mod bølgebliksvæggen. Han svarer på spørgsmålene, men undgår den øjenkontakt, der indebærer blottelse. Værdighed er en indgroet del af hans kultur og opvækst, men her i den snavsede elendighed fremstår den noget vingeskudt.

Navn: Joseph Lemole

Alder: 26 år

Baggrund: Masai

Sted: Kibera, en af Afrikas største slumbyer, i Kenyas hovedstad Nairobi.

Indtil for få måneder siden levede Joseph, som hans folk har gjort i århundreder. Som kvæghyrde, der vandrede med sine dyr, efter hvor græsningen var bedst og vandet tilgængeligt. Senest i området ved Kitui i det østlige Kenya

»Min far havde 45 køer, jeg havde 10,« fortæller han.

Det gik. Indtil tørken for alvor blev slem sidste år.

»Vi gik ud med køerne kl. tre om morgenen, fordi der var en smule dug, de kunne drikke. Men tørken blev værre, og så døde de. Nu er der ingen tilbage.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, og så kan man lige kontrasterer disse menneskers helt og aldeles kummerlige forhold med det håbløst forkælede nonsens "farven af klinkerne matcher ikke med gardinernes ditto" i "Hammerslag" eller "Liebhaverne".

Ja, det er helt forfærdeligt og jeg skæmmer mig over at vi i verdens rigeste hjørne bruger tusindvis af milliarder penge på al mulige ting og aktiviteter som er enten destruktive for miljø og mennesker eller fuldstændig ligegyldige og nytteløse. Det er en skændsel og jeg håber at der snart kommer en ændring i vores attitude.

Jeg mener dog også at den måde mange af Afrikas nomadefolk lever på aldrig har været hverken økologisk eller social/politisk bæredygtig. Mange af stammerne har en historie som morderiske røvere, sklaveejere, sklavejægere og -handlere, (Mauretaniens Tuareg er først for nylig blevet tvunget til at opgive deres højtelskede tradition for at holde slaver) og har haft fejder og stammekrige kørende over århundreder. Dertil kommer at de har bidraget deres del til ørkenspredning igennem hensynsløs afgræsning. Får og geder æder simpelt hen alt grønt der kan ædes, især spirende træer og buskads. Træ der overlever gedernes appetit bliver brugt til brænde.

Hensyn til naturen eller til andre mennesker har aldrig fyldt ret meget i de fleste nomaders bevidsthed og livsstil.
De rejser jo bare videre når et område er tømt for det de har brug for eller hvis der opstår for megen ballade med naboerne.

De har ikke bare brug for økonomisk hjælp men også uddannelse og hjælp til at finde en ny, moderne og bæredygtig livsstil.