Kommentar
Læsetid: 8 min.

Kometen, der blev en fuser

Obamas tilhængere er skuffede, demoraliserede og ængstelige – med god grund: Præsidentens første embedsperiode har været kendetegnet ved mangel på lederskab, beskæmmende fiasko, forspildte chancer og politisk dødvande
Moderne Tider
10. december 2011
Den eneste trumf, som præsidenten stadig kan spille på, er, at uanset hvor uduelig han har været til at lede landet, så er han stadig genial til at føre kampagne.

Den eneste trumf, som præsidenten stadig kan spille på, er, at uanset hvor uduelig han har været til at lede landet, så er han stadig genial til at føre kampagne.

Olivier Douliery

Enoch Powell, en kontroversiel britisk politiker fra midten af det 20. århundrede, udtalte engang: »Alle politiske liv er dømt til at ende i fiasko, medmindre de ophører brat på et lykkeligt tidspunkt midt i vadestedet. Det hører nu engang til politikkens væsen og til det at være menneske.« Hvad USA’s præsident Barack Obamas tilhængere og givet også manden selv dog næppe havde set komme, var, at denne fiasko ville melde sig så hurtigt.

Måske er det er for tidligt at konkludere, at denne fiasko står mejslet i sten. Det amerikanske præsidentvalg er endnu mange måneder forude. Den republikanske opposition kan endnu nå at udpege en uvælgelig populistisk narrehat som Rick Perry eller Newt Gingrich som præsidentkandidat i stedet for den tidligere Massachusetts-guvernør Mitt Romney, der har de mest realistiske chancer på hånden for at berøve præsident Obama endnu en embedsperiode. For Romney er en overvejende midtsøgende figur, der kun for en stund har forklædt sig som en højreorienteret fanatiker i forsøget på at bejle til de mest reaktionære elementer i sit parti — frem for alt Tea Party-bevægelsen, hvis støtte han må sikre sig for at vinde nomineringen. Men som en god bekendt, en højt placeret Washington-republikaner, for nylig betroede mig, da jeg brokkede mig over Romneys rædsomme leflen for disse ekstremistaktører: »Bare rolig, Mitt tror ikke på ét ord af det, han siger!«

Fløjene tager over

Jeg håber, min republikanske ven har ret, men ingen kan vide det med sikkerhed. Vel lyder en vedtagen sandhed i amerikansk politik, at republikanske præsidentkandidater i primærvalgsæsoner altid vil hælde mod højre og demokratiske mod venstre, men begge rykker straks mod centrum, så såre de er valgt. Sagen er bare den, at vi for tiden lever i en epoke, hvor fløjene i stigende grad overtager centrum. Derfor er det på ingen måde indlysende, at vi vil se det velkendte mønstre fra tidligere amerikanske præsidentvalgkampe gentaget til næste år.

I mellemtiden er præsident Obamas tilhængere demoraliserede og ængstelige. Rakte hans —og deres — held ikke længere end til at hjemtage den forbløffende valgsejr i 2008? Det synes en række demokratiske partiveteraner at mene. Adspurgt om, hvad næste skridt bør være for Obama og Det Hvide Hus lige nu, udtalte eksempelvis James Carville, en kampagneleder bag Bill Clinton vellykkede præsidentvalgkamp i 1992: »At gå i panik!«

Symbol på det nye

Desværre er der alle mulige tegn på, at det er, hvad demokraterne gør. Resultatet kan kun blive en ond cirkel, hvor deres stigende panik opildner modstanderne yderligere og styrker republikanerne i Kongressen (et flertal i Repræsentanternes Hus, et blokerende mindretal i Senatet) i deres forsæt om at bremse alle forslag, Obama-regeringen måtte bringe frem. For hvert nyt lovinitiativ, der således ender i fiasko, vil Obama se desto svagere ud og desto mere ligne bekræftelsen på hans modstanderes uafladelige anklage: Nemlig, at han ganske enkelt ikke har den personlige kaliber, der skal til for at varetage jobbet som USA’s præsident i en tid med verdensomspændende økonomisk krise og to uafsluttede krige i den islamiske verden, hvoraf den i Afghanistan går særdeles dårligt, uanset likvideringen af Osama bin Laden.

I dag må man knibe sig selv i armen for at huske på, at da Obama blev valgt for lidt over tre år siden, virkede han som en ustoppelig kraft. Efter en kort politisk karriere i Illinois —han blev valgt til denne stats senat i 1997 og sad frem til 2004 — og et mislykket kandidatur til Kongressen i 2000 blev Obama valgt til senator i 2005 i et valg, hvor hans første republikanske modstander måtte trække sig efter en sexskandale, mens hans anden viste sig som en fuldblods excentriker, der nok kunne appellere til højreekstremistiske kredse, men var chanceløs i det bredere vælgerkorps. Fire år senere var Barack Obama De Forenede Staters 44. præsident og nationens første sorte statsoverhoved — det sidste i medfør af den særegne amerikanske definition af ’race’, der overraskende nok har formået at overleve det sidste halve århundredes mange blandede ægteskaber, endskønt den bygger på den overbevisning, at blot én dråbe ’sort blod’ — hvad i al verden det så måtte være — gør en person sort, og oprindelig blev knæsat af hvide slaveejere længe før Den Amerikanske Borgerkrig.

Tilhængere af Hillary Clinton, hans vigtigste demokratiske rival til præsidentposten i 2008, fremførte forgæves argumenter for, at Obama var for uerfaren til at kunne bestride præsidentposten. Men Obama forstod at tale sig ind i hjerterne på amerikanerne med sit slagord om, at det gjaldt om at ’have modet til at håbe’. I et USA, der var slemt ramponeret efter finansboblens sammenbrud, boligmarkedets kollaps og krige, der ikke gik bare tilnærmelsesvis så godt, som politikerne havde lovet, var befolkningen grebet af større pessimisme end på noget tidspunkt siden Vietnamkrigen — det var dengang, da snesevis af amerikanske storbyer blev hærget af raceoptøjer — syntes Obama at kunne tilbyde en vej frem. Da han blev valgt og — nok så væsentligt — hurtigt genforenede Det Demokratiske Parti ved at overtale Hillary Clinton til at blive udenrigsminister, kunne selv de amerikanere, der var imod ham, ikke modstå fristelsen til at sole sig i glansen fra den moralske glorie ved at se ham indsat i landets mest magtfulde embede. Det var, som om tavlen hermed var vasket ren for yderligere behov for skyldfølelse over for landets racistiske rødder og racistiske historie. Som om der var åbnet en dør til en fremtid, hvor et stadig mere multietnisk Amerika kunne starte på en frisk.

Hvis der er noget, amerikanere virkelig elsker, så er det nye begyndelser! Som F. Scott Fitzgerald engang så mindeværdigt erklærede: »I amerikanske liv findes der ikke nogen anden akt.« Stort var derfor chokket for de millioner af amerikanere, for hvem finanskrak, tvangsauktioner og livslange gældsfælder gjorde det aldeles uoverkommeligt at tage hul på en ny første akt. Der er da heller ikke noget galt med politisk held. Men det, som blev overset i al euforien var, at Obama stort set ikke havde erfaringer med national politik, og at han på samme måde som under sin succesrige kampagne til senatsvalget i Illinois i 2004, kom op imod en modkandidat i præsidentvalgkampen, senator John McCain, der var langt fra at være nogen jævnbyrdig modstander. McCain havde alle odds imod sig: Hans fremskredne alder stod i beskæmmende kontrast til Obamas ungdommelige energi; han forsøgte at afløse George W. Bush, som på daværende tidspunkt var ekstremt upopulær. Og som om det ikke var nok, formåede han også at føre en af de mest uduelige kampagner i moderne amerikansk valgkampshistorie.

Fjenden bestemmer også

På dagen for hans indsættelse var den nationale stemning sådan, at Obama forekom at være mere salvet end valgt. Men den nye præsidents tilhængere burde have husket på, at en komet er en faldende stjerne, ikke en opstigende. I al fald syntes Obama selv at have indledt sin præsidenttid ud fra den formodning, at alene omfanget af hans sejr, den enorme goodwill, han kunne regne med i offentligheden og — selv hans fjender måtte indrømme ham dette — hans bemærkelsesværdige karisma kombineret med solide flertal i begge kamre af Kongressen, så godt som sikrede, at han ville kunne gennemføre en stor del af den ambitiøse reformdagsorden, han havde skitseret i løbet af sin valgkamp.

Men som amerikanske militærofficerer ynder at belære deres overmodige underordnede om: »I krige er fjenden også med til at bestemme«. Sådan så Obamas republikanske modstandere helt sikkert på det, og fra første færd var de fast besluttede på at bekæmpe den nye præsident med næb og kløer og nedskyde alle initiativer, store og små, som han tog. I første omgang reagerede Obama med vantro. Under et tv-transmitteret møde med republikanerne i Repræsentanternes Hus, hvorunder disse i det uendelige gentog, at de under ingen omstændigheder kunne godtage hans forslag til reform af sundhedssystemet regningen, udbrød han til sidst forbitret: »Hør her, der har faktisk lige været valg, og jeg vandt«.

Dette imponerede muligvis Obamas tilhængere, men gjorde ikke indtryk på republikanerne. Hans regering fik held til at presse en ny sygesikringsordning igennem — selv om den blev nødt til at udvande den kolossalt for at få den vedtaget.

Men siden er Obama gået fra det ene nederlag efter det andet. Det blev hævdet, at blandt erfaringerne fra hans arbejde som ung græsrodsaktivist og borgerrettighedsadvokat i Chicago var kunsten at bringe et kompromis i stand. Men konfronteret med en uforsonlig modstand viste denne kompromiskunst sig igen og igen sig at bestå i, at regeringen markerede sin position, firede lidt på den, konstaterede at epublikanerne var lige så ubøjelige som før, og derpå fire lidt mere. Resultatet blev, at hvert eneste lovforslag fra miljø over finansielle reformer til uddannelse kom til at udarte til øvelser i halve foranstaltninger. Republikanerne ikke blot godtede sig over det, de organiserede sig også på måder, som præsidentens tilhængere syntes ude af stand til at hamle op med. Resultatet blev Tea Party-bevægelsen, det stærkeste populistiske udbrud, USA havde set i mange årtier, og i dens kølvand et valg til Kongressen i 2010, hvor demokraterne mistede deres flertal i Huset og i Senatet ikke længere kunne mønstre et tilstrækkeligt flertal til at få lovgivning igennem.

Kræver mere end held

For hvert et kompromis er Obamas støtte svundet. Uden tvivl forventede præsidentens tilhængere for meget, men deres skuffelse er efterhånden så dybt indgroet — især blandt de helt unge vælgere, der trodsede de sædvanlige amerikanske mønstre og mødte op i hidtil uset tal for at stemme på ham — at det er mere end svært at se, hvordan begejstringen fra 2008 kan blive gentaget i 2012. Problemet for demokraterne i almindelighed, og Obama er ingen undtagelse, er, at de er et centrum-venstreparti — nå ja, så efter amerikanske standarder, da — som er afhængigt af penge fra Wall Street, Hollywood og Silicon Valley. I gode tider kan dette modsætningsforhold til nød håndteres. Men tiderne er alt andet end gode. Og den overraskende sejlivede Occupy Wall Street-strømning, som på mange måder er den amerikanske venstrefløjs modsvar p$å Tea Party-bevægelsen har kun sat disse spændinger i yderligere relief. Obama har forsøgt at udtrykke sin sympati for de unge demonstranter og samtidig formilde Wall Street. Dermed har han kun opnået at støde begge fra sig.

Den eneste trumf, som præsidenten stadig kan spille på, er, at uanset hvor uduelig han har været til at lede landet, så er han stadig genial til at føre kampagne, især når han for alvor træder i karakter som den forløsende outsider, der kommer til Washington for at sætte skik på tingene. Og amerikansk politik har en lang tradition for, at politikere kan skabe sig karrierer på løfter om at rense ud i Washington.

Problemet for Obama i 2012 er at for at vinde, vil han ikke bare være oppe imod Washington, han vil også være oppe imod sig selv. Han har altid været heldig, men dette kan blive en udfordring, som er hinsides selv hans held.

 

 

© The Wylie Agency og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, Obama vandt valget, men troede, at Kongressen i USA var ligesom den derhjemme i Chicago. Han glemte at republikanerne i dag i USA er betalt af alle globale korporationer, alle finansdrengene på Wall Street mm. Og han glemte at det eneste republikanerne i dag reager på - er styrke.

I foråret 2009 kunne han have kørt samtlige republikanere mentalt over og insisteret på en ting: at få stort set alle sine forslag vedtaget inden midtvejsvalget i 2010....

Efter sigende skulle Obama være blevet valgt fordi USA's finanselite ville have en person til at indgyde folk håb mens de selv fortsatte med deres aktiviteter af mere eller mindre tvivlsom økonomisk art.

Obama går helt som planlagt.

det er da ikke Obamas skyld at Republikanerne har travlere med at være Republikanere end Amerikanere og konsekvent nedstemmer ALT hvad der kunne give Obama og Demokraterne et hint af succes, og de er åbenbart ligeglade om de så skader deres eget land i deres stræben efter magten,.. hmmm, hvad er det lige det minder mig om?

Obama er den rigtige, på det forkerte tidspunkt.

Republikanerne er stort set forkerte altid, på alle tidspunkter.

Denne dokumentar er blevet beskyldt for mange ting, og er forsøgt censureret. Ser man den, forstår man virkelig at vi alle er blevet taget ved næsen, for nu at sige det på den pæneste måde jeg kan komme på.

Men du må ikke se den, fordi den ikke er produceret af the establishment. Du må ikke se den, fordi den er ikkepolitisk (vi skal helst forblive i troen om, at højre-/venstreparadigmet ikke eksisterer). Du må ikke se den, fordi den afslører hvem han egentlig er, og hvem der egentlig har magten.

The Obama Deception:
http://www.youtube.com/watch?v=eAaQNACwaLw

"Watch the Obama Deception and learn how:

- Obama is continuing the process of transforming America into something that resembles Nazi Germany, with forced National Service, domestic civilian spies, warrantless wiretaps, the destruction of the Second Amendment, FEMA camps and Martial Law.

- Obama's handlers are openly announcing the creation of a new Bank of the World that will dominate every nation on earth through carbon taxes and military force.

- International bankers purposefully engineered the worldwide financial meltdown to bankrupt the nations of the planet and bring in World Government.

- Obama plans to loot the middle class, destroy pensions and federalize the states so that the population is completely dependent on the Central Government.

- The Elite are using Obama to pacify the public so they can usher in the North American Union by stealth, launch a new Cold War and continue the occupation of Iraq and Afghanistan."

Så fik vi lidt sprogfnidder og en konspirationsteori, tjuhej. Googler man verbalfraser, kan det anbefales at inkludere flere bøjningsformer og huske alle bogstaver, og 'mejslet i sten' giver altså et femcifret antal hits, hvad man så end kan bruge det til.
Hvad angår Obama er han givetvis genial til at føre kampagne, og han er en fantastisk taler, og skribent, hvis han altså har skrevet selv.
Han er uden tvivl blevet effektivt blokeret af republikanerne, men det er ikke nødvendigvis hele forklaringen på den manglende succes.
Jeg skal ikke gøre mig klog på politiske mekanismer, og med de forventninger, der var til Obama, kunne man kun blive skuffet.
Tilbage står imidlertid, at manøvremulighed ikke afhænger alene af farvandet, men også af kaptajnens evner som kaptajn, og hvad der for nogle er håbløst umuligt kan for andre være ladsiggørligt.
Måske vi blev forblændet af taleren, marketingmanden og idealisten.

@ Jens IIIum:

Hvad mener du med "konspirationsteori"? Er det mit link du hentyder til? I så fald er der et helt specifikt newsfalsh til dig: Ja, konspirationer eksisterer. Magthavere lyver og er korrupte. Det er almen historisk viden.

USA er et stort vrælende barn der skal ha' sin vilje, og har derfor brug for en far-figur. Obama er detsvære en afspejling af tiden, og er en "16 and pregnant" far, som trods gode intentioner, ikke har været i stand til at varetage de specielle behov der kræver at ha' et barn, specielt et med adhd.
måske en lidt overdreven, og en smule cheesey, men i ved hvad jeg mener :)

Og her troede vi, at Obama var en mellemting mellem Søvndal og Messias. Ak, ak.

Præsident Osama gør bare, hvad han får besked på. Og han er 'in charge of shit', som samtlige præsidenter i USA i 100 år med undtagelse af JFK.

Og det kostede ham livet.

@Lars Hansen: Ja konspirationer eksisterer, og, siger et mundheld, paranoide har også fjender.Og ja, politikere lyver og er korrupte. Det betyder bare ikke, at teorier, hvis de bygger på disse antagelser, nødvendigvis er sande. "Du må ikke se den", siger du, men du poster jo et link, så det må jeg åbenbart godt. Censuren er ærligt talt lidt vanskelig at få øje på. Som filosoffen sagde, alt følger af en selvmodsigelse.

Jo, en bl.a. af Obombas håndlangere, Cass Sunstein, har agiteret for at konspirationsteorier, dvs. alle andre holdninger end de officielle, skal forbydes.
I shit you not. Velkommen til DDR.

Nu har jeg set lidt af den linkede dokumentar; intet nyt under solen der. Blot den sædvanlige gang øregas og ævl fra diverse højre-libertarianere og venstre-libertarianere om Obama sim kapitalens mand. Og om hvordan nogle mennesker, især Bilderberg, gerne så at der blev indført et diktaur, hvor de bestemte og hvor middelklassen blev afskaffet mv.

For nogle år siden var der en forfatter der i en bog bl.a. havde skrevet at Obama var en tidligere CIA.agent. Det Hvide Hus gjorde alt for at forhindre at de oplysninger kom ud - hvorfor mon?

Michael Kongstad Nielsen

Ole Olsen: Det er Hugo Chaves, der er Messias.

Ja, Karsten Aaen, det kan af de som stadig tror at frihed er farlig opfattes som ævl, lige indtil man erfarer at filmen er bygget på officielle dokumenter og udtalelser.
Men se den nu færdig. Og se så gerne filmen om finanskrisen 'Inside Job' bagefter:
http://documentarystorm.com/inside-job/

Finn Thøgersen

Nu ser det jo udtil at Obama bliver den første US president der aldrig har fået vedtaget en rigtig finanslov (dvs for et helt år), men kun diverse midlertidige bevillingslove.

Det tyder altså ikke på noget stort talent for det politiske spil i kongressen, især i betragtning af at der var demokratisk flertal i begge kamre de første 2 år, og endda et filibuster proof flertal i senatet det første år.

Jeg har var lettere rystet over alle de normalt fornuftige og begavede venner der kastede sig ud i vild tro på, at NU blev det hele anderledes. Obama kunne.

Men den perverterede udgave af demokrati der eksisterer i USA og som de gudhjælpemig insisterer på som afsæt til udenlandske eventyr er og bliver en stopper for at gode folk kan vælges uden at være bundet på hænder og fødder.
Feks måtte Obama jo for at skaffe penge nok til sin kampagne indgå en pagt med Goldmann Sachs, som fik et par gutter ind i maskinrummet .

Selvfølgelig er den kollektive sindssyge der går under navnet Thea Party en modstand ingen tidligere præsident har haft, men han er for meget varm luft - hans luftafgivelse gav ham Nobels Fredspris - en skændsel, men den er også givet til en israelsk regeringschef, så komiteen er vanskelig at tage seriøs.

Det eneste rigtige er at frigøre sig fra dette døende monster

Er problemet i USA ikke snarere at politikerne, for overhovedet at blive valgt, må, dvs. er nødt til, at gå tiggergang hos diverse banker, globale korporationer mm. for overhovedet at få penge nok til at blive valgt?

Nu ved jeg ikke om der er parti-støtte i USA; I Danmark er der jo parti-støtte, og det mener jeg bestemt vi skal være glade for. Dette sikrer nemlig en vis form for balance i budgetterne hos de politiske partier, så f.eks. Enhedslisten eller De Radikale eller Dansk Folkeparti kan hamle op med de store partier, Venstre og Socialdemokratiet i en valgkamp.

I USA skal man samle ind

Herunder er der jo det specielle i USA, at man skal registrere sig som vælger. Og der har været nogle gange hvor f.eks. folk i fattige kvarterer er blevet forhindret i at registrere sig af f.eks. visse republikanerne; dertil kommer det forhold at i visse af især byernes valgdistrikter snydes der (på til den ene og den anden side, vil jeg tro), valgsvindel f.eks. forekommer også. Og dertil har der ofte været forlydender om at valget i f.eks. fattige bydele er præget af kaos, bl.a. har stemmemaskinerne ikke fungeret ordentligt. Mens de i de bydele, hvor de rige, dvs. der hvor republikanerne bor, ingen problemer har været. Og hvis der har været nogle, har man fremskaffet f.eks. blyanter.

Omkring halvdelen, nogle op til to-tredjedele af den amerikanske voksne befolkning over 18 år, registrerer sig til at stemme. I modsætning til herhjemme er der nemlig intet officielt valg-register over stemme-berettigede usanere, hverken i de enkelte delstater eller på forbundsplan i USA. Også dette åbner op for en vis valgsvindel. [I Chicago i 1980erne f.eks. var det ganske normalt at døde mennesker blev skrevet på valglisterne...gad vide om det er sådan stadigvæk?]

Pointen med dette med at man skal lade sig registrere er dette: tænk hvis vi også skulle det her i Danmark. Så vil jeg tro, at kun omkring totredjedele, måske endda helt ned til 50%, lod sig registrere som vælgere.

Mht. filmen om hvem Obama virkelig er, tjoh. Jeg ved nok om amerikansk politik til at når jeg hører ordene 'new world order' og ordene 'verdens-regering' at så er vi altså på højrefløjen, langt ude hvor konspirationerne trives. Og faktisk er vi så langt ude til højre, at vi nogen kommer 'full circle' og er til venstre igen. Højre-orienterede amerikanere hader FN af et godt hjerte, de mener nemlig at USA skal bestemme over hele verden. Hvad galt er der i en verdens-regering, demokratisk, til, at bestemme over verden?

Ang. filmen Inside Job har jeg faktisk set den. Den blev nenmlig vist på SVT1 i onsdags fra klokken 22.00-23.30. Og den fik faktisk en Oscar for bedste dokumentar-film. Og den beskriver ganske godt, hvor betændt hele det politisk-økonomiske miljø er i USA. Og hvordan f.eks. Hank Paulson kommer fra Goldman-Sachs og bliver secretary of the treasury (Økonomi-minister?). Og hvorfor Hank Paulsen gjorde som han gjorde; Tim Geitner, altså Obamas Treasury minister, kom vist også fra Goldmann-Sachs.

Visse, nogle, eller alle de ting, som Paulson, Geitner, eller Ben Bernanke foretog sig i dagene op til finanskrisen, ville jo være ulovlige ifølge dansk lov, og måske også ifølge EU's direktiver og love? Og de ting de tre herrer foretog sig, var så vidt jeg kan vurdere, præcist det samme Alberti foretog sig for omkring 100 år siden. Sammenblanding af statens økonomi med ens egen, svindel for adskillige millioner kroner, bildte folk at en banks økonomi var sund, selvom han vidste, den ikke var det mm. Alt dette blev der efter Alberti-afffæren sat en effektiv stopklods for i Danmark.

Der var også en fin gennemgang af derivater, subprimelån mm. Og kort fortalt handler det om det samme som der sker i Mel Brooks film Springtime for Hitler. Svindlerne her overtaler damer og herrer til at investere f.eks. 20% i en forestilling til 100 millioner kroner. Problemet for dem i filmen er dette: De nøjes ikke med 5 investorer, nej de skal have 10 eller 20 investorer. Og så håber de på at dette teater-stykke, springtime for hitler, bliver et flop. Men det bliver et hit. Og nu kan de ikke tilbagebetale pengene til investorerne. Bankerne kunne lige pludselig heller tilbagebetale deres investorer, dvs. kunderne, eller finans-husene, (de andre), da de havde en kæmpegæld. Og i modsætning til i filmen, bailede, købte staten, f.eks. Goldmann-Sachs ud.

PS: På et tidspunkt siger Obama at han er fra Krypton (som Superman). Og ja, det er visse af os, som for længst har gennemskuet :)

carsten vinter hansen:

"Mejse i sten

About 74,700 results (0.22 seconds)…. google.com

men hvorfir denne debat om hvad der er paa google. er det ikke en smule langt väk fra artiklen???"

Når du søger efter en specifik ordsammensætning skal du anvende "" rundt om ordene. Gør du det med "mejse i sten" og søger på google får du 1 hit, og det er til denne diskussion. "mejsle i sten" giver 58 hits, "mejslet i sten" giver 52.800 hits.

Men du har ret, det har ikke meget med artiklens budskab at gøre.

Obama har "brudt sine valgløfter". På valgdagen sendte jeg en deprimeret mail rundt til mine euforiske venner, hvor jeg på skuffende vis forudså de militære fejltagelser, som Obama hurtigt genoptog. Men bortset fra min arrigskab over ikke mindst hans kriminelle drone-myrderier, er jeg også en slags bedrøvet realist.

Lige som i Danmark er det dybt idiotisk at fable om "brudte valgløfter". Dette kun undtaget hvis kandidaten fik absolut flertal, og intet grundlæggende ændrede sig i verden efter valget. Hvis det er parlamentarisk muligt at gennemføre løfterne, og fortsat økonomisk fornuftigt, kun og kun der, er det muligt at plædere løftebrud.

Dette ved alle politikere og professionelle meningsdannere forhåbentligt godt, for ellers er de i færd med offentligt at erklære sig endnu dummere, end det ellers så ud til. Når politikere som Obama, Helle og Villy efter et valg må konstatere, at de ikke har absolut og hjernedød parlamentarisk opbakning, er det tid at gå på kompromis. Alternativet er omgående at træde tilbage og erklære, at de kun vil lede landet, hvis det kan ske uhæmmet diktatorisk.

Styrken i et parlamentarisk demokrati kunne være, at uden et absolut flertal er det nødvendigt at snakke med folk uden for egen fastlåste blok. Derved er der en chance for, at den førte politik kommer til at gavne flere, end blot de regerende 51 procent, og dermed får varig værdi. At det sjældent er sådan i virkeligheden, viser både systemets elendighed, og politikernes forstokkede uduelighed.

Vrøvlet om de brudte valgløfter rummer lysten til at blive regeret af stærke mænd som Putin eller Berlusconi, der voldtager alle demokratiske begrænsninger. Men vi lever i lande, hvor holdningerne er mangfoldige, og det burde politikken afspejle. Og derfor skuffer Obama, Helle og Villy - fordi de ikke magter at sætte dagsordenen og forklare dette, selv i en verden domineret af børnehavepladder fra Fox News og TV2.

@Lars Hansen: Har du nogen kilder til at Cass Sunstein mener at konspirationsteorier skal forbydes? Eller forveksler du "forbydes" med "modarbejdes"?

Der er masser, - bare søg på google. Der finder man bl.a. følgende:

"In a 2008 Harvard law paper, “Conspiracy Theories,” Sunstein and co-author Adrian Vermeule, a Harvard law professor, ask, “What can government do about conspiracy theories?”

“We can readily imagine a series of possible responses. (1) Government might ban conspiracy theorizing. (2) Government might impose some kind of tax, financial or otherwise, on those who disseminate such theories.”

Ren Stasi, mand! '1984' var ikke ment som en instruktionsmanual, vel? Eller er det bare mig der er sart, og gerne selv vil bestemme hvad jeg vil mene, skrive, sige og tænke?

Helt utroligt dårlig artikel. Dårlige argumenter, og dårlig research. Og præget af den specielle flagelantiske stil mange liberale østkyst Demokrater har, så snart deres 'leder' ikke levere varen.
Jeg må indrømme, at jeg også bliver skuffet når jeg læser de flestes kommentarer....
Krisen startede ikke hos eller af Obama. Han arvede det største konkursbo nogen politisk leder har arvet i amerikansk historie.
Obama, fik gennemført redningspakker, som har gjort at kun lige knapt 9% af amerikanerne er arbejdsløse. Han fik gennemført en stor sygeforsikrings reform.
Han forsøgte også at få gennemført et stort og bredt reform program i kongressen.
Obama har konsekvent ført en liberal og progressiv politik.
Gennem hele perioden har det politiske klima i USA været hysterisk. Alle de moderate republikanere er blevet truet og/eller valgt ud af kongressen. De få RINO'er (Republican by name only) lever en henglemt tilværelse.

Jeg vil gerne spørge vores ærede konspirations filosoffer dette, vil et USA under Gindrich være værre eller bedre, end 4 år til med Obama. Tror i virkeligt på alt det nonsens i lukker ud?
Amerikanerne gav GW Bush 8 år....jeg gentager, otte år som præsident. Var det gode år? Produktive, konstruktive år? Tror i bare en ny præsident, kan lukke det hul på kun tre år, med den mest fjentligt sindende kongres nogensinde imod sig?¨

Hvad tror i vil ske, når denne såkaldte komet er brændt helt ud? Når denne politisk fiasko bliver efterfulgt af en gigant i skikkelse af Mitt eller Newt?
Det gør sikker ikke nogen forskel? Nej vel?
Tænk lige over det!

Michael Kongstad Nielsen

Steven Wensley: du har ret i at hverken Mitt eller Newt vil være at foretrække. Men skuffelsen er da til at tage og føle på selv for inkarnerede Obama-fans. Hvorfor udnyttede han ikke sit flertal i begge kamre, mens han havde det? Jeg ved godt han arvede en krise, men han stod jo op og sagde, yes wee can. Men indtrykket er, at det kunne vi alligevel ikke. Det må da skuffe.

Og Nobels fredspris, helt ærligt, hvordan ser han på problemet Israel/Palæstina i dag? Fik han lukket Guantanamo? Fik han stoppet Afghanistankrigen?

Nu må man se frem. Jeg håber, nogle kan skabe nye mirakler.
D

Det er en tendentiøs artikel helt igennem. Jeg er enig i anholdelsen af frasen: måske er det for tidligt at ...

Alene den sproglige inkoncistens viser, at artiklens bias går forud for saglighed.

Obama var det helt rigtige på et historisk nødvendigt tidspunkt. Han er allerede gået over i historien som den, der hev USA ud af facismen.

Friheden er følelig, endskønt de amerikanske medier - som de danske er et klart ekko af i deres villige kolportering af blåt magtmisbrug og misinformation - har sikret folkelig opbakning til republikanerne ved flere valg.

Obama har insisteret på demokrati. Vælgerne og republikanerne har bare valgt en tilgang, som ikke honorerer det.

Det var republikanerne der besluttede at det bedste lige nu ville være at lade en sort demokratisk præsident vinde, og så lade ham vide at han hellere må makke ret. Det er meget bedre end formelt at sidde vedmagten.

Jeg undres i den grad over, at man herinde stadig er fanget i det falske højre-/venstreparadigme. Det spiller ingen væsentlig rolle om det bliver Newt, Mitt, Rick eller fire år med Barack.. DE ER ALLE STYREDE AF DEN SAMME BANKELITE!
Og at filmen der bl.a. afslører dette, som jeg linkede ovenover, bliver stemplet med det nye mode-hadeord for politisk korrekte, "konspirationsteori", fordi den afslører fakta(!) som massemedierne ikke afslører, taler om frihed, grundlov (constitution) osv, så vil man ikke lytte?

Og det som nogle kalder konspirationsteori, nemlig New World Order, som indebærer ultrafascistisk tyranni i form af verdensregering, verdensvaluta, verdensskat (kuldioxid) betalt direkte vil verdensbanken, opløsning af landenes suverænitet osv., tales der nu åbent om i medierne som værende den bedste løsning på denne krise, som bankerne selv har frembragt - netop med henblik på at indføre ovennævnte nye Verdensorden... Problem, reaction, solution. De står bag alle tre. Er der slet ingen her som kan gennemskue dette?

Den eneste præsidentkandidat som vil give magten tilbage til folket, og som vil modarbejde bankelitens altødelæggende magt, er Ron Paul. Check ham ud.

Ron Paul, er Republikaner og støtter de fleste af de forslag som Mitt og Newt også støtter. At han skulle være en løsning forholder sig ikke til virkeligheden. Ron Paul vil afskaffe staten. Er det konstruktivt?

At sige at Obama er fascist og at det ikke har gjort nogen forskel, om han var blevet valgt eller en højereorienteret Republikaner, er rent ud sagt absurd.
Jeg er socialist. Jeg tror på en anden verdens orden. Jeg tror på solidaritet. Jeg tror på at vi skal tænke globalt.

Men løsningen er ikke at skyde på alt og alle, blot fordi de ikke støtter ens egen radikale vision for verden. Men fred være med det.
Det kan virke banalt, men har ingen på Information.dk, hørt om 'filibuster' reglen, som kræver at 60 senatorer skal godkende et lovforlag før det kan diskuteres i salen og dermed komme til afstemning.
Det betød og betyder, at et aggressivt mindretal kan dominere et flertal. Det betyder også at det var en stor bedrift at få gennemført noget som helst, i det giftige politiske miljø, når mindretallet har besluttet at blokerer alle forslag og udråbe det som en sejr.
Det betyder bl.a. at dommere og chefer til føderale styrelser ikke kan blive godkendt.
Det betyder at nødvendige, moderate forslag, ikke kan blive gennemført.

Derfor er det absurd at kalde Obama fascist, inkompetent, eller en faldende komet.
Og til Lars Hansen, hvilken verden lever du i?
Og hvad var din løsning? En altomfattende verdens revolution? En revolution som amerikanerne, som er et konservativt folkefærd, aldrig ville gå med til.

At Obama ikke har levet op til de guddommelige forventninger kan dog ikke undre. Manden var trods alt ikke Zeus eller Supermand.

'Give me control of a nation's money and I care not who makes the laws.' - Mayer Amschel Rothschild

Aleksander Laursen

Amerikansk politik er så korrupt som den overhovedet kan blive og hvorfor? Som vi alle ved er penge magt, penge styrer meget uanset hvor og hvornår det er. Men i USA, verdens største økonomi og dermed verdens mest indflydelsesrige land, de lader pengene styrer alt hvad der hedder valgkamp og politik. Selvfølgelig gør de det indirekte, et eksempel kan være at Obama ved at hvis han ikke støtter Israel i mellemøsten så vil den Israelske lobby Aipac ikke donere penge til hans valgkamp og dermed mister han lige X-antal millioner dollars til reklamer mm. for ham selv. Vi kan jo snakke Klimaforandringer og krige, hvem har pengene her i verden? Våben og Olie-producenterne! De vil gøre alt hvad der står i deres magt for at stoppe klimaforhandlinger og starte krige som i sidste ende kun bliver til deres fordel!

@Lars Hansen - din "Harvard-dokumentation" siger ikke andet, end hvad du selv lægger i det. Det er en professors job at opstille tænkte scenarioer, som dit eksempel viser. At manden gør dette, betyder på ingen måde, at han anbefaler det angivne.

Det er også professorens job at vurdere det opstillede, så hvis du orkede ligefrem at gå direkte til en kilde, sætte dig ind i sammenhængen og bladre frem til konklusionen - ville du nok ikke blive helt så dejligt skræmt. Gør lige dette for mig, jeg gider nemlig ikke selv. For det er da meget nemmere at forstå verden gennem omhyggeligt løsrevne citater.

Ok, Tom. Undskyld.

Socialisme er bedst. Obama er et uskyldigt offer. Republikanerne er nogle tosser uden undtagelse. Der findes ingen konspirationer, pånær de officielt anerkendte, og så alligevel ikke. Er det sådan parolen er?

2 + 2 = whatever you government tells you it is.

Hvorfor så arrig, Lars? Hvis man nu kikker på Google uden at begrænse sig til de frelstes udlægninger, kan du nemt finde selve dokumentet Conspiracy Theories. Min pointe er egentlig bare, at dine ufordøjede klip er meningsløse uden sammenhæng - og dermed ligegyldige og ufarlige.

Dine kedelige citater fortæller blot, at de nævnte scenarioer er mulige i denne verden - det er mere interessant, hvad konklusionen blev. Og hvis man nu i stedet for papegøjepladder gør et ordentligt stykke oplysningsarbejde og går til kilden, sker der som regel interessante ting. For JUBIII!, hvad ser vi her? Nu skal jeg ikke ødelægge julegaven for dig, men de to punkter du har klippet fra nettet, er de absolut kedeligste.

Nej, Tom - jeg er ikke arrig. Jeg er bare træt.. Træt af at blive misforstået, fejlfortolket og misciteret, og det er da også min egen skyld tildels. Ingen tvivl om det.

Men nogle gange bliver det også bare for navle-selvfed-wanna-be-intellektuelt-progressivt altsammen, og jeg har lyst til at fyre et primalråb ud i æteren.

Obamas rådgivere er nogle af de mest ubehagelige, globalistiske, masseudryddelsestilhængere jeg længe har stødt på.

Lars, hvis Bush, Obama, Mitt eller Newt er et fedt....så er det måske bare at erkende at det allerede er for sent. At The Matrix har overtaget vores liv. ;-)

Jeg tror også du har for høje tanker om lederne. De famler ofte rundt i blinde. Uden en plan, fanget i nettet som os andre. Det globale system er alt for kompliceret til at kunne manipuleres i længere tid af enkelt personer eller grupper.

Det skal nok passe at der er mange onde mennesker som vil berige sig. Men de er organiserede i konkurerende grupper, som bestemt ikke koordinerer noget. Men derimod bekriger hinanden, på vores (99%) bekostning. Men de holder ikke sammen.

Jeg har ikke set noget som kan overbevise mig om at Obama skulle være en lakaj af nogen. Hvorfor finde en sort lakaj, som hedder Hussein? Helt ærligt???? Hvorfor ikke en James eller William?

Jeg kan godt føle med din frustration. Men som historiker, kan jeg fortælle dig, at mennesker ikke er rationelle væsner. Vi gør ikke hvad vi bør- der har ikke været og kommer aldrig at være et globalt komplot. Fordi nogen ville tale over sig. Nogen ville starte en modreaktion. Og dermed negere den fantastiske plan nogen har kogt på, i et baglokale, på 45 etage, i en anonym kontorbygning, et sted i midt-vesten....hehe---
Så ja, vi skal ikke tro på alt, men vi må tro på Abraham Lincoln når han siger---''You can fool some of the people all the time, and all of the people some of the time, but you cannot fool all of the people all the time.''

Christian Morsing

@Lars

Har lige set den dokumentar du har linket til tidligere om Obama, og må jeg sige jeg har et par problemer med den.
At Obama ikke er hvem han giver sig ud for, er nok efterhånden rimeligt tydeligt. I sine 3 år som præsident har han kun intensiveret krigs-aktiveten og fjernet endnu flere basale rettigheder, fx i USA er der nu en lov der gør at en hvilken som helst statsborger som bare er mistænkt for at yde støtte til terrorisme kan anholdes på ubestemt tid uden rettergang. Desuden har han jo kun fortsat Bush's skattelempelser og givet hvad der svarer til over 7.000 milliarder dollars stort set gratis til bankerne.

Men mine problemer kommer, når jeg synes de kommer lidt ud på langt vand. Fx i forbindelse med at klimaopvarmning skulle være en hoax, synes jeg er fuldstændigt til grin. At de kan sige sådanne ting uden at have nogen som helst videnskabelig baggrund, synes jeg er meget sigende om deres måde at promovere et budskab.

Ikke jeg er uenig i alt hvad de siger, men jeg synes de har en trang til at male overdrevne med dommedagssymboler.

Og desuden tanken om en New World Order, synes jeg bare virker meget utopisk - og hvorfor skulle de have lyst til at lave sådan et samfund?

Og hvad med Kina, Rusland, Indien, Brasilien osv... Hvordan kommer de lande til at passe ind under denne tankegang?

Sammensværgelsesteorier er som bekendt skabt for også at dominere og styre dem der ikke rammes af den primære propaganda.

Der er ingen uskyldige, der er ingen sandhed.

Leve Principia Discordia.

Jeg svarer igen senere, men angående New World Order, så er det hverken teori eller tankespind, men fakta:

Invisible Empire, A New World Order Defined:
http://www.youtube.com/watch?v=NO24XmP1c5E

@ Lars Hansen
Alex Jones - det er ham der står bag to af de film, du linker til - er en knaldhætte. Han tror også, at W. Bush @ co. arrangerede 'den kontrollerede demolering af World Trade Center'.
Jones' film er bare latterlige.
Charles Ferguson - manden bag 'Inside Job' - er i en helt anden klasse, og hans velresearchede film om finanskrisens politisk/økonomiske grundlag er faktisk virkelig skræmmende.

Haha, ja - Olaf, så siger vi det. Der er sikkert også folk der mener du er en knaldhætte, og er latterlig. Måske du kan komme med helt konkrete detaljer? Og så alligevel ikke, for det er ikke det denne debat handler om jvf. artiklen.

Men for at bruge din logik - så hvis jeg læser noget usandt i Berlingeren, så er alt i avisen løgn og latin? Come on..

@Olaf Tehrani:

Det er en fejl at afskrive Alex Jones. Han er så ur-komisk, at med mindre man er totalt blottet for humor er der virkelig guf for øregangen.

Jeg er helt vild med når han går i selvsving over den okkulte sekt han mener alle verdens ledere er en del af hvor de taler med dæmoner. Den bliver omtalt som Bohemian Grove hvis jeg husker ret. Det er helt fantastisk.

Hans teorier om hvad der ligger under Peterskirken er også rent komiker guld.

Det er "Freedom of Speech" når det er allerbedst. Selvfølgelig skal han hverken censureres eller nægtes adgang til medierne (hvilket han heller ikke bliver, han er i syndication i USA til mere end 60 stationer, han er jo selv for længst mangemillionær), men det er bare endnu en del af hans helt geniale selviscenesættelse. Jeg mener man skal unde sig selv at høre hans øregas, det er tilgængeligt på http://www.infowars.com/

Det kan også være fordi jeg spillede Illuminati i mine unge dage, at jeg finder det så morsomt (http://www.sjgames.com/inwo/)

@ Lars Hansen
Af alle ting er den sunde fornuft det, som er mest retfærdigt fordelt, for hver og en mener at være så velforsynet hermed, at selv de, det kunne have mere behov, ikke har for vane at ønske sig mere heraf, end de har.
Har du det på samme vis?

Det var dog utroligt... Men ok, hvis I insisterer i at benægte fakta, så lad det være sådan. Massemedierne er jo trods alt de mest korrekte, troværdige og neutrale. Så er det også let at pege fingre ad de som ikke er en del af etablissementet.

Nå, men han vinder stadigt større publikum, og massemedierne taber terræn, så måske fornuften er ved at vinde over naiviteten.

Christian Morsing

Synes bare der mangler lidt uafhængige fakta, som kan tjekkes og med reelle kilder.

Indtil videre har du kun linket til Alex Jones og sagt at vi ikke vil indse sandheden og at Alex Jones er et geni.

Det er sjovt at kalde du kalder os naive og ufornuftige.

Skal vi lige have en Alex Jones' "fakta":

http://www.youtube.com/watch?v=-hZTj6Y_1QM&feature=player_embedded

Den er tre-delt, det her er første del. Det er den, hvor han påstår pyramiderne bliver spærret af så lederne af New World Order kan holde deres ritualer, hvor diverse verdensledere går i ekstase og foregiver at lave rituelle mord på bl.a. børn.

Der er også nogen fantastiske totalt kaotiske spring i konklusioner som er så komiske, at man skal være meget kold for ikke at grine højt af skærmen.

Jeg elsker hele den her stemning af "nu fortæller jer verden den her fantastiske hemmelighed... på youtube, ja den var svær at få ud". Jeg mener, det er fandeme humor.

Han minder mig på nogen måder om Glistrup.

Nej, jeg kalder jer ikke for noget, og kalder ham heller ikke for et geni. Læg ikke ord i munden på mig.
Men I må selv dobbeltchecke kilderne, finde jeres egne uafhængige medier og så fremdeles. Jeg skal ikke gøre arbejdet for jer.
Det er som at forklare nogen at de lever i en boks, men dette benægtes samtidig med at boksens afgrænsning stædigt forsvares.
Jeg har brugt uger på at checke hans kilder, og er endnu ikke stødt på noget. Han bruger jo oftest massemediernes egne informationer, officielle dokumenter, lovtekster og TV-klip. Dét som folk oftest 'står af' på, er hans måde at forklare det store billede på, som jo netop påpeger det modsatte af hvad massemedierne prøver på, og som oftest er det eneste folk kender til, og så er det jo klart at han lyder som en tosse. Han er tilhænger af humanisme, privat ejendomsret, frihed og den amerikanske konstitution. Det er slet ikke så farligt..
Men lad nu alt det ligge. Jeg gider ikke bruge min tid på at forsvare en mand, når det er budskabet der er det interessante her.

@Lars Hansen:

Hvad fandt du så frem til vedrørende de ceremonier hvor Shub'Nigorath skulle deltage? Det overrasker mig ikke at du endnu ikke er stødt på nogen af hans kilder trods ugers søgen, det ville også være ret forbavsende.

(For din informations skyld, så er det et fantasi-foster fra H.P. Lovecraft's Cthulhu mythos Alex Jones dér bringer med ind).

Det er lige til en Zulu Comedy Award.

Jeg synes det er fint du tager ham alvorligt, der er plads til alle, men samtidig synes jeg det er lige så fint, at du accepterer andre tager ham noget mindre seriøst.

Lars, så har du åbenbart ikke tjekket på fx den skrøne i videoklippet, hvor han jubler rundt om pyramiderne. Jeg kender selv til baggrunden for den nævnte "Hug the Pyramids"-aktion. Desværre nej, den har intet at gøre med NWO. Blot almindelige galninge, der forbereder sig på verdens undergang via Maya-kalenderen, om et års tid.

Jeg har endnu ikke grebet denne rodeo-klovn i at formidle fakta, men han er da meget underholdende. Det er hans levebrød at fantasere for åben skærm, og han lever fedt af sine shows. Og han er slet ikke tæt på, at afsløre noget nyt om denne verden. Punktum. Men han er farlig, da han opmuntrer ofte meget våbeninteresserede tosser i, at nu vil Obama sætte dem i kz-lejre, hvis de ikke skyder først. Og nej, de påståede FEMA-lejre findes heller ikke.

Anne Marie Pedersen

Jeg skal ikke forsvare Obama. Men han har trods alt ikke startet en egentlig invasion af Iran. Det tror jeg at en republikansk præsident ville have gjort.

Obama blev valgt fordi har er en god orator, og fordi han som halvt-sort fik en masse ikke-hvide sofavælgere op af stolen ved valget, og de gjorde udslaget.

Der blev på den venstre-liberale fløj stillet helt urealistiske forventninger til ham,specielt i Vesteuropa, for ingen laver det amerikanske samfund om så nemt, og slet ikke det herskende amerikanske 'establishment'.

USA er presset alvorligt på forskellige områder, og Obama udviser næppe det nationale og internationale lederskab amerikanerne ønsker. Spørgsmålet er om hun/han findes i tide til næste valg.

Sider