Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Nagieb Khaja

Nagieb Khaja besvarer læsernes spørgsmål
Nagieb Khaja. Født 1979. Journalist. Har bl.a. tilrettelagt en række dokumentarudsendelser for DR og TV 2 om terror. Har i flere omgange rejst som journalist i Afghanistan. Blev i 2008 på en reportagerejse kidnappet af en lokal oprørsgruppe, der krævede en løsesum på to mio. dollar. Efter syv dage lykkedes det ham at flygte. Nagieb Khaja har netop udsendt bogen ’Historien, der ikke bliver fortalt’ om kidnapningen og krigen 
 i Afghanistan.

Nagieb Khaja. Født 1979. Journalist. Har bl.a. tilrettelagt en række dokumentarudsendelser for DR og TV 2 om terror. Har i flere omgange rejst som journalist i Afghanistan. Blev i 2008 på en reportagerejse kidnappet af en lokal oprørsgruppe, der krævede en løsesum på to mio. dollar. Efter syv dage lykkedes det ham at flygte. Nagieb Khaja har netop udsendt bogen ’Historien, der ikke bliver fortalt’ om kidnapningen og krigen
i Afghanistan.

Jakob Dall

10. december 2011

Du har mødt talebanerne flere gange. Var der forsonende oplevelser ved at komme så tæt på?

Taleban bliver jo ofte portrætteret som en brutal oprørsbevægelse, der står bag ’stikkerlikvideringer’ og selvmordsbombeangreb, hvilket selvfølgelig også er en del af sandheden. Det har dog været livsbekræftende at møde mennesker, der i så høj grad er blevet dæmoniseret, men som i bund og grund er som os, og ønsker det bedste for dem selv og deres børn. De færreste af dem lever op til klicheen om mænd, der vil lide martyrdøden for enhver pris. Tværtimod er de trætte af krig, men ser ikke noget andet valg end at gribe til våben.

Tror du, din bog kan forandre politikernes syn på Afghanistan?

Jeg tror desværre ikke, at min bog får en umiddelbar og direkte indflydelse på danske politikeres beslutninger, men jeg håber da, at den hen ad vejen langsomt kan inspirere og påvirke de ansvarlige politikere. Den danske presse har svigtet i sin dækning af Afghanistan og har dermed medvirket til de katastrofale beslutninger, der er blevet truffet. Uden en vågen presse og dermed også bevidste politikere er vi blevet ofre for stormagternes dagsorden i Afghanistan, som både har manglet klarsyn, strategi og hensyn til den afghanske civilbefolkning.

Hvorfor er situationen gået så galt i Afghanistan?

Først allierede vi os med de krigsherrer, som faktisk havde været årsag til, at afghangerne i 90’erne støttede Taleban. Derefter udnyttede krigsherrerne de udenlandske styrker ved at få dem til begå utallige bombekampagner, drab, anholdelser og ydmygelser af uskyldige mennesker, som resulterede i, at vi ikke gav ofrene andet valg end at slutte sig til Taleban. Samtidig har vi sendt milliarder af dollar møntet på bistand i lommerne på de korrupte magthavere.

Hvordan kan jeg som dansker bedst støtte en fornuftig udvikling?

Ved at forsøge at påvirke politikernes beslutningsprocesser. Nok er Danmark et lille land, men mange bække gør en stor å. Hvis danske vælgere er oplyste om præmissen for den nuværende konflikt, bliver det også sværere for vores regering at lade sig presse til at støtte nye katastrofale strategier i Afghanistan. Officielt hedder det jo stadig, at Taleban er ved at blive besejret, selv om 10 års krig kun har gjort dem stærkere.

Er der et realistisk, bedre bud på en præsident end Karzai?

Da Hamid Karzai blev håndplukket (af amerikanerne) allerede i 2001 til at lede landet, kendte ingen afghanere ham, og der var utallige andre, der kunne præstere bedre, og det er der stadig. Problemet er bare, at amerikanerne på trods af deres påstande om, at de ønsker et demokratisk Afghanistan,stadig bestemmer, hvem der skal styre landet.

Jeg læste på et tidspunkt, at mange afghanere ikke har hørt om terrorangrebet 11. september 2001. Ved afghanerne godt, hvorfor Vesten har invaderet deres land?

De fleste afghanere i landsbyerne og dermed i de områder, vi officielt bekæmper ’terrorister’, aner intet om 11.september. De kan ikke en gang udpege USA endsige deres eget land på et landkort. Danske soldater er blevet bildt ind, at de bekæmper al-Qaedas fortropper i Helmands ørken. I virkeligheden har soldaterne i de fleste tilfælde bekæmpet fattige bønder, der har set danskerne som en brutal besættelsesmagt, der støtter kriminelle og korrupte myndigheder.

Synes du selv, her bagefter, at du var dum — ville du have ageret på samme måde, eller var der noget, du ville have gjort anderledes i dag?

Jeg synes ikke, jeg var dum, da jeg forsøgte at lade mig embedde med Taleban. Det var risikabelt, men nødvendigt. Jeg tog de forholdsregler, jeg kunne på det tidspunkt. I dag gør jeg tingene lidt anderledes, men jeg er jo selvfølgelig også blevet en erfaring rigere. Det værste ved at være kidnappet var virkelig frygten for, at mine børn ville miste mig.

Hvordan ser du situationen nu i forhold til for fem år siden? Har det nyttet eller gjort det værre?

Indsatsen i Helmand siden 2006 har været en katastrofe, og jeg tøver ikke med at bruge det ord. I England har både ledende diplomater som den tidligere britiske ambassadør i Kabul, Sherard Cowper Coles, og officerer, der har været aktive i Helmand som Frank Ledwidge og Leo Docherty, brugt det. Det er kun i Danmark, at mange politikere og journalister stadig tror, at vi gør en forskel. Jeg har rejst rundt i Gereshk, hvor danskerne har haft ansvaret, og de lokale udtaler sig frit til mig, fordi jeg modsat de andre journalister ikke ledsages af militæret. De siger, at vi har forværret forholdene for dem, og de ønsker os ikke i deres områder.

Har de danske menneskelige og økonomiske ofre været spildt?

Jeg er ked af at sige, at den danske militærindsats har været forgæves, og det er jo ikke soldaternes skyld, men politikernes. De har handlet uansvarligt og sat unge danske mænd, kvinder samt civile afghaners liv på spil, fordi de har truffet uovervejede beslutninger og haft for stor tillid til USA og Storbritannien. Danmarks civile indsats er derimod ikke et entydigt nederlag. Danmarks bidrag til skolebyggeri har været godt, men jeg vil understrege, at de bedste resultater er opnået, når skoler og brønde o.s.v ikke er blevet bygget af soldater, men civile. Når militæret tager del i den civile indsats, bliver projekterne mål for oprørerne.

Hvad er det værste scenario, du kan forestille dig for Aghanistan?

Hvis de nuværende kamphandlinger breder sig til hele landet. Der er en borgerkrig i landet, og vi holder med den ene part. Når vi forlader Afghanistan, vil det blive et mere lige opgør, og oprørernes tilstedeværelse vil derefter brede sig de fredelige egne af landet.

Hvad er de største problemer for almindelige afghanere?

Tag over hovedet, mad og sikkerhed det allervigtigste lige nu. I Vesten bruger vi en masse fine ord om borgerrettigeder, demokrati og uddannelse. En afghaner i Helmand fortalte til mig: »Hvad skal jeg med demokrati og pigeskoler, hvis mine børn risikerer at få en kugle i hovedet, når de leger udenfor?«

Hvordan ser afghanerne på vores soldater i landet?

Jeg tror ikke, vi i Danmark kan begribe det had, afghanerne, især i krigshærgede områder i Helmand, nærer imod de udenlandske soldater. Selv de, som ikke bryder sig om Taleban, har en stor antipati mod vestlige soldater.

Kan afghanerne reelt overtage sikkerheden i landet?

Den afghanske hær vil ikke kunne besejre Taleban. Muligvis vil de med vestlig økonomisk og militær holde dem stangen i flere år, men lige så snart vi standser støtten, vil den falde fra hinanden. Den afghanske hær kan sammenlignes med en flok lejesoldater, der ikke føler nogen loyalitet til hverken Hamid Karzai eller den afghanske stat. Det er kun pengene, der tiltrækker rekrutterne. Når pengne forsvinder, vil soldaterne også forsvinde. Den eneste løsning er fredsforhandlinger med oprørerne.

Serie

Seneste artikler

  • Læserne spørger: Morten Sabroe

    18. maj 2013
    »Kvindelige litteraturanmeldere, har jeg hørt, skulle være meget tørre. Det gælder også de mandlige. Jeg tror, det var sidste år, at nogle videnskabsfolk gav en mandlig anmelder snorkel og briller på og lagde ham i vandbad i en uge. Da de tog ham op, var han nøjagtig lige så tør, som da de lagde ham i ...«
  • Læserne spørger: Pablo Llambias

    2. marts 2013
    »Jeg tror ikke, at jeg ville blive skudt for mit første kritiske spørgsmål, men jeg ville helt sikkert få internettets kærlighed at føle. Dét er der ikke mange, der kan holde til i længden. Hvad stiller vi op med dén trussel?«
  • Læserne spørger: Carl Pedersen

    22. september 2012
    Carl Pedersen besvarer læsernes spørgsmål
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu